Posted in: Ude

Turen fra Berlin til Krakow bød på slettelandskab, et kirkebesøg og sluttede med middag i Kraków på en restaurant, som Valdemar Atterdag efter sigende indviede for 650 år siden på torvet i Kraków.

Krig og fred på polsk

Fra Berlin kører vi ind i Polen ved kort efter byen Cottbus og humbler os gennem 85 km dårlig asfalteret motorvej. Vi er næsten ved at opgive ævred og se os om efter en alternativ landevej, da kortet lover bedre vej forude. Og ganske rigtigt, fra den polske by Boleslawiec til Krakow er vejen af høj standard, men desværre ikke gratis at køre på. Når man studerer polsk historie er det svært at tro, at det er tilfældigt, at det netop er vejen fra den tyske grænse til den første Polske by af betydning, der er dårlig. Fra 1772 – 1945 har Preusserne på den ene side og Russerne på den anden side haft et godt øje til Polen. I 1795 – efter tre krige – havde Preuserne, Østrigerne og Russerne delt Polen mellem sig, og det 800 år gamle rige var slettet af landkortet. Det genopstod som en del af fredsslutningen efter 1. Verdenskrig, men – som de fleste ved – blev det startskuddet til 2. Verdenskrig, at Tyskland besatte Polen 1. September 1939 og at Rusland besatte den østlige del. Efter 2. Verdenskrig fik Polen nye grænser. Den østlige del forblev Russisk, til gengæld fik Polen, som tidligere fortalt, en god bid af det tidligere Preussen. Polakkere i stor tal blev flyttet fra det øst, der nu var en del af USSR til de nye polske besiddelser i vest.

De protestantiske bindingsværkskirker

Men den historie, der nu skal fortælles udspillede sig ca. 125 år før Polens gradvise opløsning i 1780’erne. I perioden efter 30 års krigen – og Den Westfalske fred – nød protestanterne i Polen en vis religionsfrihed. Men det var nok ikke planen, at protestantismen for alvor skulle rodfæstne sig. I alt fald blev der sat den begrænsning på protestantisk kirkebyggeri, at det skulle være midlertidigt. Derfor måtte man kun anvende træ, ler, sand og strå som byggematerialer.

I byerne Jawor og Swidnica findes der derfor to enestående kirker, bygget i bindingsværk. De bærer begge navnet Fredens Kirke . De er projekteret af samme mand, A. Von Säbisch og de er bygget af byernes protestantiske menigheder, som stadig ejer og driver dem. Kirkerne er eksempler på helt enestående bindingsværksarkitektur. De er bygget med fire indvendige gallerier, så de hver især kan rumme flere tusinde kirkegængere.

Vi lægger vejen omkring kirken i Jawor, der ligger tættest på vores rute, men som efter sigende skal være den enkleste dekorerede af de to kirker. Men vi en kendelig imponeret over, hvad vi ser.

Kraków

Vi slutter dagen af i Kraków, hvor vi igen mærker historiens vingesus. Vi spiser middag på en restaurant, hvor Valdemar Atterdag holdt hof sammen med den polske kong Kasimir den 3. af Polen og 4 andre monarker i 1364.

Hvorfor er Valdemar Atterdag i Krakow

Anledninger er brylluppet mellem kejser Karl den 4. og den polske konges barnebarn, fordi Kasimir den 3. ikke har nogen direkte arvinger. Brylluppet er en 20 dages fest i Kraków.

Den helt kort fortælling er nok at Valdemar Atterdag havde stort behov for at få Kejser Karl IV’s støtte over for Hasestæderne og flere nordtyske fyrster.

Valdemar kender Kejser Karl fra ungdomsårene og Karl ender med at bakke Valdemar op i så høj grad, at han inviterer ham til Pragh og han lader udfærdige flere breve til Valdemars fjender, der i høj grad medvirker til at Valdemar kommer ud af en række konflikter, som den vindende part. Det er storpolitik, for Karl arbejder også på gennem sit giftemål og andre strategiske skridt at kunne overtage  hertug/kongetitlen over Polen og dermed befæste sit store rige.