Fra romerne til selvstændighed
Denne artikel er skrevet med hjælp fra AI.

Billede: Kanal gennem byen Lier.
Romerne fordriver kelterne
I det første århundrede f.Kr. var området, som vi i dag kender som Belgien, beboet af forskellige keltiske stammer, herunder belgerne, som gav navn til landet. Disse stammer blev langsomt fordrevet eller assimileret af de romerske legioner under Julius Cæsars galliske krige. Romerne etablerede provinsen Gallia Belgica og indførte romersk kultur, sprog og infrastruktur, som veje og byer. Denne periode medførte en betydelig økonomisk og kulturel udvikling i området.
Belgien kristnes
Kristendommen begyndte at gøre sit indtog i Belgien omkring det 3. århundrede e.Kr. Med missionærer som Sankt Servatius og senere Sankt Amandus blev befolkningen gradvist omvendt fra deres hedenske ritualer til den kristne tro. Ved det 5. århundrede var kristendommen veletableret, og munke og klostre spillede en central rolle i samfundet, både åndeligt og økonomisk.
Folkevandringstiden
Efter det vestromerske riges fald i det 5. århundrede blev Belgien påvirket af de store folkevandringer. Germaniske stammer, herunder frankerne, invaderede og bosatte sig i området. De frankiske konger, især Clovis I, konsoliderede magten og etablerede Merovingerriget, som senere ville udvikle sig til det mægtige Karolingerrige under Karl den Store.
Karl den Store
Karl den Store, eller Charlemagne, var en af de mest indflydelsesrige herskere i europæisk historie. I det 8. og 9. århundrede forenede han store dele af Vesteuropa, herunder Belgien, under sit styre. Han blev kronet som kejser af Det Hellige Romerske Rige i år 800, hvilket markerede begyndelsen på en ny æra med kulturel og intellektuel opblomstring, kendt som den karolingiske renæssance. Karl den Store etablerede et effektivt administrativt system og fremmede uddannelse og læring.
100-årskrigen
Hundredårskrigen, som strakte sig fra 1337 til 1453, var en langvarig konflikt mellem England og Frankrig, der også påvirkede Belgien. Jeanne d’Arc, den franske helgeninde og kriger, spillede en afgørende rolle i krigen ved at lede de franske styrker til flere sejre, inden hun endte med at blive brændt på bålet som heks.
Krigen førte til Englands fordrivelse fra kontinentet. Krigen havde en dybtgående betydning for Belgien, da den skabte politisk og økonomisk ustabilitet, men også førte til en styrkelse af de lokale fyrsters magt.
Belgiens Guldalder i 1400’tallet
1400-tallet var en periode med stor økonomisk og kulturel blomstring for Belgien, ofte omtalt som Belgiens Guldalder. Handelsbyer som Brugge, Gent og Antwerpen blev vigtige centre for handel og kunst. England kompenserede for tabet af sine provinser på kontinentet ved at oprette tætte handelsforbindelser med Belgien. Flandern blev kendt for sin tekstilindustri, der bl.a. var baseret på import af uld fra England. Brugge som handelscentrum tiltrak købmænd fra hele Europa. Kunstnere som Jan van Eyck og Rogier van der Weyden skabte mesterværker, der satte standarden for europæisk kunst i perioden. Den økonomiske vækst blev også understøttet af den blomstrende handel med Middelhavsregionen og Østersøen.

Havne- og handelskvarter i Brugge m. statue af Jan van Eyck
Belgien under Spanien
I det 16. århundrede blev Belgien, sammen med de øvrige nederlandske provinser, en del af det spanske imperium under Habsburgerne. Denne periode var præget af religiøse og politiske konflikter, især på grund af reformationen og modreformationen. Det førte til oprettelsen af de Spanske Nederlande, hvor de sydlige provinser, herunder Belgien, forblev loyale over for den spanske krone, mens de nordlige provinser løsrev sig og dannede Republikken Nederlandene. Den spanske inkvisition og strenge katolske kontrol førte til undertrykkelse af protestanter og mange år med borgerkrigslignende tilstande.
Selvstændighedsbevægelsen
I det 18. og 19. århundrede voksede en stærk selvstændighedsbevægelse frem i Belgien, inspireret af den franske revolution og de liberale ideer om frihed og national selvbestemmelse. I 1830 brød den belgiske revolution ud, hvilket førte til Belgiens uafhængighed fra Nederlandene. Belgien blev anerkendt som en selvstændig nation ved London-konferencen i 1831 og fik sin første konge, Leopold I.
Belgien dannes som nation
Efter århundreder med fremmed herredømme og konflikt blev Belgien endelig en selvstændig nation. Den nye stat blev hurtigt et kulturelt og økonomisk knudepunkt i Europa, med en rig arv fra de mange forskellige epoker og kulturer, der havde præget området gennem tiden. Fra de romerske veje til de spanske fæstninger. Belgien er et land, hvor historie og modernitet smelter sammen på fascinerende vis.