Myternes fortællekraft

8. april 2022 | Posted in Ude | By Rikke Schultz

Kommentarer lukket til Myternes fortællekraft

Argos regnes som Grækenlands ældste by, og myterne om Argos står i kø for at blive fortalt. 
Vi har været her før, og vi har også tidligere skrevet på bloggen om især Mykene. Inden vi tog hjemmefra læste vi Villy Sørensens gendigtning af Odysseus eventyr højt for børnene. Hvis du hører til dem, der ikke har haft oldævl i gymnasiet, så må vi lige forklare:

Agamemnon var ifølge Homer konge i Mykene og han var hærfører for en græske hær, der i 10 år belejrede Troja, for at hente den skønne Helena hjem. Helena var gift med Agamemnon’s bror Menelaos, der var konge i Sparta, men var blevet bortført af prins Paris fra Troja. Prins Paris havde nemlig været dommer i en skønhedskonkurrence mellem de tre gudinder Hera, Afrodite og Athena, og Afrodite havde lovet Prins Paris, at hvis han gav hende det gyldne æble, så ville hun sørge for, at han blev gift med verdens smukkeste kvinde.

Der var bare det lille problem, at verdens smukkeste kvinde allerede var gift med Menelaos.

Med i felttoget foruden Agamemnon og Menelaos var Odysseus, der var konge over øen Ithaka og Nestor, der var konge over Pylos. 

Disse begivenheder blev beskrevet af Homer i to værker fra ca. 700 f.v.t Iliaden og Odysseen. 

Alle hovedpersonerne i Homers værker boede på Peloponnes. Vi har på vores vej besøgt Argos, hvor det hele startede og de fire Mykenske borge, der er grundstoffet i fortællingerne, Mykene, Tiryns, Sparta og Pylos. Vi har også besøgt øen Ithaka og nedgangen til Hades ved floden Styx udløb.

Vi har undervejs prøvet at få styr på de mange græske myter, der går forud for Homers fortællinger. En vigtig kilde til dette har været Leo Hjortsø’s bog Græske guder og helte, som har været vores godnat-læsning på turen.

Argos – altings begyndelse

Det hele startede i Argos med det argivinske kongehus.
Stamfaderen til det argivinske kongehus var ifølge de græske myter floden Inachos, og flodguden af samme navn.

Han indførte dyrkelsen af Hera og gjorde sin egen datter Io til hendes præstinde.

Men hvem andre end Zeus forelskede sig i Io. Og selvfølgelig blev Hera rasende, forvandlede hende til en kalv og jog hende til Egypten. Her nedkom hun med Epafos, og han blev stamfar til både de egyptiske, lybiske og fønikiske konger. En af Epafos sønner fik tvillingerne Aigyptos og Daneos, og de herskede sammen over Nildeltaet.

Aigyptos fik 50 sønner og Daneos fik 50 døtre.

Men selvfølgelig kunne de to brødre ikke enes, så Daneos flygtede med sin familie tilbage til Argos, hvor han som retmæssig efterkommer af Io (og Zeus) blev konge.

Men hermed var dramaet ikke slut. Aigyptos og Daneas søgte forsoning, og den skulle besejles med et bryllup mellem Aigyptos 50 sønner og Daneas 50 døtre. 

Daneas udstyrede nu sine 50 døtre med hver sin kniv, og beordrede dem til at myrde deres mænd på bryllupsnatten. Det gjorde de 49 af døtrene.

Det overlevende par var Lynkeus og Hybermestra. Lynkeus blev forsonet med kong Daneas og dennes efterfølger på tronen som konge over Argos.

Parret fik tvillingerne Akrisios og Proitos.

Perseus

Proitos blev konge i Tiryns, hvis vældige mure, man kan se den dag i dag, ifølge sagnet skulle være bygget af ham.

Akristos blev i Argos og blev konge der. Han fik en datter, der hed Dánae efter sin oldefar. Nu følger flere dramatiske begivenheder, der også involverer Apollon og oraklet i Delfi og en indespærring af Dánae i et tårn. Så slår Zeus til igen og befrugter den smukke indespærrede kongedatter, der nedkommer med en søn, der får navnet Perseus. 

Perseus går igennem en masse prøvelser, det er bl.a. ham, der hugger hovedet af Medusa, men ender med at komme tilbage til Argos og blive konge der. Imidlertid bryder han sig ikke om Argos, og bytter derfor kongedømmet med Proitos, som nu bliver konge i Argos.

Perseus lever derefter næsten lykkeligt i Tiryns med sin kone Andromeda og sin svigermor Kassiopeia, og efter hans død bliver de tre til stjernebilledet Kassiopeia. 

Pelops 

Pelops er den sagnkonge, der har givet navn til Peloponnes. Han var søn af den lydiske kong Tantalos, der nød de olympiske guders gunst og derfor var inviteret til middag på selve Olympen. 

Men han misbrugte gudernes tillid, og ved bordet stjal han gudernes nektar og ambrosia. Han begyndte at mistro gudernes visdom og for at prøve dem, inviterede han dem til middag på slottet i Lydien, hvor han for dem serverede sin egen søn Pelops for dem tilberedt som en ragout. 

Det gennemskuede guderne selvfølgelig. De beordrede derfor Hades til at hente Pelops op fra dødsriget, samtidig med at den udødelige Tantalos blev dømt til fortsat liv i evige kvaler.

Således genopstået hørte prins Pelops i Lydien om en smuk prinsesse, der var datter af Kong Oinomaos, hvis kongedømme var provinsen Elis på Peloponnes. 
Prinsesse Hippodameia var meget ombejlet, men kong Oinomaos havde den dårlige vane at slå hendes bejlere ihjel, måske fordi han havde fået en spådom om, at han en dag skulle falde for sin svigersøns hånd. Teknikken han brugte var hver gang den samme, han indbød bejlere til en konkurrence i hestevædeløb, gav ham et forspring og stak ham så ned bagfra med sin lanse.

Prins Pelops skytsgud Poseidon gav Pelops en gylden vogn med fire bevingede heste, så han kunne komme standsmæssigt til Elis og melde sig som bejler.

Prinsesse Hippodameia blev straks så forelsket i Pelops, at de sammen bestak kongens kusk Myrtilos til at løsne naglerne på kongens stridsvogn inden løbet, og på den måde kom Myrtilos af dage, og Pelops blev gift med prinsessen og konge over Elis.

Hippodameia og Pelops fik mange børn, der blev konger over forskellige egne af Peloponnes. Nogle af deres sønner blev gift med Perseus døtre, og dermed blev de også konger over Argos og Tiryns. Men alt dette skete selvfølgelig ikke uden et utal af mellemspil, forbandelser og intriger.

Disse forbandelser forfulgte de to sønner, der senere blev konger i Mykene, Argos og Tiryns, brødrene Atreus og Thyeste.

Mykene

Mykene var ifølge Homer bygget af Kykloper. Ingen andre levende skabninger kunne tumle sten af den størrelse, mente man på hans tid.
Den første sagnkonge vi hører om på Mykene hedder Eurystheus. Han var af Perseus slægt. Men at det blev ham der fik kongeværdigheden – og ikke Zeus søn og helten Herakles skyldtes alene Hera’s list.

For Zeus havde igen været på elskovseventyr. Denne gang havde han haft er affære med Perseus underskønne barnebarn Alkmene. 
Alkmene var godt nok en gift kvinde, men manden var på felttog, så Zeus forklædte sig som ægtemand og besøgte den kærlighedshungrende kvinde. Det blev en god nat, og da Zeus er gud over nat og dag og kan hvad han vil, gjorde han natten tre gange så lang. Da det blev morgen og han havde sagt farvel, dukkede den rigtige ægtemand op. Det blev til endnu en hed elskovsnat, og resultatet blev tvillingesønner. Herkules som Zeus var far til og Ifikles, som Amfitryon var far til.

Efter natten og inden Alkmenes nedkomst proklamerede Zeus, at den prins, der nu skulle fødes som den første efterkommer efter Perseus, Kongen af Tiryns, skulle herske over denne by og Mykene og alle Perseus’ efterkommere skulle lyde hans bud.

Hera var rasende, og hun vidste at Zeus ord stod ved magt. Men så opdagede hun, at Perseus havde er svigerdatter, der også var gravid. Hun fik nu fødselsgudinden til at forsinke Alkmenes fødsel, mens hun selv fremmede Nikippes. Og således kom Eurystheus til verden før Herkules og blev konge over både Tiryns og Mykene. Og Herkules måtte altså i stedet lyde hans bud.

Her skal ikke berettes mere om Herkules ufattelige trængsler, som tæller nogle af antikkens mest spændende heltesagn.

Atreus og Thyeste

I stedet vender vi tilbage til fortællingen om brødrene Atreus og Thyeste og om Astreus to sønner Agamemnon og Minelaos, der tilbragte 10 år af deres liv i krig i Troja, hvor krigsmålet var at hente Minelaos smukke kone hjem, som prins Paris med hjælp af Afrodite havde bortført.

For det er naturligvis ikke uden grund at det fantastiske gravkammer, der ligger lige uden for Mykenes mure hedder Astreus skatkammer.

Vi ved ikke meget om Eurystheus ud over, at Herkules måtte trælle for ham i 12 år. Men øjensynligt døde han ugift og barnløs. Derfor tog borgerne på Mykene til Delfi for at spørge Apollon om, hvad de skulle gøre. Oraklet svarede, at de skulle finde den ny konge i Argos.

Kongerne i Argos var brødrene Atreus og Thyeste. Oraklet havde ikke sagt noget om, hvem af dem, det skulle være.
Atreus var gift med Aerope, en kongedatter fra Kreta. Men ak, Aerope forelskede sig i Thyeste og bedrog Atreus på det skammeligste. Hun gik så vidt som at forære ham Atreus kæreste eje, et lammeskind af det pureste guld. På den måde gik det til, at Mykenes borgere valgte Thyeste til konge. Men nu greb Zeus ind til fordel for Atreus og forlangte omvalg. For at overbevise borgerne lod han Atreus udføre et mirakel, der fik solen til at bevæge sig fra vest til øst.

Atreus blev nu konge over Mykene og forviste Thyeste fra Argolis. 
Næste del af historien er for grusom til at blive fortalt her. I fortællingen indgår både barnemord, kannibalisme, incest, voldtægt og fadermord. 
Men udfaldet blev at Atreus blev myrdet og Thyeste blev konge over Mykene igen for en stund og Atreus to sønner Agamemnon og Menelaos flygtede til Sparta hos den mægtige kong Tyndaros.

Leda og svanen

Kong Tyndaros var lykkelig gift med Leda og de havde flere børn. Men også Zeus havde et godt øje til Leda. Denne gang forvandlede han sig til en svane og i svanens skikkelse hyggede han sig med den kælne og godtroende Leda.

Af det bekendtskab kom der to børn Helena og Polydeukes. Tyndaros og Leda havde som sagt flere børn, heriblandt datteren Klytaimestra.

Kong Tyndaros tog godt imod de to kongesønner, der også blev hans svigersønner. Agamemnon blev gift med Klytaimestra og Menelaos med den skønne Helena. Kong Tyndaros stillede også en hær til rådighed, så de kunne generobre Mykene fra Thyeste. Da hans egne sønner faldt i krig, så ender denne del af historien med, at Agamemnon blev konge i Mykene og Menelaos i Sparta.

Vi er nu der, hvor fortællingen om krigen mellem Grækerne og Troja begynder, nemlig ved Menelaos kongeborg i Sparta, hvor prins Paris kommer sejlende og med Afrodites hjælp bortfører den smukke Helena. Hvor grækerne ender med at besejre trojanerne, og hvor Nestor og Menelaos med Helena kommer vel hjem til henholdsvis Menelaos borg ved Sparta og Nestors borg ved Pylos. 

Agamemnons endeligt 

Agamemnon kom anderledes galt afsted, da han kom hjem til Mykene fra Troja. Under hans fravær havde Klytaimestra nemlig forelsket sig i Thyestes søn Aigisthos, der nu både var konge og ægtemand. 

Derfor beredte de en varm velkomst til Agamemnon, da der gik rygter om, at han var på vej tilbage til Mykene. ”Slagtet som en okse ved krybben af min kone”, berettede Agamemnon til Odysseus, da han på vej hjem til Ithaka opsøgte de dødes rige ved Nekromanteion.

Odysseus vender hjem

Da guderne besluttede, at nu var tiden inde til at Odysseus kunne vende hjem til Ithaka, da steg Athene ned fra Olympen og opsøgte Odysseus søn Telemachos i Odysseus kongsgård og opfordrede ham til at rejse ud og lede efter sin far. Telemachos sejler fra Ithaka til Pylos og opsøger der Nestor på hans borg, hvorefter Nestor sender ham videre til Menelaos og Helenas borg i Sparta, da han mener, de må have de seneste nyheder om Odysseus færd.

Telemachos vender tilbage til Ithaka uden at have mødt sin far, men kort tid efter dukker Odysseus op fra havet og fortæller Telemachos om sine eventyr.

Hermed er vores ring sluttet. Vi har på vores vej i denne rækkefølge besøgt: Nekromanteion ved indgangen til Hades, øen Ithaka, Argos, Tiryns, Mykene, Menelaos borg ved Sparta og Nesters borg ved Pylos.

Det er umuligt at undervurdere myternes fortællekraft og deres betydning for hele middelhavskulturen og for, at der i dag er et Grækenland.

Read More...

Peloponnes – Argos og omegn

4. april 2022 | Posted in Ude | By Palle Møldrup

Kommentarer lukket til Peloponnes – Argos og omegn

Vi tog båden fra øen Ithakos tilbage til det græske fastland d. 28. marts. Turen mod Peloponnes gik over den store smukke bro, der spænder over strædet ved Kalamaki Bay på vej E55. Efter en overnatning nær broen kørte vi langs nordkysten af Peloponnes til Korinth og herfra sydpå til byen Argos. Vi tog dette sidste stykke via landevejen og nød de ny udsprungne frugttræer og rosa blomstrende mandeltræer på marker langs vejen.

Argos

Argos siges det, er Grækenlands ældste by. Det er en meget levende by. 

Her er en smuk ortodoks kirke og et fint byzantinsk museum, der ridser Grækenlands historie op fra 600 og frem til 1829, hvor Grækenland bliver selvstændigt og for første gang en samlet nation. Der er også et Akropolis med en fortificeret borg, der er blevet bygget på i mindst 3.500 år, og lev fra hellenistisk og romersk tid.

Vi har booked os ind på hotel Morfeas, der ligger centralt i byen. Herfra er der kun ca 10 km til havnebyen Nafplio.
Ikke langt fra Nafplio har vi lejer et hus til familie-komsammen i påsken. Det glæder vi os rigtig meget til.

Nafplio

Nafplio er som sagt en havneby og dens historie er også ældgammel. Men som den står nu bærer den præg af, at Venetianerne erobrede den i 1388, og den var venetiansk frem til 1540 og blev det igen i årene 1686 – 1715. 

Ellers var det osmannerne (tyrkerne), der dominerede i området fra 1463 og frem til 1822.
Nafplio var Grækenlands hovedstad fra 1828 – 34.

Nafplio er i dag meget mere turistorienteret end Argos. Nafplio har også et ældgammelt og fortificeret Akropolis og et borganlæg, som Venetianerne påbegyndte, men tyrkerne byggede færdig efter at have erobret byen. Her er også flere smukke ortodokse kirker.

Mykene

Mykene er den største seværdighed i området. Mykene ligger lidt nord for Argos hvor vi bor. Vi var der nu for tredje gang (tidligere var i 2012 og 2014). http://risbjerggaard.com/?tag=mykene

Mykene er en fantastisk borgby, der havde sin storhedstid i bronzealderen fra 1600 – 1200 f.v.t. og lige uden for byen ligger et gravkammer, der er endnu ældre, der bærer navnet Atreus skatkammer. Navnet skyldes de dødemasker af guld men fandt, da man gravede det ud. 

Agamemnon var ifølge Homer konge i Mykene, han var hærfører for den græske hær, der i 10 år belejrede Troja, for at hente den skønne Helena hjem, som prins Paris havde bortført fra Sparta.

Mange af de fantastiske skatte fra Mykene kan ses på nationalmuseet ved Akropolis i Athen. Men der er også ved Mykene et museum, hvor bl.a. maskerne kan ses i kopi.

Epidauros

Det største græske teater ligger i Epidauros, ca. 40 km fra Argos. Det har vi også besøgt.
Teatret er en del af et helsecenter (Esklepion), der var aktivt fra ca. 700 f.v.t – 500 e.v.t. Der har været bade, templer og ikke mindst et center for ”mirakelkure” med dormatorium, hvor man blev helbredt via tilstedeværelsen af guden Asklepion eller hans repræsentant på jorden Esklepion-snogen. Desuden et patienthospital med 160 værelser og en stor spisehal. Desuden gymnasium og et station.

I dag er der også et lille museum, hvor man bl.a. kan se tidens lægeinstrumenter, marmorfigurer fundet ved udgravningerne friser fra bygninger og tegninger af rekonstruktioner. 

Tiryns

Vi har også besøgt det andet gamle mykenske borg- og byanlæg ved Tiryns, der kun ligger 4 km fra Nafplio. Kolossale mure med bredde på 8 meter og med tilhuggede sten der vejer op til 100 t. Det er ikke underligt at grækerne var af den overbevisning at disse ”mykenske” borge var bygget af kykloper, disse store sagnfigurer, der også optræder i Homers Odysseus.

Korinth

Og så har vi aflagt oldtidsbyen Gammel Korinth ca. 50 km nordpå ved Korinther kanalen et besøg, men da vi nåede frem var det lukket for dagen, så vi måtte skue oldtidsbyen fra hegnet.  Ved Gammel Korinth er der eller meget at se, og det er forholdsvis overskueligt, fordi byen blev forladt (eller flyttet) omkring år 500 e.v.t., så det er ikke bygget oven på. Det var her, bl.a. Paulus etablerede en menighed, som han berigede med et par Korinterbreve, der er en del af det nye testamente.

Read More...

Mykenerne på Peloponnes

8. februar 2015 | Posted in Ude | By Palle Møldrup

Kommentarer lukket til Mykenerne på Peloponnes

Mykenerne på Peloponnes

Her i den lille kystby i Grækenland, hvor vi nyder smagen af friske ny plukkede mandariner, bor vi kun få km fra Grækernes tidligere hovedstad Nafplio (begyndelsen af 1800 tallet) inden hovedstaden blev flyttet til Athen.

Kun 8 km nord for Nafplio ligger byen Argos hvor historien kan føres 7000 år tilbage og videre til brochealderen, til Hellenistisk tid og igen senere til den romerske tid med rester af mange bebyggelser. Kun 12 km nord for Argos ligger Mycenae (eller Mykene).

Sådan skrev vi i dagbogen i december 2013. Nu i februar 2015 er vi tilbage, for vi fik kun lejlighed til at se det sagnomspundne Mykene udefra gennem hegnet, da de havde tidligt vinter lukket.

Mykene eller Mycenae

Der er mange sagn forbundet med Mycenae, der spiller en hovedrolle i Homers fortællinger i både Iliaden og Odyssen. Her skriver han om det velbyggede Mycenae, der er rigt på guld. Ifølge Homer er byen grundlagt af Perseus, søn af Danae og Zeus. Perseus store herodiske bedrift var at dræbe den slangeomslyngede Medusa.

En anden sagnomspunden helt var Agamemnon, søn af Atreus, der var konge af Mykene. I Homers digtning tager Agamemnon til Troja (ca. 1190 – 1180) for at befri den skønne Helena fra prins Paris, der havde bortført hende til Troja. Helena er gift med kong Menelaos af Sparta, som så gerne vil have sin kone igen. Dette fører til krigen mod Troja og Trojas fald.

Helena (eller Helene) er i græsk mytologi årsagen til den trojanske krig. Hun betegnes som den skønneste kvinde i hele Hellas i sin tid. Grunden til dette var, at hun var datter af Zeus, der havde forvandlet sig til en svane da han gjorde Helenas mor, Leda, gravid. Derfor var Helena smuk og hvid som en svane, og født af et svaneæg. Gift med Menelaos, men bliver “givet” af Afrodite til prins Paris af Troja. (Wikipedia)

Uanset hvordan blodlinierne var på Agamemnons tid, var det kongelige hus af Atreus (Mykene) det stærkeste i Grækenland (Acheans).

De arkæologiske beviser siger at Mycenae blev beboet med neolistiske folk i 7000-tallet f.v.t. Men mellem 2100 og 1900 f.v.t. under bronze alderen blev området invaderet af Indo-Europæiske folk, der havde krydset Anatolien (Lilleasien) via Troja til Grækenland.

Indvandrerne medbragte en avanceret kultur til det daværende primitive Mycenae og andre beboelser på fastlandet. Denne kultur bliver der nu refereret til som Mycenaen (Mykensk) navngivet efter dets stærkeste kongedømme. De andre kongedømmer omfatter Pylos, Tiryns, Corinth og Argos alle på Peloponnes. Udløbere af den Mykenske civilisation findes også i Theben og i Athen og på Kreta.

 Besøg på dette kultursted

Da vi jo var i Athen og havde besøgt det arkæologiske museum og set de mange fund fra Mykene, ville vi rigtig gerne besøge dette kulturelle centrum på Peloponnes, ca. 120 km mod syd. Vi kommer der en skøn februar dag med høj sol og 16 graders varme. Masser af fine gule blomster står i fuld flor, frugttræer står med blomster og de første sommerfugle er i gang med at suge nektar. Her lykkes det os at få en bid af fordums storhed ind på nethinden fra dette storslåede sted. Beliggenheden er underskøn og storheden melder sig allerede inden man vandrer ind af stedets hovedport – Løveporten.

Byen Mykene bestod i 1200 tallet f.v.t. af et forsvarsværk omkring bebyggelsen med 13 m høje og 7 m tykke mure bygget af stenblokke på 6 og endog op til 18 tons. Meget står endnu. De gamle grækere troede da også at disse mure måtte være bygget af Kykloper, nogle af giganterne beskrevet i Odyssen.

Da arkæologerne gik i gang med udgravningen af Mykene, fandt de meget rige fund i store kongegrave startende fra ca. 1650 f.v.t., guld, kobber, keramik, våben smykker og varer fra fjerne egne. Andre grave er senere og er tidsmæssigt fra dette riges storhed, der kulminerede fra ca. 1450 – 1200 f.v.t. Opbygningen af de stærke forsvarsmure starter omkring 1300 f.v.t. Herefter udbyggedes citadellet og de udførlige vandcisterner.

Optegnelser over varer

Ligeledes er fundet rige skatte og optegnelser heraf ved udgravningerne. Optegnelserne er skrevet i Linear B skrift. Skattene omfatter varer importeret til Mykene f.eks. fajance fra Egypten, vaser og figurer med Kartouch af Amenhotep I og Amenotep III, amforaer med vin og æteriske olier, cypriotiske lamper, bronze figuriner fra Syrien og Palæstina, rav til smykker fra Danmark og Østersøen, udvekslet med fine bronze kander fra Peloponnes og import helt fra Afganistan af Lapis Lazuli – den smukke blå sten til smykker og til farvning. Optegnelser anfører også salg af Mykensk lertøj, der blev eksporteret til Italien, Sicilien, Sardinien og selv til Spanien Sejlskibe har i stort tal krydset middelhavet og Ægæerhavet med ladninger af varer.

Storhed og fald

Arkæologiske undersøgelser stadfæster at kongedømmet mistede sin storhed omkring 1200 f.v.t.

Ved en storbrand ca. år 1200 ophører paladset med at fungere, men mange af de andre bygninger blev genopbygget og er blevet anvendt til ca. år 1100 f.v.t.

Om det skyldtes udefra kommende magter eller rivalisering mellem kongedømmer på Peloponnes vides ikke. Men riget falder sammen samtidigt med Trojas fald, Knossos tilintetgørelse på Kreta og opløsningen af Hittitternes rige i Lilleasien.

Vi har tidligere beskæftiget os med den omsiggribende opløsning af disse riger. Ja selv faraoen Ramses i Egypten får denne opløsning at føle hvor perioden er afslutningen på det mellemste rige.

Mange kyndige har herefter snakket om den mørke periode, der fulgte. Om ændringer i keramikstilen og om manglen på skriftlige vidnesbyrd. Det har vi skrevet om i artiklen ”Historisk rids over det anatolske Tyrkiet fra 3000 – 500 f.v.t”, der har sammenhæng til det, der skete i Grækenland i perioden.

 

 

 

Read More...

Athen afspejler græske udfordringer i fortid og nutid

4. februar 2015 | Posted in Ude | By Rikke Schultz

Kommentarer lukket til Athen afspejler græske udfordringer i fortid og nutid

Athen

Det er svært at holde fokus på fortiden, når man er i en storby, hvor nutiden i den grad presser sig på. Det er som om fortiden taber i betydning, her hvor vi bor i graffiti-skoven på Athens Nørrebro. Og så skinner den alligevel igennem alle vegne, i arkitekturen og på de fantasifuldt dekorerede husfacader og i mind-sættet. ”Nu er det tiden, hvor vi skal have vores antikviteter tilbage”, siger en af hotelgæsterne uopfordret, som en kommentar til valget. Tyskerne/ Europæerne har ikke kun koloniseret Grækernes fremtid gennem gigantlån til korrupte politikere, de har også koloniseret Grækenlands fortid, der står som kronran på museer i Europas hovedsteder. Den græske middelklasses forventninger til den nyvalgte regering er tårnhøje. De fattige og hjemløse fortsætter deres tiggerliv og lægger sig om aftenen til at sove på en udfoldet papkasse, dækket af et tæppe på et læsted på gaden. Gerne et sted med lys, så man kan læse i en avis eller en roman.

Det danske institut i Athen

Vi deltager som tilhørere i en konference for arkæologer, arrangeret af Det danske Institut i Athen. På dansk initiativ er arkæologer fra førende europæiske (også græske) og amerikanske universiteter samlet, for at drøfte fortolkninger af den fortid, der graves op af jorden. Det er spændende at få indsigt i de spørgsmål, arkæologerne hidtil har stillet til deres fund og at høre dem diskutere svarene. Hvad er det for en logik, der ligger bag, når ex. en bestemt måde at lave drikkekar pludselig bliver moderne i en hel region? Ja, så moderne, at de endda er at finde i tidlige jernaldergrave i Danmark? Og kan vi overhovedet vide, om de havde samme symbolske betydning i Naxos og Næstved?

Et af de mere muntre indlæg af Marek Wecowski handler om den særlige græske drikkekultur, der udvikler sig omkring de græske vindriknings-symposier. Her får det en særlig betydning, hvilke drikkekar man anvender i den rituelle vindrikning.

Et ex. på subjektivering af objekter i rituel betydning er Nestor’s kop, som Homer fortæller om I Iliaden. Der er fundet kopper i forskellige udgravninger, der er fortolket som Nestors kop, men der er også udgravet en lerkop, der hævder at være Nestor’s kop, da den bærer denne indskrift:

Nestors bæger er jeg , god at drikke af. Den, der drikker af denne kop, han lige med det samme ønsket om smukke – kronede Afrodite vil gribe[1] .

Vi bliver præsenteret for den idé, at der udvikler sig en særlig drikkekultur omkring et græsk aristokrati, hvor ”odd-size” drikkekar kommer på mode.

Et drikkekar skal både være stort (svært at løfte) og svært at drikke af. Det bliver en form for practical joke, hvem kan drikke af karret uden af spilde? Andre lege kan have til formål, at man drikker lange mere, end man ellers ville kunne. Og der udvikler sig en særlig poesi i tilknytning til drikkeritualerne.

Et andet interessant indlæg af den dansk/ svenske arkæolog Sanne Houby-Nielsen. Det handler om vævning med havsilke. Havsilke får man fra Pinna nobilis muslingen, og man har længe vist, at det blev anvendt i antikken, men ikke, at det var et kendt materiale allerede i den tidlige jernalder. Sanne sandsynliggør i sit indlæg, at det har være anvendt som islæt ved vævning af dragter, som gudinderne bar i prosessionsoptog i forbindelse med kultiske fester.

Det arkæologiske museum i Athen

Vores nye viden skal stå sin prøve, da vi besøger det Arkæologiske museum i Athen. Har vi fået nye øjne at se på fortiden med? Det er svært at give et entydigt svar på. Vi bliver jo hele tiden klogere og bedre til at forstå, det vi ser. Vi bliver bedre til at placere tingene i tid og sted. På museet i Athen koncentrerer vi os om to samlinger, der begge vedrører bronzealderen.

Mykene

Den ene samling vedrører udgravningen af Mykene og nogle andre udgravninger, der knytter sig til perioden omkring de minoriske og mykenske kulturer (2000 – 1180 f.v.t). Det er kulturer på det græske fastland og øer, der er samtidige med Hittitterne i Tyrkiet, The New Kingdom i Egypten og de store udgravninger, vi besøgte på Kreta i oktober. Mykenerne var dem, der ifølge Homer, med kong Agamemnon i spidsen, i 10 år belejrede Troja. Årstallet for afslutningen af krigen i Troja, der fastsættes til år 1180 f.v.t. markerer en brat afslutning på højkulturerne i det østlige Middelhav.
Agamemnons borg i Mykene er i øvrigt udgravet af den samme Heinrich Schleimann, som udgravede Troja. Også her blev der fundet store guldskatte. De dateres i dag til tiden omkring år 1500 f.v.t., altså noget tidligere end kong Agamemnon selv. Vores plan er fra Athen at køre til Mykene og se udgravningen af borgen der.

Santorini

Den anden samling vi fordyber os i vedrører udgravninger på Øen Thera, der er en ø i det, der i dag er øgruppen Santorini. En vulkan eksploderede omkring år 1600 f.v.t og ændrede Santorinis geografi dramatisk. Santorini var en af øerne i Kykladerne. Den blev begravet i aske i forbindelse med vulkanudbruddet, så lidt i lighed med Pompei har man kunne udgrave en by, der er blevet levende begravet. Dog med den undtagelse, at på Santorini nåede mange at flygte inden den endelige katastrofe. Santorini var et selvstændigt rige inden eksplosionen, men under stærkt minorisk påvirkning. Eksplosionen er både blevet forbundet med myten om Atlantis og syndflodsmyten om Noahs ark i biblen. Øen har i dag status som et ferieparadis.

[1] Egen oversættelse fra engelsk

Read More...