Civilisationerne begyndte måske ved verdens ende
12. oktober 2016 | Posted in Ude | By Rikke Schultz
Kommentarer lukket til Civilisationerne begyndte måske ved verdens ende
Man taler tit om at noget ligger ved verdens ende. Men aldrig har vi følt det så sandt, som her i Dholavira Tourist Resort. Vi er i det vestligste hjørne af Indien, på en lille ø på kanten af Kutch Rim. Vi er, som hotelværten siger, i den sidste by i Indien. Mellem os og Pakistan er kun et ca. 40 km bredt marskområde beboet af pelikaner.
Men vi er ikke kørt herud for at se verdens ende – men snarere civilisationernes begyndelse. Måske. DNA detektiverne har stadig en del at gøre, hvis vi skal have rede på, hvordan oldtidens folk har blandet sig, og hvilke bevægelser, der har ført udbredelsen af hvad med sig.
Men helt sikkert er det, at nogle af verdens ældste segl er fundet i Dholavira. Og med segl taler vi her om stempler, der blev brugt ved varemærkning. Et firmas logo eller brand som vi også kender det i dag.
Segl var kendt og blev anvendt overalt i Bronzealderens antikke verden, men det er uvist, hvorfra idéen stammer og hvordan den er blevet spredt. Det Unikke i Dholovira er at seglene er meget enkle, fine og smukke og at de både har et billedudtryk og en (på nuværende tidspunkt ikke afkodet) tekst.
Dholovira udgravningen – Middle town i aftenlys
Beboerne i Dholavira har tilhørt Induskulturen, der hyppigt omtales som Harappakulturen. Fordi den første by der blev udgravet af moderne arkæologer i 1800’tallet blev kaldt Harappa. Dholovira er en sen udgravning, den er først blevet udgravet i 1990’erne, på et tidspunkt, hvor man har haft teknikker til at identificere lag og registrere fund, så man efterfølgende kan tidsbestemme dem i forhold til hinanden.
Fund fra bl.a. Urs i Mesopotamien og Bahrain tyder på, at Harappakulturen har haft handelskolonier på den Arabiske halvø, og at der har været en udbredt samhandel mellem Harappaerne i øst og Sumererne i Vest – i alt fald fra omkring år 3100 – 2100 f.v.t.
Gadebillede fra Ahmedabad
9. oktober 2016 | Posted in Ude | By Rikke Schultz
Kommentarer lukket til Gadebillede fra Ahmedabad
Jeg sad i taxien fra lufthavnen og ventede, mens Palle og taxichaufføren prøvede at få rede på hotelsituationen. Kl. var ca. 7.30. En smuk og velklædt ung kvinde gik på den modsatte side af vejen med en bylt på hovedet. Pludselig standser hun op og anbringer bylten på en stander, der står ved siden af et busstoppested. Derefter klatrer hun med øvede bevægelser op ad de tværgående ribber på busstoppesteds bagvæg, hvorfra hun med en let bevægelse griber bylten og svinger den op på taget af busstoppestedet.
Men øjnene følger jeg hende, da hun igen er nede på jorden. Nu går hun tilbage og jeg får øje på en ældre kvinde, der sidder og venter på gaden med to små børn. Den unge pige går to gange mere med bylter fra deres værested, og de bliver med samme præcision og omhyggelighed anbragt på busstoppestedets tag. Derefter går hun tilbage til familien. Hun tager det mindste barn på armen og svinger en håndtaske over skulderen. Den ældre kvinde tager det ældre barn ved hånden og de hilser farvel til hinanden. Den yngre kvinde krydser gaden. Lige ud foran bilen, hvor jeg sidder og langsomt prøver at forstå, hvad jeg er vidne til, møder hun en veninde, og sammen går de leende og snakkede af sted.
Da de er ude af synsvidde tiltrækker busstoppestedet atter min opmærksomhed. Jeg observerer hverken ventende passagerer eller busser, der standser for at sætte passagerer af. I stedet ser jeg pludselig en anden ung kvinde med et lille barn, der kravler ned fra taget på bagsiden af busstoppestedet, og fortsætter rundt om det.
Nu begynder jeg at iagttage gadelivet omkring mig. Unge mennesker krydser gaden med en rygsæk svunget let over skulderen. Familier kører på scootere på vej til skole og arbejde. Der kan let sidde far, mor og to børn på en scooter. Mange har tørklæder over ansigtet for at beskytte sig mod smog. Pludselig svinger en ung kvinde på er scooter ind foran bilen, parkerer, tager mobiltelefonen frem og giver til at SMS’e.
Lidt længere fremme sidder en anden ”gadefamilie”. De er to-tre kvinder og en gruppe børn af forskellig alder. En hvid Audi standser ud for familien, og der bliver uddelt bananer til alle, Nogle af børnene går hen og snakker med chaufføren og der bliver udvekslet forskellige effekter gennem bilruden. Bilen og bananerne har også tiltrukket en flok aber. Så kører Audien, og familien samles om måltidet. En af de større drenge indkasserer en ørefigen fra en af kvinderne, men ellers foregår alting fredeligt. Aberne samler sig i en kreds uden om familien, og der bliver kastet bidder af bananer, bananskræller og kiks hen til aberne.
En lyd forstyrrer et øjeblik idyllen. Aberne bliver urolige, og en del tager flugten op i træerne. Andre rykker længere væk med en plasticpose på slæb. En løber hen og sætter sig op på en scooter, der er parkeret ved siden af pigen, der stadig sidder og SMS’er på sin scooter ved siden af mig. Aben ser sig om, hvorefter den forsvinder op i et træ.