Fra Ungarn til Rumænien

1. september 2018 | Posted in Ude | By

 

Ungarn til Rumænien

Vi kørte små 200 km gennem Ungarn før vi kom til grænsen ved Szeged. Det var et fladt landskab med masser af solsikke og majs, der stod tørre og høstklare. Vi kom også forbi vingårde og vi købte et par flasker meget lokal vin ved en af gårdene, der lå, hvor vi holdt kaffepause.

Så krydsede vi ind i Rumænien. Det er vores tredje besøg i Rumænien inden for de sidste år. Hver gang har været hurtige gennemkørsler. Men Rumænien inde i mit hoved forandrer sig lidt hver gang. Det bevæger sig mere og mere ud af Nicolai og Elena Ceausescus skygger.

Vi overnattede på Hotel Aurelia, der ligger syd for Timisoares, Rumæniens næst største by. Hotellet er et fint sted med store værelser og en god restaurant, men det ligger klods op af et atomkraftanlæg.

Fra Timisoares er der små 200 km til Jernporten. Jernporten er en strækning på ca 80 km, hvor Donau har gravet sig gennem et bjergmassiv, men syv Steder har klipperne vundet over Donau, der må snævre sig ind gennem syv smalle porte. Heraf navnet. H.C. Andersen besøgte stedet i midten af 1850’erne, og han har en malende beskrivelse af, hvordan han sad 40 dage i karantæne på grund af pestfarer. Det var i Osmannertiden.

Turen gennem Jernporten er en af de smukkeste strækninger, man kan køre i Europa. Og den er endnu ikke ødelagt af turistindustriens. Her kommer man stadig gennem små landsbyer, hvor folk lever, som de altid har gjort. Men det varer næppe længe før det er slut. De mest foretagsomme familier køber huse op og omdanner dem til pensioner for turister. Og alt er booked. Men indtil videre er det mest lokale turister.
Når man kører gennem Jernporten på den Rumænske side af Donau, så har man på hele strækningen Serbien på den modsatte bred. Her løber en jernbanelinje, der er hugget ind i klipperne. Man kan se, hvordan toget kører over viadukter og gennem tunneller, som var det en modeljernbane af papmache.

På Donau sejler gigantiske flodpramme, nogle er næsten 100m lange, men helt smalle for at kunne komme igennem portene. Og langs bredden, så snart der er mulighed for det står lystfiskerne tæt, mange har medbragt telte og campingudstyr.

Vi havde booked et hus i Orsova for natten. Det lå på en pynt ved en lille indskæring med grund helt ned til Donau . Det sidste stykke vej ned til huset var meget dårlig vej og hårdt for bilerne.

Huset ligger fantastisk smukt og der er masser af liv. Børn der bader og familier der fisker. Da klokken er 6 om morgenen sidder jeg på en have-gynge-bænk i solopgangen og ser ud over Donau mens jeg skriver. Ved siden af mig står en far og hans to døtre og fisker. Jeg tror de har fisket hele natten. De stod her i alt fald også i går aftes, da vi gik i seng.

Drobeta Turnu Severin

Drobeta Turnu Severin er en by, der ligger ca 30 km længere nede af Donau. Mellem Orsova og Drobeta Turnu Severin ligger en dæmning og et stort kraftværk. Dæmningen er både sluse for flodtrafikken og bro over til Serbien.
Drobeta Turnu Severin er en gammel romersk garnisonsby. Kejser Trajan byggede en bro over Donau. Det var antikkens største brokonstruktion. Den var 1135 m lang og 18,8 m høj.
Det lykkedes Trajan at besejre den trakiske høvding Ducebal i år 106 og romerne bed sig fast på Donaus Østlige bred i små 100 år før de igen opgav provinsen Dacia.

Vi gjorde ophold i Drobeta Turnu Severin. Først lidt ufrivilligt, fordi Team B’s benzinpumpe stod af. Men heldigvis var det bare et kabel, der havde revet sig løs under den skrappe pistekørsel. Men da bilerne var OK igen smuttede Lisbeth og jeg en tur på museum, hvor der er adgang til de arkæologiske udgravninger fra Romertiden.

 

Read More...

Fra Danmark til Ungarn

28. august 2018 | Posted in Ude | By

Fra Danmark til Ungarn

Så er vi afsted. I Bøjden mødtes vi med Jørgen og Lone. I Kruså ventede Erling og Lisbeth.

Så gik turen til Hamburg Altona, hvor vi skulle med biltoget til Wien. Heldigvis var vi i god tid, for undervejs skulle der justeres på y’s kobling. En lidt ærgerligt start, men heldigvis var vi efter lidt skruning kørende igen.

Klar til afgang fra Wien

Ved Autotoget i Hamburg var der lidt mere kaos, end der plejer, fordi en rampe var i udu. Så der blev lang ventetid ude på gaden indtil toget til Lorrach kom afsted, og der blev plads til os i opmarchbåsene. Drengene blev ved bilerne og så på rotteræs, mens vi piger fik et glas vin på banegårdshotellet.
Toget var næsten 3 timer forsinket da vi endelig kom afsted og noget tilsvarende, da vi kom til Wien.

Vi kom godt ud af byen og første stop på turen var da vi passerede grænsen til Ungarn ved Sopron. Ungarnsk gullashsuppe skulle prøves og den blev skyllet ned med Cola og en kop kaffe.

Borganlægget ved Sumec på vejen til Balaton Søen

Et studie af kortet havde vist, at hvis vi kørte en omvej, så kunne vi køre en strækning langs Balaton Søen. Som tænkt så gjort. Kl var 16.30 da vi nåede søen, og de næste 70 km crusede vi langs søbredden. Vi spiste middag og nød solnedgangen.

De sidste 65 km til Szekesfehervar var natkørsel i fuldmåne på motorvej. Smukt – men ikke helt ufarligt. Så beslutningen er, at natkørsel skal undgås fremover.

Tankning i fuldmånens skær

I dag har været hviledag med en hyggelig tur til Szekesfehervar. En by, der har været Det Ungarnske Kongeriges hovedstad i Middelalderen. Senere blev byen Osmanisk. Den er rig på kirkebyggeri fra baroktiden.

De tre teams nyder aftenlyset ved Balatonsøen

 

Read More...