Dansen om Bayeux-tapetet
Der er nogle historiske begivenheder, der er overvældende – og som det tager lang tid at begribe omfanget af. Englands middelalderhistorie fx ., og hvordan den er blandet sammen med kontinentet-, Norge og Danmarks historie.
Bayeux-tapetet er i den sammenhæng en gulerod, der hele tiden hænger for næsen af en. En næsten 1000 år gammel tegneserie, broderet af et ukendt antal – formodentligt kvinder – og bevaret i byen Bayeux, hvor det igennem århundreder er blevet hentet frem 14 dage om året, for at fejre den begivenhed, der er foreviget – slaget ved Hasting i 1066.
Og nej, vi har ikke været i Bayeux – ikke endnu i alt fald. Men i dag – den 8. September 2019 –kom vi historien bag tapetet et godt stykke nærmere. Vi har nemlig været i Winchester, hvor vi besøgte den kirke, hvor Knud den Store og dronning Emma ligger begravet. Her var en fin særudstilling om Englands tidligste (konge)historie.
Winchester Catedral. Her blev Knud den store og Dronning Emma blev begravet i forgængeren. Den nuværende katedral blev bygget efter slaget i 1066.
Danskerne i England
De fleste af os har hørt om vikingernes hærgen langs Englands kyster, en epoke, der blev indledt den 8. juni 793, hvor vikingerne angreb klosteret på øen Lindisfarne ud for Northumberlands kyst.Det er mindre kendt, at der i 900’tallet var der en betydelig dansk udflytning af bosættere til England.
Disse nybyggere var ikke værdsat af alle, og slet ikke af Ethelred, der var normanisk fyrstesøn. Han blev konge i England i 986 og han gav i 1002 ordre til, at alle danskere i England skulle henrettes. Det bragte ham på kant med Svend Tveskæg (Svein Forkbeard). Igennem en årrække angreb Svend Tveskæg de engelske kyster og krævede Danebod som gengæld for de dræbte danskere. Til sidst gik han i land med en større hær, og i 1013 havde han erobret landet, og han var blevet kronet som hele Englands konge.
Svend Tveskæg døde kort efter kroningen. Men det var bestemt ingen selvfølge, at hans søn Knud skulle følge efter ham som konge. Den danske hær valgte ham som konge, men samtidigt blev Kong Ethelred, der havde søgt eksil i Flanderen, kaldt tilbage til England som konge af en række engelske stormænd.
Knud blev nødt til at søge til Danmark, men vendte tilbage til England med større hærstyrke i 1016. Det lykkedes ham at vinde England i et slag, hvor Kong Ethelred faldt på slagmarken og hvor han efterfølgende blev kronet som Englands nye konge.
Kong Ethelred var gift med en af tidens smukkeste kvinder. Hun hed Emma. Hun var 15 år ældre end Knud og havde to mindreårige sønner med Kong Ethelred. De hed Alfred og Edward. Ved Kong Ethelreds død flygtede hun til Normandiet. Men Knud kaldte hende til England og gjorde hende til sin dronning. Sammen fik de sønnen Hardeknud.
Knud, der senere blev kendt som Knud den Store (Cnut the Great) fik 19 år som Englands-, 16 år som Danmarks- og 9 år som Norges konge. Han døde i 1035 en forholdsvis naturlig død. Han blev efterfulgt på trone af sønnen Hardeknud, som også blev konge af Danmark. Mens Hardeknud var i Danmark for at blive kronet– og nu bliver det lidt indviklet – tog hans halvbror Harald Harefod magten i England. Knud den Store havde nemlig haft en frille – Ælfgifu- ved siden af Dronning Emma. Hun var mor til Harald Harefod.
Det kom der selvfølgelig en masse rod ud af, hvor også Kong Ethelred’s søn Alfred blandede sig, og da Hardeknud kom tilbage til England, havde Harald Harefod taget livet af Alfred og anglesaksiske oprørere havde slået Harald Harefor ihjel. Det fik Hardeknud til at love sin halvbror Edward kronen, når han døde.
Fra England til Frankrig
Så langt kom vi med historien, mens vi var i England. Og så var fristelsen for stor. Efter at have besøgt Goodwood Revival skulle vi alligevel hjem gennem Frankrig. Når vi tog færgen fra Portsmouth til Caen, så var vi næsten i Bayeux. Det var kun en omvej på en dag eller to.
Så mandag den 16. september stod vi foran det – på samme tid diskrete og klassisk smukke – bygningsværk, der i dag danner rammen om den 70 m lange broderede hørdugs-tegneserie om slaget ved Hasting i 1066.
Bayeux-tapetet har tre hovedpersoner: den døende Kong Edward, Hertug Wilhelm – der efterfølgende får tilnavnet Erobreren – og bliver Englands konge efter slaget i 1066, og endelig Harald Godwinson – der var Englands konge i tiden fra Kong Edward dør i foråret 1066 til slaget ved Hastings i oktober 1066.
Så er scenen sat.
Danskernes og nordmændenes rolle
Men hov – var der slet ingen danskere indblandet?
Nej, det var der ikke. I alt fald kun meget indirekte. Svend Estridsen havde problemer nok med at sikre sig kongemagten i Danmark i de år. Det var nemlig den norske Kong Magnus den Gode, der blev Konge i både Danmark og Norge da Knud den Stores søn Hardeknud døde i 1042, 24 år gammel og barnløs. Det var derfor Magnus den Gode, og siden hans efterfølger Harald Harderåde, der – på danskere og nordmænds vegne – gjorde krav på den Engelske krone, først gang da Hardeknud døde barnløs i 1042 og senere, da Kong Edward døde barnløs i 1066. Svend Estridsen – der var opvokset i England – holdt sig klogeligt ude af striden.
Men lad os lige se på de tre hovedpersoner
Kong Edward blev – som allerede antydet – valgt til Englands konge efter Kong Hardeknuds død i 1042, selv om Magnus den gode også gjorde krav på tronen.
Edward fik tilnavnet bekenderen (the confessor). Han var opvokset i Normandiet, og dermed mere fransk end engelsk. Han var et dybt troende menneske, der levede et asketisk liv. Der var ikke så meget ballade med ham, og han sat på tronen i 24 år, indtil han døde en naturlig død af alderdom i 1066. At han døde barnløs skyldes – sagde rygtet – at han aldrig havde ægteskabeligt samvær med sin dronning.
Så det er nok værd at dvæle lidt ved hans kone – dronning Edith. Hun var datter af Godwin og Gyda. Godwin havde været Knud den Stores mest betroede mand i England og Gyda var faster til Svend Estridsen. De var et sandt power-couple. Og de havde 9 børn, der alle blev godt gift med tidens mest indflydelsesrige mænd og kvinder.
Så man kan se det for sig – en svag konge med behov for stærke rådgivere, og en begavet svigerfamilie, der havde alle de forbindelser og al den gennemslagskraft, han havde brug for, med en søn – Harald Godwinson, der kunne være et godt bud på en anglesaksisk efterfølger på Englands trone, når den tid kom.
Men Edward havde også en familie i Normandiet, der havde blikket rettet mod den snart tomme plads i den engelske arvefølge. Helt præcist hans fætters søn Wilhelm. Han var også et magtmenneske, der havde måtte kæmpe for sin position som Hertug af Normandiet.
Så da Kong Edward døde i foråret 1066 var der tre tronprætendenter: Harald Harderåde fra Norge, Anglesakseren Harald Godwinson og Normanneren Wilhelm Erobreren.
Hvad tapetet fortæller
Harald Godwinson blev valgt til konge af de anglesaksiske stormænd dagen efter kongens død og kronet samme dag i London af ærkebiskoppen. Historikerne er ikke i tvivl om, at de engelske stormænd ønskede Harald Godwinson som konge.
De engelske stormænd viste også, da man valgte ham, at Harald Godwinson, at han netop var hjemvendt fra en rejse til Normandiet, hvor han var blevet tvunget til at sværge troskab til Wilhelm Eroberen.
Første del af Bayeux-tapetet handler om Harald Godwinsons rejse til Normandiet og hans troskabsed til Wilhelm. Det er fra scene 1 – 23
Anden del handler om Kong Edwards død og Harald Godwinsons kroning til Englands konge – det er fra scene 24 – 33
Tredje del handler om Wilhelm Eroberens krigsforberedelser i Normandiet og England – det er fra scene 34-47
Fjerde del handler om slaget ved Hasting – fra scene 48-57
Tolkning og tvivlsspørgsmål
Det var noget mere usikkert, om Wilhelm Eroberen havde ret i sin påstand om, at Kong Edward havde lovet ham Englands trone allerede i 1051, hvor Wilhelm var på selvinviteret besøg hos sin fars fætter – Kong Edward – i England. Eller om årsagen til Harald Godwinsons rejse til Normandiet i 1065 var Kong Edwards ønske om at genbekræfte løftet fra 1051, sådan som tapetet indledningsvis hævder det, eller om Harald Godwinson i virkeligheden ved et uheld kom i havsnød, blev kidnappet på Flanderens kyst og ufrivilligt ført til Hertug Wilhelms hof.
Endeligt var det usikkert, om Kong Edward på sit dødsleje udpegede Harald Godwinson til at følge efter ham på tronen, som Harald selv og de engelske stormænd hævdede det, eller om Wilhelm og hans propagandister havde ret i, at Edward til det sidste ønskede, at Wilhelm skulle efterfølge ham som Englands konge.
Afgørelsens time
Hvor om alting er, så blev det i sidste ende rå magt, der kom til at afgøre spørgsmålet.
Og her blev Harald Godwinson udfordret fra to sider. I begyndelsen af september lander Harald Harderåde fra Norge med en flåde ved York sammen med Haralds yngre broder Toste for at fravriste ham kronen. Det bliver til en gevaldigt slag ved Stanford den 27. September 1066, hvor både Harald Harderåde og Toste blev dræbt.
Det slag er ikke omtalt på Bayeux-tapetet
Harald Godwinsons og hans mænd havde dårligt nået at fejre sejren, da der kom melding om, at Wilhelm Eroberen var gået i land på Englands sydkyst.
De to hære mødtes den 14. oktober ved det grå pæretræ i Hasting. Wilhelm havde haft godt 3 uger i England til at forberede slaget. Harald Godwinson kom direkte nordfra med en hær, der nok struttede af selvtillid, men samtidigt var voldsomt decimeret af de hårde kampe nordpå.
Slaget endte som bekendt med Wilhelms sejr. Harald Godwinson og to af hans brødre blev dræbt og resterne af den anglesaksiske hær overgav sig eller flygtede.
Wilhelm Eroberen vandt slaget, men han vandt aldrig englændernes hjerne. Men det er en anden historie, som jeg indtil videre bedst kender fra eventyret om Robin Hood.
Om tapetet
Katedralen i Bayeux, som den ser ud i dag
Historikerne er i dag nogenlunde enige om, at det må være Biskop Odo fra Bayeux, der har fået tapetet fremstillet. Han var halvbror til Vilhelm Eroberen, han deltog i slaget og han blev efterfølgende – da rovet skulle deles mellem Normannerne – Hertug af Kent, samtidigt med han fortsatte som biskop i Bayeux. Han optræder i tre afgørende scener på tapetet som rådgiver for Wilhelm Eroberen.
Man mener også med nogen lunde sikkerhed at kunne sige, at tapetet var færdigt i 1077 og blev fremvist første gang ved indvielsen af den nye domkirke i Bayeux. Man ved med sikkerhed fra kirkens annaler, at det har ligget opbevaret i kirken frem til den franske revolution. I 1792 var en flok revolutionære i gang med at transportere våben på vogne overdækket med sejldug, og et kvikt hoved hentede tapetet frem, da der ikke var mere sejldug.
Et byrådsmedlem opdagede miseren og fik det talt ud af de revolutionæres hænder ved at bytte med noget sejldug. Han sørgede for, at det blev sikkert opbevaret, indtil der igen blev ordnede forhold i Frankrig.
Derimod er der usikkerhed om, hvor det er fremstillet. Mange forskere hælder i dag til den anskuelse, at det er fremstillet i et engelsk kloster – måske i Canterbury. Der er mange paralleller mellem tapetets skrift og illustrationer og den samtidige bogproduktion i de engelske klostre.