Posted in: Ude

Uskyldens Museum

 

”The Museum of Innocence” er både forfatteren Orhan Pamuk’s roman fra 2008, der er udkommet i dansk oversættelse i 2011, og samme forfatters lille museum i Istanbul.

Vi besøgte museet her i Istanbul. Udstillingen er en rejse i romanen opbygget med tableauer, der direkte referer til romanens afsnit. Gennem sine fortællinger skildrer han et Tyrkiet i 50’erne, 60’erne og 70’erne. Tableauerne er tidsbilleder, der afspejler normer, værdier, holdninger i et Tyrkiet i kølvandet efter Atatürk’s reformpolitik.

Museet er gennemført håndværksmæssigt og æstetisk sit eget kunstværk. Man betages af sirligheden i de minutiøst opsatte små udstillinger der hver især har sit tema, sin betydning.

Museet er anmeldt i tidsskriftet Sfinx af Helle Vallø, 2013 nr. 2. Helle stiller i indledningen af sin anmeldelse flere spørgsmål bl.a. om ”museet … udfordrer os på vor trang til at fastholde noget flygtigt eller tabt ved at gemme på og konservere genstande – objekter, der hjælper os til at fastholde det levende liv i erindringen, og som tjener til at bevise, at dette liv, denne virkelighed, overhovedet har været til?

Vi havde ikke læst bogen forinden. Det bør man måske gøre. Alligevel var besøget utroligt inspirerende og med til at sætte mange tanker i gang ikke blot om Tyrkiet og livet her, men om helt fundamentale spørgsmål i tiden og om en selv.

Pamuk kredser om uskyldsbegrebet og lader en person i bogen sige:
”These were innocent people, so innocent that they thought poverty a crime
that wealth would allow them to forget”

Altså noget i denne retning: ”- de var uskyldige mennesker, så uskyldige, at de mente at fattigdom var en forbrydelse –
At rigdom kunne tillade dem at glemme –” .

Pamuk er kendt for sin kamp for ytringsfriheden. Han modtog Nobels Litteraturpris i 2006 og i 2012 Sonning-prisen.

Den syriske flygtning i Istanbul

Ved sporvognsstationen på vej hjem til vor lejlighed i Istanbul faldt vi i snak med en syrisk flygtning. Han var læge og havde fået arbejde som læge i Istanbul, men hans familie var tilbage i det ragnarok i Syrien, som er skabt at mangel på respekt fra styret til folkets ønsker, om at kunne skabe deres fremtid på demokratiske værdier og mulighed for udvikling og velfærd.

Mødet med denne syrer, var en konkret manifestation af folkenes søgen efter frihed til at skabe en udvikling til gavn for alle og en direkte reference til det museum vi lige havde besøgt.

Massakren i Paris

Men både museet og vort møde med syreren havde en direkte relation til sympatien, vi oplevede foran det franske kulturinstitut i Istanbul, til massakren i Paris i denne uge.

Hvor er der meget at gøre.