Abu Dhabi

7. oktober 2016 | Posted in Ude | By

img_1983

Fiskerne holder siesta på kutteren. De er alle emigrantarbejdere.

Abu Dhabi

Så er vi i Abu Dhabi og har tilbragt hele dagen med køre og vandre i byen. En af de store oplevelser var en tur i fiskerihavnen, hvor nok mere end 100 store træ-fiskerbåde lå med helt specielle fangstnet i stål, som de lavede på havnen.

img_1986 img_1984

Fotos:

1.Fiskerskibe på Dhow-havnen
2. Fiskeskib med net. I forgrunden de materialer, nettene blev lavet af.

Da det var fredag var mange ting lukkede frem til kl. 14. Men det gjaldt ikke Marina Mall, hvorfra der er en elevator til en restaurant med panoramaudsigt over byen.

img_1967

Araberne er synlige.

De Forenede Arabiske Emirater består af 7 emirater hvoraf Abu Dhabi er det største emirat. Byen Abu Dhabi i Emiratet Abu Dhabi har ca. 1,5 mil indbyggere og er hovedstad i De Forenede Emirater.

img_1965

Sheik Khalifa bin Zayed al-Nahyan er præsident. De Forenede Arabiske Emirater blev dannet i 1971 efter engelsk tilbagetrækning. Det samlede indbyggerantal for de 7 emirater er ca. 8 mil heraf er ca. 80% emigranter i sær fra lande som Indonesien, Indien, Filippinerne og Bangladesh.

img_1972

Væksten har taget til efter selvstændigheden med vækstrater på 42% i 1980’erne og 48% i 1990’erne. Væksten er drevet af olieproduktion og byggeri.

img_1961

Oplevelser på et døgn.

Efter et døgn rundt i Abu Dhabi har vi set een politibil. Så det vrimler ikke med politi. Vi har snakket med folk fra Bangladesh, Indien, Filippinerne og Jordan. Arabere har vi ikke snakket med. Man ser dem i biler, i de store indkøbscentre og markeder, i lufthavnen på restauranter. Mændene klædt i de lange hvide kjortler med de karakteristiske hovedbeklædninger og kvinderne i deres karakteristiske sorte beklædninger (Hijab), nogle gange også dækket for ansigtet (Niqab).

De er tydelig statusforskel og indkomstforskel, men de emigranter vi har snakket med er meget glade for at arbejde her. Samtidig betoner de vigtigheden af at de lægger penge til side til deres familier i hjemlandene.

I gadebilledet er det tydeligt at mange emigranter nu har familie her. Mange klædt meget vestligt eller med tøjstil fra deres hjemlande. Og helhedsbilledet er et multikulturelt samfund med få konflikter.

 

 

 

Read More...

Mongolerne i Indien

7. marts 2016 | Posted in Ude | By

Mongolerne

Munghal herskerne i Indien var Mongolske og her skal vi især koncentrere os om Aurangzep, der var søn af Shah Jahan, der med sit sæde i Delhi styrede store dele af Indien. Historien om herskerne før Aurangzep fortæller vi om i artiklen ”Imperier i Indien”.

Shah Jahan havde fire sønner, der gradvist fik tildelt tidligere kongedømmer i Indien og Pakistan, som de havde erobret, som deres guvernør områder. Men rivaliseringen var nådesløs mellem sønnerne og det lykkedes Aurangzep at udmanøvrere og henrette de tre andre brødre og fængsle sin far, for så i 1658 at lade sig krone som Shah for alle de erobrede områder. Aurangzep blev den syvende Munghal hersker i Indien.

ShujaAurganzebMurad

Maleri fra ca. 1637 der viser Aurangzep og to af hans brødre fra øverst TV Shah Shuja, Aurangzeb and Murad Baksh i deres yngre år.

 

 Qutb Shahi dynastiet

For Dynastiet Qutb Shah med sæde i Golconda, (nu Hydrabad), der var af persisk afstamning, var presset fra de mongolske herskere stadig tilbagevendende. Mongolerne krævede store skatter.

Se blogopslag: ”Persisk dynasti byggede fortificeret hovedstad”, der handler om Golconda Fort og Hydrabad.

Fra kilder ved vi, at store kampe blev udkæmpet i 1656 hvor Aurangzep endnu ikke var Shah men guvernør. Men presset fra det mongolske styre blev intensiveret bl.a. fordi området omkring det nuværende Hydrabad indeholdt store ressourcer af især ædelstene og derfor var rigt og med et godt skattegrundlag.

Så i 1687 satte Aurangzep ind med sit endelige angreb og efter 8 måneders belejring af Golgonda Fort lykkedes det at entre murene og slå modstanden fra Golconda Fort i stykker.

Aurangzeps gigantiske hær. 1/2 million bevæbnede.

Aurangzeps gigantiske hær. 1/2 million bevæbnede.

Dermed var det slut for det islamiske Qutb Shahi dynasti. Nu blev det et andet Islamisk styre baseret på streng Islamisk lov, der blev herskende.

Det mongolske (Munghal) Shah-styre

Fra et øjensynligt lidt mere liberalt Mongolsk styre i 1500-tallet brugte Aurangzep og hans far deres magt i 1600-tallet til at bekæmpe andre religioner. Mange hindu templer blev ødelagt og Soufi mystikere, sikh ‘er, kristne, buddhister blev forfulgt. Kun i de områder hvor hinduisme kunne bruges for at konsolidere styrets magt støttede Aurangzep hinduer.

aurangzeb-facts

Billede af Aurangzep

Men med Aurangzep død i 1707 begynder det mongolske imperium at falde fra hinanden på grund af intens rivalisering. De efterfølgende mongolske herskere helt frem til 1856 hvor englænderne tager herredømme er mere herskere af navn end gavn.

 

Indien under Aurangzep

 

Når man ser kortet er det tydeligt at de mongolske herskere gik hårdhændet til værks og underlagde sig stort set hele Indien og nuværende Bangladesh samt en stor del af nuværende Pakistan.

Kun den nederste spids af Indien og nuværende Sri Lanka modstod det mongolske pres.

I en anden artikel vil vi se på Indiens historie i et langt perspektiv fra tidlig storkultur ca. 3 – 4000 år før vor tidsregning og frem til engelsk kolonivælde fra 1856.

 

 

 

Read More...

Klimaændringer for 3000 år siden

29. februar 2016 | Posted in Ude | By

Klimaændringer for 3000 år siden

 

I Indien udviklede der sig en stor kultur omkring Indus floden byggende på tidligere bosættelse fra omkring 7500 BC (Before Christ). Denne Indus kultur også kaldet Harappan kulturen fik sin storhedstid fra omkring 3300 BC og varede frem til 1000-tallet BC, med en nedgang startende fra ca. 1700 BC.

Det tyder på, at store klimaændringer kan have været en væsentlig årsag til kulturens opløsning. Ændringer i monsunregnen fra en vestlig monsun med regn i Indusregionen til i stedet en østlig med regn i Ganges området betød udtørring af flere floder i vest Indiens.

Mohenjodaro_Sindh

Udgravning af en Happaran by

De 3 store kulturer

Sammen med Det gamle Egypten og Mesopotamien var Induskulturen en af de tre tidlige civilisationer og den af de tre, der havde den største udbredelse med et areal på omkring 1,25 millioner km2.[ Civilisationen voksede frem ved breden af Indusfloden, en af Asiens største floder, og den nu udtørrede Sarasvati flod, der dengang løb gennem det nordvestlige Indien og det østlige Pakistan sammen med dens bifloder.[

På civilisationens højdepunkt omfattede den mere end fem millioner indbyggere. Indbyggerne omkring den gamle Indusflod udviklede nye teknikker inden for håndværk og metalarbejde, hvor der blev bearbejdet kobber, bronze, bly og tin.

 

Byplanlægning

I det østlige Pakistan og det vestlige Indien havde Harappan kulturen sin største udbredelse, og der er fundet mere end tusinde byer fra denne tid. Flere har haft en størrelse på 40-50.000 indbyggere. Udgravningerne viser, at disse byer havde en stor grad af byplanlægning, og var forsynet med vandsystemer og afløbssystemer for spildevand.

Kun ca. 60 af disse byer er nu udgravet, men disse udgravninger viser, at disse gamle Indus systemer for kloakering og dræning, der blev udviklet og anvendt i byer over hele Indusregion var langt mere avanceret end mange af de systemer, der i dag findes visse steder i Mellemøsten og i mange områder af Pakistan og Indien.

 

Brændte mursten

Brugen af brændte sten i husbyggeri har været meget udbredt og byerne var kendetegnet af avanceret arkitektur og imponerende skibsværfter, kornmagasiner, lagerbygninger, murstensplatforme og beskyttende mure. De massive mure omkring Indusbyerne beskyttede sandsynligvis Harappans fra oversvømmelser og kan have mindsket militære konflikter.

Ceremonial_Vessel_LACMA_AC1997.93.1

Keramik 2600-2450 før vor tidsregning

Fund fra udgravninger viser en højkultur med stentøj, bronze figurer, musikinstrumenter og en udbredt samhandel med Mesopotamien, Persien og endog Egypten.

Kulturkollaps

I dag mener de fleste forskere, at Induskulturen kollapsede på grund af tørke og en nedgang i handlen med Egypten og Mesopotamien. Det er også blevet antaget, at indvandring af nye folk, afskovning, oversvømmelser, eller ændringer i løbet af floder kan have bidraget til sammenbruddet i kulturen.

Som vi har skrevet om tidligere artikler og blog opslag, er der netop i denne periode et kollaps af en række kulturer. I Grækenland taler forskerne om den mørke periode, der strækker sig fra 1000-tallet før Kristus og frem til opblomstringen af de græske bystater og nedgangen i Egypten og kollapset af Hittitter riget falder ligeledes tidsmæssigt i denne periode.

 

 

 

 

 

Read More...

Offerfesten Pongala i Indien

24. februar 2016 | Posted in Ude | By

Pongala

Pongala, der foregår i delstaten Kerala, er en offerfest for ”The Supreme Mother”, gudinden der tilskrives rollen, som skaberen af alt levende, men også ødelæggeren af samme.

Pongala festen stækker sig over 9 dage op til fuldmåne oftest i februar og afsluttes på den niende dag, hvor månen har nået sin fulde størrelse, med en helt næsten ubeskrivelig offerfest.

IMG_1735

Ubeskrivelig, fordi denne offerfest i omfang er meget stor og omfatter hindu kvinder, der kommer strømmende til fra det meste af Kerala delstaten i tog, busser, private biler og taxaer. Tidligt om morgenen tager 2-3 millioner kvinder plads ved vejsiden i hovedstaden Trivandrums mange gader og stræder. Her sætter de sig med et kogegrej og de madvarer, de vil tilberede, som et offer til The Supreme Mother, Attukalamma.

 

Byen søger for 3 brændte mursten til hver, der danner grundlag for kvindernes kogegrej. Selv sørger kvinderne for brænde nok til at koge de 2-3 retter de forbereder.

Vi tog bussen fra uddannelsesstedet Mitraniketan kl. 3 om morgenen. Bussen var bestilt kun med det formål at transportere kvinder fra landsbyen ind til Trivandrum med al deres pik-pak til offerfesten.

I bussen var kun to mænd, jeg og en ung fyr fra Danmark, der var nysgerrig som jeg, i at opleve denne offerfest.

Kl. 04.20 nåede vi frem til Mitraniketans City Center i Trivandrum og ud sprang vi alle og kvinderne begyndte deres forberedelser med kogegrej og mad.

Rikke og jeg tog fotografiapparatet over skulderen og begav os ud i byen for at opleve den usigeligt fredfyldte stemning af tusindvis af kvinder og en del børn, der punktligt sad ved vejsiden og arrangerede sig med kogegrej m.v.

IMG_1747

Ild under gryderne kl. 10

Retterne de forberedte var til gudinden. Og først kl. 10, blev der, som med et slag sat ild under kogegrejet med en løbeild, der startede ved Attukalamma’s tempel og herfra fordelte sig til alle inden for få minutter.

Denne fuldstændige ro og afklarethed, som kvinderne viste overalt, hvor vi kom frem på vores vandretur i byen understregede, at kvinderne var meget forberedte og havde fuldstændig styr på, hvad de skulle gøre.

Alt imens rigtig mange mænd udgjorde de service hold, der sørgede for transport, drikkevarer og frokost.

Kort efter kl. 10 begyndte vandet at koge i de små gryder og med en koks overlegenhed tilberedte kvinderne hver især deres små retter af udsøgte råvarer, en ret som var tilberedt for at glæde gudinden, og som på et trylleslag kl. 13.30 blev helliget /viet af en af de mange præster, der bevægede sig rundt i byen med offervand, der blev stænket på hver ret.

IMG_1762

Og så var det hele slut og alle pakkede på 15 minutter deres grej og bevægede sig hjemad igen.

I løbet af hele dagen var det kun tilladt ganske få køretøjer i gaderne, så alle tilskuere, hjælpere og turister kunne trygt bevæge sig rundt i byen. Kl. 14:15 startede den store hjemtur. Og det er klart at med så mange mennesker, der igen skulle ud af byen tog det rigtig lang tid i sneglefart. Men det var en stor oplevelse at være med til en så fantastisk velordnet og rolig fest.

 

Read More...

Kathakali – betyder historie-skuespil

14. februar 2016 | Posted in Ude | By

Kathakali – betyder historie-skuespil

Kathakali er fortællinger, der bliver opført som mimeskuespil, med drama, musik og handling. Fortællingerne er hovedsagelig hentet fra Hindu mytologi og udviklet fra gamle klassiske danse, der blev opført i de kongelige gemakker langt tilbage i tiden.

Traditionen er ført videre og i Fort Kochi, er der et meget berømt Kathakali center. Det måtte vi se.

Vi kom forbi om formiddagen og gik ind sammen med et andet par, der også ville købe billetter. Da vi stod der i stueetagen i teatret foran teaterlederen og vi udvekslede lidt danske sætninger, spurgte han, er i danske? Ja, det er vi. Og så fortalte han, i øvrigt med nogle danske ord ind imellem, at de havde haft Jytte Abildstrøm på besøg, og det havde været en stor oplevelse.

Jeg kunne så fortælle at jeg faktisk havde haft lidt arbejde på teatret ”Riddersalen” for mange år siden og lavet en serie scenebagtæpper bestående lysbilleder af engelske herskabshaver til en af Jytte Abildstrøms forestillinger.

Så var vi venner.

IMG_1511

Vi finder vores pladser på første række

Vi skulle komme allerede kl. 17 hvor teatret blev åbnet, så kunne vi overvære, at skuespillerne sminkede sig. Det gjorde vi sammen med rigtig mange andre tilskuere. Vi gik op af den fine trætrappe og ind på 1. Sal i en teatersal, der faktisk havde meget tilfælles med ”Riddersalen” på Frederiksberg. Smuk enkel træ-teatersal med balkon rundt i siderne og med en scene hvor skuespillerne lige havde startet deres sminkning, siddende på scenegulvet med hovederne vendt mod publikum, så vi kunne følge deres grunddige arbejde.

Akkompagneret af smuk citarmusik fulgte vi med fra første række, plads 2 og 3, som vi venskabeligt var blevet tildelt.

Sminkningen tog næsten en time, hvor de fire skuespillere fik lagt meget komplicerede masker i klare farver.

Make up

Prinsen får lagt maske

Spillet indledtes med en introduktion til mimekunstens udtryksformer. Det blev en opvisning i ”ansigtsgymnastik” og krops- arm- og ben bevægelser. Faktisk meget nyttigt senere for at tolke spillernes optræden i skuespillets forskellige scener.

“The Mahabharata Kiratram”

Historien var, at en prins, der var lidt hoven, ville være superbueskytte.

Men en rival ville ham til livs. Og i skoven hvor prinsen gik på jagt sendte rivalen en bjørn mod prinsen. Men i skoven var også Lort Shiva forklædt som skytte.

IMG_1527

Shiva og hans kone Parvathi forklædt som jægere

Shiva og has kone gudinde Parvathi ville godt ryste noget af hovmodet af prinsen.
Da bjørnen kom farende skød både Shiva og prinsen mod bjørnen og dræbte denne.
Men nu toppedes prinsen og Shiva (forklædt som jæger) om hvem, der havde nedlagt bjørnen.

IMG_1529

Prinsen får overrakt bue og pil af Shiva, der ikke længere er forklædt som jæger

Prinsen angrede, at han havde behandlet Shiva dårligt, da det gik op for ham, hvem det var, han havde toppedes med. Og Shiva og hans kone belønnede prinsen med den bue og pil, som prinsen ønskede sig allermest, nemlig den berømte Pasupatham bue og pil for hans mod.

Og således endte historien lykkeligt.

 

 

Read More...

Pella byen hvorfra den makedonske kongemagt regerede

21. februar 2015 | Posted in Ude | By

Makedonerne på Aleksander den Stores tid

Elegance, superb kunstnerisk færdighed og et minimum af snerpethed.

Det er indtryk, der står klart efter et besøg i udgravningerne af Pella i Nordgrækenland. Pella var de makedonske kongers hovedstad og byen, hvor Alexander den Store voksede op.

Det storartede museum i Pella viser mange levn efter en af historiens meget bemærkelsesværdige epoker. Det Makedonske kongerige udviklede sig i generationerne op til Aleksander den Store, og det kulminerede med Makedonsk ledelse af de græske bystater i opgøret med perserne.

IMG_0610

Aphrodite figurer fra Pella ca 350 f.v.t.

Elegancen lyser ud af de mange fund, der er gjort i Pella i form af terrakotta figurer, smykker, diademer, lertøj og bronzearbejder, i arkitektur, i bygningernes udsmykning, interiør, mosaikgulve og meget mere.

Det høje kunstneriske og håndværksmæssige niveau er blandet med en frigjorthed, der viser sider af den hellenistiske kultur, der var banebrydende for samlingen af de græske bystater mod den store persiske overmagt.

På muset i Pella fortælles at Makedonerne er et folk, der boede i bjergområdet i det vestlige Grækenland kaldet Pindus bjergene. Herfra vandrede de til området ved Olympen og slog sig ned her. De gjorde Dion ved Olympen til deres hellige sted. Herfra spredte de sig under ledelse af deres konge Amyntas I (530-496 f.v.t) til Bottiaea, og gjorde Aigai (Vergina) til deres hovedstad. Her er kong Philip II blandt andre begravet. Efterfølgende blev Pella Makedonernes hovedstad.

IMG_0604

En bid af de mange rige gravfund fra de mange makedonske grave

Også den tidlige forfatter Herodot har beskæftiget sig med Makedonerne.

Han beskriver dem som efterkommere efter Herakles og hans søn Themenos, der var blevet udvist fra Argos på Peloponnes. De fulgte Delfi oraklets råd og grundlagde en by, Aigai (Vergina) på den nordlige side af bjerget Bieria, og gjorde det for sæde af et kongerige, Ageads. Dette tidsfæstes til ca. 700 tallet f.v.t.

Sprogforskere sidestiller deres sprog med et dialekt af græsk, skønt de græske bystater på den tid ikke opfattede makedonerne som grækere. De var naturligvis også prægede af de nordligere og østligere folk som illyrier og thrakiere. I løbet af 400’tallet f.v.t indtager græsk kultur og sprog i større grad Makedonien. Dette tager til i 300’tallet f.v.t., hvor græske filosoffer og kulturpersonligheder bliver en del af det makedonske hof.

Men det er tydeligt, at de mere demokratisk orienterede græske bystater som Korinth og Athen i høj grad politisk og i styreform adskilte sig fra det makedonske kongerige, der byggede på en stærk konge, der både var landet leder og anfører i krig, dog omgivet af kongefamilien og adelen, der tilsammen blev kaldt kongens fæller. Repræsentanter herfra kunne i særlige tilfælde optræde på vegne af kongen.

Hertil kom folkeforsamlingen, som nok mest kan betegnes som en hærforsamling, der havde beføjelsen at godkende arvingen, hvis denne var mindreårig, når kongen døde.

Makedonske konger

Fra tilgængelige kilder har vi stykket denne lidt mangelfulde kongerække sammen (alle tal er f.v.t.):

Perdiccas I Første halvdel af 7 årh – (ca. 670)

  1. Amyntas I (ca. 530-496). I følge museet i Pella, bevæger Makedonierne (de høje) sig under hans ledelse sig til Bottiaea og fortrænger en del af befolkningen her.
  2. Alexander I (ca. 495- 452). Er konge under perserkrigene, øger guldproduktionen og indfører makedonske mønter (pengeøkonomi) efter lydisk forbillede
  3. Perdiccas II (454 – 413)
  4. Archelaus (413 – 399)
  5. Amyntas, den ? (393 – 379), indfører ny diplomatisk praksis
  6. Alexander II (370 – 368), får kontrol over Illyria, kommer i konflikt med Thessalien
  7. Perdiccas III (365 – 359), kommer i konflikt med Molossia og Illyria og hans bror Philip II overtager
  8. Philip II (359 – 336), udvider grænserne til Illyrierne, Paionians, Thrakierne. Får vendt magtforholdet til Athen. Udsletter byen Olynthos i 348. Vinder slaget ved Chaironeia i 338 og stadfæster sin magt i Grækenland
  9. Alexander III, den Store, 336- 323.
  10. Philip III, 323-319, halvbroder til Alexander den Store
  11. Alexanden den IV, 319-316, søn af Alexander III født efter hans død. Alexander den Stores moder Olympia tager magten ved et kup og regerer for sit barnebarn Alexander den IV.
  12. Cassander 317- 297, søn af Antipater, afsætter Olympia ved et kup. I 310 lader han Alexander den IV henrette.
  13. Demetrius 294-288
  14. Ptolemy ? søn af Ptolemy Soter
  15. Antiochius 281-279 søn af Ptolemy
  16. Antigonos Gonatas, 276 – 239 i Pella,
  17. Demetrios II, 239 – 229
  18. Antigonos Doson III, 229 – 222
  19. Philip IV, 222 – 179 sidste der holdt riget
  20. Perseus, 179 – 168, romerne mister tilliden, den tredje makedonske krig romerne vinder, Pella brændes af og den Makedonske stat bliver til 4 romerske administrative enheder med hovedsæde i Amphipolis, Pella, Thessaloniki og Pelagonia
  21. Oprør Andriscus hævder at være iligitim søn af Philip V, ca 148. Oprøret slås ned.

Byen Pella

Byen blev grundlagt af Alexander I (495-454 f.v.t) men det var Amyntas III (393-370 f.v.t.) der hovedsagelig residerede fra Pella og som byggede det store palads.

Byen var en moderne by anlagt efter et grid med lige veje øst-vest og nord-syd dækkende et areal på 400 ha.

Paladset dækkede et område på 6 ha (60.000 kvadratmeter). Byen blev anlagt med vandkanaler til friskt vand og afløbskanaler til spildevand.

IMG_0619

Byen Pella. Der graves fortsat inden for de 400 ha eller ca 800 tønder land som byen har dækket

Udgravninger fra kongeriget

Ud over fund fra udgravningen af Pella er man i fuld gang med udgravning af det gamle Aigai. Hertil kommer at der udgravet ca. 3.500 grave, men der er stadig 540 gravhøje (ofte med adskillige grave i hver) tilbage i landskabet. De rige fund kan ses på museerne i Athen, Tessaloniki, Pela og i gravhøjen for Philip den II og Alexander den IV i Aigai.

IMG_0577

En af de mange vidunderlige kongekroner med egeløv i guld

Egeløv i guld

Traditionelt er egetræet udbredt i det gamle Makedonien og løvet fra dette træ har også lagt model til de underskønne kroner og diademer i guld, der er en del af de rige gaver en række konge og dronninger har fået med i graven i perioden fra ca. 700 til 300 f.v.t.. Egeløv med agern lavet i guld bundet med tynde guldtråde er pragtværker sammen med ringe, kobberkar, kopper og kander, våben, lertøj med motiver fra gudeverdenen, parfumer, og statuer af guder, miniaturer af møbler, vogne, heste m.v. Gravindholdet har afspejlet de ting, som den døde havde behov for til sin vej til dødsriget hos Hades. Selv guldmønter til betaling for rejsen.

Guld, sølv, kobber, elfenben, glas og fajance ja selv rav fra Østersøregionen er med i gravene.

Alexander den Store

I modsætning til mange af sine forfædre, der er gravsat i det Makedonske kongerige, er Alexsanders grav eller rester heraf en vanskelig identificerbar historie. Godt nok menes hans sarkofag at være den umådeligt smukt gjort sarkofag, der findes på det arkæologiske museum i Istanbul. Men der er forskere, der hævder, at det vist er en af hans nære efterfølgere, der er blevet begravet i sarkofagen. Problemet er, at der er så mange, der vil overtage arven fra Alexander den Store, da han dør. Og der er sådan set kun nogle få muligheder, enten at være en direkte efterkommer eller gift med en fra kongefamilien, eller at være i besiddelse af hans jordiske rester.

Dette spiller ind i intrigerne og følgerne af disse, der bl.a. betyder at han kone Roxane og søn Aleksander den IV, bosat i Pella bliver ryddet af vejen. Omkring 8 personer indtager betydende roller, som arvtagere af dele af det kæmpe rige efter Alexander den Store, og som bekæmper hinanden med det resultat at riget bliver opsplittet i flere riger. (se vor artikel Alexander den Store på denne hjemmeside).

Read More...

Mykenerne på Peloponnes

8. februar 2015 | Posted in Ude | By

Mykenerne på Peloponnes

Her i den lille kystby i Grækenland, hvor vi nyder smagen af friske ny plukkede mandariner, bor vi kun få km fra Grækernes tidligere hovedstad Nafplio (begyndelsen af 1800 tallet) inden hovedstaden blev flyttet til Athen.

Kun 8 km nord for Nafplio ligger byen Argos hvor historien kan føres 7000 år tilbage og videre til brochealderen, til Hellenistisk tid og igen senere til den romerske tid med rester af mange bebyggelser. Kun 12 km nord for Argos ligger Mycenae (eller Mykene).

Sådan skrev vi i dagbogen i december 2013. Nu i februar 2015 er vi tilbage, for vi fik kun lejlighed til at se det sagnomspundne Mykene udefra gennem hegnet, da de havde tidligt vinter lukket.

IMG_0500

Udsigt fra Mykene

Mykene eller Mycenae

Der er mange sagn forbundet med Mycenae, der spiller en hovedrolle i Homers fortællinger i både Iliaden og Odyssen. Her skriver han om det velbyggede Mycenae, der er rigt på guld. Ifølge Homer er byen grundlagt af Perseus, søn af Danae og Zeus. Perseus store herodiske bedrift var at dræbe den slangeomslyngede Medusa.

P1040821

Et skab blandt mange med de rige guldfund

En anden sagnomspunden helt var Agamemnon, søn af Atreus, der var konge af Mykene. I Homers digtning tager Agamemnon til Troja (ca. 1190 – 1180) for at befri den skønne Helena fra prins Paris, der havde bortført hende til Troja. Helena er gift med kong Menelaos af Sparta, som så gerne vil have sin kone igen. Dette fører til krigen mod Troja og Trojas fald.

Helena (eller Helene) er i græsk mytologi årsagen til den trojanske krig. Hun betegnes som den skønneste kvinde i hele Hellas i sin tid. Grunden til dette var, at hun var datter af Zeus, der havde forvandlet sig til en svane da han gjorde Helenas mor, Leda, gravid. Derfor var Helena smuk og hvid som en svane, og født af et svaneæg. Gift med Menelaos, men bliver “givet” af Afrodite til prins Paris af Troja. (Wikipedia)

Uanset hvordan blodlinierne var på Agamemnons tid, var det kongelige hus af Atreus (Mykene) det stærkeste i Grækenland (Acheans).

De arkæologiske beviser siger at Mycenae blev beboet med neolistiske folk i 7000-tallet f.v.t. Men mellem 2100 og 1900 f.v.t. under bronze alderen blev området invaderet af Indo-Europæiske folk, der havde krydset Anatolien (Lilleasien) via Troja til Grækenland.

IMG_0476

Vægfriskoer fra Mykene

Indvandrerne medbragte en avanceret kultur til det daværende primitive Mycenae og andre beboelser på fastlandet. Denne kultur bliver der nu refereret til som Mycenaen (Mykensk) navngivet efter dets stærkeste kongedømme. De andre kongedømmer omfatter Pylos, Tiryns, Corinth og Argos alle på Peloponnes. Udløbere af den Mykenske civilisation findes også i Theben og i Athen og på Kreta.

 Besøg på dette kultursted

Da vi jo var i Athen og havde besøgt det arkæologiske museum og set de mange fund fra Mykene, ville vi rigtig gerne besøge dette kulturelle centrum på Peloponnes, ca. 120 km mod syd. Vi kommer der en skøn februar dag med høj sol og 16 graders varme. Masser af fine gule blomster står i fuld flor, frugttræer står med blomster og de første sommerfugle er i gang med at suge nektar. Her lykkes det os at få en bid af fordums storhed ind på nethinden fra dette storslåede sted. Beliggenheden er underskøn og storheden melder sig allerede inden man vandrer ind af stedets hovedport – Løveporten.

IMG_0492

Løveporten. Overliggeren vejer 18 tons herover hviler de store løvefigurer. Hovederne, der mangler, har øjensynligt været i metal

Byen Mykene bestod i 1200 tallet f.v.t. af et forsvarsværk omkring bebyggelsen med 13 m høje og 7 m tykke mure bygget af stenblokke på 6 og endog op til 18 tons. Meget står endnu. De gamle grækere troede da også at disse mure måtte være bygget af Kykloper, nogle af giganterne beskrevet i Odyssen.

IMG_0509

Byggesten lidt større end Lego-klodser

Da arkæologerne gik i gang med udgravningen af Mykene, fandt de meget rige fund i store kongegrave startende fra ca. 1650 f.v.t., guld, kobber, keramik, våben smykker og varer fra fjerne egne. Andre grave er senere og er tidsmæssigt fra dette riges storhed, der kulminerede fra ca. 1450 – 1200 f.v.t. Opbygningen af de stærke forsvarsmure starter omkring 1300 f.v.t. Herefter udbyggedes citadellet og de udførlige vandcisterner.

P1040815

En blandt adskillige dødsmasker i guld

Optegnelser over varer

Ligeledes er fundet rige skatte og optegnelser heraf ved udgravningerne. Optegnelserne er skrevet i Linear B skrift. Skattene omfatter varer importeret til Mykene f.eks. fajance fra Egypten, vaser og figurer med Kartouch af Amenhotep I og Amenotep III, amforaer med vin og æteriske olier, cypriotiske lamper, bronze figuriner fra Syrien og Palæstina, rav til smykker fra Danmark og Østersøen, udvekslet med fine bronze kander fra Peloponnes og import helt fra Afganistan af Lapis Lazuli – den smukke blå sten til smykker og til farvning. Optegnelser anfører også salg af Mykensk lertøj, der blev eksporteret til Italien, Sicilien, Sardinien og selv til Spanien Sejlskibe har i stort tal krydset middelhavet og Ægæerhavet med ladninger af varer.

IMG_0343

Importvarer til Mykene herunder rav og små bronzehjul fra Norden

Storhed og fald

Arkæologiske undersøgelser stadfæster at kongedømmet mistede sin storhed omkring 1200 f.v.t.

Ved en storbrand ca. år 1200 ophører paladset med at fungere, men mange af de andre bygninger blev genopbygget og er blevet anvendt til ca. år 1100 f.v.t.

Om det skyldtes udefra kommende magter eller rivalisering mellem kongedømmer på Peloponnes vides ikke. Men riget falder sammen samtidigt med Trojas fald, Knossos tilintetgørelse på Kreta og opløsningen af Hittitternes rige i Lilleasien.

Vi har tidligere beskæftiget os med den omsiggribende opløsning af disse riger. Ja selv faraoen Ramses i Egypten får denne opløsning at føle hvor perioden er afslutningen på det mellemste rige.

Mange kyndige har herefter snakket om den mørke periode, der fulgte. Om ændringer i keramikstilen og om manglen på skriftlige vidnesbyrd. Det har vi skrevet om i artiklen ”Historisk rids over det anatolske Tyrkiet fra 3000 – 500 f.v.t”, der har sammenhæng til det, der skete i Grækenland i perioden.

 

 

 

Read More...

Tyrkiet i dag

31. januar 2015 | Posted in Ude | By

Tyrkiet i dag

Vi har den sidste måned i Tyrkiet set et land der er i gang med mange forandringer. Der bygges kolossalt meget, og der er anlagt en del nye veje, der gør trafikken meget mere sikker.

Trafik.

I det hele taget må vi nok undre os lidt over statistikken for uheld i trafikken, som indikerer, at der sker mange alvorlige trafikuheld. Heldigvis har vi ikke set og oplevet nogen uheld endnu. Og dog et enkelt i nat i den gamle bydel i Ankara, hvor vejene er smalle, og hvor det nok har været glat, så der her til morgen uden for vort hotelvindue står en bil, der er skredet ud og ramt en høj kant. Heldigvis ingen personskade.

Men vi har også set de ”sorte lastbiler” på vejene. Lastbiler der ikke har tilstrækkeligt lys, hvilket gør aftenkørsel til en tvivlsom affære. Så vi skal passe på.

Byggeaktivitet

P1040526

Vestporten, indkørsel til Ankara

Rigtig megen byggeaktivitet har været i gang i Tyrkiet og masser af service og industri finder sted fra funklende nye bygningskomplekser. Og meget ny højhusbyggeri, som det er svært at afgøre kvaliteten og komforten af på afstand, men som indikerer, at mange tyrkere nu bor i mere bekvemme lejligheder med mere moderne faciliteter. Den anden side af billedet er de stadig mange faldefærdige boliger vi støder på i de helt små landsbyer og i udkanten af mange byer, hvor levestandarden ikke er ændret til det bedre. Her er det en lille traktor måske en motorcykel, der er transportmidlet, hvis det da ikke lige er æsel- eller mulddyr kærren, der er standarden.

Levestandard

Men levestandarden for en stor bred masse af tyrkere synes at ligge på europæisk niveau. Mange nye biler oftest i større og bedre kvalitet end de små, der kører mange af i Danmark præger bybilledet sammen med Renault’er og Fiat’er fra 80’erne, der holdes vedlige og ofte peppes lidt op.

Og priserne er ret høje på visse varer. Benzinen koster mere end 12 kr. pr liter over alt, vel nok nærmest nationalt fastsat prisniveau. Hoteller, og lidt bedre restauranter er ca. 2/3 af danske priser. Tøj ca. 1/2 pris af dansk niveau. Men man kan også godt finde de steder hvor de almindelige tyrkere spiser, og så kan vi to tilsammen spise for ca. 60 – 80 kr. Så det gør vi så meget som muligt.

Islam

Moskeerne med minareternes kalden er der. Men det er jo også et land hvor Islam betyder meget. Selvom billedet af det moderne sekulariserede Tyrkiet ofte langt overstråler billedet af det muslimske Tyrkiet. Fjersyn kører overalt med videoer og reklamer med meget vestlig tilsnit. Debat og informationsprogrammer på TV, hvor det lige så godt kunne være Italien eller Grækenland man befinder sig i, når man lige ser bort fra sproget.

IMG_9467

Kontrasterne er nogle gange store. her mellem den unge dame på rejsebureauet der sælger spa og afslapningsrejser med letpåklædte piger som blikfang

Græsk valg

Og det er vel netop dette der gør Tyrkiet til et andet land end de fleste arabiske lande.

Nyheder kl. 9 den 26. Januar starter med at nyhedsværten nynner med på ”bella ciao” sangen, som det græske parti Syriza har gjort til deres sejrssang hvorefter hovedhistorien handler om det græske valg.

Wikipidia skriver: Bella ciao er en antifascistisk italiensk partisansang fra 2. verdenskrig. Sangtekstens oprindelse er ukendt, men musikken er formentlig taget fra en ældre folkesang. Tekstens forfatter er ukendt. I antifascistiske kredse bliver den kaldt en partisanvise.

Sangen er blevet genindspillet af en lang række kunstnere på en lang række sprog – herunder bl.a. italiensk, bosnisk, kroatisk, serbisk, engelsk, spansk, tysk, kurdisk, tyrkisk, kinesisk og japansk.

Melodien er efter inspiration fra Italien blevet adopteret af fodboldklubben Brøndbys IF’s fans. De synger om at spendere hele livet på tribunen som en måde at vise deres følelser for klubben.

Tyrkiet og EU

Man ser i øvrigt kun få europæiske produkter her i Tyrkiet. Rigtig mange service- og industribygninger bærer tyrkiske navne. Kun på bil- fronten er billedet omvendt. Her er det især de europæiske bilmærker der gør sig gældende. Men Simens vindmøller vinder indpas. Og i højhus centre i det nye down town i Istanbul og i Ankara ligger de europæiske mærkevarebutikker. Tyrkiet er et interessant land for danske virksomheder og Dansk Industri og den danske regering har arbejdet på, at få flere danske virksomheder til at interessere sig for det tyrkiske marked.

Vækst økonomi

Dansk Industri skriver at Tyrkiet er en af de kommende store økonomier og som virksomhed gør man klog i at holde et godt øje med landet, der ligger mellem Europa, Asien, Mellemøsten og Afrika. Landet ligger på listen over vækstøkonomier sammen med Sydkorea, Mexico, Pakistan og Indonesien.

Og Tyrkiet er jo en del af EU’s toldunion.

Men hvem sidder på den tyrkiske økonomi? Det er ikke så nemt lige at gennemskue. Men billedet er nok at erhvervslivet er præget af store private tyrkiske koncerner f.eks. Sabanci Holding Cement Group, der indgår i Tyrkiets næststørste private virksomhedsgruppe, Sabanci Holding, der beskæftiger sig med bl.a. bilproduktion, tekstilindustri, konsumvarehandel og bankvæsen.

Og investeringskvoten er høj i Tyrkiet, højere end i Danmark målt i forhold til BNP. Og eksporten er oppe på 32% af BNP. Det tyder på stigende produktivitet og stigende kvalitet.

De mange potentialer i Tyrkiet

Tyrkiet har 77 mill indbyggere og er i dag i syd præget af en meget stor flygtningestrøm fra Syrien og Irak måske over en million. Men det er ikke et spørgsmål, der synes at præge debatten voldsomt her. Så man kan godt græmmes over at se Deadline i DR, hvor kloge åger klager over flygtninge strømmen til Danmark og vil have totalt lukket for indvandring, for at undgå at Danmark totalt mister sin danskhed.

Når man er I Tyrkiet, frygter man mere, at Danmark er på vej til banke sig selv tilbage til stenalderen gennem en fjendtlighed mod fremmede, der lukker Danmark for indflydelse og udvikling og får “den rådne banan” i Danmark til at blive en stor mose dækkende store dele af landet. Hvad vil vi med Danmark og Danmarks udvikling? Den velstand vi har, er da truet af den lukkethed, vi er på vej til at skabe. I stedet for at give vore flygtninge og indvandrere mulighed for at realisere egne og vort land potentialer, dæmoniserer vi dem mere og mere. Tænk hvor mange potentialer vi kunne dreje over i en positive retning for Danmark, hvis vi hjalp vore flygtning- indvandrere til at gå ind I vore virksomheder og være med til at skabe nye kontakter og erhvervsmuligheder for danske virksomheder i udlandet.

Radikalisering er aldring blevet mindsket ved udelukkelse – snarere tvært imod.

Så Danmark – fremover bør alle virksomheder der potentielt søger afsætning og investeringer i udlandet tage del i ansættelse af de nye tilflyttere til Danmark. Det bør være dansk politik og dansk holdning.

Landbrug

Mange steder ser vi relativt små jordlodder i det åbne landskab her i Tyrkiet. Strukturen er at man bor i landsbyer og tager ofte langt ud for at dyrke sin mark. Derfor er landsbyerne ofte at betragte som en samling huse, uden for hvilke der holder en traktor og hvorfra man kører ud til sin mark, ofte endda ret langt.

Dette bekræftes f.eks. af vort besøg hos en lille gruppe unge, på Savory Institute Hub i Tyrkiet, der var i gang med at prøve at skabe et landbrug, der bygger på holistisk landbrugssyn, hvor der blev taget lige del hensyn til økologisk bæredygtighed, de sociale værdier og de økonomiske betingelser.

Udgangspunkter er fåreavl og principper for fåreavl og de samarbejder med centre andre steder i verden.

I modsætning hertil er agro-business virksomheder, der anlægger stordrift af monokulturer f.eks. fersken eller abrikos plantager kilometer efter kilometer. Spørgsmålet er hvordan denne udvikling vil præge Tyrkiet, der nu har ca. 8,5% af BNP fra Landbruget mod 1,3% i Danmark.

P1040730

Agrobusiness. Kolossal nyplantet frugtplantage.

I hvert fald tyder det på at de unge vender landsbyen og landbruget ryggen. F.eks. er det umuligt at få en ung til at beskæftige sig som hyrde for de ellers mange fåreflokke. De vil hellere til byen og bare bruge en skovl, som de fortalte på det lille Savory Institute. Og mange af de unge tar’ sig en videregående uddannelse, så i dag er andelen af arbejdsstyrken med en videregående uddannelse oppe på 18%. I Danmark er den 31,6, men det skyldes den udvikling, der har været siden 70’erne og 80’erne hvor tilgangen til de gymnasiale uddannelser er eksploderet og antallet af kandidater fra de videregående uddannelser ligeså.

Og udviklingen går hurtigt i Tyrkiet. I dag har 46 ud af 100 i den samlede befolkning adgang til internet.

Read More...

Den Gordiske knude

25. januar 2015 | Posted in Ude | By

Frygierne

Frygierne hed det folk, der indtog Anatolien i Tyrkiet, efter Hititterne på den Anatolske højslette var slået af ”havfolket”. Frygierne kom fra vest. Man mener de faktisk kom fra det sydlige Europa og var Trakiere, at de var det folk, der slog sig ned i det gamle Troja, da Troja var slået, som Homer skildrer i Illiaden. De kom til Anatolien i Lilleasien, og det var en indvandring der fortsatte i mange år fra 1200 til 800 f.v.t.

IMG_9961IMG_9958

Rikke står her ved den gigantiske tempelvæg i Yazilikaya dalen.

Frygiernes hellige dal

Vi besøgte først et af Frygiernes hellige steder dalen Yazilikaya, hvor de eventyrlige klippeformationer ligger, der har tiltrukket mennesker til at udføre religiøse handlinger i tusinder af år. Her indrettede Frygierne hellige steder som f.eks. Mother Goddess Kybele open air temple, og tilbad Kybele som de mente gav livskraften til naturen og alt levende, landbrug og fertilitet. Her huggede de tempelvægge i de store klipper som f.eks. tempelvæggen kaldet Midas monument efter deres konge. Tempelvæggen blev brugt scenografisk som baggrund ved religiøse handlinger.

IMG_0027

Kong Midas gravhøj er gigantisk

Kongebyen Gordion

Når man besøger deres kongeby Gordion ikke så langt fra Ankara og oplever en af deres kongers grav, nemlig Kong Mida’s grav, og den mængde af gravgaver den indeholdt, bliver man meget eftertænksom.

Vi besøgte denne gigantiske grav, der kan måle sig med de store pyramider i Egypten.

IMG_0007

Indgangen til Kong Midas grav

På Ankara Arkæologiske museum er der en række skabe med disse eventyrlige smukke genstande i bronze, terracotta, glas, sølv, guld, electrum og træarbejder. I alt er funder omkring 400 genstande i denne grav.

P1040584P1040577

Frygierne har gravlagt mange af deres høvdinge og konger i kolossale gravhøje i det åbne landskab på højsletten. Mere end 80 store gravhøje er der stadig og kun en del er udforsket.

IMG_0016

Kongebyen Gordeon med gravhøje i baggrunden

Her blandt gravhøje valgte de at bygge deres hovedstad Gordion, som stadig kan beses og som er under udgravning. Akropolisen på plateauet indeholdt det kongelige palads, templer, administrative bygninger, håndværker boliger og værksteder inden for mure med en stor byport over 10 m høj og med store tårne.

At løse en Gordisk knude

I dag siger vi om et næsten uløseligt problem, at det er som den gordiske knude. Ordsproget at løse den gordiske knude fortælles at stamme fra Gordion og knytter sig til legenden om oksekærren og ejeren af denne, der en dag kommer til Gordion.

Historien er, at oraklet har forudsagt, at en dag vil der komme en fattig mand med sin oksekærre, og han vil blive hersker over Frygierne. En dag kommer en fattig mand med sin oksekærre til Gordion. Kong Gordios, der ikke har en arving, drøfter dette med sine adelsmænd og kærren bliver trukket ind i Kybeletemplet og bundet her. Det er omkring år 700 f.v.t. Ejeren er Midas, der senere bliver konge.

Samtidig fortælles det, at den der kan løse knuden, kærren er bundet med, vil bliver hersker over Asien. Herefter står kærren til Alexander den Store i vinteren 334 til 333 f.v.t. gør vinterlejr i Godion. Legenden fortæller videre at Alexander løser knuden ved et hug med sit sværd og som bekendt bliver han Asiens hersker.

I landsbyen Yassihüyük lige ved kong Midas gravhøj, er der et lille museum, der fortæller lidt om Frygierne, om Gordion og de store gravhøje. Her har man lavet et lille gavl mosaikbillede af Alexander den Store.

IMG_9983

Alexander den Store på gavlen til museet i Gordion

 

Read More...

Assos og Aristoteles

17. januar 2015 | Posted in Ude | By

Behramkale eller Assos

IMG_9585

Udsigt fra Assos mod syd øst til Ægæerhavet

På den sydvendte kyst, med øen Lesbos på nært hold, koloniserede grækere allerede i den første halvdel af 500 tallet f.v.t. dette smukke område, der hed Assos. Byen på højen kan dateres tilbage til 1000 f.v.t.

Tilflytterne kom fra Lesbos. De opførte templer og teater og efterhånden byggedes gymnasium, en 100 meter lang overdækket markedsplads i to etager med værelser og stadepladser hvor resterne af meget af dette byggeri stadig kan ses. Det doriske tempel er fra 530 f.v.t. Fra Assos regerede Hermias af Atarneus, der var en af Platons elever og byen voksede til en velhavende by.

IMG_9569

Teatret på Assos

Aristoteles

Og så kom ”vor” store forsker fra Grækenland, Aristoteles i 348 f.v.t. hertil, hvor han blev modtaget af Kong Hermias. Aristoteles åbnede et akademi, blev gift med Pythias, kong Hermias adoptivdatter og blev leder af en gruppe filosoffer. Sammen med dem gjorde han mange observationer inden for zoologi og biologi.

Men denne positive udvikling endte brat 3 år efter da Perserne angreb Assos og kong Hermias blev fanget og dræbt. Aristoteles flygtede til Makedonien i 345, hvor hans ven kong Philip den Anden af Makedonien regerede.

Her blev Aristoteles huslærer for den unge prins Alexander, den senere Aleksander den Store.

Denne Aleksander den Store drev Perserne bort fra Assos i 334 (se artikel om Alexander den Store) og frem til 133 blev Assos regeret af kongerne fra Pergamon (se blog afsnit) indtil den romerske overtagelse.

Mange betydende fund fra Assos findes på Louvre Museum i Paris.

IMG_9556

Assos havn med små både og gamle, lave hoteller.

Fiskeridyl

Vi overnattede i den lille havneby, Behramkale/Assos, der ligger ved foden af den græske kolonisering. En smal bjergvej fører til dette fisker- og småhotel sted lige klods op ad det Ægæiske hav. Havnen kan føres helt tilbage til grækernes kolonisering i 500 tallet f.v.t.

Varus, den romerske kriger

Vi nød aftenen og den næste morgen i dette lille havnemiljø og udforskede op ad formiddagen resterne af den gamle græske bosætning oppe ad bjerget. Det var en stille og fredfyldt oplevelse i super godt vejr. Udsigten over Ægæerhavet var meget smuk. På dette sted havde romerne selvfølgelig også gjort deres entre og bygget videre på den tidlige græske bosættelse. Og pludselig finder vi på den store gravplads et monument over den romerske krigsherre Varus.

IMG_9577

Mauselæum for Varus i Assos.

Publius Varus, der led det svigende nederlag oppe ved Rhinen i Theutonerskoven, som vi lærte i sin tid, hvilket nok snarere var ved Kalkkreise, hvor der er gjort store fund og lavet et meget levende museum, som vi besøgte i 2013.

Denne Varus havde inden sin skæbnesvangre død i Nordtyskland, som hærfører været statsholder i Syrien og sat jøderne på plads i Jerusalem. Det var 4 år før Kristi fødsel, hvor stor utilfredshed bland jøderne førte til en brutal fremfærd fra Varus. Måske især fordi han var så kynisk fandt Kejser Augustus, at han måtte være manden, der kunne få sat skik på de oprørske germanere højt mod nord.

Derfor blev Publius Quinctilius Varus sendt til Nordtyskland. Som bekendt led han et svigende nederlag og hele 3 legioner (20.000 romere) blev total udslettet af Germanerne. Dette slag var en af romernes største katastrofer og betød, at de ikke vovede sig nordligere. Måske et stort held for os.

Og så står vi lige her i Tyrkiet over for et gravmonoment han har rejst, måske fordi han havde regnet med at ende sine dage her.

IMG_9576

Den gamle græske/romerske vej til Assos.

 

Read More...