Velkommen til hjemmesiden Palle og Rikke ude og hjemme.  Når vi er hjemme bor vi på Risbjerggård i en landsby på Sydvestfyn. Siden 1980 været vi været par og vi har rejst en del i bl.a. Afrika og Asien. I 2012 gik vi på pension. Det blev startskuddet til en mere systematisk udforskning af verden – især de tre kontinenter Europa,  Asien og Afrika og deres indbyrdes forbundenhed. På bloggen vil vi fortælle om vores oplevelser ude og hjemme, og hen ad vejen vil vi bygge sider op, med billeder, rejsebreve og dagbogs notater fra tidligere rejser.
De rejser, du kan læse om på denne side er de rejser, vi har skrevet om på bloggen. Længere nede på siden finder du en række tags, der kan bruges, hvis du ønsker at læse om bestemte steder eller nogle af de emner, vi forholder os til undervejs.

Vi har en passion for at køre bil, især gamle biler. Vores nuværende bilpark består af flere MG’ere af ældre dato. Men vi rejser også gerne med fly.

IMG_9523-3
Tre teams klar til en tur til Iran

Marts 2022
Vi er på langtur igen, denne gang til Italien og Grækenland.

AUGUST 2018
Vi gør klar til en længere rejse og denne gang bliver det vores lysegrønne hjemmebyggede MG Y der skal holde for. Men vi bliver ikke alene. Vi er 3 par, der følges ad i 3 MG’er, og turplanen hedder Danmark, Tyskland, Østrig, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Tyrkiet og Iran. Vi vil gense en rækker steder, hvor vi før har været – så det store nye bliver for os at besøge Iran.

MARTS 2017
Vi er på tur i Europa. Hovedmålet er Bulgarien og Rumænien, hvor vi dykke lidt mere ned i Thrakernes historie. Men vi tager en lille omvej og kommer bl.a. igennem Venedig, Kroatien, Albanien og Makedonien på vejen.

OKTOBER 2016
Vi er tilbage i Indien. Vi håber på at samle nogle tråde op i Gujarat omkring Indiens tidlige historie. Vi vil besøge nogle udgravninger af Harappakulturen og af den senere Induskultur, der var koncentreret i området omkring Indusfloden.  Så planen er, at vi skal en tur til Dholavira og Lothal. Derefter skal vi igen til Kerala, hvor der skal være AWE International Council Møde i slutningen af oktober.

FEBRUAR 2016
Februar måned 2016 besøger vi Indien. De første 3 uger er vi i Kerala, derfra tager vi en tur over Hyderabad inden vi vender hjem. Vi ser på skoler og vi diskuterer bæredygtig uddannelse med AWE South India Chapter. Vi forsøger også endnu et dyk ned i indisk historie og kultur – især med sigte på at forstå sammenhængen mellem græsk, persisk og indisk historie og kultur.

DECEMBER, JANUAR OG FRBRUR 2015
Hen over jul og nytår er vi på Langtur i Europa og Lilleasien (Tyrkiet). Det skulle have været MG Y’ens debuttur, men skæbnen vil det anderledes. Vi starter med museumsbesøg i Berlin, har et par dage i Krakow i Polen og kører gennem Rumænien til Varna i Bulgarien, hvor vi finder de mest utrolige over 6.000 år gamle guldfund. Det er på den tur, vi første gang får kendskab til De Trakiske Folkeslag. Vi holder nytår i Galibolu, er 14 dage i Istanbul og kører via de gamle græske bystater Troja, Assos og Bergama ind over Sardes og Gordion til hititternes hovedstad Hatussa. Hittitterne var et vigtigt bronzealderfolk, hvis konger havde en livlig korrespondance med Faraoerne i Egypten omkring 1500 f.v.t. Hjemturen går over Athen, Mykene på Peloponnes, Serbien, Kroatien og Makedonien.

OKTOBER 2014
Vi er inviteret til sølvbryllup på Kreta og benytter lejligheden til at forlænge turen, så vi får set nogle af sporene efter både den minoriske og mykenske kultur.

Nyt fra bloggen

Samothrake

Mytiske og mystiske Samotrake er en ø i det østlige hjørne af Ægæerhavet, der har været beboet af thrakere og besøgt af søfarende siden bronzealderen. Øens forhistorie henlægger som meget andet på denne ø i mørke. Det gælder ikke mindst

Tre antikke byer omkring Kavala

Det handler om miner, magt og mad Områderne Østmakedonien og Thrakien i Grækenland er rige på det hele. Og de har derfor i antikken været efterstræbt af thrakere, grækere, persere, makedonere og romere. Man får nemt fjender, når man bor

Kavala

Kavala er hovedstad i Østmakedonien i Grækenland. Den beskrives som en af de smukkeste beliggende byer i Grækenland. ” den ligger som et amfiteater op ad bjerget Symbola på halvøen Panagia”. Citat fra Thyge C. Bro og Nanna Westergård-Nielsen –