Posted in: Ude
Når man har en dag til at gå på opdagelse i Kraków, så kan man enten udvælge sine mål med omhu eller lade heldet råde. Vi gjorde en blanding af de to ting, og det førte os rundt i atelieret hos Polens nationalmaler og på en historisk rundtur under markedspladsen i Kraków.
Om af fremmale sin identitet
Jan Matejko (1838-93) hedder Polens nationalmaler. Han blev født og han levede det meste af sit liv i Kraków i det hus, der endnu rummer hans atelier og hans bohave. Hans mor var ligeledes født i Kraków, mens faren var fra Tjekkiet. Krakow var sidst i 1700’tallet i forbindelse med Poles opløsning blevet en del af det Østrig-Ungarske kejserrige. Som 10 årig var han vidne til det mislykkede oprør mod Østrigerne, som to af hans brødre tog del i. Som nyuddannet maler støttede han en ny opstand i 1863-64. Da også den opstand mislykkedes, besluttede han i en alder af 24 år at dedikere sin kunst til at nære den polske identitet og nationalfølelse.
Han blev en førende skikkelse inden for en polske nationalpatriotisk bevægelse for historisk malerkunst, der blomstrede op i anden halvdel af 18’tallet. Kraków blev centrum for denne bevægelse, fordi forholdende her var relativt friere end i den Preussisk besatte del af Polen. Matejko blev i 1873 udpeget til leder af skolen for fine art i Kraków, en post han besad til sin død i 1893. Han bidrog således til at uddanne en hel generation af patriotiske polske malere i et århundrede, hvor Polen som nation var fjernet fra det europæiske landkort.
Om at grave sin historie op af jorden
I forbindelse med renoveringen af markedsbygningen på markedspladsen i Kraków er byens historie blevet blotlagt lag for lag. Og i stedet for at lukke det hele til, så har man bevaret udgravningerne i en underjordisk museumsanlæg, der fører en på en spændende rundtur gennem byens historie. Og man har gjort et stort arbejde for at levendegøre historien i denne autentiske kulisse med lyd, billeder og artefakter.
Svenskerne hærgede Kraków
Nyt for os var det, at de svenske tropper efter 30’års krigen i 1655 i to år hærgede og plyndrede Kraków inden de tog videre og i 1657 invaderede Danmark, gik over isen ved Als og til sidst omringede København. Den krig sluttede ved Roskildefreden i 1658.
For Krakow fik den svenske hærgen voldsomme følger. Kongen, der af svenskerne blev drevet ud af slottet Wavel, der siden år 1000 havde været Polens magtcentrum, valgte efterfølgende at flytte Polens hovedstad til Warszawa og Krakow’s mistede sin betydning som handels- og kulturcenter indtil Østrigerne efter 1794 gjorde Kraków til center i den polske del af det Østrig-ungarske kejserdømme.