Forgyldt konge bestak oraklet i Delfi
24. januar 2015 | Posted in Ude | By Rikke Schultz
Kommentarer lukket til Forgyldt konge bestak oraklet i Delfi
Lydien
Lydierne havde deres storhedstid i det vestlige Anatolien i årene 680 – 546 f.v.t. Deres hovedstad lå i Sardes (Sardis), ca. 100 km øst for Izmir (Smyrna). Deres mest berømte konge hed Krøsos, han blev også den sidste. Hovmod stod for fald i Krøsos regeringsperiode, og det var den persiske kong Kyrus –grundlæggeren af Perserriget – der i 546 satte en stopper for løjerne.
Guldudvindingsplads i Sardes
Lydierne vaskede bogstaveligt talt guld ud af floderne og deres konger blev stenrige. Legenden lød, at guldet stammede fra dengang, kong Midas, efter råd fra Dionysos, badede i floden for at blive fri af sin forbandelse.
Kong Midas og guldet
Det var selv samme Dionysos, der var årsag til forbandelsen. Kong Midas havde fanget en Silinus – eller Satyr fra Dionysos hjort, og leveret ham tilbage til Dionysos. Som tak tilbød Dionysos at opfylde et ønske fra kong Midas. Kong Midas ønskede, at alt hvad han rørte ved blev til guld. I nogle timer var han lykkelig for sit ønske, da alt mellem hans hænder blev til det pureste guld. Indtil han satte sig ved sit første måltid efter mødet med Dionysos.
Derefter måtte han gå tiggergang, for at få Dionysos til at ophæve fortryllelsen. Men det stod ikke i Dionysos egen magt. Der måtte nymferne hjælpe. Derfor skulle Kong Midas bade i floden.
Palle foran kong Midas hellige by i Yazilikaya dalen. Stedet var kultsted for Kybele.
Kong Krøsos brugte sin rigdom til at bestikke Oraklet i Delfi. Men det hjalp ham ikke, i sidste ende tabte han krigen mod Perserne.
Sneglatte bjergveje rundt om Marmarerhavet
4. januar 2015 | Posted in Ude | By Rikke Schultz
Kommentarer lukket til Sneglatte bjergveje rundt om Marmarerhavet
Rundt om Marmarerhavet
Når man skal fra Gallipoli (Dardanellerne) til Istanbul er det nemmeste, sådan lige umiddelbart, at følge kystlinjen på Nordsiden af Marmarerhavet. Nu ved vi jo godt, at de gode veje ikke altid er de korteste veje, og ofte vælger vi at følge hovedvejen.
Men da vi siger farvel til værterne på hotellet i Gelipolu i klart vejr og 4 +grader forsikrer han os om, at vejene er fine. Og både kort og GPS lokker med god hovedvej hele vejen til Istanbul. Det er stadig tidlig morgen og alt i alt er der små 300 km. Og vi er jo ude på eventyr.
Moske i bjerglandsby på vejen mod Sarköy
Altså vælger vi eventyret. Marmarerhavet – marmorhavet lokker. Havet rundt om øen Marmara – Marmorøen, der leverede marmor til antikkens fantastiske bygningsværker på denne side af Ægæerhavet, og som har givet havet sit navn. Men det bliver noget mere dramatisk, end vi har forestillet os. 75 km kører vi af sneglatte kyst og bjergveje, der snor sig gennem landskabet uden noget autoværn. Men smuk er turen, når vi har mod til at nyde den.
Marmarerøen dukker om af disen ude i havet ved Sarkôy, en by hvor marmorindutrien stadig blomstrer.
Den første del af turer frem til Sarköy går fint, selv om der er en del bjergkørsel. Sneen på vejene er sjappet, men fremkommelig. Men vi glæder os til at komme ned på kystvejen til lidt mere rolig kørsel.
I Sarköy forsøger på skiltning og GPS at lede os tilbage til hovedlandevejen til Istanbul over en anden bjergvej. Men vi har jo besluttet os for kystturen, så vi vælger at følger kystlinien i den rigtige kompasretningen.
Kyst kontraster
Men efter ca. 20 km langs kystlinien begynder vejen at se lidt suspekt ud. Sten på størrelse med fodbolde triller ned af bjergsiden, blot i det øjeblik, vi holder et lille hvil.
De efterfølgende 60 km kommer vi til at køre af bjergveje med høje skrænter ud mod kysten.
Ikke længe efter må vi holde og vente, mens en fastkørt modgående bil slæbes op ad bakken af en traktor. Vi holder så tæt på skrænten, at jeg ikke tør åbne døren og stå ud af bilen.
Palle er ude og sparke sne væk, så vi kan komme tilbage til den ryddede del af vejen, når vejen atter er fri.
Lettelsen er stor, da vi atter får fast grund under fødderne. Herfra tager vi den slagne vej til Istanbul.
Forskere strides om stenskovs oprindelse
25. december 2014 | Posted in Ude | By Palle Møldrup
Kommentarer lukket til Forskere strides om stenskovs oprindelse
Stenskoven uden for Varna
Turist guide bogen om Varna, som vi købte på det arkæologiske museum, skriver om sten skoven en ca. 18 km vest for Varna: ”et unikt natuligt fænomen i et ellers næsten ørkenagtigt landskab, som kan få en til at spekulere på, om man står over for ruinerne af en ældgammel by, resterne af en mystisk tusindvis af år gammel skov eller et vildsomt Mars-agtigt sted, man er blevet teleporteret til.”
Området er ca. 1 km langt med stenpiller eller søjler i op til 6 m højde. Et fænomen af smuk geologisk egenart, som forskere øjensynlig ikke lige har opskriften på. Men teorien er vel nærmest, at der for 50 mill år siden skete nogle dramatiske oversvømmelser, der skyllede ind over de nederste lag af Alperne og da vandet trak sig tilbage tog det jord og løs overflade med sig, og tilbage har vind og vejr bearbejdet resterne til disse gigantiske stalitter, som man kan nyde i dag.
Stedet nydes også af Bulgarere, der med andagt og med leg lever sig ind i dette mystiske landskab. Det er bestemt et besøg værd.
Industri og atter industri
Omkring Varna er der rigtig meget industri, i egentlige industriområder, som nyder stor gavn af de mange kaj pladser i det store havneområde. Der er meget produktion af byggematerialer og kemisk industri, maskinindustri, møbelindustri, føde- og drikkevareindustri, produktion af husholdningsmaskiner og skibsværfter.
En svævebane transporterer granuleret limsten over en afstand på ca. 5 km fra bruddet og ud til kysten. Kablerne til banen er spændt op på højspændingsmaster.
Så en tur ud i naturen i denne del af Bulgarien er en tur fyldt med kontraster. Drejer man hovedet til højre, så ser man et petrokemisk anlæg, ser man til venstre er det ren landlig idyl.
Byen
Industrien sætter sit præg på byen Varna, som overhovedet ikke bærer præg af sin turisme. Det er en aktiv by med aktive mennesker, der nyder 1. Juledag med lange spadser ture i den store park eller ved den lange og brede strandbred. Bader i det opvarmede bassin 10 skridt fra havet og drikker en øl ved de få restaurationer, der holder åbent her ved juletid. Der er overhovedet ingen faldbyden af turisme- tingel-tangel. Faktisk bliver vi betragtet som lokale, og folk henvender sig på bulgarsk og må så erkende, at de får svar på engelsk – og det er helt fint!
Bulgarsk bad. Mange mænd og en enkelt kvinde nyder et bad i varmtvandsbassin ved Sortehavskysten i Varna
Netop denne oplevelse af at befolkningen hviler i sig selv, gør det både spændende og rat at være her. Som udlændig falder man ind i byens liv, og er ikke genstand for alles blikke og den næste hurtige handel.