Posted in: Ude

Gelibolu

Gelibolu er en middelstor by på halvøen af samme navn. Halvøen strækker sig som en tange syd-vest ud fra den del af Tyrkiet, der ligger på det Europæiske fastland. Fra tangen og til det Asiatiske fastland er der kun 6-7 km. Og det gør dette sted til et meget vigtigt sted. For al trafik fra Middelhavet og det Ægæiske hav til Marmarhavet og videre til Sortehavet skal gennem det snævre stræde som tyrkerne kalder Cannakale Bogazi, andre kalder Dardanellerne og andre igen Hellespont.

Netop derfor har strædet en særlig plads i historien, og for os især fordi vi i vor søgen efter spor fra Alexander den 3, den Stores togt (334-323 f.v.t.) til Egypten og hele vejen rundt i det daværende Persiske rige netop startede sin rejse ved at sejle sin hær og udstyr over dette stræde fra Europa til Asien.

Turen hertil fra Edirne var kold ca. -3C og undervejs begyndte det at sne, så nytårsaftens dag blev mest en inde-dag med bidende blæst og snefygning.

 Nytår

Vi fandt dog en restaurant lige ud til strædet, hvor vi holdt vore nytårsaften sammen med ved ca. 150 tyrkere i alle aldre i meget vestlig outfit med spisning, musik og dans. Der var rigeligt med Raki og stemningen var helt fin. Men det blev ikke til så meget snak, for man kom i grupper og havde mest nok i sig selv.

Ture rundt

Hvad har vi så ellers set. På to ture på øen har vi fundet lidt rester fra tiden under Byzans og fra det Osmanniske rige. Mest mure, indgangspartier til byer og rester af borge. Og så har vi fundet mange levnedsbyrd i form af gravpladser fra 1. verdenskrig hvor de allierede forsøgte af at sætte sig på dette stræde, men måtte give op. Og så har vi faktisk været på besøg på en helt nutidig militærforlægning.

Veludrustede soldater

Vi havde spottet en gammel by Ortakoy, som vi lige ville finde. Her skulle resterne af byen Lycimarkia efter sigende befinde sig, en by grundlagt af en af Alexander den Stores generaler, der fik kommandoen over Thrakien.

I strålende sol kørte vi fra hovedvejen ad en ret lige helt sneryddet vej, der langsom steg op mod en skov. Og pludselig holdt vi ved en militærpost med venlige veludrustede soldater der spurgte, hvad vi sådan lige havde i tankerne.

Vi fortalte om vore ønsker at se denne by og de rester, der kunne være og straks kom en engelsktalende soldat med maskinpistolen svingende rund i luften, som fortalte, at det ikke var så godt at køre videre, for det var faktisk en militærlejr, vi var kørt op til. Vi beklagede, og de fortalte, at vi nok kunne køre ad en anden vej til byen.

Vi sagde farvel og forsøgte af den foreslåede vej, som dog viste sig at være en meget hullet jordvej, som lige nu og her faktisk var lidt vanskelig at forcere uden en højbenet 4-hjulstrækker. Så efter lidt tid fik vi vendt kareten og kørte tilbage til hovedvejen.

Piri Reis

Og så er der et lille museum om søfarende i et Byzantinsk tårn ved den lille byzantinske havn her i byen. Et sjovt museum især om en admiral i den Osmanniske flåde fra 1500-tallet ved navn Piri Reis, der havde deltaget i mange søslag, og som havde studeret alle tilgængelige søkort og lavet egne meget detaillerede kort. Piri Reis havde faktisk vundet en helt stribe sejre i sin tid som admiral, men i en alder af 90 blev han bedt om at lede et slag mod portugiserne, som han nægtede, hvorefter han blev halshugget!

Hotellet

Vi bor på et super dejligt lille hotel der hedder Galipoli Konukeri her i Gelibolu.

Vi får morgenmad på værelset af de venlig værtsfolk. Lækker morgenmad der i DK nærmest må betegnes som en super brunch med kaffe ad libitum og mange små delikatesser. Stedet er et gammelt hus de har istandsat. De døjer lidt med det varme vand på grund af frost, men vi finder gode løsninger på de problemer, der opstår og vi er lidt kede af at opholdet slutter i morgen.

Artikel

Og så har vi brugt en rum tid til at skrive en artikel om Gallipoli’s historie.