Fra Skopje til Vivari

Noveber 2014

Sammen med John og Mjellma besøger vi moskeen i Tetova – The Pasha’s Mosqu. Den er opført i 14’tallet – en unik Osmannisk religiøs bygning liggende tæt ved den oprindelige Haman (tyrkisk bad). Moskeen er malet i stærke orientalske farver.

Indvendigt er Moskeen udsmykket med malerier fra en mængde stedet af bygninger, landskaber, havne og skibe. Et skatkammer af motiver for den, der vil vide, hvordan Osmannerne opfattede verden og tidens vigtigste byer. Bl.a er der et billede, der forestiller Kaba’en i Mekka. Byen og Moske’er brændte i 16’tallet, så den nuværende moske er en genopførelse fra 16’tallet.

I byen ligger også mange huse i klassisk albansk byggestil. Tetova er den vigtigste albanske by i Makedonien, her ligger ex. det eneste albansk-sprogende universitet i landet.

Fra Tetova kører vi en tur op i bjergene, og ser mindesmærker efter albanere, der faldt under opstanden i 2001.

Aftenen sluttede med et dejligt besøg oppe i bjergene på en fiskerestaurant i Vrutok, der ligger ved Varnaflodens udspring.

Fra Skopje går turen over Ohrid, der ligger meget smukt ud til Ohridsøen (på UNESCO’s Verdensarvsliste som både natur og kulturarv). Byen har eksisteret gennem hele den antikke periode (mere end 3000 år). Ohridsøen er i dag en del af grænsen mellem Makedonien og Albanien. Byen dukker frem i historien under Filip den 2. i 353 f.v.t. og videre frem gennem mange beskrivelser under det romerske imperium. Den ligger ved vejen Via Egnatia. den ældste og vigtigste romerske vej på Balkan, der starter ved Adriaterhavskysten i det nuværende Albanien (Illyrien) til Konstantinopel. Der kørte vi på de snoede bjergveje i et smukt landskab.

Vi besøger borgen, der er bygget sidst i 900’tallet. Bygherre er bulgarske Tsar Samuil. Tsar Samuil var den sidste af en række bulgarske regenter, der i perioden 800 – 1000 e.v.t. etablerer et bulgarsk rige, frigjort fra det østromerske (byzantinske) riges overherredømme. Tsar Samuel flytter det bulgarske imperiums hovedstad til Ohrid og han gør Ohrid til bispesæde for den bulgarsk-ortodokse kirke. Byen fastholder sin position som bispesæde frem til den osmanniske invasion i 1382.
Blandt de berømte skikkelser, der lever i Ohrid i 900’tallet er to brødre fra Thessaloniki Kyrillos og Nethodios, der også kaldes slavernes apostle. Deres missionsarbejde og deres arbejde med at oversætte den hellige skrift til slavisk menes at være grundlaget for, at deres discipel St. Klemens af Ohrid kunne tillægges æren for at have udviklet det kyrilliske alfabet.

Fra den bulgarske periode (800 eller 900’tallet) stammer den smukke St. Sophia Basilika, der ligger midt i byen. Vi spiser frokost på en lille restaurant med udsigt til kirken.

Om aftenen tjekker vi ind i Bitola, hvor vi har to overnatninger fra 19. – 21. november på Chola Guest House, der er et osmannisk hus i to stokværk med en skøn aula i midten. Her går vi tur i byen, går på cafe og på marked, ser de to brændte moskeer antændt af nationalistiske Makedonier under opstanden i 2001. Den største af dem er ved at blive genopbygget. Genopbygningen finansieres af Den tyrkiske Stat.

Bitola er på alder med og ligger som Ohrid på Via Egnatia. Om eftermiddagen vandrer vi ud til de ældgamle rester af Heraclea Lyncestis. Den antikke by er grundlagt af Filip 2 i midten af 300’tallet f.v.t.. Filip anser sig selv som efterkommer af halvguden Herakles, deraf byens navn. Byen er bygget efter samme skabelon som byen Pella, med lige gader, kloaksystemer m.v. Byen blev erobret af romerne år 148 f.v.t. og den rummer derfor også nyere bebyggelser fra det romerske imperium, fra den byzantinske og bulgarske periode. Der er bl.a. udgravet teater, bade, huse og opførelser fra kristendommens tidlige faser af en lille og en større basilika.

Vi kører den 21. November fra Bitola over grænsen til Grækenland fortsat ad den ældgamle vej Via Egnatia over Lake Petro og Lake Vegoritida og videre til kongebyen Pella, hvor Filip den 2. og herefter hans søn Alexander den store havde sit palads. Vi bliver snydt af tiden den dag, da vi ikke er opmærksomme på, at Grækenland er en time foran de lande, vi hidtil har besøgt. Så i Pella når vi kun lige at se Museet og den arkæologiske udgravning. Det er meget smukt og indeholder levn fra den lange periode som Makedonsk kongeby (Fra 400 tallet til 168 f.v.t.) .

Byen er grundlagt af den makedonske kong Archelaus.

The city was founded in 399 BC by King Archelaus (413–399 BC) as the capital of his kingdom, replacing the older palace-city of Aigai.[4] After this, it was the seat of the king Philip II and of Alexander, his son. In 168 BC, it was sacked by the Romans, and its treasury transported to Rome. Later, the city was destroyed by an earthquake and eventually was rebuilt over its ruins. By 180 AD, Lucian could describe it in passing as “now insignificant, with very few inhabitants”.

Kilde: The free wikipedia

Byen er nu udgravet som led i Unesco World Herretage. De 9 m brede nord/ syd gående veje, og 6 m brede tværgående veje, fundamenter af palæer og huse med mosaikgulve, dekorationer, bade m.v. i både private og offentlige huse dokumenterer, at mange af de arkitektoniske innovationer man har tillagt romerne (ex. Pompei) allerede var almindelige i de makedonsk-hellenistiske byer. Udgravningerne viser også, at byens udvikling fortsatte efter Aleksander den store, og at byen var velstående og med et rigt kulturliv da romerne erobrede den i 168 f.v.t. (ca. 150 år efter Aleksander den stores død).

Vi kører sydpå over Alexandria til Katachas over bjerge og dale og finder lidt sent Polys GusetHouse, en pæn nyrenoveret ældre cafe med to overnatninger den 21. – 23. november.

Philips den 2. gravby ved det nuværende Vergina.

Her er der bygget et museum inde i den kæmpe gravhøj, der var anlagt over hans og tre andre kongegrave. Det er umådeligt smukt lavet og indeholder skatte af helt usædvanlig smukhed fra 300 tallet f.v.t. Gravtraditionen var da at liget blev brændt og resterne samlet i et guldskrin sammen med kostbare ejendele i en kiste eller sarkofag i et gravmausoleum. Aleksander den III eller bedre kendt som Aleksander den Store blev aldrig selv begravet i Vergina. Men den fjerde grav i gravhøjen menes at indeholde resterne af hans søn Aleksander den IV, der blev født kort efter Aleksander den stores død i 323 og myrdet, da han var 12 år gammel.

Byen hed i antikken Agai og den var Makedonernes hovedstad indtil Archelaus besluttede at flytte administrationen nordpå til Pella, der dengang var en havneby. Filip den 2. blev myrdet i Agai’s teater under datteren Kleopatras bryllup i 336 f.v.t. Filip den 2. er på det tidspunkt netop blevet valgt som leder af det Korinthiske Forbund. Den forestående opgave er at befri en rækker græske bystater fra Perserkongen Dareios og gerne at etablere nye bystater med mulighed for græsk bosættelse. Ved hans død overgår opgaven til hans søn Aleksander, der hurtigt og ved at ombringe et par rivaler får sig selv placeret som faderes arvtager. Aleksanders rådgivere foreslår, at ekspeditionen mod Perserriget udsættes, til Aleksander er blevet gift og har fået en arving. Men Aleksander har ikke tid til at vente. Hæren er samlet og alt er forberedt til togtet.

En god vandretur lidt højere op ad bjergsiden finder man paladset og teatret hvor Filip den 2. blev myrdet samt højest oppe stedet hvor helligdommen lå alt sammen med udsigt ud over det flade landskab der i dag ligger som en kæmpe pandekage over til Thessaloniki, men som dengang var hav.

Den 23.11 kører vi til Dion ved Olympen dette magiske bjerg (eller flere bjerge) på 3 kilometers højde med sne på toppen hvor Zeus holdt til og som blev tilbedt i gennem mange århundreder og hvor der var templer for guderne og teater og hvor Alexander den 3. samlede sin fars 37.000 mand store hær inden sit store togt mod Perserne. Der blev inden opbruddet hold en kæmpe sammenkomst med deltagelse af alle lederne af Det Korinthiske Forbund i et kæmpe telt, der var opslået på pladsen mellem Zeus af Olympens tempel og det græske teater.

På sin videre færd besøgte han også Delfi og spurgte oraklet til råds om sine planer.

Stedet Dion er vores første møde med et græsk kultsted. Her er templer og skatkamre, men også en hel by med offentlige toiletter og bade, og teatre og sportsanlæg til kappestrid: man konkurrerede både indenfor teater, dans, oplæsning og sang så vel som klassisk femkamp og hestevædeløb.

Mest bemærkelsesværdigt for os er et tempel for Isis, den Egyptiske gud som Alexander også tilbad under sit besøg i Egypten og grundlæggelse af Alexandria. Templer er opført efter ordre fra Aleksander selv, og det ligger bagest i parken. Det er anlagt, så det skal forestille at ligge ved Nilens bred og så Isis har kunnet spejle sig i floden.

Stedet rummer også mange levn fra den senere romerske indflydelse, både i form af rester af byen og af romerske og byzantinske templer. Også Hadrian har sat sine spor som tempelbygger i Dion. På museet i Dion er et romersk vandorgel fra hans tid. Vi så et tilsvarende orgel i Budapest, der stammede fra hans tid som Konsul ved den romerske garnision der.

Senere den 23. Ankommer vi lidt sent til Delphi oppe i bjergene med udsigt over strædet til Pelopones, der ligger på bjergskråningen med en gade på hver sin terrasse.

Den 24. kører vi lige ud af Delphi by og ind på det vidunderlige museum med de mange fund fra dette hellige sted, der har været besøgt igennem vel 1000 år og med resterne af templer, skatkamre, teater og atletikplads bygget op ad bjergskråningen med en helt magisk stemning.

Desværre også stedet, hvor vi får indbrud i bilen under dette besøg, som har revet adskillige dage ud af kalenderen for at få de mest nødvendige ting på plads (forsikringer, indregistreringspapir, pas, og bilreparation).

Nu overnatter vi fra den 24.11 til 1.12 i Vivari, lidt sydøst for Nafplio på Pelepones, en lille ”sommerby” med vandet helt ind til husene og hvor vi nyder frokosten i skjorteærmer på terrassen, og ser over orangelunde og det turkise vand med de mange græske øer.

Peloponnes

Her i den lille kystby hvor vi nyder smagen af friske nyplukket mandariner bor vi kun få km fra den tidligere hovedstad Nafplio (begyndelsen af 1800 tallet) inden hovedstaden blev flyttet til Athen.

Kun 8 km nord for Nafplio ligger Argos hvor historien kan føres 6000 år tilbage til brochealderen og senere med romerske bebyggelser.

Kun 12 km nord for Argos ligger Mycenae. Der er mange sagn forbundet med Mycenae skrevet af Homer. I både Illiaden og i Odyssen skriver han om den velbyggede Mycenae, der er rig på guld. Ifølge Homer er byen grundlagt af Perseus, søn af DAnae og Zeus. Perseus store herodiske bedrift var at dræbe den slangeomslyngede Medusa.

Uanset hvordan blodlinierne var på Agamemnons tid var det kongelige hus of Atreus det stærkeste i Grækenland (Acheans).

De arkæologiske beviser siger at Mycenae blev beboet med neolistiske folk i det 7000 f.v.t. Men allerede mellem 2100 og 1900 f.v.t. under bronche alderen blev området invaderet af Indo-Europæiske folk der havde krydset Anatolien (lilleasien) via Troja til Grækenland. Indvandrerne medbragte en avanceret kultur til det daværende primitive Mycenae og andre beboelser på fastlandet.

Denne kultur bliver nu referet til som Mycenaen (Mykæisk) navngivet efter dets stærkeste kongedømme. De andre kongedømmer omfatter Pylos, Tiryns, Corinth og Argos alle på Pelepones. Udløbere af den Mykenske civilisation findes også i Theben og i Athen.

Byen Mykenae bestod af et forsvarsværk omkring bebyggelse med 13 m høje og 7 m tykke mure bygget af stenblokke på 6 tons. De gamle grækere troede da også at disse muse måtte være bygget af Kykolper nogle af giganterne beskrevet i Odyssen.

Arkæologiske undersøgelser stadfæster at kongedømmet mistede sin storhed omkring 1200 f.v.t. og selve paladset blev ødelagt omkring 1100 f.v.t. Om det skyldtes udefra kommende magter eller revalisering mellem kongedømmer på Pelopones vides ikke.