Posted in: Ude

 

 

Fra Sitia kører vi syd på til Kato Zakros (nedre Zakros). Vejen fra Sitia til Zakros er smal og snoet og der er ikke gjort meget ud af autoværn på strækningen. Men landskabet er trods bjergene blødt og imødekommende som mange steder på det græske fastland. Der er ganske frodigt og overalt ser man støvetgrønne olivenplantager. Da vi ved middagstid triller ind på stranden finder vi hurtigt en taverna i vandkanten, der også udlejer værelser. Således installeret og efter en øl på terrassen går vi i 33 graders varme i krig med at udforske ruinbyen.

Zakros er et af de fire paladser fra Minorisk tid, der er udgravet på Kreta. Minorerne er ifølge traditionen efterkommere af Kong Minos, der selv var halv gud og halvt menneske og som residerede på Knossos, det største og bedst kendte palads på Kreta. Historikerne inddeler minorisk tid i fire perioder: Før paladstid (2600-2000 f.v.t), ældre paladstid (2000 – 1700 f.v.t.), nyere paladstid (1700-1400 f.v.t) og perionen ”efter paladstid” (1400 – 1100 f.v.t.).

Baggrunden for inddelingen er to undergangsperioder, en i 16’tallet f.v.t og en i 14’tallet f.v.t. Begge undergangsperioden er antageligt udløst af naturkatastrofer. Den første undergang tilskrives et vulkanudbrud på øen Santorini, der også ofte sættet i forbindelse med de mellemøstlige kultures syndflodsmyter (ex. fortællingen om Noahs ark)og Atlantis-myten. Den anden naturkatastrofe er ikke dokumenteret, men antages at være udløst af store jordskælv. Når man overvejende hælder til naturkatastrofeteorien skyldes det, at der ikke er synlige tegn på at krig skulle være årsag til paladsernes pludselige kollaps i 1400’tallet.

Hvor om alting er, så er paladsområdet i Zakros øjensynligt bygget af to omgange, den ældste del er bygget mellem 1900 og 1700 f.v.t. og derefter er den sket en genopbygning i 1600’tallet.

Efter kollapset i 1400’tallet er paladsbyen blevet flyttet, hvilket betyder det særlige for dette sted, at der ikke efterfølgende er bygget oven på ruinerne. Zakros giver derfor særlige muligheder for at få et billede af livet på Kreta i det andet årtusinde f.v.t..

Ved paladset har været en naturlig havn, der har været centrum for handel med Egypterne og Nærøsten. I byens skatkamre er bl.a. fundet 6 bronzebarer og 4 elefantstødtænder som dokumentation for denne handel. I arkivet er fundet lertavler i linear A skrift. Der er også tydelige tegn på at tyren har spillet en central rolle i de religiøse ritualer i Zakros. Som noget helt særligt er der i mudderet i bunden af en offerbrønd i Zakros fundet en kop med oliven, der var så velbevarede, at man i dag har sikker viden om karakteren af datidens oliven.

Mens spændende synes jeg det var, at udgravningen afspejlede dronningens centrale placering i datidens religiøse liv. Fra dronningens gemakker var nedgang til særlige kultiske rum, hvor fresker på væggene afslører, at her er foregået hemmelige religiøse ceremonier. Ligeledes var der en underjordisk gang til den føromtalte underjordiske offerbrønd, hvor koppen med oliven er fundet.