Det tog os 3 overnatninger at køre fra Brügge i Belgien til Santillana Sur Mar i Spanien.

Turen gennem Frankrig

De to overnatninger var i Le Mans, hvor vi brugte en hel dag på at nørde rundt på en racerbane med et tilhørende museum. Le Mans er jo noget helt særligt, Fordi danske Tom Kristensen er den kører, der har vundet suverænt flest løb på banen. Hele 9 løb er det blevet til, den nærmeste konkurrent har vundet 6.

Fotos: Fra Le Mans museet og racerbanen.

Derefter tog vil et langt stræk på motorvejen mod Bordeaux, men drejede fra motorvejen mod Royan, hvorfra vi sejlede over Gerone-floden til halvøen Lesparre-Medoc, hvor vi overnattede i et feriehus i en lille by – Hourtin, hvor der ikke var meget liv i februar måned.

Foto: Gerone-flodens udmunding ved Atlanterhavet.

Vejen gennem Lesparre-Medoc var markeret som særlig pittoresk på kortet. Det var også et meget specielt landskab at køre igennem, især det første stykke med et meget særpræget og åbent landskab, men langt det meste af turen var langs noget sumpet og tilgroet krat og skov, med meget lidt variation.

Et stykke før den spanske grænse ramte vi igen motorvejen, der førte os igennem Baskerlandet i et meget smukt bjerglandskab, med lange stræk med udsigt over Biscayen. Vi var ikke alene på motorvejen, et langt stykke fulgtes vi med et utal små Renault-4 biler der blev produceret fra 1961 og  frem til 1993, der var på et eller andet løb.

Foto: Fra Motorvejen efter grænsen mellem Frankrig og Spanien.

Men generelt gælder det, at motorvejene i Frankrig og Spanien er mindre trafikerede af store lastbiltog end vi kender det fra Tyskland, hvor de nærmest kører køler ved køler.

De første dage i Spanien

Fra Frankrig havde vi bestilt de første to overnatninger i Spanien i byen Santillana sur Mar.

Valget faldt på Santilllana, fordi det var en mindre by, der lå ved tæt ved Altamira grotten, som var øverst på vores ”must see” liste i Nordspanien. Ja, vi troede det var i Baskerlandet og vi troede, det var ved kysten. Og vi syntes ikke vi magtede at starte i Spanien i storbyer som San Sebastian eller Bilbao.

Så lidt uden vi anede det, var vi kørt tværs gennem Baskerlandet til provinsen Cantabrien uden at gøre ophold.

Santillana

Santillana er en by, der væsentligst består af smukke paladser fra 1600’tallet, den ligger ca. 10 km inde i landet og er mest kendt for sin kirke (Colegiata Santa Juliana) fra 800 ’tallet, der rummer resterne af byens helgeninde. Ifølge legenden blev hun i 200’tallet beordret henrettet af sin mand, fordi hun nægtede at opgive sin mødom og sin kristne tro. Munke bragte hendes knoglerester til byen i 800’tallet og byggede kirken til hendes ære.

Foto: Udsigten fra vores pensionat ned mod kirken.

På mange måder var det et godt og overskueligt sted for os at starte. Vi blev venligt modtaget på det pensionat, vi havde booket os ind på, og fik en engelsk introduktion til byen og dens mulige lokale spisesteder med åbningstider m.v.

Da det var uden for sæsonen, var udvalget af de lokalt ejede spisesteder ret begrænsede.

Foto: Antikhandler i Santillana

Santillana er en udpræget turistby med dertil knyttet turistindustri, så det blev hurtigt klart for os, at vores værtinde nok var temmelig bias ‘ed når det kom til anbefalinger.

Foto: Torvet ved kirken i Santillana

Næste dag gik vi gennem byen ud til det museum, der er bygget ved Altamira-grotten. For at beskytte de originale hulemalerier har man bygget en kopi af grotten med et tilknyttet museum ved siden af grotten.

Palle har allerede skrevet om besøget på museet her på bloggen.

La Reconquista

Vores næste ”must see” mål var Toledo, der har været en central by og hovedstad gennem det meste af Spaniens historie. Her havde både romerne, visigotherne, mauerne, Isabel og Fernando og Karl d. V holdt hof.

Så vores idé for den videre tur blev at følge La Reconquista’s vej til Toledo. La Reconquista er spaniernes betegnelse for den kristne tilbageerobring af Spanien, der fandt sted efter at maurerne besatte landet i årene 711-20. La Reconquista varede mere end 700 år, fra omkring år 750 til maurernes sidste bastion – Granada – falder i 1492.

Foto: Kort over Visigothernes erobring af Spanien. Foto fra Church of San Roman i Toledo.

Kristendommen i Spanien

Spanien blev kristent i den sidste del af romertiden (måske med undtagelse af Baskerlandet, hvor Kelterne og lokale stammer holdt stand mod romerne). Efter Vest-Romerrigets fald kom Spanien ret hurtigt under vestgothernes (visigotherne) kontrol. Vestgotherne var romaniserede, men ved deres ankomst var de Arianer kristne og derfor i konflikt med den katolske kirke. Men i år 587  tilsluttede kong Recarred den katolske tro og Spanien var for første gang  samlet under en katolsk konge.

Foto: Santa Maria del Naranco kirken uden for Oviedo er fra 800’tallet og en af de ældste kirker i Spanien der ikke er ombygget. Den blev oprindeligt bygget som et sommerpalads til  den asturiske kong Ramino 1. i 848, men blev allerede 50 år efter ombygget til kirke.

Mauernes erobring af Spanien
I 711 lykkedes det den arabiske hærfører Taric at krydse Middelhavet ved Gibriltar og i 720 var den mauriske hær nået frem til bjergområdet og de rige guldminer nord for byen Leon i Castilien og det meste af den Ibiriske halvø var blevet en del af Umayyadernes kalifat i Damaskus.

Det Asturiske kongerige
Det lykkedes den vestgotiske og katolske elite at flygte og forskanse sig i Asturias, der ligger mellem Atlanterhavet og De Kantabriske bjerge. Her etablerede de et kongerige og allerede i 718 udråbtes vestgoteren Pelayos 1. til konge. Han regnes som stamfar til alle efterfølgende spanske konger. Oviedo blev hurtigt det Asturiske kongeriges hovedby, og det blev også vores rejses næste mål. Fra Santillana fulgte vi derfor hovedvejen langs det nordlige Spaniens Atlanterhavskyst.

Foto: Stranden Los Locos ved Nordspaniens Atlanterhavskyst.

Vejen til Oviedo
Først slog vi lige et smut forbi Los Locos – Cantabriens svar på surferparadiset Cold Hawai – og så de uforfærdede efterkommere af de spanske riddere kaste sig i Atlanterhavets bølger, der brød mod de rå klippefremspring.

Derefter lod vi os i kystbyen Comillas distrahere af paladset “El Capricho” som Antonio Gaudi havde tegnet og opført i 1883. Det var bestilt af advokaten Máximo Díaz de Quijano, der havde tjent sine penge i Sydamerika, men sidst i 1800 tallet flyttede til Spanien.

Foto: Gaudi’s El Capricho

Los Indianos kalder spanierne stadig de rigmænd, der tjente deres formuer i det sydamerikanske og derefter vendte hjem og byggede palæer i Spanien.

Gaudis “El Capricho” (det betyder “Lykken” på dansk) er et finurligt byggeri. Det er et modernistisk byggeri, der samtidigt sender hilsener til mange arkitektoniske perioder i Spaniens historie. Særlig hans brug af keramiske klinker og hans udformning af detaljeret interiør. Han har tydeligvis inspireret senere arkitekter som fx østriske Hundertwasser og franske Le Corbusier.

Foto: Udstilling af møbler og interiør på førstesalen i Gaudis “El Capricho”

Oviedo
Byen Oviedo ligger ikke langt fra kysten og er øjensynligt et yndet startsted for dem, der kun vandrer en del af Caminoen. Fra Oviedo er der ca. 300 km til Sandiego de Compostela. Det er ikke billigt at overnatte i Oviedo, men vi har lejet os ind på et forholdsvis billigt hostal centralt i byen. Ifølge vores guidebog er der både et arkæologisk museum og en katedral i byen, hvor der er spor at finde efter den vestgotiske kongeslægt.

Foto: Den ældste del af katedralen i Oviedo.

Vi starter vores jagt lørdag eftermiddag på det arkæologiske museum, men med et noget sparsomt resultat. Alle informationer i udstillingen er på spansk, så vi har kun et par videoer (på spansk) og de sparsomme arkæologiske fund at holde os til. Dog får vi udleveret en tekstbog på engelsk, med referencer til udstillingen.

Foto: slægtstavle over de første Asturiske konger

Således bevæbnede går vi til domkirken, der lige præcis har lukket museumsdelen for turistbesøg resten af dagen (og hele søndagen) på grund af kirkelige handlinger. Det er jo rimeligt nok, men for os lidt ærgerligt. Men vi sætter os på bænkene og tager oplevelsen af en katolsk messe med os. Kirkerummets gigantiske forgyldte altertavle bades i lys og kirkerummet fyldes med orgelmusik, bøn, prædiken og alle de liturgiske ritualer, der hører til en katolsk gudstjeneste inkl. nadver og kollekt. Fra altertavlen mener vi at ane 1400’tallets kongepar Isabel og Ferdinand skue ned over os.

Foto: San Miguel de Lillo, den anden 800’tals kirke uden for Oviedo

Kirken i Oviedo er bygget og bygget uden på og om igen gennem 600 år, den ældste del af kirken er fra 800’tallet. Men lidt uden for byen ligger to små kirker fra 800’tallet, Santa Maria del Naranco og San Miguel de Lillo i det man kalder den særlige aturianske præromansk stil. Den førstnævnte blev oprindeligt bygget som et sommerpalads til  den asturiske kong Ramino 1. i 848, men blev allerede 50 år efter ombygget til kirke. Kong Ramino var søn efter Alfonso d. 2; der var en af Asturiens betydningsfulde konger.

Foto: mindesmærke over den lokale cykelhelt José Manuel Fuente Lavandera

Naranco er et bjerg, der ligger ved Oviedo. Søndag morgen gør vi holdt ved de to gamle kirkebyggerier, og fortsætter derfra op til toppen af bjerget, hvor der er en imponerende udsigt over Oviedo og de beskyttende Kantabriske bjerge, store telefonmaster, en mindeplade for en lokal cykelrytter og en jesusfigur med udstrakte arme.

Leon
Regionen Leon har sit navn efter den romerske legion – Legion Septime Gemina – der lå udstationeret her for at beskytte de guldminer i området, som Augustus Aurelius drev rovdrift på. Byen Leon blev hovedstad i kongeriget Leon – der ud over denne nordlige del af Castillien også omfattede Asturien og Cantabrien .  Leon var således et af de første større trofæer i Det Kristne Spaniens generobringsplan. I 909 flyttede Kong Alfonso den 3. hovedstaden til Leon.

Fra Oviedo sætter vi ligeledes kursen mod Leon. Vi vælger at køre af landeveje over de De Kantabriske bjerge og undervejs kommer vi over et bjergpas i 1379 m højde, med udsigt til bjergkamme pudret med sne. Her oppe i højderne er stadig gang i minedriften.

Foto: Bjergområde mellem Oviedo og Leon

For os er det svært at holde styr på, hvilke hoffer der har holdt til i de forskellige byer. Det skyldes ikke mindst at der i lange perioder har været både en spansk konge – og konger af de forskellige regioner. Men i 909 flyttede Kong Alfonso den 3. sit hof fra Oviedo til Leon.

Her besøger vi en af Spaniens ældste katedraler. Oprindeligt var kirken en mindre kirke i romansk stil, men blev siden ombygget til den katedral, der står i dag i gotisk stil, høj og let med to tårne, der udgør et H, når man ser den udefra. Katedralen i Leon er især kendt for sine originale, smukke og utallige blyindfattede ruder.

Foto: Catedralen i Leon

Caminoen
Vi overnatter ikke i Leon, men kører længere mod vest, hvor vi har booket os ind på et hostal i en lille by – Hospital de Orbigo. Det var en gammel by med en 800 år gammel bro, masser af historie og et vigtig knudepunkt på Caminoen.

Foto: to vandrere på vej over broen i Hospital de Orbigo.

Caminoen er lige som Silkevejen ikke en vej, men et spindelvæv af forskellige ruter, man som vandre kan vælge mellem. Men flere af ruterne går gennem Hospital de Orbigo. Da vi kommer til vores logi er det første spørgsmål vi får, om vi skal have et stempel i vores Camino-pas.

Ud over os og nogle caminovandrere er også storken kommet til Hospital de Orbigo. Hele fire storkepar er i gang med at klargøre deres reder på byens gamle kirketårn. Når de kaster sig i luften for at hente redemateriale er deres silhuet som de animerede flyvende øgler i en film med dinosauerer.

Vallladolid og Avila
Vi har endnu en overnatning inden vores planlagte ophold i Toledo i borgbyen Avila.
Hvor vejen fra Oviedo til Leon er smuk og bjergrig, så er vejen videre fra Leon en lang tur over det flade spanske højland kendt som Metesaen.
Vi kører gennem et grønt og ret sumpet landskab med uendelige arealer af dyrkede marker og brakmarker. Vi ser stort set ikke et husdyr. Tankpasseren fortæller, da vi får benzin på bilen, at hele området er ejet af McDonalds, der her opdrætter kyllinger til deres burgerimperium.

Vi gør ophold og spiser frokost i byen Valladolid. Valladolid var Castiliens kongeby, og den nuværende spanske konge har stadig et slot i byen.

Foto: Tårnet til en af de mange gamle klosterkirker – her i Valladolid. Det synes at være et yndet redebyggersted for de spanske storke.

Det var i Valladolid Isabel og Ferdinand blev hemmeligt gift i 1469. Isabel var arving til kongeriget Castilien og Ferdinand til kongeriget Aragonien. Deres ægteskab og samlede kræfter førte til Granadas fald og den sidste mauriske herskers exit fra Spanien i 1492. Således også til Spaniens samling. De finansierede Columbus rejse til Amerika. Og de satte blus under inkvisition og den endelige fordrivelse af jøder og mauere fra Spanien. De fik begge tilnavnet den Katolske.
Fra Valladolid fortsætter vi turen hen over metesaen, og først ca. 30 km før Avila ser vi igen bjerge.
Avila er en del af det forsvarsværk Castilianerne lod opføre mod syd for at forsvare Valladolid. Beliggende som den er midt på den spanske højslette, er den svær at forsvare, og 1000’tallet var stadig urolige tider.

Avila ligger 1188 m over havet. Det er en fæstningsby med en 2,5 km intakt bymur, 88 tårne, 9 porte og et par tusind skydehuller.
Man kan læse mere om spaniens tidlige historie og de spanske kongerækker her: https://lex.dk/Spaniens_historie