Slaget ved Thermopylæ

22. april 2022 | Posted in Ude | By Palle Møldrup

Kommentarer lukket til Slaget ved Thermopylæ

Thermopylae er et område i Grækenland mellem Thessalia og Lokris, ca. 136 km nordvest for Athen, hvor der i antikken fandtes en passage ud til havet.

Denne passage var i året 480 f.v.t. stedet for en græsk modstands kamp mod en stor persisk hærstyrke, der kom nordfra.

Stedet er der stadig i dag, men havet har nu trukket sig længere væk fra kysten, og efterladt et bredt landområde, der ikke eksisterede dengang. Men der er både et mindesmærke og et informationscenter, der fortæller om dette sted.

Baggrund

Grækerne havde indgået et forbund mellem flere græske bystater mod de fremrykkende persiske styrker. Det var ikke første gang græske bystater var på kant med det store persiske rige, der strakte sig fra Indien i øst til Middelhavet, og sydpå til Egypten med i alt 26 folkeslag. Det var verdens største rige. Men i det græske fastland var modstanden stor mod at underlægge sig dette storrige. Derfor var flere bystater gået sammen for at forsvare sig mod perserne.

De græske bystater på kysten ved Lilleasien (nu Tyrkiet) havde alle haft valget mellem at tilslutte sig perserriget eller blive ødelagt. Da de gjorde oprør med støtte fra det græske fastland, invaderede perserkongen Darios den Store Grækenland gennem Makedonien, men led nederlag til Athenerne og deres forbundsfæller ved Maraton i 490 f.v.t..

Slaget ved Thermopylæ

I 480 f.v.t. forsøgte perserne igen nu under ledelse af perserkongen Xerxes at invadere fastlandet. De kom både nordfra på land, hvor de var gået over Hellespont ved Dardanellerne i det nuværende Tyrkiet via to pontonbroer de konstruerede over det smalle stræde og derfra ind i Thrakien og Makedonien, men også via søvejen sydfra med en stor flåde af skibe, der sejlede op langs Lilleasiens kyst.

På land have perserne således samlet en stor landstyrke på sletten nord for bjergpasset Thermopylæ. Grækerne havde slet ikke samme styrke, men forsøgte at spærre fremrykningen

I spidsen for en lille gruppe stod kong Leonidas af Sparta med 300 spartanske krigere og 700 Thespaliere.

Passagen var kun ca. 15 m bred. Perserne rykkede først frem med en styrke af folkeslag under Perserriget. Det lykkedes den lille græske styrke at nedkæmpe denne. Derefter satte den persiske kong Xerxes sin elitestyrke ind. Også denne blev nedkæmpet af spartanerne. Presset var dog voldsom og spartanerne samledes derfor på en mindre høj fast besluttet for at kæmpe til sidste mand. Persene satte nu deres frygtede artilleri i form af bueskytter ind. Med en pileregn og efterfølgende bagholdsangreb blev alle de græske soldater dræbt sammen med Kong Leonidas af Sparta.

Men deres indsats blev efterfølgende hædret fordi det betød at den græske flåde, under ledelse af Thermistokles, der var meget mindre end den persiske ved en række træfninger og strategiske manøvre slog perserne i søslaget ved Salamis.

Tilbagetrækningen

Det betød at perserkongen Xerxes trak sig tilbage til Asien og overlod det til hærføreren Mardonius at fuldføre erobringen af Grækenland. Athenienserne flygtede fra byen Athen, der blev rømmet inden perserne nåede frem og afbrændte byen.

Modet var stort blandt de græske bystater og ønsket om at slå perserne lige så stort.

Det følgende år 479 blev resten af den persiske hær slået ved Platæa og den persiske flåede i slaget ved Mycale. Herefter forsøgte perserne ikke siden at erobre det græske fastland.

Derimod var ødelæggelserne på det græske fastland og tørsten for at hævne stor og medførte mere end 100 år efter, at den makedonske konge Philip II og hans søn Aleksander (Den Store) at indtage hele det store Perserrige i en alliance med en række græske bystater.

Read More...

Fra Argos til Sparta

5. april 2022 | Posted in Ude | By Palle Møldrup

Kommentarer lukket til Fra Argos til Sparta

Vi besluttede at få kikket på flere steder på Peloponnes. Et oplagt sted var at besøge Sparta. Vi tog en ekstra overnatning i Argos og fik dagen inden set nogle af de lokale levn fra svundne tider og vi tog også en tur mere til Nafplio med besøg på borgen Palamidi opført 1711-1714. Det er en del af et stort fæstningsanlæg, påbegyndt af Venedig med bygget færdigt af osmannerne. Det ligger højt hævet over byen med en pragtfuld udsigt ud over havet og byen. Nafplio er hyggelig og ret turistet især på en søndag.

Mandag d. 4 tog vi fra Argos og kørte ad landevej op over Parnon-bjergene til Sparta. Der var stadig sne på de høje tinder. Samme syn viste sig, da vi nåede sletten, hvor Sparta ligger, men nu med Taygétos bjergene i baggrunden med sne på mange toppe. Lige inden vi kørte ind i Sparta valgte vi at besøge stedet hvor Menelaos og Helene efter sigende har haft deres borg. Op ad en meget smal grusvej med udsigt over det ny Sparta. 

Det ny Sparta er bygget oven på noget af det antikke Sparta efter Grækenland blev selvstændigt i 1829 og med en meget stringent byplan. I dag er det en på mange måder veludstyret og flot by med livlig handel fra flotte butikker og med mange restauranter og caféer på de brede boulevarder med masser af appelsintræer. Bylivet oser af overskud og gode indtægter.

Det gamle Sparta

Og mod nord i byen ligger resterne af det gamle Sparta med både levn fra 7 hundredtallet f.v.t og fra Hellenistisk tid med lidt rester af et Athena tempel og græsk teater. Ovenpå en del af det græske er der en romersk periode og oven på denne igen rester fra den byzantinske periode. 

Alt sammen med spredte meget gamle oliventræer og med udsigt til de snedækkede toppe på Taygétos bjergene i baggrunden.

Og hist og her i det ny Sparta ligger små levn af templer fra 700-300 f.v.t. og gravmausoleet af Léonidas, der som konge i Sparta. Han gav sit liv sammen med 300 spartanere ved Termopylæ nord for Athen mod en overvældende stor persisk hær ledet af den persiske storkonge Xerxes.

Det forholdsvis lille arkæologiske museum er et besøg værd. Det ligger i en bygning tegnet af den danske arkitekt Theophilus Hansen i 1870’erne.

Read More...

Peloponnes – Argos og omegn

4. april 2022 | Posted in Ude | By Palle Møldrup

Kommentarer lukket til Peloponnes – Argos og omegn

Vi tog båden fra øen Ithakos tilbage til det græske fastland d. 28. marts. Turen mod Peloponnes gik over den store smukke bro, der spænder over strædet ved Kalamaki Bay på vej E55. Efter en overnatning nær broen kørte vi langs nordkysten af Peloponnes til Korinth og herfra sydpå til byen Argos. Vi tog dette sidste stykke via landevejen og nød de ny udsprungne frugttræer og rosa blomstrende mandeltræer på marker langs vejen.

Argos

Argos siges det, er Grækenlands ældste by. Det er en meget levende by. 

Her er en smuk ortodoks kirke og et fint byzantinsk museum, der ridser Grækenlands historie op fra 600 og frem til 1829, hvor Grækenland bliver selvstændigt og for første gang en samlet nation. Der er også et Akropolis med en fortificeret borg, der er blevet bygget på i mindst 3.500 år, og lev fra hellenistisk og romersk tid.

Vi har booked os ind på hotel Morfeas, der ligger centralt i byen. Herfra er der kun ca 10 km til havnebyen Nafplio.
Ikke langt fra Nafplio har vi lejer et hus til familie-komsammen i påsken. Det glæder vi os rigtig meget til.

Nafplio

Nafplio er som sagt en havneby og dens historie er også ældgammel. Men som den står nu bærer den præg af, at Venetianerne erobrede den i 1388, og den var venetiansk frem til 1540 og blev det igen i årene 1686 – 1715. 

Ellers var det osmannerne (tyrkerne), der dominerede i området fra 1463 og frem til 1822.
Nafplio var Grækenlands hovedstad fra 1828 – 34.

Nafplio er i dag meget mere turistorienteret end Argos. Nafplio har også et ældgammelt og fortificeret Akropolis og et borganlæg, som Venetianerne påbegyndte, men tyrkerne byggede færdig efter at have erobret byen. Her er også flere smukke ortodokse kirker.

Mykene

Mykene er den største seværdighed i området. Mykene ligger lidt nord for Argos hvor vi bor. Vi var der nu for tredje gang (tidligere var i 2012 og 2014). http://risbjerggaard.com/?tag=mykene

Mykene er en fantastisk borgby, der havde sin storhedstid i bronzealderen fra 1600 – 1200 f.v.t. og lige uden for byen ligger et gravkammer, der er endnu ældre, der bærer navnet Atreus skatkammer. Navnet skyldes de dødemasker af guld men fandt, da man gravede det ud. 

Agamemnon var ifølge Homer konge i Mykene, han var hærfører for den græske hær, der i 10 år belejrede Troja, for at hente den skønne Helena hjem, som prins Paris havde bortført fra Sparta.

Mange af de fantastiske skatte fra Mykene kan ses på nationalmuseet ved Akropolis i Athen. Men der er også ved Mykene et museum, hvor bl.a. maskerne kan ses i kopi.

Epidauros

Det største græske teater ligger i Epidauros, ca. 40 km fra Argos. Det har vi også besøgt.
Teatret er en del af et helsecenter (Esklepion), der var aktivt fra ca. 700 f.v.t – 500 e.v.t. Der har været bade, templer og ikke mindst et center for ”mirakelkure” med dormatorium, hvor man blev helbredt via tilstedeværelsen af guden Asklepion eller hans repræsentant på jorden Esklepion-snogen. Desuden et patienthospital med 160 værelser og en stor spisehal. Desuden gymnasium og et station.

I dag er der også et lille museum, hvor man bl.a. kan se tidens lægeinstrumenter, marmorfigurer fundet ved udgravningerne friser fra bygninger og tegninger af rekonstruktioner. 

Tiryns

Vi har også besøgt det andet gamle mykenske borg- og byanlæg ved Tiryns, der kun ligger 4 km fra Nafplio. Kolossale mure med bredde på 8 meter og med tilhuggede sten der vejer op til 100 t. Det er ikke underligt at grækerne var af den overbevisning at disse ”mykenske” borge var bygget af kykloper, disse store sagnfigurer, der også optræder i Homers Odysseus.

Korinth

Og så har vi aflagt oldtidsbyen Gammel Korinth ca. 50 km nordpå ved Korinther kanalen et besøg, men da vi nåede frem var det lukket for dagen, så vi måtte skue oldtidsbyen fra hegnet.  Ved Gammel Korinth er der eller meget at se, og det er forholdsvis overskueligt, fordi byen blev forladt (eller flyttet) omkring år 500 e.v.t., så det er ikke bygget oven på. Det var her, bl.a. Paulus etablerede en menighed, som han berigede med et par Korinterbreve, der er en del af det nye testamente.

Read More...

Abu Dhabi

7. oktober 2016 | Posted in Ude | By Palle Møldrup

Kommentarer lukket til Abu Dhabi

Abu Dhabi

Så er vi i Abu Dhabi og har tilbragt hele dagen med køre og vandre i byen. En af de store oplevelser var en tur i fiskerihavnen, hvor nok mere end 100 store træ-fiskerbåde lå med helt specielle fangstnet i stål, som de lavede på havnen.

 

Fotos:

1.Fiskerskibe på Dhow-havnen
2. Fiskeskib med net. I forgrunden de materialer, nettene blev lavet af.

Da det var fredag var mange ting lukkede frem til kl. 14. Men det gjaldt ikke Marina Mall, hvorfra der er en elevator til en restaurant med panoramaudsigt over byen.

De Forenede Arabiske Emirater består af 7 emirater hvoraf Abu Dhabi er det største emirat. Byen Abu Dhabi i Emiratet Abu Dhabi har ca. 1,5 mil indbyggere og er hovedstad i De Forenede Emirater.

Sheik Khalifa bin Zayed al-Nahyan er præsident. De Forenede Arabiske Emirater blev dannet i 1971 efter engelsk tilbagetrækning. Det samlede indbyggerantal for de 7 emirater er ca. 8 mil heraf er ca. 80% emigranter i sær fra lande som Indonesien, Indien, Filippinerne og Bangladesh.

Væksten har taget til efter selvstændigheden med vækstrater på 42% i 1980’erne og 48% i 1990’erne. Væksten er drevet af olieproduktion og byggeri.

Oplevelser på et døgn.

Efter et døgn rundt i Abu Dhabi har vi set een politibil. Så det vrimler ikke med politi. Vi har snakket med folk fra Bangladesh, Indien, Filippinerne og Jordan. Arabere har vi ikke snakket med. Man ser dem i biler, i de store indkøbscentre og markeder, i lufthavnen på restauranter. Mændene klædt i de lange hvide kjortler med de karakteristiske hovedbeklædninger og kvinderne i deres karakteristiske sorte beklædninger (Hijab), nogle gange også dækket for ansigtet (Niqab).

De er tydelig statusforskel og indkomstforskel, men de emigranter vi har snakket med er meget glade for at arbejde her. Samtidig betoner de vigtigheden af at de lægger penge til side til deres familier i hjemlandene.

I gadebilledet er det tydeligt at mange emigranter nu har familie her. Mange klædt meget vestligt eller med tøjstil fra deres hjemlande. Og helhedsbilledet er et multikulturelt samfund med få konflikter.

 

 

 

Read More...

Mongolerne i Indien

7. marts 2016 | Posted in Ude | By Palle Møldrup

Kommentarer lukket til Mongolerne i Indien

Mongolerne

Munghal herskerne i Indien var Mongolske og her skal vi især koncentrere os om Aurangzep, der var søn af Shah Jahan, der med sit sæde i Delhi styrede store dele af Indien. Historien om herskerne før Aurangzep fortæller vi om i artiklen ”Imperier i Indien”.

Shah Jahan havde fire sønner, der gradvist fik tildelt tidligere kongedømmer i Indien og Pakistan, som de havde erobret, som deres guvernør områder. Men rivaliseringen var nådesløs mellem sønnerne og det lykkedes Aurangzep at udmanøvrere og henrette de tre andre brødre og fængsle sin far, for så i 1658 at lade sig krone som Shah for alle de erobrede områder. Aurangzep blev den syvende Munghal hersker i Indien.

Maleri fra ca. 1637 der viser Aurangzep og to af hans brødre fra øverst TV Shah Shuja, Aurangzeb and Murad Baksh i deres yngre år.

 

 Qutb Shahi dynastiet

For Dynastiet Qutb Shah med sæde i Golconda, (nu Hydrabad), der var af persisk afstamning, var presset fra de mongolske herskere stadig tilbagevendende. Mongolerne krævede store skatter.

Se blogopslag: ”Persisk dynasti byggede fortificeret hovedstad”, der handler om Golconda Fort og Hydrabad.

Fra kilder ved vi, at store kampe blev udkæmpet i 1656 hvor Aurangzep endnu ikke var Shah men guvernør. Men presset fra det mongolske styre blev intensiveret bl.a. fordi området omkring det nuværende Hydrabad indeholdt store ressourcer af især ædelstene og derfor var rigt og med et godt skattegrundlag.

Så i 1687 satte Aurangzep ind med sit endelige angreb og efter 8 måneders belejring af Golgonda Fort lykkedes det at entre murene og slå modstanden fra Golconda Fort i stykker.

Dermed var det slut for det islamiske Qutb Shahi dynasti. Nu blev det et andet Islamisk styre baseret på streng Islamisk lov, der blev herskende.

Det mongolske (Munghal) Shah-styre

Fra et øjensynligt lidt mere liberalt Mongolsk styre i 1500-tallet brugte Aurangzep og hans far deres magt i 1600-tallet til at bekæmpe andre religioner. Mange hindu templer blev ødelagt og Soufi mystikere, sikh ‘er, kristne, buddhister blev forfulgt. Kun i de områder hvor hinduisme kunne bruges for at konsolidere styrets magt støttede Aurangzep hinduer.

Billede af Aurangzep

Men med Aurangzep død i 1707 begynder det mongolske imperium at falde fra hinanden på grund af intens rivalisering. De efterfølgende mongolske herskere helt frem til 1856 hvor englænderne tager herredømme er mere herskere af navn end gavn.

 

 

Når man ser kortet er det tydeligt at de mongolske herskere gik hårdhændet til værks og underlagde sig stort set hele Indien og nuværende Bangladesh samt en stor del af nuværende Pakistan.

Kun den nederste spids af Indien og nuværende Sri Lanka modstod det mongolske pres.

I en anden artikel vil vi se på Indiens historie i et langt perspektiv fra tidlig storkultur ca. 3 – 4000 år før vor tidsregning og frem til engelsk kolonivælde fra 1856.

 

 

 

Read More...

Klimaændringer for 3000 år siden

29. februar 2016 | Posted in Ude | By Palle Møldrup

1 Comment

Klimaændringer for 3000 år siden

 

I Indien udviklede der sig en stor kultur omkring Indus floden byggende på tidligere bosættelse fra omkring 7500 BC (Before Christ). Denne Indus kultur også kaldet Harappan kulturen fik sin storhedstid fra omkring 3300 BC og varede frem til 1000-tallet BC, med en nedgang startende fra ca. 1700 BC.

Det tyder på, at store klimaændringer kan have været en væsentlig årsag til kulturens opløsning. Ændringer i monsunregnen fra en vestlig monsun med regn i Indusregionen til i stedet en østlig med regn i Ganges området betød udtørring af flere floder i vest Indiens.

De 3 store kulturer

Sammen med Det gamle Egypten og Mesopotamien var Induskulturen en af de tre tidlige civilisationer og den af de tre, der havde den største udbredelse med et areal på omkring 1,25 millioner km².^[ Civilisationen voksede frem ved breden af Indusfloden, en af Asiens største floder, og den nu udtørrede Sarasvati flod, der dengang løb gennem det nordvestlige Indien og det østlige Pakistan sammen med dens bifloder.^[

På civilisationens højdepunkt omfattede den mere end fem millioner indbyggere. Indbyggerne omkring den gamle Indusflod udviklede nye teknikker inden for håndværk og metalarbejde, hvor der blev bearbejdet kobber, bronze, bly og tin.

 

Byplanlægning

I det østlige Pakistan og det vestlige Indien havde Harappan kulturen sin største udbredelse, og der er fundet mere end tusinde byer fra denne tid. Flere har haft en størrelse på 40-50.000 indbyggere. Udgravningerne viser, at disse byer havde en stor grad af byplanlægning, og var forsynet med vandsystemer og afløbssystemer for spildevand.

Kun ca. 60 af disse byer er nu udgravet, men disse udgravninger viser, at disse gamle Indus systemer for kloakering og dræning, der blev udviklet og anvendt i byer over hele Indusregion var langt mere avanceret end mange af de systemer, der i dag findes visse steder i Mellemøsten og i mange områder af Pakistan og Indien.

 

Brændte mursten

Brugen af brændte sten i husbyggeri har været meget udbredt og byerne var kendetegnet af avanceret arkitektur og imponerende skibsværfter, kornmagasiner, lagerbygninger, murstensplatforme og beskyttende mure. De massive mure omkring Indusbyerne beskyttede sandsynligvis Harappans fra oversvømmelser og kan have mindsket militære konflikter.

Fund fra udgravninger viser en højkultur med stentøj, bronze figurer, musikinstrumenter og en udbredt samhandel med Mesopotamien, Persien og endog Egypten.

Kulturkollaps

I dag mener de fleste forskere, at Induskulturen kollapsede på grund af tørke og en nedgang i handlen med Egypten og Mesopotamien. Det er også blevet antaget, at indvandring af nye folk, afskovning, oversvømmelser, eller ændringer i løbet af floder kan have bidraget til sammenbruddet i kulturen.

Som vi har skrevet om tidligere artikler og blog opslag, er der netop i denne periode et kollaps af en række kulturer. I Grækenland taler forskerne om den mørke periode, der strækker sig fra 1000-tallet før Kristus og frem til opblomstringen af de græske bystater og nedgangen i Egypten og kollapset af Hittitter riget falder ligeledes tidsmæssigt i denne periode.

 

 

 

 

 

Read More...

Offerfesten Pongala i Indien

24. februar 2016 | Posted in Ude | By Palle Møldrup

Kommentarer lukket til Offerfesten Pongala i Indien

Pongala

Pongala, der foregår i delstaten Kerala, er en offerfest for ”The Supreme Mother”, gudinden der tilskrives rollen, som skaberen af alt levende, men også ødelæggeren af samme.

Pongala festen stækker sig over 9 dage op til fuldmåne oftest i februar og afsluttes på den niende dag, hvor månen har nået sin fulde størrelse, med en helt næsten ubeskrivelig offerfest.

Ubeskrivelig, fordi denne offerfest i omfang er meget stor og omfatter hindu kvinder, der kommer strømmende til fra det meste af Kerala delstaten i tog, busser, private biler og taxaer. Tidligt om morgenen tager 2-3 millioner kvinder plads ved vejsiden i hovedstaden Trivandrums mange gader og stræder. Her sætter de sig med et kogegrej og de madvarer, de vil tilberede, som et offer til The Supreme Mother, Attukalamma.

 

Byen søger for 3 brændte mursten til hver, der danner grundlag for kvindernes kogegrej. Selv sørger kvinderne for brænde nok til at koge de 2-3 retter de forbereder.

Vi tog bussen fra uddannelsesstedet Mitraniketan kl. 3 om morgenen. Bussen var bestilt kun med det formål at transportere kvinder fra landsbyen ind til Trivandrum med al deres pik-pak til offerfesten.

I bussen var kun to mænd, jeg og en ung fyr fra Danmark, der var nysgerrig som jeg, i at opleve denne offerfest.

Kl. 04.20 nåede vi frem til Mitraniketans City Center i Trivandrum og ud sprang vi alle og kvinderne begyndte deres forberedelser med kogegrej og mad.

Rikke og jeg tog fotografiapparatet over skulderen og begav os ud i byen for at opleve den usigeligt fredfyldte stemning af tusindvis af kvinder og en del børn, der punktligt sad ved vejsiden og arrangerede sig med kogegrej m.v.

Ild under gryderne kl. 10

Retterne de forberedte var til gudinden. Og først kl. 10, blev der, som med et slag sat ild under kogegrejet med en løbeild, der startede ved Attukalamma’s tempel og herfra fordelte sig til alle inden for få minutter.

Denne fuldstændige ro og afklarethed, som kvinderne viste overalt, hvor vi kom frem på vores vandretur i byen understregede, at kvinderne var meget forberedte og havde fuldstændig styr på, hvad de skulle gøre.

Alt imens rigtig mange mænd udgjorde de service hold, der sørgede for transport, drikkevarer og frokost.

Kort efter kl. 10 begyndte vandet at koge i de små gryder og med en koks overlegenhed tilberedte kvinderne hver især deres små retter af udsøgte råvarer, en ret som var tilberedt for at glæde gudinden, og som på et trylleslag kl. 13.30 blev helliget /viet af en af de mange præster, der bevægede sig rundt i byen med offervand, der blev stænket på hver ret.

Og så var det hele slut og alle pakkede på 15 minutter deres grej og bevægede sig hjemad igen.

I løbet af hele dagen var det kun tilladt ganske få køretøjer i gaderne, så alle tilskuere, hjælpere og turister kunne trygt bevæge sig rundt i byen. Kl. 14:15 startede den store hjemtur. Og det er klart at med så mange mennesker, der igen skulle ud af byen tog det rigtig lang tid i sneglefart. Men det var en stor oplevelse at være med til en så fantastisk velordnet og rolig fest.

 

Read More...

Kathakali – betyder historie-skuespil

14. februar 2016 | Posted in Ude | By Palle Møldrup

Kommentarer lukket til Kathakali – betyder historie-skuespil

Kathakali – betyder historie-skuespil

Kathakali er fortællinger, der bliver opført som mimeskuespil, med drama, musik og handling. Fortællingerne er hovedsagelig hentet fra Hindu mytologi og udviklet fra gamle klassiske danse, der blev opført i de kongelige gemakker langt tilbage i tiden.

Traditionen er ført videre og i Fort Kochi, er der et meget berømt Kathakali center. Det måtte vi se.

Vi kom forbi om formiddagen og gik ind sammen med et andet par, der også ville købe billetter. Da vi stod der i stueetagen i teatret foran teaterlederen og vi udvekslede lidt danske sætninger, spurgte han, er i danske? Ja, det er vi. Og så fortalte han, i øvrigt med nogle danske ord ind imellem, at de havde haft Jytte Abildstrøm på besøg, og det havde været en stor oplevelse.

Jeg kunne så fortælle at jeg faktisk havde haft lidt arbejde på teatret ”Riddersalen” for mange år siden og lavet en serie scenebagtæpper bestående lysbilleder af engelske herskabshaver til en af Jytte Abildstrøms forestillinger.

Så var vi venner.

Vi skulle komme allerede kl. 17 hvor teatret blev åbnet, så kunne vi overvære, at skuespillerne sminkede sig. Det gjorde vi sammen med rigtig mange andre tilskuere. Vi gik op af den fine trætrappe og ind på 1. Sal i en teatersal, der faktisk havde meget tilfælles med ”Riddersalen” på Frederiksberg. Smuk enkel træ-teatersal med balkon rundt i siderne og med en scene hvor skuespillerne lige havde startet deres sminkning, siddende på scenegulvet med hovederne vendt mod publikum, så vi kunne følge deres grunddige arbejde.

Akkompagneret af smuk citarmusik fulgte vi med fra første række, plads 2 og 3, som vi venskabeligt var blevet tildelt.

Sminkningen tog næsten en time, hvor de fire skuespillere fik lagt meget komplicerede masker i klare farver.

Spillet indledtes med en introduktion til mimekunstens udtryksformer. Det blev en opvisning i ”ansigtsgymnastik” og krops- arm- og ben bevægelser. Faktisk meget nyttigt senere for at tolke spillernes optræden i skuespillets forskellige scener.

“The Mahabharata Kiratram”

Historien var, at en prins, der var lidt hoven, ville være superbueskytte.

Men en rival ville ham til livs. Og i skoven hvor prinsen gik på jagt sendte rivalen en bjørn mod prinsen. Men i skoven var også Lort Shiva forklædt som skytte.

Shiva og has kone gudinde Parvathi ville godt ryste noget af hovmodet af prinsen.
Da bjørnen kom farende skød både Shiva og prinsen mod bjørnen og dræbte denne.
Men nu toppedes prinsen og Shiva (forklædt som jæger) om hvem, der havde nedlagt bjørnen.

Prinsen angrede, at han havde behandlet Shiva dårligt, da det gik op for ham, hvem det var, han havde toppedes med. Og Shiva og hans kone belønnede prinsen med den bue og pil, som prinsen ønskede sig allermest, nemlig den berømte Pasupatham bue og pil for hans mod.

Og således endte historien lykkeligt.

 

 

Read More...

Pella byen hvorfra den makedonske kongemagt regerede

21. februar 2015 | Posted in Ude | By Palle Møldrup

Kommentarer lukket til Pella byen hvorfra den makedonske kongemagt regerede

Makedonerne på Aleksander den Stores tid

Elegance, superb kunstnerisk færdighed og et minimum af snerpethed.

Det er indtryk, der står klart efter et besøg i udgravningerne af Pella i Nordgrækenland. Pella var de makedonske kongers hovedstad og byen, hvor Alexander den Store voksede op.

Det storartede museum i Pella viser mange levn efter en af historiens meget bemærkelsesværdige epoker. Det Makedonske kongerige udviklede sig i generationerne op til Aleksander den Store, og det kulminerede med Makedonsk ledelse af de græske bystater i opgøret med perserne.

Elegancen lyser ud af de mange fund, der er gjort i Pella i form af terrakotta figurer, smykker, diademer, lertøj og bronzearbejder, i arkitektur, i bygningernes udsmykning, interiør, mosaikgulve og meget mere.

Det høje kunstneriske og håndværksmæssige niveau er blandet med en frigjorthed, der viser sider af den hellenistiske kultur, der var banebrydende for samlingen af de græske bystater mod den store persiske overmagt.

På muset i Pella fortælles at Makedonerne er et folk, der boede i bjergområdet i det vestlige Grækenland kaldet Pindus bjergene. Herfra vandrede de til området ved Olympen og slog sig ned her. De gjorde Dion ved Olympen til deres hellige sted. Herfra spredte de sig under ledelse af deres konge Amyntas I (530-496 f.v.t) til Bottiaea, og gjorde Aigai (Vergina) til deres hovedstad. Her er kong Philip II blandt andre begravet. Efterfølgende blev Pella Makedonernes hovedstad.

Også den tidlige forfatter Herodot har beskæftiget sig med Makedonerne.

Han beskriver dem som efterkommere efter Herakles og hans søn Themenos, der var blevet udvist fra Argos på Peloponnes. De fulgte Delfi oraklets råd og grundlagde en by, Aigai (Vergina) på den nordlige side af bjerget Bieria, og gjorde det for sæde af et kongerige, Ageads. Dette tidsfæstes til ca. 700 tallet f.v.t.

Sprogforskere sidestiller deres sprog med et dialekt af græsk, skønt de græske bystater på den tid ikke opfattede makedonerne som grækere. De var naturligvis også prægede af de nordligere og østligere folk som illyrier og thrakiere. I løbet af 400’tallet f.v.t indtager græsk kultur og sprog i større grad Makedonien. Dette tager til i 300’tallet f.v.t., hvor græske filosoffer og kulturpersonligheder bliver en del af det makedonske hof.

Men det er tydeligt, at de mere demokratisk orienterede græske bystater som Korinth og Athen i høj grad politisk og i styreform adskilte sig fra det makedonske kongerige, der byggede på en stærk konge, der både var landet leder og anfører i krig, dog omgivet af kongefamilien og adelen, der tilsammen blev kaldt kongens fæller. Repræsentanter herfra kunne i særlige tilfælde optræde på vegne af kongen.

Hertil kom folkeforsamlingen, som nok mest kan betegnes som en hærforsamling, der havde beføjelsen at godkende arvingen, hvis denne var mindreårig, når kongen døde.

Makedonske konger

Fra tilgængelige kilder har vi stykket denne lidt mangelfulde kongerække sammen (alle tal er f.v.t.):

Perdiccas I Første halvdel af 7 årh – (ca. 670)

1. Amyntas I (ca. 530-496). I følge museet i Pella, bevæger Makedonierne (de høje) sig under hans ledelse sig til Bottiaea og fortrænger en del af befolkningen her.
2. Alexander I (ca. 495- 452). Er konge under perserkrigene, øger guldproduktionen og indfører makedonske mønter (pengeøkonomi) efter lydisk forbillede
3. Perdiccas II (454 – 413)
4. Archelaus (413 – 399)
5. Amyntas, den ? (393 – 379), indfører ny diplomatisk praksis
6. Alexander II (370 – 368), får kontrol over Illyria, kommer i konflikt med Thessalien
7. Perdiccas III (365 – 359), kommer i konflikt med Molossia og Illyria og hans bror Philip II overtager
8. Philip II (359 – 336), udvider grænserne til Illyrierne, Paionians, Thrakierne. Får vendt magtforholdet til Athen. Udsletter byen Olynthos i 348. Vinder slaget ved Chaironeia i 338 og stadfæster sin magt i Grækenland
9. Alexander III, den Store, 336- 323.
10. Philip III, 323-319, halvbroder til Alexander den Store
11. Alexanden den IV, 319-316, søn af Alexander III født efter hans død. Alexander den Stores moder Olympia tager magten ved et kup og regerer for sit barnebarn Alexander den IV.
12. Cassander 317- 297, søn af Antipater, afsætter Olympia ved et kup. I 310 lader han Alexander den IV henrette.
13. Demetrius 294-288
14. Ptolemy ? søn af Ptolemy Soter
15. Antiochius 281-279 søn af Ptolemy
16. Antigonos Gonatas, 276 – 239 i Pella,
17. Demetrios II, 239 – 229
18. Antigonos Doson III, 229 – 222
19. Philip IV, 222 – 179 sidste der holdt riget
20. Perseus, 179 – 168, romerne mister tilliden, den tredje makedonske krig romerne vinder, Pella brændes af og den Makedonske stat bliver til 4 romerske administrative enheder med hovedsæde i Amphipolis, Pella, Thessaloniki og Pelagonia
21. Oprør Andriscus hævder at være iligitim søn af Philip V, ca 148. Oprøret slås ned.

Byen Pella

Byen blev grundlagt af Alexander I (495-454 f.v.t) men det var Amyntas III (393-370 f.v.t.) der hovedsagelig residerede fra Pella og som byggede det store palads.

Byen var en moderne by anlagt efter et grid med lige veje øst-vest og nord-syd dækkende et areal på 400 ha.

Paladset dækkede et område på 6 ha (60.000 kvadratmeter). Byen blev anlagt med vandkanaler til friskt vand og afløbskanaler til spildevand.

Udgravninger fra kongeriget

Ud over fund fra udgravningen af Pella er man i fuld gang med udgravning af det gamle Aigai. Hertil kommer at der udgravet ca. 3.500 grave, men der er stadig 540 gravhøje (ofte med adskillige grave i hver) tilbage i landskabet. De rige fund kan ses på museerne i Athen, Tessaloniki, Pela og i gravhøjen for Philip den II og Alexander den IV i Aigai.

Egeløv i guld

Traditionelt er egetræet udbredt i det gamle Makedonien og løvet fra dette træ har også lagt model til de underskønne kroner og diademer i guld, der er en del af de rige gaver en række konge og dronninger har fået med i graven i perioden fra ca. 700 til 300 f.v.t.. Egeløv med agern lavet i guld bundet med tynde guldtråde er pragtværker sammen med ringe, kobberkar, kopper og kander, våben, lertøj med motiver fra gudeverdenen, parfumer, og statuer af guder, miniaturer af møbler, vogne, heste m.v. Gravindholdet har afspejlet de ting, som den døde havde behov for til sin vej til dødsriget hos Hades. Selv guldmønter til betaling for rejsen.

Guld, sølv, kobber, elfenben, glas og fajance ja selv rav fra Østersøregionen er med i gravene.

Alexander den Store

I modsætning til mange af sine forfædre, der er gravsat i det Makedonske kongerige, er Alexsanders grav eller rester heraf en vanskelig identificerbar historie. Godt nok menes hans sarkofag at være den umådeligt smukt gjort sarkofag, der findes på det arkæologiske museum i Istanbul. Men der er forskere, der hævder, at det vist er en af hans nære efterfølgere, der er blevet begravet i sarkofagen. Problemet er, at der er så mange, der vil overtage arven fra Alexander den Store, da han dør. Og der er sådan set kun nogle få muligheder, enten at være en direkte efterkommer eller gift med en fra kongefamilien, eller at være i besiddelse af hans jordiske rester.

Dette spiller ind i intrigerne og følgerne af disse, der bl.a. betyder at han kone Roxane og søn Aleksander den IV, bosat i Pella bliver ryddet af vejen. Omkring 8 personer indtager betydende roller, som arvtagere af dele af det kæmpe rige efter Alexander den Store, og som bekæmper hinanden med det resultat at riget bliver opsplittet i flere riger. (se vor artikel Alexander den Store på denne hjemmeside).

Read More...

Mykenerne på Peloponnes

8. februar 2015 | Posted in Ude | By Palle Møldrup

Kommentarer lukket til Mykenerne på Peloponnes

Mykenerne på Peloponnes

Her i den lille kystby i Grækenland, hvor vi nyder smagen af friske ny plukkede mandariner, bor vi kun få km fra Grækernes tidligere hovedstad Nafplio (begyndelsen af 1800 tallet) inden hovedstaden blev flyttet til Athen.

Kun 8 km nord for Nafplio ligger byen Argos hvor historien kan føres 7000 år tilbage og videre til brochealderen, til Hellenistisk tid og igen senere til den romerske tid med rester af mange bebyggelser. Kun 12 km nord for Argos ligger Mycenae (eller Mykene).

Sådan skrev vi i dagbogen i december 2013. Nu i februar 2015 er vi tilbage, for vi fik kun lejlighed til at se det sagnomspundne Mykene udefra gennem hegnet, da de havde tidligt vinter lukket.

Mykene eller Mycenae

Der er mange sagn forbundet med Mycenae, der spiller en hovedrolle i Homers fortællinger i både Iliaden og Odyssen. Her skriver han om det velbyggede Mycenae, der er rigt på guld. Ifølge Homer er byen grundlagt af Perseus, søn af Danae og Zeus. Perseus store herodiske bedrift var at dræbe den slangeomslyngede Medusa.

En anden sagnomspunden helt var Agamemnon, søn af Atreus, der var konge af Mykene. I Homers digtning tager Agamemnon til Troja (ca. 1190 – 1180) for at befri den skønne Helena fra prins Paris, der havde bortført hende til Troja. Helena er gift med kong Menelaos af Sparta, som så gerne vil have sin kone igen. Dette fører til krigen mod Troja og Trojas fald.

Helena (eller Helene) er i græsk mytologi årsagen til den trojanske krig. Hun betegnes som den skønneste kvinde i hele Hellas i sin tid. Grunden til dette var, at hun var datter af Zeus, der havde forvandlet sig til en svane da han gjorde Helenas mor, Leda, gravid. Derfor var Helena smuk og hvid som en svane, og født af et svaneæg. Gift med Menelaos, men bliver “givet” af Afrodite til prins Paris af Troja. (Wikipedia)

Uanset hvordan blodlinierne var på Agamemnons tid, var det kongelige hus af Atreus (Mykene) det stærkeste i Grækenland (Acheans).

De arkæologiske beviser siger at Mycenae blev beboet med neolistiske folk i 7000-tallet f.v.t. Men mellem 2100 og 1900 f.v.t. under bronze alderen blev området invaderet af Indo-Europæiske folk, der havde krydset Anatolien (Lilleasien) via Troja til Grækenland.

Indvandrerne medbragte en avanceret kultur til det daværende primitive Mycenae og andre beboelser på fastlandet. Denne kultur bliver der nu refereret til som Mycenaen (Mykensk) navngivet efter dets stærkeste kongedømme. De andre kongedømmer omfatter Pylos, Tiryns, Corinth og Argos alle på Peloponnes. Udløbere af den Mykenske civilisation findes også i Theben og i Athen og på Kreta.

 Besøg på dette kultursted

Da vi jo var i Athen og havde besøgt det arkæologiske museum og set de mange fund fra Mykene, ville vi rigtig gerne besøge dette kulturelle centrum på Peloponnes, ca. 120 km mod syd. Vi kommer der en skøn februar dag med høj sol og 16 graders varme. Masser af fine gule blomster står i fuld flor, frugttræer står med blomster og de første sommerfugle er i gang med at suge nektar. Her lykkes det os at få en bid af fordums storhed ind på nethinden fra dette storslåede sted. Beliggenheden er underskøn og storheden melder sig allerede inden man vandrer ind af stedets hovedport – Løveporten.

Byen Mykene bestod i 1200 tallet f.v.t. af et forsvarsværk omkring bebyggelsen med 13 m høje og 7 m tykke mure bygget af stenblokke på 6 og endog op til 18 tons. Meget står endnu. De gamle grækere troede da også at disse mure måtte være bygget af Kykloper, nogle af giganterne beskrevet i Odyssen.

Da arkæologerne gik i gang med udgravningen af Mykene, fandt de meget rige fund i store kongegrave startende fra ca. 1650 f.v.t., guld, kobber, keramik, våben smykker og varer fra fjerne egne. Andre grave er senere og er tidsmæssigt fra dette riges storhed, der kulminerede fra ca. 1450 – 1200 f.v.t. Opbygningen af de stærke forsvarsmure starter omkring 1300 f.v.t. Herefter udbyggedes citadellet og de udførlige vandcisterner.

Optegnelser over varer

Ligeledes er fundet rige skatte og optegnelser heraf ved udgravningerne. Optegnelserne er skrevet i Linear B skrift. Skattene omfatter varer importeret til Mykene f.eks. fajance fra Egypten, vaser og figurer med Kartouch af Amenhotep I og Amenotep III, amforaer med vin og æteriske olier, cypriotiske lamper, bronze figuriner fra Syrien og Palæstina, rav til smykker fra Danmark og Østersøen, udvekslet med fine bronze kander fra Peloponnes og import helt fra Afganistan af Lapis Lazuli – den smukke blå sten til smykker og til farvning. Optegnelser anfører også salg af Mykensk lertøj, der blev eksporteret til Italien, Sicilien, Sardinien og selv til Spanien Sejlskibe har i stort tal krydset middelhavet og Ægæerhavet med ladninger af varer.

Storhed og fald

Arkæologiske undersøgelser stadfæster at kongedømmet mistede sin storhed omkring 1200 f.v.t.

Ved en storbrand ca. år 1200 ophører paladset med at fungere, men mange af de andre bygninger blev genopbygget og er blevet anvendt til ca. år 1100 f.v.t.

Om det skyldtes udefra kommende magter eller rivalisering mellem kongedømmer på Peloponnes vides ikke. Men riget falder sammen samtidigt med Trojas fald, Knossos tilintetgørelse på Kreta og opløsningen af Hittitternes rige i Lilleasien.

Vi har tidligere beskæftiget os med den omsiggribende opløsning af disse riger. Ja selv faraoen Ramses i Egypten får denne opløsning at føle hvor perioden er afslutningen på det mellemste rige.

Mange kyndige har herefter snakket om den mørke periode, der fulgte. Om ændringer i keramikstilen og om manglen på skriftlige vidnesbyrd. Det har vi skrevet om i artiklen ”Historisk rids over det anatolske Tyrkiet fra 3000 – 500 f.v.t”, der har sammenhæng til det, der skete i Grækenland i perioden.

 

 

 

Read More...