Hjemme igen
25. februar 2015 | Posted in Hjemme | By Rikke Schultz
Kommentarer lukket til Hjemme igen
Hjemme
Så er vi hjemme igen i regnvåde og influenzaplagede Danmark.
Men dejligt igen at være sammen med familie, naboer og venner. Nu går der nogle dage med udpakning og små praktiske ting.
Tak for en god tur
Ptuj er en europæisk tidslomme
21. februar 2015 | Posted in Ude | By Rikke Schultz
Kommentarer lukket til Ptuj er en europæisk tidslomme
Ptuj
Det er svært at sige, hvorfor nogle byer rammer en lige i hjertekuglen. Men sådan en by er Sloveniens ældste by Ptuj (udtales pe’töj). Den gamle bydel ligger ved den nordøstlige bred af Drava-floden og her ligger den næsten umærket af de krige og den hærgen, der gang på gang har raseret Centraleuropa og Balkan i det 2. Årtusinde.
Højt over byen ligger en borg, der er bygget i første halvdel af 11’tallet og mange af byens største bygningsværker stammer fra 1200’tallet. Men byens historie går længere tilbage. I romertiden hed den Poetovio og var en del af provinsen Noricum. Der er i byen rester af tre templer fra en romersk Mitra-kult.
Slottet, eller borgen, er indrettet som museum. Her er der især to samlinger, der er vækker vores interesse.
Den ene er flere samling af malerier fra 1700’tallet. Der er en række malerier af navngivne personer i Istanbul fra Osmanner tiden, og der er en række malerier, der skal illustrere mennesker fra hele verden, bl.a. negerkonger, indianerhøvdinge og kinesere. De er malet på det tidspunkt, hvor europæerne stadig havde respekt for andre folkeslag og de udstråler begejstring ved verdens mangfoldighed.
Karnevalsbillede fra 1960
Den anden er en samling af karnevalsdragter og den er særlig, for den afspejler en folketro, der har overlevet i landsbyerne omkring Ptuj siden romertiden. Kybele og Pan er nogen af de guder, der har overlevet, men derudover også skovvæsener, som ex. Koranten. Korantens opgave var bl.a. at jage vinteren væk, så han optræder som en nøglefigur i karnevallet, der finder sted i forbindelse med fasten.
Den gamle bydel i Ptuj er på mange måder som en tidslomme. Her er Europas historie i det første og det andet årtusinde samlet i en nøddeskal: Romerne, Hunnerne, de slaviske folkevandringer, tidlig kristendom, ærkebiskopper og fyrster, jødeforfølgelser i kejsertiden, osmannernes indtrængen, Napoleonskrigene, første verdenskrig, Jugoslaviens dannelse, anden verdenskrig, kommunisttiden i Jugoslavien og Balkankrigene.
I 1990 blev Slovenien for første gang en selvstændig republik og det er blev medlem af EU samtidigt med en række af de øvrige tidligere kommunistiske lande.
Udsigten fra vores hotelværelse
Det hotel vi boede på repræsenterede i sig selv Ptuj’s historie. Det hedder Room and apartment Silak, og værelser og lejlighed var indrettet i flere længer omkring en åben gård, og det bageste hus er i flere etager. Huset er mellem 500 – 800 år gammelt, hvornår huset er bygget i sin nuværende form er svært at fastslå.
Huset havde tilhørt hotelværtens bedstemor, og han var selv født der. Men under den kommunistiske periodevar huset blevet nationaliseret. Bedstemoderen var blevet boende i baghuset. Han selv og hans mor var flyttet ud, da en del af huset skulle genopbygges, fordi en bombe under krigen havde ramt nabohuset. Efter genopbygningen var mange hjemløse blevet genhuset i lejligheder i bygningen. Hans bedstemor var rasende, fordi de efter hendes mening ødelagde ejendommen. Hun levede og kæmpede for at få huset tilbage. Det lykkedes, da den nye regering var kommet til efter Jugoslaviens opløsning. Men der gik ikke mere end et par måneder, fra hun havde fået skødet på huset til hun døde.
Vores hotelvært fik nu mod på at gå i gang med at sætte huset i stand. Han fik købt sine fætre og kusiner ud. Han og hans kone har så brugt de sidste 20 år på istandsættelse. Spisesalen kunne han stort set nøjes med at skovle skidt ud fra, rengøre og male, hvælvinger og murværk var intakt, men i andre dele af bygningerne har der skulle lægges mange kræfter. Men et dejligt sted er det blevet, et sted man har lyst til at vende tilbage til.
De rejsende er på vej hjem
19. februar 2015 | Posted in Ude | By Rikke Schultz
Kommentarer lukket til De rejsende er på vej hjem
Hjemturen
Fra Thessaloniki kørte vi til Pella og genså resterne af Alexsander den 3. den Stores fødeby og det museum, der er bygget der. Derfra kørte vi til Skopje i Makedonien, hvor vi var i fire dage og hvor vi sammen med John og Mjelma fik talt om situationen i Republikken Makedonien og i det hele taget om situationen på Balkan, som John følger tæt.
Bilreparation
Derfra kørte vi til Jagodina i Serbien, hvor vi fik skiftet olie og skiftet de bageste støddæmpere på bilen. Det var på det værksted, der sidste år hjalp os, da startspærren gik i udu. Dejligt professionelt og moderne Renault værksted, hvor man i forvejen kan booke en tid over nettet. Regningen lød på 132 euro for olieskift, nye filtre og to nye støddæmpere – påmonteret.
Vandtårnet i Vukovar står tilbage som et minde om de grusomheder, der er overgået byen
Vukovar
I dag krydsede vi Donau, da vi kørte over grænsen fra Serbien til Kroatien. Vi startede fra byen Novi Sad i Serbien og gjorde efterfølgende ophold i byen Vukovar i Kroatien. Byen Vukovar er en af de byer, det gik hårdest ud over i borgerkrigen, der fulgte efter Jugoslaviens opløsning. Byen var belejret og blev beskudt med tungt artilleri i 87 dage i 1991. Byen var nærmest ødelagt, da den faldt til Serberne den 18. November 1991.
Byen blev derefter etnisk udrenset for kroaterne, og den blev en del af den selvudråbte republik Serbian Krajina. I 1998 kom den tilbage til Kroatien gennem en aftale med FN.
Indbyggertallet i dag det halve af, hvad byen havde inden krigen startede. Dengang var der 84.000 indbyggere. Der er gjort et stort stykke arbejde for at genopbygge byen, men der er stadig mange ar efter krigen, både på bygningerne og i folks hjerter.
Den genopbyggede hovedgade i Vukovar
Så når der har været stille på bloggen en uges tid, er det ikke på grund af manglende oplevelser. Det er fordi, vi hver især er i gang med at skrive lidt længere artikler om vores oplevelser i det makedonske, både i Grækenland og i Republikken Makedonien.
Og så har vi, som alle danskere, også været optaget af de seneste dages skyderier i Danmark. For uanset hvor mange gange det bliver sagt, at begivenheder af den art ikke forandrer noget, så vil det forandre noget. Historien er fuld af eksempler på at noget, der på overfladen så ud som en lille begivenhed, viste sig at være tuen, der vælter det store læs.
I Athen hungrer folk efter det kvikke fix
7. februar 2015 | Posted in Ude | By Rikke Schultz
Kommentarer lukket til I Athen hungrer folk efter det kvikke fix
Adieu Athen
Udsigten fra balkonen på vores hotelværelse
Vores sidste nat i Athen bliver mere hot end den første. Vi er sent ud at spise og der er masser af mennesker, der er i byen. De sidder rundt på små caféer, eller på trappetrin med en øl eller cafe-latte. Da vi kommer hjem til hotellet, lyder der skud eller drøn af kanonslag ude på gaden. Vores værelse er på femte sal med balkon, med udsigt til gadens natteliv. Da kanonslagene bliver flere og flere og de kommer tættere på, går vi lidt forsigtigt ud på balkonen, for at se, hvad der sker. Nede på gaden løber sortklædte unge mennesker med hætter rundt mellem biler og masser af motorcykler, der holder parkeret i vejsiden. Da vi ser til venstre, ser vi 20-25 kampklædte politibetjente med stave og visir. Pludselig kommer en flok af de sortklædte unge skubbende med to store affaldscontainere, som de forsøger at sætte ild til – siger og skriver 3 m fra vores bil, der holder parkeret overfor hotellet.
Vi fylder en spand med vand, klar til at hælde den ud over balkonen fra 5. Sal, hvis ilden skulle komme for tæt på bilen. Men da det endeligt lykkes for de unge at få ild i containerne, så fortsætter de heldigvis med at skubbe den op ad gaden, op mod pladsen, hvor politiet venter. Så vi sparer vandet og overlader de unge til politiet, der nok trods alt er bedre klædt på til at takle situationen end vi er. Ro i gaden bliver der først ved tretiden. Da vi vågner lørdag morgen er alle motorcykler og biler væk, vores bil er stort set den eneste, der stadig holder i gaden.
Vi spørger på hotellet til nattens begivenheder og få et undskyldende smil. Det her er Grækenland, de unge skal have tiden til at gå. Der er ikke nogen politiske budskaber bag.
Det er bare en billig måde at få et godt adrenalin kick på.Tja, måske er det knapt så skadeligt, som det er for dem, der sidder og fixer heroin på gadehjørnerne.
Salg af lodsedler
Men der er andre, der er på jagt efter det kvikke fix. Gadesælgere med lodsedler og bookmakernes spillelokaler fylder godt i gadebilledet. Og foran landsretten demonstrerer en gruppe mennesker fra Thessaloniki i håb om, at retten vil forhindrer, at Canadian Eldorado Gold i konsortium med Greek Gold for tilladelse til at åbne en guldmine, der vil betyde, at mange mennesker skal tvangsflyttes.
Demonstration foran landsretten
På parlamentspladsen er der støtte demonstrationer for den nye regering, der forsøger at fikse den græske økonomi ved at få nedsat tilbagebetalingerne på alt for store lån, nogen andre har taget for at fikse den græske økonomi.
Og mens nogen støtter regeringer, så er der andre, der forsøger at gøre opmærksom på netop deres forfærdelige sag, som nogen må hjælpe med af fikse.
De rejsende siger farvel til Tyrkiet
28. januar 2015 | Posted in Ude | By Rikke Schultz
Kommentarer lukket til De rejsende siger farvel til Tyrkiet
Fra Ankara til Biga
Hittitterbyen Hattasu bliver vores farvel til Tyrkiet for denne gang. Det var ellers planen, at vi ville have været rundt om Tyrkiets Sortehavskyst inden vi kørte til Grækenland. Men i fredags tikkede der en mail ind fra Det Danske Institut i Athen, med en indbydelse til at deltage i en konference den kommende weekend. Her kommer en række forskere og fortæller om deres studier i fælles træk i den materielle kulturs udvikling i den tidlige jernalder i Grækenland. Det er måske lidt langhåret, men også lidt spændende, så vi har besluttet at køre mod Athen, så vi er fremme fredag aften.
Kæmpemarker ned nyplantede frugttræer nær Biga. Jorden har tidligere tilhørt en statsdrevet forsøgsgård, der nu er blevet privatiseret.
Så i dag sagde vi farvel til værterne på det hyggelige hotel i det gamle Ankara og så tog vi et langt sejt træk fra Ankara til Biga, tæt ved Gallipoli, hvor vi holdt nytårs aften for snart en måned siden. En tur på små 600 km. I morgen kører vi ind i Grækenland, så hvis alt går vel, er vi i Athen fredag aften, når konferencen starter.
Men farvel til Tyrkiet betyder ikke farvel til historien i denne omgang. Den fortsætter nemlig på den anden side af Ægæerhavet.
De rejsende er på egen hånd
23. januar 2015 | Posted in Ude | By Rikke Schultz
Kommentarer lukket til De rejsende er på egen hånd
Kulturel smeltedigle
Fra Pergamon kører vi til Izmir, hvor vi afleverer Mette og Kirsten i Lufthavnen. Så er vi på egen fod igen, og der er brug for at fordøje gamle og nye indtryk. Vi kører til Efesos og er der i tre dage, fordøjer og får nye indtryk.
Izmir
Vi kører videre til Sardes, kong Krøsos og Lydiens hovedstad – og vi er på vej til Gordion, Frygierne og Kong Midas gamle hovedstad. Vi er på vej tilbage i historien, til årene før Alexander den 3. den Stores felttog. Vi er i gang med at binde Bronzealderens højkulturer sammen med de Indoeuropæiske riger, der gik forud for Persere, Grækere, Makedonere, Romere og Osmanner på den Anatolske højslette.
Moder jord
Vi befinder os i en kulturel, religøs, økonomisk og politisk smeltedigle som det tager tid at få hold på. Vi har mødt moderguderne Moder jord, Kubara, Kybele og deres efterkommere Artemis, Isis og Jomfru Maria – tilbedt side om side i Efesos.
Vi bliver præsenteret for utallige folkeslag der indvandrer, udvandrer eller blander sig med hinanden til nye generationer med nye idéer og idealer. Men vi skal nok få mere hold på det, end vi har lige nu, hvor vi virkelig er på egen hånd. På det konkrete plan, men også mentalt, fordi der ikke er mange sammenhængende beskrivelser at støtte sig til. Vi skal selv stykke historien sammen.