Posted in: Ude
På vej til Spanien gjorde vi ophold et par dage i Belgien. Vi besøgte Alla og Guido, der bor i et nul-emission-hus som Guido har bygget i 1980’erne, men fik ombygget i 2001 som et pioner-projekt. Derfra kørte vi over Gent til Brugge, hvor vi havde et par overnatninger, inden vi kørte videre til Frankrig.

Foto: Guido og Alla foran huset med hunden Frodo.
Ikke langt fra deres hjem ligger et lille slot, hvor Peter Paul Rubens levede og malede i 1600’tallet. Et fint sted, hvor vi kunne går tur med hundene mellem nogle af de utallige diger og kanaler, der gennemskærer Belgien, og som i århundrede har gjort det muligt at bebo landområder, der uden kystsikring ville ligge under vand.

Foto: Rubens slot
Lørdag formiddag fik vi en guided rundvisning i byen Lier og en masse sjove historier. Belgien var en del af romerriget, og blev derfor kristnet allerede i 300’tallet. Mange byer stammer fra den tid og kirke og klostervæsen dominerede tidligt byerne. Noget der tiltrak vikingerne. De led et afgørende nederlag, da de forsøgte at plyndre et kloster i nabobyen Leuven i 891. Men ifølge legenden kom de også til Lier og stormede kirken, men jorden åbnede sig og opslugte vikingene, og i stedet sprang der en kilde. Derfor er der i dag en brønd foran kirken.

Foto: Brønden foran kirken, der er fra 800’tallet bygget i klassisk romers stil.
En anden – og måske sand historie er, at hertug Johannes IV af Brabant i 1425 ønskede at grundlægge et universitet og et fåremarked i Belgien, blev bystyret i Lier spurgt, om de ønskede et universitet eller et fåremarked – og så valgte de fåremarkedet. Universitetet gik så i stedet til nabobyen Leuven. Det har giver indbyggerne i Lier tilnavnet fårehovederne.

Foto: Skulpturen Fårehoveder i Lier
Gent og Brügge

Havne- og handelskvarter i Brugge m. statue af Jan van Eyck
Både Gent og Brügge er byer med smukke, gamle bydele og kanaler, der vidner om fordoms store rigdomme. Byernes storhedstid var i 1400’tallet, efter afslutningen af 100-årskrigen mellem England og Frankrig.
Læs mere om Belgiens historie i denne rejseartikel