Tyrkiet i dag
31. januar 2015 | Posted in Ude | By Palle Møldrup
Kommentarer lukket til Tyrkiet i dag
Tyrkiet i dag
Vi har den sidste måned i Tyrkiet set et land der er i gang med mange forandringer. Der bygges kolossalt meget, og der er anlagt en del nye veje, der gør trafikken meget mere sikker.
Trafik.
I det hele taget må vi nok undre os lidt over statistikken for uheld i trafikken, som indikerer, at der sker mange alvorlige trafikuheld. Heldigvis har vi ikke set og oplevet nogen uheld endnu. Og dog et enkelt i nat i den gamle bydel i Ankara, hvor vejene er smalle, og hvor det nok har været glat, så der her til morgen uden for vort hotelvindue står en bil, der er skredet ud og ramt en høj kant. Heldigvis ingen personskade.
Men vi har også set de ”sorte lastbiler” på vejene. Lastbiler der ikke har tilstrækkeligt lys, hvilket gør aftenkørsel til en tvivlsom affære. Så vi skal passe på.
Byggeaktivitet
Vestporten, indkørsel til Ankara
Rigtig megen byggeaktivitet har været i gang i Tyrkiet og masser af service og industri finder sted fra funklende nye bygningskomplekser. Og meget ny højhusbyggeri, som det er svært at afgøre kvaliteten og komforten af på afstand, men som indikerer, at mange tyrkere nu bor i mere bekvemme lejligheder med mere moderne faciliteter. Den anden side af billedet er de stadig mange faldefærdige boliger vi støder på i de helt små landsbyer og i udkanten af mange byer, hvor levestandarden ikke er ændret til det bedre. Her er det en lille traktor måske en motorcykel, der er transportmidlet, hvis det da ikke lige er æsel- eller mulddyr kærren, der er standarden.
Levestandard
Men levestandarden for en stor bred masse af tyrkere synes at ligge på europæisk niveau. Mange nye biler oftest i større og bedre kvalitet end de små, der kører mange af i Danmark præger bybilledet sammen med Renault’er og Fiat’er fra 80’erne, der holdes vedlige og ofte peppes lidt op.
Og priserne er ret høje på visse varer. Benzinen koster mere end 12 kr. pr liter over alt, vel nok nærmest nationalt fastsat prisniveau. Hoteller, og lidt bedre restauranter er ca. 2/3 af danske priser. Tøj ca. 1/2 pris af dansk niveau. Men man kan også godt finde de steder hvor de almindelige tyrkere spiser, og så kan vi to tilsammen spise for ca. 60 – 80 kr. Så det gør vi så meget som muligt.
Islam
Moskeerne med minareternes kalden er der. Men det er jo også et land hvor Islam betyder meget. Selvom billedet af det moderne sekulariserede Tyrkiet ofte langt overstråler billedet af det muslimske Tyrkiet. Fjersyn kører overalt med videoer og reklamer med meget vestlig tilsnit. Debat og informationsprogrammer på TV, hvor det lige så godt kunne være Italien eller Grækenland man befinder sig i, når man lige ser bort fra sproget.
Kontrasterne er nogle gange store. her mellem den unge dame på rejsebureauet der sælger spa og afslapningsrejser med letpåklædte piger som blikfang
Græsk valg
Og det er vel netop dette der gør Tyrkiet til et andet land end de fleste arabiske lande.
Nyheder kl. 9 den 26. Januar starter med at nyhedsværten nynner med på ”bella ciao” sangen, som det græske parti Syriza har gjort til deres sejrssang hvorefter hovedhistorien handler om det græske valg.
Wikipidia skriver: Bella ciao er en antifascistisk italiensk partisansang fra 2. verdenskrig. Sangtekstens oprindelse er ukendt, men musikken er formentlig taget fra en ældre folkesang. Tekstens forfatter er ukendt. I antifascistiske kredse bliver den kaldt en partisanvise.
Sangen er blevet genindspillet af en lang række kunstnere på en lang række sprog – herunder bl.a. italiensk, bosnisk, kroatisk, serbisk, engelsk, spansk, tysk, kurdisk, tyrkisk, kinesisk og japansk.
Melodien er efter inspiration fra Italien blevet adopteret af fodboldklubben Brøndbys IF’s fans. De synger om at spendere hele livet på tribunen som en måde at vise deres følelser for klubben.
Tyrkiet og EU
Man ser i øvrigt kun få europæiske produkter her i Tyrkiet. Rigtig mange service- og industribygninger bærer tyrkiske navne. Kun på bil- fronten er billedet omvendt. Her er det især de europæiske bilmærker der gør sig gældende. Men Simens vindmøller vinder indpas. Og i højhus centre i det nye down town i Istanbul og i Ankara ligger de europæiske mærkevarebutikker. Tyrkiet er et interessant land for danske virksomheder og Dansk Industri og den danske regering har arbejdet på, at få flere danske virksomheder til at interessere sig for det tyrkiske marked.
Vækst økonomi
Dansk Industri skriver at Tyrkiet er en af de kommende store økonomier og som virksomhed gør man klog i at holde et godt øje med landet, der ligger mellem Europa, Asien, Mellemøsten og Afrika. Landet ligger på listen over vækstøkonomier sammen med Sydkorea, Mexico, Pakistan og Indonesien.
Og Tyrkiet er jo en del af EU’s toldunion.
Men hvem sidder på den tyrkiske økonomi? Det er ikke så nemt lige at gennemskue. Men billedet er nok at erhvervslivet er præget af store private tyrkiske koncerner f.eks. Sabanci Holding Cement Group, der indgår i Tyrkiets næststørste private virksomhedsgruppe, Sabanci Holding, der beskæftiger sig med bl.a. bilproduktion, tekstilindustri, konsumvarehandel og bankvæsen.
Og investeringskvoten er høj i Tyrkiet, højere end i Danmark målt i forhold til BNP. Og eksporten er oppe på 32% af BNP. Det tyder på stigende produktivitet og stigende kvalitet.
De mange potentialer i Tyrkiet
Tyrkiet har 77 mill indbyggere og er i dag i syd præget af en meget stor flygtningestrøm fra Syrien og Irak måske over en million. Men det er ikke et spørgsmål, der synes at præge debatten voldsomt her. Så man kan godt græmmes over at se Deadline i DR, hvor kloge åger klager over flygtninge strømmen til Danmark og vil have totalt lukket for indvandring, for at undgå at Danmark totalt mister sin danskhed.
Når man er I Tyrkiet, frygter man mere, at Danmark er på vej til banke sig selv tilbage til stenalderen gennem en fjendtlighed mod fremmede, der lukker Danmark for indflydelse og udvikling og får “den rådne banan” i Danmark til at blive en stor mose dækkende store dele af landet. Hvad vil vi med Danmark og Danmarks udvikling? Den velstand vi har, er da truet af den lukkethed, vi er på vej til at skabe. I stedet for at give vore flygtninge og indvandrere mulighed for at realisere egne og vort land potentialer, dæmoniserer vi dem mere og mere. Tænk hvor mange potentialer vi kunne dreje over i en positive retning for Danmark, hvis vi hjalp vore flygtning- indvandrere til at gå ind I vore virksomheder og være med til at skabe nye kontakter og erhvervsmuligheder for danske virksomheder i udlandet.
Radikalisering er aldring blevet mindsket ved udelukkelse – snarere tvært imod.
Så Danmark – fremover bør alle virksomheder der potentielt søger afsætning og investeringer i udlandet tage del i ansættelse af de nye tilflyttere til Danmark. Det bør være dansk politik og dansk holdning.
Landbrug
Mange steder ser vi relativt små jordlodder i det åbne landskab her i Tyrkiet. Strukturen er at man bor i landsbyer og tager ofte langt ud for at dyrke sin mark. Derfor er landsbyerne ofte at betragte som en samling huse, uden for hvilke der holder en traktor og hvorfra man kører ud til sin mark, ofte endda ret langt.
Dette bekræftes f.eks. af vort besøg hos en lille gruppe unge, på Savory Institute Hub i Tyrkiet, der var i gang med at prøve at skabe et landbrug, der bygger på holistisk landbrugssyn, hvor der blev taget lige del hensyn til økologisk bæredygtighed, de sociale værdier og de økonomiske betingelser.
Udgangspunkter er fåreavl og principper for fåreavl og de samarbejder med centre andre steder i verden.
I modsætning hertil er agro-business virksomheder, der anlægger stordrift af monokulturer f.eks. fersken eller abrikos plantager kilometer efter kilometer. Spørgsmålet er hvordan denne udvikling vil præge Tyrkiet, der nu har ca. 8,5% af BNP fra Landbruget mod 1,3% i Danmark.
Agrobusiness. Kolossal nyplantet frugtplantage.
I hvert fald tyder det på at de unge vender landsbyen og landbruget ryggen. F.eks. er det umuligt at få en ung til at beskæftige sig som hyrde for de ellers mange fåreflokke. De vil hellere til byen og bare bruge en skovl, som de fortalte på det lille Savory Institute. Og mange af de unge tar’ sig en videregående uddannelse, så i dag er andelen af arbejdsstyrken med en videregående uddannelse oppe på 18%. I Danmark er den 31,6, men det skyldes den udvikling, der har været siden 70’erne og 80’erne hvor tilgangen til de gymnasiale uddannelser er eksploderet og antallet af kandidater fra de videregående uddannelser ligeså.
Og udviklingen går hurtigt i Tyrkiet. I dag har 46 ud af 100 i den samlede befolkning adgang til internet.
Den Gordiske knude
25. januar 2015 | Posted in Ude | By Palle Møldrup
Kommentarer lukket til Den Gordiske knude
Frygierne
Frygierne hed det folk, der indtog Anatolien i Tyrkiet, efter Hititterne på den Anatolske højslette var slået af ”havfolket”. Frygierne kom fra vest. Man mener de faktisk kom fra det sydlige Europa og var Trakiere, at de var det folk, der slog sig ned i det gamle Troja, da Troja var slået, som Homer skildrer i Illiaden. De kom til Anatolien i Lilleasien, og det var en indvandring der fortsatte i mange år fra 1200 til 800 f.v.t.
Rikke står her ved den gigantiske tempelvæg i Yazilikaya dalen.
Frygiernes hellige dal
Vi besøgte først et af Frygiernes hellige steder dalen Yazilikaya, hvor de eventyrlige klippeformationer ligger, der har tiltrukket mennesker til at udføre religiøse handlinger i tusinder af år. Her indrettede Frygierne hellige steder som f.eks. Mother Goddess Kybele open air temple, og tilbad Kybele som de mente gav livskraften til naturen og alt levende, landbrug og fertilitet. Her huggede de tempelvægge i de store klipper som f.eks. tempelvæggen kaldet Midas monument efter deres konge. Tempelvæggen blev brugt scenografisk som baggrund ved religiøse handlinger.
Kong Midas gravhøj er gigantisk
Kongebyen Gordion
Når man besøger deres kongeby Gordion ikke så langt fra Ankara og oplever en af deres kongers grav, nemlig Kong Mida’s grav, og den mængde af gravgaver den indeholdt, bliver man meget eftertænksom.
Vi besøgte denne gigantiske grav, der kan måle sig med de store pyramider i Egypten.
Indgangen til Kong Midas grav
På Ankara Arkæologiske museum er der en række skabe med disse eventyrlige smukke genstande i bronze, terracotta, glas, sølv, guld, electrum og træarbejder. I alt er funder omkring 400 genstande i denne grav.
Frygierne har gravlagt mange af deres høvdinge og konger i kolossale gravhøje i det åbne landskab på højsletten. Mere end 80 store gravhøje er der stadig og kun en del er udforsket.
Kongebyen Gordeon med gravhøje i baggrunden
Her blandt gravhøje valgte de at bygge deres hovedstad Gordion, som stadig kan beses og som er under udgravning. Akropolisen på plateauet indeholdt det kongelige palads, templer, administrative bygninger, håndværker boliger og værksteder inden for mure med en stor byport over 10 m høj og med store tårne.
At løse en Gordisk knude
I dag siger vi om et næsten uløseligt problem, at det er som den gordiske knude. Ordsproget at løse den gordiske knude fortælles at stamme fra Gordion og knytter sig til legenden om oksekærren og ejeren af denne, der en dag kommer til Gordion.
Historien er, at oraklet har forudsagt, at en dag vil der komme en fattig mand med sin oksekærre, og han vil blive hersker over Frygierne. En dag kommer en fattig mand med sin oksekærre til Gordion. Kong Gordios, der ikke har en arving, drøfter dette med sine adelsmænd og kærren bliver trukket ind i Kybeletemplet og bundet her. Det er omkring år 700 f.v.t. Ejeren er Midas, der senere bliver konge.
Samtidig fortælles det, at den der kan løse knuden, kærren er bundet med, vil bliver hersker over Asien. Herefter står kærren til Alexander den Store i vinteren 334 til 333 f.v.t. gør vinterlejr i Godion. Legenden fortæller videre at Alexander løser knuden ved et hug med sit sværd og som bekendt bliver han Asiens hersker.
I landsbyen Yassihüyük lige ved kong Midas gravhøj, er der et lille museum, der fortæller lidt om Frygierne, om Gordion og de store gravhøje. Her har man lavet et lille gavl mosaikbillede af Alexander den Store.
Alexander den Store på gavlen til museet i Gordion
Assos og Aristoteles
17. januar 2015 | Posted in Ude | By Palle Møldrup
Kommentarer lukket til Assos og Aristoteles
Behramkale eller Assos
Udsigt fra Assos mod syd øst til Ægæerhavet
På den sydvendte kyst, med øen Lesbos på nært hold, koloniserede grækere allerede i den første halvdel af 500 tallet f.v.t. dette smukke område, der hed Assos. Byen på højen kan dateres tilbage til 1000 f.v.t.
Tilflytterne kom fra Lesbos. De opførte templer og teater og efterhånden byggedes gymnasium, en 100 meter lang overdækket markedsplads i to etager med værelser og stadepladser hvor resterne af meget af dette byggeri stadig kan ses. Det doriske tempel er fra 530 f.v.t. Fra Assos regerede Hermias af Atarneus, der var en af Platons elever og byen voksede til en velhavende by.
Teatret på Assos
Aristoteles
Og så kom ”vor” store forsker fra Grækenland, Aristoteles i 348 f.v.t. hertil, hvor han blev modtaget af Kong Hermias. Aristoteles åbnede et akademi, blev gift med Pythias, kong Hermias adoptivdatter og blev leder af en gruppe filosoffer. Sammen med dem gjorde han mange observationer inden for zoologi og biologi.
Men denne positive udvikling endte brat 3 år efter da Perserne angreb Assos og kong Hermias blev fanget og dræbt. Aristoteles flygtede til Makedonien i 345, hvor hans ven kong Philip den Anden af Makedonien regerede.
Her blev Aristoteles huslærer for den unge prins Alexander, den senere Aleksander den Store.
Denne Aleksander den Store drev Perserne bort fra Assos i 334 (se artikel om Alexander den Store) og frem til 133 blev Assos regeret af kongerne fra Pergamon (se blog afsnit) indtil den romerske overtagelse.
Mange betydende fund fra Assos findes på Louvre Museum i Paris.
Assos havn med små både og gamle, lave hoteller.
Fiskeridyl
Vi overnattede i den lille havneby, Behramkale/Assos, der ligger ved foden af den græske kolonisering. En smal bjergvej fører til dette fisker- og småhotel sted lige klods op ad det Ægæiske hav. Havnen kan føres helt tilbage til grækernes kolonisering i 500 tallet f.v.t.
Varus, den romerske kriger
Vi nød aftenen og den næste morgen i dette lille havnemiljø og udforskede op ad formiddagen resterne af den gamle græske bosætning oppe ad bjerget. Det var en stille og fredfyldt oplevelse i super godt vejr. Udsigten over Ægæerhavet var meget smuk. På dette sted havde romerne selvfølgelig også gjort deres entre og bygget videre på den tidlige græske bosættelse. Og pludselig finder vi på den store gravplads et monument over den romerske krigsherre Varus.
Mauselæum for Varus i Assos.
Publius Varus, der led det svigende nederlag oppe ved Rhinen i Theutonerskoven, som vi lærte i sin tid, hvilket nok snarere var ved Kalkkreise, hvor der er gjort store fund og lavet et meget levende museum, som vi besøgte i 2013.
Denne Varus havde inden sin skæbnesvangre død i Nordtyskland, som hærfører været statsholder i Syrien og sat jøderne på plads i Jerusalem. Det var 4 år før Kristi fødsel, hvor stor utilfredshed bland jøderne førte til en brutal fremfærd fra Varus. Måske især fordi han var så kynisk fandt Kejser Augustus, at han måtte være manden, der kunne få sat skik på de oprørske germanere højt mod nord.
Derfor blev Publius Quinctilius Varus sendt til Nordtyskland. Som bekendt led han et svigende nederlag og hele 3 legioner (20.000 romere) blev total udslettet af Germanerne. Dette slag var en af romernes største katastrofer og betød, at de ikke vovede sig nordligere. Måske et stort held for os.
Og så står vi lige her i Tyrkiet over for et gravmonoment han har rejst, måske fordi han havde regnet med at ende sine dage her.
Den gamle græske/romerske vej til Assos.
Uskyldens museum i Istanbul
9. januar 2015 | Posted in Ude | By Palle Møldrup
Kommentarer lukket til Uskyldens museum i Istanbul
Uskyldens Museum
Forsiden af Orhan Pamuks roman. På dansk Uskyldens Museum.
”The Museum of Innocence” er både forfatteren Orhan Pamuk’s roman fra 2008, der er udkommet i dansk oversættelse i 2011, og samme forfatters lille museum i Istanbul.
Vi besøgte museet her i Istanbul. Udstillingen er en rejse i romanen opbygget med tableauer, der direkte referer til romanens afsnit. Gennem sine fortællinger skildrer han et Tyrkiet i 50’erne, 60’erne og 70’erne. Tableauerne er tidsbilleder, der afspejler normer, værdier, holdninger i et Tyrkiet i kølvandet efter Atatürk’s reformpolitik.
Museet er gennemført håndværksmæssigt og æstetisk sit eget kunstværk. Man betages af sirligheden i de minutiøst opsatte små udstillinger der hver især har sit tema, sin betydning.
Museet er anmeldt i tidsskriftet Sfinx af Helle Vallø, 2013 nr. 2. Helle stiller i indledningen af sin anmeldelse flere spørgsmål bl.a. om ”museet … udfordrer os på vor trang til at fastholde noget flygtigt eller tabt ved at gemme på og konservere genstande – objekter, der hjælper os til at fastholde det levende liv i erindringen, og som tjener til at bevise, at dette liv, denne virkelighed, overhovedet har været til?
Vi havde ikke læst bogen forinden. Det bør man måske gøre. Alligevel var besøget utroligt inspirerende og med til at sætte mange tanker i gang ikke blot om Tyrkiet og livet her, men om helt fundamentale spørgsmål i tiden og om en selv.
Pamuk kredser om uskyldsbegrebet og lader en person i bogen sige:
”These were innocent people, so innocent that they thought poverty a crime
that wealth would allow them to forget”
Altså noget i denne retning: ”- de var uskyldige mennesker, så uskyldige, at de mente at fattigdom var en forbrydelse –
At rigdom kunne tillade dem at glemme –” .
Pamuk er kendt for sin kamp for ytringsfriheden. Han modtog Nobels Litteraturpris i 2006 og i 2012 Sonning-prisen.
Den syriske flygtning i Istanbul
Ved sporvognsstationen på vej hjem til vor lejlighed i Istanbul faldt vi i snak med en syrisk flygtning. Han var læge og havde fået arbejde som læge i Istanbul, men hans familie var tilbage i det ragnarok i Syrien, som er skabt at mangel på respekt fra styret til folkets ønsker, om at kunne skabe deres fremtid på demokratiske værdier og mulighed for udvikling og velfærd.
Mødet med denne syrer, var en konkret manifestation af folkenes søgen efter frihed til at skabe en udvikling til gavn for alle og en direkte reference til det museum vi lige havde besøgt.
Massakren i Paris
Men både museet og vort møde med syreren havde en direkte relation til sympatien, vi oplevede foran det franske kulturinstitut i Istanbul, til massakren i Paris i denne uge.
Hvor er der meget at gøre.
Søhelt blev henrettet af sine egne som 90-årig
2. januar 2015 | Posted in Ude | By Palle Møldrup
Kommentarer lukket til Søhelt blev henrettet af sine egne som 90-årig
Gelibolu
Gelibolu er en middelstor by på halvøen af samme navn. Halvøen strækker sig som en tange syd-vest ud fra den del af Tyrkiet, der ligger på det Europæiske fastland. Fra tangen og til det Asiatiske fastland er der kun 6-7 km. Og det gør dette sted til et meget vigtigt sted. For al trafik fra Middelhavet og det Ægæiske hav til Marmarhavet og videre til Sortehavet skal gennem det snævre stræde som tyrkerne kalder Cannakale Bogazi, andre kalder Dardanellerne og andre igen Hellespont.
Netop derfor har strædet en særlig plads i historien, og for os især fordi vi i vor søgen efter spor fra Alexander den 3, den Stores togt (334-323 f.v.t.) til Egypten og hele vejen rundt i det daværende Persiske rige netop startede sin rejse ved at sejle sin hær og udstyr over dette stræde fra Europa til Asien.
Turen hertil fra Edirne var kold ca. -3C og undervejs begyndte det at sne, så nytårsaftens dag blev mest en inde-dag med bidende blæst og snefygning.
Nytår
Vi fandt dog en restaurant lige ud til strædet, hvor vi holdt vore nytårsaften sammen med ved ca. 150 tyrkere i alle aldre i meget vestlig outfit med spisning, musik og dans. Der var rigeligt med Raki og stemningen var helt fin. Men det blev ikke til så meget snak, for man kom i grupper og havde mest nok i sig selv.
Ture rundt
Hvad har vi så ellers set. På to ture på øen har vi fundet lidt rester fra tiden under Byzans og fra det Osmanniske rige. Mest mure, indgangspartier til byer og rester af borge. Og så har vi fundet mange levnedsbyrd i form af gravpladser fra 1. verdenskrig hvor de allierede forsøgte af at sætte sig på dette stræde, men måtte give op. Og så har vi faktisk været på besøg på en helt nutidig militærforlægning.
Veludrustede soldater
Vi havde spottet en gammel by Ortakoy, som vi lige ville finde. Her skulle resterne af byen Lycimarkia efter sigende befinde sig, en by grundlagt af en af Alexander den Stores generaler, der fik kommandoen over Thrakien.
I strålende sol kørte vi fra hovedvejen ad en ret lige helt sneryddet vej, der langsom steg op mod en skov. Og pludselig holdt vi ved en militærpost med venlige veludrustede soldater der spurgte, hvad vi sådan lige havde i tankerne.
Vi fortalte om vore ønsker at se denne by og de rester, der kunne være og straks kom en engelsktalende soldat med maskinpistolen svingende rund i luften, som fortalte, at det ikke var så godt at køre videre, for det var faktisk en militærlejr, vi var kørt op til. Vi beklagede, og de fortalte, at vi nok kunne køre ad en anden vej til byen.
Vi sagde farvel og forsøgte af den foreslåede vej, som dog viste sig at være en meget hullet jordvej, som lige nu og her faktisk var lidt vanskelig at forcere uden en højbenet 4-hjulstrækker. Så efter lidt tid fik vi vendt kareten og kørte tilbage til hovedvejen.
Piri Reis
Og så er der et lille museum om søfarende i et Byzantinsk tårn ved den lille byzantinske havn her i byen. Et sjovt museum især om en admiral i den Osmanniske flåde fra 1500-tallet ved navn Piri Reis, der havde deltaget i mange søslag, og som havde studeret alle tilgængelige søkort og lavet egne meget detaillerede kort. Piri Reis havde faktisk vundet en helt stribe sejre i sin tid som admiral, men i en alder af 90 blev han bedt om at lede et slag mod portugiserne, som han nægtede, hvorefter han blev halshugget!
Hotellet
Vi bor på et super dejligt lille hotel der hedder Galipoli Konukeri her i Gelibolu.
Vi får morgenmad på værelset af de venlig værtsfolk. Lækker morgenmad der i DK nærmest må betegnes som en super brunch med kaffe ad libitum og mange små delikatesser. Stedet er et gammelt hus de har istandsat. De døjer lidt med det varme vand på grund af frost, men vi finder gode løsninger på de problemer, der opstår og vi er lidt kede af at opholdet slutter i morgen.
Artikel
Og så har vi brugt en rum tid til at skrive en artikel om Gallipoli’s historie.
Forskere strides om stenskovs oprindelse
25. december 2014 | Posted in Ude | By Palle Møldrup
Kommentarer lukket til Forskere strides om stenskovs oprindelse
Stenskoven uden for Varna
Turist guide bogen om Varna, som vi købte på det arkæologiske museum, skriver om sten skoven en ca. 18 km vest for Varna: ”et unikt natuligt fænomen i et ellers næsten ørkenagtigt landskab, som kan få en til at spekulere på, om man står over for ruinerne af en ældgammel by, resterne af en mystisk tusindvis af år gammel skov eller et vildsomt Mars-agtigt sted, man er blevet teleporteret til.”
Området er ca. 1 km langt med stenpiller eller søjler i op til 6 m højde. Et fænomen af smuk geologisk egenart, som forskere øjensynlig ikke lige har opskriften på. Men teorien er vel nærmest, at der for 50 mill år siden skete nogle dramatiske oversvømmelser, der skyllede ind over de nederste lag af Alperne og da vandet trak sig tilbage tog det jord og løs overflade med sig, og tilbage har vind og vejr bearbejdet resterne til disse gigantiske stalitter, som man kan nyde i dag.
Stedet nydes også af Bulgarere, der med andagt og med leg lever sig ind i dette mystiske landskab. Det er bestemt et besøg værd.
Industri og atter industri
Omkring Varna er der rigtig meget industri, i egentlige industriområder, som nyder stor gavn af de mange kaj pladser i det store havneområde. Der er meget produktion af byggematerialer og kemisk industri, maskinindustri, møbelindustri, føde- og drikkevareindustri, produktion af husholdningsmaskiner og skibsværfter.
En svævebane transporterer granuleret limsten over en afstand på ca. 5 km fra bruddet og ud til kysten. Kablerne til banen er spændt op på højspændingsmaster.
Så en tur ud i naturen i denne del af Bulgarien er en tur fyldt med kontraster. Drejer man hovedet til højre, så ser man et petrokemisk anlæg, ser man til venstre er det ren landlig idyl.
Byen
Industrien sætter sit præg på byen Varna, som overhovedet ikke bærer præg af sin turisme. Det er en aktiv by med aktive mennesker, der nyder 1. Juledag med lange spadser ture i den store park eller ved den lange og brede strandbred. Bader i det opvarmede bassin 10 skridt fra havet og drikker en øl ved de få restaurationer, der holder åbent her ved juletid. Der er overhovedet ingen faldbyden af turisme- tingel-tangel. Faktisk bliver vi betragtet som lokale, og folk henvender sig på bulgarsk og må så erkende, at de får svar på engelsk – og det er helt fint!
Bulgarsk bad. Mange mænd og en enkelt kvinde nyder et bad i varmtvandsbassin ved Sortehavskysten i Varna
Netop denne oplevelse af at befolkningen hviler i sig selv, gør det både spændende og rat at være her. Som udlændig falder man ind i byens liv, og er ikke genstand for alles blikke og den næste hurtige handel.