Indiens kringlede vej ud af fattigdom

13. oktober 2016 | Posted in Ude | By Rikke Schultz

Kommentarer lukket til Indiens kringlede vej ud af fattigdom

Som rejsende kan man observere – og nogle gange kan ens observationer kombineres med viden man samler op – fra aviser, fjernsyn, samtaler eller nettet. Tilsammen dannes billeder på nethinden og fortællinger, der forsøger at skabe sammenhæng i det man observerer.

Vi har i alt kørt omkring 500 km t/r i en lejet bil med chauffør, de fleste af dem mod Nordvest til Dholavira, men i dag har vi også været 80 km t/r med syd til Lothal. Og så har vi været rundt i Ahmedabad både i bil (30 km i timen) og til fods (6-7 km i timen).

Vi ser et multikulturelt samfund, vi ser et tolerant samfund og vi ser et samfund med mange sociale lag og store sociale forskelle. For at holde af Indien og af at rejse i dette land er man nødt til at være lidt kaostolerant. For indtrykket er ret kaotisk – men det er nok kun tilsyneladende. For forudsætningen for multikulturel tolerance er et meget regelbundet samfund. Og Indien er fuld af regler – både af juridisk og etisk/ moralsk karakter.

Vækst og udvikling

Vi ser også en delstat (Gujarat) i rivende udvikling. Overalt bygges der. I området ved Kutch Gulf ud mod det Indiske Ocean (Arabic see), var de i gang med at opsætte en kæmpe park af kystnære vindmøller. Men vi får fortalt, at hovedsatsningen i forhold til vedvarende energi er solceller. Her er fuld sol på himlen ca. 330 dage om året. En anden branche der boomer er byggeindustrien og alle de virksomheder, der følger med et byggeboom vand, sanitet, betonelementer, fliser, vinduer, mineraluld m.v. og dertil transport- og servicesektorerne.

Der investeres også massivt i landbrugssektoren. Vores hotelvært i Dholovira, der også er vicepræsident i landsbyrådet fortæller, at regeringen støtter bønderne med 90% af investeringerne til overrisling på optil 7 ha på de enkelte brug. Det vi ser er store grønne marker overalt: bomuld, ris, majs, durra og andre kornsorter.

Dyr og mennesker

Men Gujarat er traditionelt et nomadeområde, og overalt er der hyrder med kameler, kvæg, får og geder. De går på markerne, på vejene og i byerne. Bare en lille kilometer fra vores hotel her i centrum af Ahmedabad – en by med 6,5 mill indbyggere -, lige ved siden af en benzinstation samles 20-30 stykker kvæg til malkning morgen og aften. Resten af dagen går de rundt i gaderne og holder vegetationen nede.

Noget andet vi synes er særligt er, at der er mange abekolonier i Ahmedbads centrum. De holder formodentligt til i forbindelse med templerne. Aben er lige som koen et helligt dyr i Indien.

Og når vi nu er ved det med dyrene. I den første uge har vi kun fået vegetarisk mad og så mælkeprodukter som yoghurt, kærnemælk og lassi (syrnet mælkedrik tilsat salt eller sukker eller frugt). Vi har kun set kød serveret i det muslimske kvarter i bymidten. Alle de motorvejsrestauranter, vi har spist på har været ”pure veg”. Hinduernes modvilje mod at slå dyr ihjel og at spise kød gør sig stadig gældende – og vores fornemmelse er, at det er i stigende grad.

Fattigdom

I avisen i dag er en artikel, der nok skal skabe røre i det indiske politiske establishment. Indien er faldet fra en 83. til en 97. plads i den globale ”sult”- ranking – blandt klodens 118 udviklingslande. Ifølge artiklen er næsten 39% af børnene i Indien under 5 år fejl eller underernærede. Det er godt nok et fald fra 54,2 % i år 2000, men det er ifølge avisen langt fra godt nok.

Fattigdommen ser vi hver dag og overalt. Rige og fattige bor, arbejder og færdes op og ned af hinanden, der hvor vi har været. Vi bliver ikke overfaldet af tiggere eller handlende, som andre steder vi har været, men vi har hele tiden småpenge på os, der finder vej til tiggende hænder. Og det har de lokale – som vores taxachauffør – også.

Der er et lag i det indiske samfund, der ikke har en bolig. Nogle lever decideret på gaden, ofte af småhandel eller service. Måske har de en vogn, hvor der er varer om dagen og som de sover på om natten, måske en hel familie på en vogn. Andre redder op på gaden og lægger sig til at sove. Men vi er også kørt forbi ”slumbyer”, ubebyggede områder, hvor folk bor i småskure eller telte, og hvor tøj hænger til tørre i træer og buske.

Denne rejse er min sjette til Indien siden 2001. Det jeg godt kan li’ ved Indien er, at landet her forandrer sig på en indisk måde. At der er plads til både mennesker og dyr, både traditionel og moderne levevis side om side på land og i by. Så lad dette indlæg slutte med et Ghandi-citat:

Our Culture

It is my finest opinion that no culture has treasures so rich as ours has.

We have not recognized its value….

If we do not follow our culture we would be committing sueside as a people

1. Ghandi

 

 

Read More...

Civilisationerne begyndte måske ved verdens ende

12. oktober 2016 | Posted in Ude | By Rikke Schultz

Kommentarer lukket til Civilisationerne begyndte måske ved verdens ende

Man taler tit om at noget ligger ved verdens ende. Men aldrig har vi følt det så sandt, som her i Dholavira Tourist Resort. Vi er i det vestligste hjørne af Indien, på en lille ø på kanten af Kutch Rim. Vi er, som hotelværten siger, i den sidste by i Indien. Mellem os og Pakistan er kun et ca. 40 km bredt marskområde beboet af pelikaner.

Men vi er ikke kørt herud for at se verdens ende – men snarere civilisationernes begyndelse. Måske. DNA detektiverne har stadig en del at gøre, hvis vi skal have rede på, hvordan oldtidens folk har blandet sig, og hvilke bevægelser, der har ført udbredelsen af hvad med sig.

Men helt sikkert er det, at nogle af verdens ældste segl er fundet i Dholavira. Og med segl taler vi her om stempler, der blev brugt ved varemærkning. Et firmas logo eller brand som vi også kender det i dag.

Segl var kendt og blev anvendt overalt i Bronzealderens antikke verden, men det er uvist, hvorfra idéen stammer og hvordan den er blevet spredt. Det Unikke i Dholovira er at seglene er meget enkle, fine og smukke og at de både har et billedudtryk og en (på nuværende tidspunkt ikke afkodet) tekst.

Beboerne i Dholavira har tilhørt Induskulturen, der hyppigt omtales som Harappakulturen. Fordi den første by der blev udgravet af moderne arkæologer i 1800’tallet blev kaldt Harappa. Dholovira er en sen udgravning, den er først blevet udgravet i 1990’erne, på et tidspunkt, hvor man har haft teknikker til at identificere lag og registrere fund, så man efterfølgende kan tidsbestemme dem i forhold til hinanden.

Fund fra bl.a. Urs i Mesopotamien og Bahrain tyder på, at Harappakulturen har haft handelskolonier på den Arabiske halvø, og at der har været en udbredt samhandel mellem Harappaerne i øst og Sumererne i Vest – i alt fald fra omkring år 3100 – 2100 f.v.t.

Read More...

Gadebillede fra Ahmedabad

9. oktober 2016 | Posted in Ude | By Rikke Schultz

Kommentarer lukket til Gadebillede fra Ahmedabad

Jeg sad i taxien fra lufthavnen og ventede, mens Palle og taxichaufføren prøvede at få rede på hotelsituationen. Kl. var ca. 7.30. En smuk og velklædt ung kvinde gik på den modsatte side af vejen med en bylt på hovedet. Pludselig standser hun op og anbringer bylten på en stander, der står ved siden af et busstoppested. Derefter klatrer hun med øvede bevægelser op ad de tværgående ribber på busstoppesteds bagvæg, hvorfra hun med en let bevægelse griber bylten og svinger den op på taget af busstoppestedet.

Men øjnene følger jeg hende, da hun igen er nede på jorden. Nu går hun tilbage og jeg får øje på en ældre kvinde, der sidder og venter på gaden med to små børn. Den unge pige går to gange mere med bylter fra deres værested, og de bliver med samme præcision og omhyggelighed anbragt på busstoppestedets tag. Derefter går hun tilbage til familien. Hun tager det mindste barn på armen og svinger en håndtaske over skulderen. Den ældre kvinde tager det ældre barn ved hånden og de hilser farvel til hinanden. Den yngre kvinde krydser gaden. Lige ud foran bilen, hvor jeg sidder og langsomt prøver at forstå, hvad jeg er vidne til, møder hun en veninde, og sammen går de leende og snakkede af sted.

Da de er ude af synsvidde tiltrækker busstoppestedet atter min opmærksomhed. Jeg observerer hverken ventende passagerer eller busser, der standser for at sætte passagerer af. I stedet ser jeg pludselig en anden ung kvinde med et lille barn, der kravler ned fra taget på bagsiden af busstoppestedet, og fortsætter rundt om det.

Nu begynder jeg at iagttage gadelivet omkring mig. Unge mennesker krydser gaden med en rygsæk svunget let over skulderen. Familier kører på scootere på vej til skole og arbejde. Der kan let sidde far, mor og to børn på en scooter. Mange har tørklæder over ansigtet for at beskytte sig mod smog. Pludselig svinger en ung kvinde på er scooter ind foran bilen, parkerer, tager mobiltelefonen frem og giver til at SMS’e.

Lidt længere fremme sidder en anden ”gadefamilie”. De er to-tre kvinder og en gruppe børn af forskellig alder. En hvid Audi standser ud for familien, og der bliver uddelt bananer til alle, Nogle af børnene går hen og snakker med chaufføren og der bliver udvekslet forskellige effekter gennem bilruden. Bilen og bananerne har også tiltrukket en flok aber. Så kører Audien, og familien samles om måltidet. En af de større drenge indkasserer en ørefigen fra en af kvinderne, men ellers foregår alting fredeligt. Aberne samler sig i en kreds uden om familien, og der bliver kastet bidder af bananer, bananskræller og kiks hen til aberne.

En lyd forstyrrer et øjeblik idyllen. Aberne bliver urolige, og en del tager flugten op i træerne. Andre rykker længere væk med en plasticpose på slæb. En løber hen og sætter sig op på en scooter, der er parkeret ved siden af pigen, der stadig sidder og SMS’er på sin scooter ved siden af mig. Aben ser sig om, hvorefter den forsvinder op i et træ.

Read More...

Abu Dhabi

7. oktober 2016 | Posted in Ude | By Palle Møldrup

Kommentarer lukket til Abu Dhabi

Abu Dhabi

Så er vi i Abu Dhabi og har tilbragt hele dagen med køre og vandre i byen. En af de store oplevelser var en tur i fiskerihavnen, hvor nok mere end 100 store træ-fiskerbåde lå med helt specielle fangstnet i stål, som de lavede på havnen.

 

Fotos:

1.Fiskerskibe på Dhow-havnen
2. Fiskeskib med net. I forgrunden de materialer, nettene blev lavet af.

Da det var fredag var mange ting lukkede frem til kl. 14. Men det gjaldt ikke Marina Mall, hvorfra der er en elevator til en restaurant med panoramaudsigt over byen.

De Forenede Arabiske Emirater består af 7 emirater hvoraf Abu Dhabi er det største emirat. Byen Abu Dhabi i Emiratet Abu Dhabi har ca. 1,5 mil indbyggere og er hovedstad i De Forenede Emirater.

Sheik Khalifa bin Zayed al-Nahyan er præsident. De Forenede Arabiske Emirater blev dannet i 1971 efter engelsk tilbagetrækning. Det samlede indbyggerantal for de 7 emirater er ca. 8 mil heraf er ca. 80% emigranter i sær fra lande som Indonesien, Indien, Filippinerne og Bangladesh.

Væksten har taget til efter selvstændigheden med vækstrater på 42% i 1980’erne og 48% i 1990’erne. Væksten er drevet af olieproduktion og byggeri.

Oplevelser på et døgn.

Efter et døgn rundt i Abu Dhabi har vi set een politibil. Så det vrimler ikke med politi. Vi har snakket med folk fra Bangladesh, Indien, Filippinerne og Jordan. Arabere har vi ikke snakket med. Man ser dem i biler, i de store indkøbscentre og markeder, i lufthavnen på restauranter. Mændene klædt i de lange hvide kjortler med de karakteristiske hovedbeklædninger og kvinderne i deres karakteristiske sorte beklædninger (Hijab), nogle gange også dækket for ansigtet (Niqab).

De er tydelig statusforskel og indkomstforskel, men de emigranter vi har snakket med er meget glade for at arbejde her. Samtidig betoner de vigtigheden af at de lægger penge til side til deres familier i hjemlandene.

I gadebilledet er det tydeligt at mange emigranter nu har familie her. Mange klædt meget vestligt eller med tøjstil fra deres hjemlande. Og helhedsbilledet er et multikulturelt samfund med få konflikter.

 

 

 

Read More...

Mongolerne i Indien

7. marts 2016 | Posted in Ude | By Palle Møldrup

Kommentarer lukket til Mongolerne i Indien

Mongolerne

Munghal herskerne i Indien var Mongolske og her skal vi især koncentrere os om Aurangzep, der var søn af Shah Jahan, der med sit sæde i Delhi styrede store dele af Indien. Historien om herskerne før Aurangzep fortæller vi om i artiklen ”Imperier i Indien”.

Shah Jahan havde fire sønner, der gradvist fik tildelt tidligere kongedømmer i Indien og Pakistan, som de havde erobret, som deres guvernør områder. Men rivaliseringen var nådesløs mellem sønnerne og det lykkedes Aurangzep at udmanøvrere og henrette de tre andre brødre og fængsle sin far, for så i 1658 at lade sig krone som Shah for alle de erobrede områder. Aurangzep blev den syvende Munghal hersker i Indien.

Maleri fra ca. 1637 der viser Aurangzep og to af hans brødre fra øverst TV Shah Shuja, Aurangzeb and Murad Baksh i deres yngre år.

 

 Qutb Shahi dynastiet

For Dynastiet Qutb Shah med sæde i Golconda, (nu Hydrabad), der var af persisk afstamning, var presset fra de mongolske herskere stadig tilbagevendende. Mongolerne krævede store skatter.

Se blogopslag: ”Persisk dynasti byggede fortificeret hovedstad”, der handler om Golconda Fort og Hydrabad.

Fra kilder ved vi, at store kampe blev udkæmpet i 1656 hvor Aurangzep endnu ikke var Shah men guvernør. Men presset fra det mongolske styre blev intensiveret bl.a. fordi området omkring det nuværende Hydrabad indeholdt store ressourcer af især ædelstene og derfor var rigt og med et godt skattegrundlag.

Så i 1687 satte Aurangzep ind med sit endelige angreb og efter 8 måneders belejring af Golgonda Fort lykkedes det at entre murene og slå modstanden fra Golconda Fort i stykker.

Dermed var det slut for det islamiske Qutb Shahi dynasti. Nu blev det et andet Islamisk styre baseret på streng Islamisk lov, der blev herskende.

Det mongolske (Munghal) Shah-styre

Fra et øjensynligt lidt mere liberalt Mongolsk styre i 1500-tallet brugte Aurangzep og hans far deres magt i 1600-tallet til at bekæmpe andre religioner. Mange hindu templer blev ødelagt og Soufi mystikere, sikh ‘er, kristne, buddhister blev forfulgt. Kun i de områder hvor hinduisme kunne bruges for at konsolidere styrets magt støttede Aurangzep hinduer.

Billede af Aurangzep

Men med Aurangzep død i 1707 begynder det mongolske imperium at falde fra hinanden på grund af intens rivalisering. De efterfølgende mongolske herskere helt frem til 1856 hvor englænderne tager herredømme er mere herskere af navn end gavn.

 

 

Når man ser kortet er det tydeligt at de mongolske herskere gik hårdhændet til værks og underlagde sig stort set hele Indien og nuværende Bangladesh samt en stor del af nuværende Pakistan.

Kun den nederste spids af Indien og nuværende Sri Lanka modstod det mongolske pres.

I en anden artikel vil vi se på Indiens historie i et langt perspektiv fra tidlig storkultur ca. 3 – 4000 år før vor tidsregning og frem til engelsk kolonivælde fra 1856.

 

 

 

Read More...

Persisk dynasti byggede fortificeret hovedstad

6. marts 2016 | Posted in Ude | By Rikke Schultz

Kommentarer lukket til Persisk dynasti byggede fortificeret hovedstad

Persisk dynasti byggede fortificeret hovedstad ved Hyderabad

Hyderabad er i dag Indiens 5. største by med ca. 8 mill. Indbyggere. Tidligere var det en mere beskeden bebyggelse omkring et forsvarsanlæg, der lå i kongeriget Bahmani. Sin storhed tilskriver Hyderabad i dag Qutb Shah dynastiet, der regerede i ca. 170 år fra 1518 – 1687.

Persisk handelsrejsende bliver  konge

Qutb dynastiets grundlægger Sultan Qutb Shah kom til kongeriget Bahmani sammen med sin onkel som handelsrejsende. Men den siddende konge blev så begejstret for hans viden og evner, at han gjorde ham til sin højre hånd. Da kongeriget gik i opløsning i begyndelsen af 1500’tallet, blev det ham, der tog magten over Golcolda provinsen.
Qutb Shan var hverken kongelig eller kriger af byrd. Han troede på vækst, rigdom og velstand gennem handel og et godt forhold til Allah. Men han har tydelig vis også været bevidst om, at et godt forsvarsværk kan afholde en fjende fra at forsøge et angreb. Qutb Shan riget nåede under dynastiet en betydelig størrelse i det midt-østlige Indien omkring Daccan plateauet.

Anlæggelsen af ny hovedstad

Det var Sultan Qutb Shah, der besluttede at bygge en ny hovedstad omkring fortet Golconda, der i dag ligger i udkanten af Hyderabad. Og der er ingen tvivl om at valget var et spørgsmål om beliggenhed. Stedet gav mulighed for at bygge en by, der samtidigt var et massivt forsvarsværk. Fort Golconda var på det tidspunkt bygget af ler omkring et højdepunkt, der gav frit udsyn 360 grader rundt i en radius på omkring 13 km. Det tog tre generationer og 62 år at forvandle lemurerne til et massivt bygningskompleks af kampesten. Komplekset står i dag næsten som det blev forladt. Det er omgivet af en 11 km lang og 20 alen høj ydre forsvarsmur med 9 indgangsporte. Inden for denne ramme blev bygget en by, der kunne forsyne Fortet med de daglige fornødenheder. Byen blev bygget med labyrintagtige gader, som en fjende kun vanskeligt kunne bevæge sig ad med deres elefanter og andet militært udstyr.
De første 3 generationer af Qutb dynastiet koncentrerede deres byggeaktiviteter i og omkring Fort Golconda. Den tredje konge i rækken Ibrahim Quli Qutb anlagde dog også en kæmpe stor kunstig sø – Hussain Sagar – der tjente som vandreservoir uden for murene til sikring af vandforsyning året rundt. Søen fik sit vand fra den ene af de to store floder, der løber gennem Hyderabad.

Ford Colconda

Selve fortet rummede palads, administrative bygninger, mange moskeer, et tempel, beboelseshuse og det militære hovedkvarter. Det var omgivet af en 50 alen høj mur, der kun havde én indgang. Denne indgang var forsynet med et kaldeanlæg, så vagterne neden under kunne signalere til hovedkvarteret og audienshallen, der lå 120 m højere oppe.  Den del af fortet kunne kun nås af en smal trappe med mere end 350 trin. Indgangsporten var endvidere forsynet et hul, hvor igennem der kunne hældes kogende vand eller olie, hvis en elefant skulle forsøge at banke den tunge træport ind.
Fortet blev bygget i urolige tider. Indiens historie i Middelalderen var er blodig affære med idelig rivalisering mellem de mange sultanater, der blev regeret efter persisk eller mongolsk forbillede. Nogle stater var selvstændige (suveræne) andre betalte tribut til en konge eller i nogen tilfælde til en kejser (Emperor). Qutb Dynastiet var en suveræn stat med sæde i Golconda. Men suveræniteten var både truet af naborigerne og af  Mughal dynastiet, hvis Stormoguler havde sæde i Agra og Delhi, der lå ca. 1500 km nordligere end Hyderabad.

Anlæggelsen af Hyderabad

Den fjerde konge i rækken var Mohammed Quli Qutb Shah. Han forelskede sig i en danserinde, og historien lyder, at i kærlighed til hende lod han bygge Char Minar i den landsby, hvor hun var født. Char Minar markerer i dag centrum i Hyderabads gamle bydel. Bygningsværket består af fire minareter, der er forbundet i med et plateau i to etager, hvorfra der er udsigt over området. Omkring Char Minar blev bygget et palads med fire indgangsportaler og anlagt haver i renæssance stil. Byen Hyderabad er efter sigende opkaldt efter denne danserinde.

  
Char Minar og tegning af det oprindelige anlæg

Mohammed Quli Qutb Shah døde efter 32 år som konge i en alder af 48 år uden sønner, men han havde til gengæld en datter. Han blev derfor efterfulgt af sin svigersøn og nevø Sultan Muhammed Shah. Muhammed Shan er husket som en meget religiøs mand, og han stod bag beslutningen om opførelsen af Mecca Masjid Moskeen lige bag Char Minar. Mecca Masjid moskeen er en af Indiens største med plads til 10.000 bedende og det er et fantastisk stykke arkitektur. Den blev påbegyndt i 1614 – 8 år før Taj Mahal – men den stod først færdig i 1687.

Moskeen hedder Mecca Masjid , fordi der i moskeens midterste bue i retning mod Mekka er indmuret er smukt stykke af Kabaen i Mekka. En anden detalje er en sten i muren på bagsiden af Moskeen. Under bygningen havde konstruktørerne vanskeligheder med en bestemt samling, der blev ved med at styrte sammen. Til sidst blev et bud sendt af sted for at hente en sten i Mekka. Da den blev muret ind i konstruktionen var problemerne løst. Og således er det Allah selv, der holder det store kompleks sammen.

Muhammed Shah døde efter kun 14 år på tronen. Hans søn var på det tidspunkt 12 år, så det blev hans mor, dronning Hayath Bakshi Begun, der bestyrede riget indtil han blev voksen. Hun har at dømme efter sit Mausoleum og ikke mindst hendes Moske i Nekropolis byen været en meget magtfuld dronning.
Det var i deres regeringsperiode at Qutb Kongedømmet nåede sin største udstrækning. Men det blev også i dennes regeringsperiode, under den 6. Konge i rækken, Kong Abdullah Qutb Shan, der regerede fra 1626-1672, at kongeriget for alvor kom under pres fra Mongolerne i nord. Det lykkedes dog mor og søn at ridde stormen af, bl.a. ved at betale en stor attribut til den mongolske guvernør Auragazeb i 1656.

Qubt Tombs

Ud over de allerede nævnte bygningerne, så er Qubt dynastiets begravelsesby helt unik og i dag optaget på UNESCOS liste over verdens kulturarv. Byen er anlagt mod Nordvest kun 200 m fra den yderste mur rundt om Golconda. Her ligger 6 konger, en dronning, to danserinder, to livvagter og en del flere begravet i hver deres smukke mausoleum. Til hvert enkelt mausoleum er bygget en Moske, hvor den døde har modtaget den sidste velsignelse. Desuden er der en stor badehal, hvor de døde har fået den sidste afvaskning, inden de er blevet båret til Moskeen til velsignelse.

Det sidste mausoleum er ufærdigt. Det var tiltænkt den sidste konge Abdul Hasan Tana Shah. Han måtte i imidlertid overgive sig til Auragazeb i 1687, da denne stormede Golconda efter 8 måneders belejring. Da Auragezebs generaler kom for at hente ham efter overgivelsen, lyder fortællingen, at han bad dem om at vente, til han havde spist sin morgenmad. Da de undrede sig over hans ro, svarede han. ”Jeg spiser altid morgenmad på denne tid. Gud gav os al den rigdom og alle disse smukke bygninger. Nu har han taget den tilbage”. De sidste 12 år af sit liv tilbragte han som fange. Han blev aldrig begravet i den bygning, der var tiltænkt ham.

I stedet står der i dødebyen en lille Moske med tre buer, der ikke er tilknyttet noget mausoleum. Den blev efter sigende bygget af Auragezebs general Mir Qamaruddin på tre dage efter indtagelsen af Golconda. Her bad han til gud og takkede for sejren. Og Allah har nok hørt hans bøn. I alt fald blev Mir Qamaruddin grundlægger af Asif Jahi (Nizams) dynastiet efter Auragezebs død.

Hyderabad og Andhra Pradesh forblev under Nizam Dynastiet indtil Britterne forlod Indien i 1947. Den sidste Nizam konge forsøgte at få Andhra Pradesh tilsluttet Pakistan ved befrielsen. Men hans soldater blev hurtigt nedkæmpet at den nye Indiske Republiks Nationalgarde.

Trods mere end 500 års muslimsk styre er 85% af befolkningen i Andhra Pradesh Hinduer.

 

 

 

 

 

Read More...

Klimaændringer for 3000 år siden

29. februar 2016 | Posted in Ude | By Palle Møldrup

1 Comment

Klimaændringer for 3000 år siden

 

I Indien udviklede der sig en stor kultur omkring Indus floden byggende på tidligere bosættelse fra omkring 7500 BC (Before Christ). Denne Indus kultur også kaldet Harappan kulturen fik sin storhedstid fra omkring 3300 BC og varede frem til 1000-tallet BC, med en nedgang startende fra ca. 1700 BC.

Det tyder på, at store klimaændringer kan have været en væsentlig årsag til kulturens opløsning. Ændringer i monsunregnen fra en vestlig monsun med regn i Indusregionen til i stedet en østlig med regn i Ganges området betød udtørring af flere floder i vest Indiens.

De 3 store kulturer

Sammen med Det gamle Egypten og Mesopotamien var Induskulturen en af de tre tidlige civilisationer og den af de tre, der havde den største udbredelse med et areal på omkring 1,25 millioner km².^[ Civilisationen voksede frem ved breden af Indusfloden, en af Asiens største floder, og den nu udtørrede Sarasvati flod, der dengang løb gennem det nordvestlige Indien og det østlige Pakistan sammen med dens bifloder.^[

På civilisationens højdepunkt omfattede den mere end fem millioner indbyggere. Indbyggerne omkring den gamle Indusflod udviklede nye teknikker inden for håndværk og metalarbejde, hvor der blev bearbejdet kobber, bronze, bly og tin.

 

Byplanlægning

I det østlige Pakistan og det vestlige Indien havde Harappan kulturen sin største udbredelse, og der er fundet mere end tusinde byer fra denne tid. Flere har haft en størrelse på 40-50.000 indbyggere. Udgravningerne viser, at disse byer havde en stor grad af byplanlægning, og var forsynet med vandsystemer og afløbssystemer for spildevand.

Kun ca. 60 af disse byer er nu udgravet, men disse udgravninger viser, at disse gamle Indus systemer for kloakering og dræning, der blev udviklet og anvendt i byer over hele Indusregion var langt mere avanceret end mange af de systemer, der i dag findes visse steder i Mellemøsten og i mange områder af Pakistan og Indien.

 

Brændte mursten

Brugen af brændte sten i husbyggeri har været meget udbredt og byerne var kendetegnet af avanceret arkitektur og imponerende skibsværfter, kornmagasiner, lagerbygninger, murstensplatforme og beskyttende mure. De massive mure omkring Indusbyerne beskyttede sandsynligvis Harappans fra oversvømmelser og kan have mindsket militære konflikter.

Fund fra udgravninger viser en højkultur med stentøj, bronze figurer, musikinstrumenter og en udbredt samhandel med Mesopotamien, Persien og endog Egypten.

Kulturkollaps

I dag mener de fleste forskere, at Induskulturen kollapsede på grund af tørke og en nedgang i handlen med Egypten og Mesopotamien. Det er også blevet antaget, at indvandring af nye folk, afskovning, oversvømmelser, eller ændringer i løbet af floder kan have bidraget til sammenbruddet i kulturen.

Som vi har skrevet om tidligere artikler og blog opslag, er der netop i denne periode et kollaps af en række kulturer. I Grækenland taler forskerne om den mørke periode, der strækker sig fra 1000-tallet før Kristus og frem til opblomstringen af de græske bystater og nedgangen i Egypten og kollapset af Hittitter riget falder ligeledes tidsmæssigt i denne periode.

 

 

 

 

 

Read More...

Offerfesten Pongala i Indien

24. februar 2016 | Posted in Ude | By Palle Møldrup

Kommentarer lukket til Offerfesten Pongala i Indien

Pongala

Pongala, der foregår i delstaten Kerala, er en offerfest for ”The Supreme Mother”, gudinden der tilskrives rollen, som skaberen af alt levende, men også ødelæggeren af samme.

Pongala festen stækker sig over 9 dage op til fuldmåne oftest i februar og afsluttes på den niende dag, hvor månen har nået sin fulde størrelse, med en helt næsten ubeskrivelig offerfest.

Ubeskrivelig, fordi denne offerfest i omfang er meget stor og omfatter hindu kvinder, der kommer strømmende til fra det meste af Kerala delstaten i tog, busser, private biler og taxaer. Tidligt om morgenen tager 2-3 millioner kvinder plads ved vejsiden i hovedstaden Trivandrums mange gader og stræder. Her sætter de sig med et kogegrej og de madvarer, de vil tilberede, som et offer til The Supreme Mother, Attukalamma.

 

Byen søger for 3 brændte mursten til hver, der danner grundlag for kvindernes kogegrej. Selv sørger kvinderne for brænde nok til at koge de 2-3 retter de forbereder.

Vi tog bussen fra uddannelsesstedet Mitraniketan kl. 3 om morgenen. Bussen var bestilt kun med det formål at transportere kvinder fra landsbyen ind til Trivandrum med al deres pik-pak til offerfesten.

I bussen var kun to mænd, jeg og en ung fyr fra Danmark, der var nysgerrig som jeg, i at opleve denne offerfest.

Kl. 04.20 nåede vi frem til Mitraniketans City Center i Trivandrum og ud sprang vi alle og kvinderne begyndte deres forberedelser med kogegrej og mad.

Rikke og jeg tog fotografiapparatet over skulderen og begav os ud i byen for at opleve den usigeligt fredfyldte stemning af tusindvis af kvinder og en del børn, der punktligt sad ved vejsiden og arrangerede sig med kogegrej m.v.

Ild under gryderne kl. 10

Retterne de forberedte var til gudinden. Og først kl. 10, blev der, som med et slag sat ild under kogegrejet med en løbeild, der startede ved Attukalamma’s tempel og herfra fordelte sig til alle inden for få minutter.

Denne fuldstændige ro og afklarethed, som kvinderne viste overalt, hvor vi kom frem på vores vandretur i byen understregede, at kvinderne var meget forberedte og havde fuldstændig styr på, hvad de skulle gøre.

Alt imens rigtig mange mænd udgjorde de service hold, der sørgede for transport, drikkevarer og frokost.

Kort efter kl. 10 begyndte vandet at koge i de små gryder og med en koks overlegenhed tilberedte kvinderne hver især deres små retter af udsøgte råvarer, en ret som var tilberedt for at glæde gudinden, og som på et trylleslag kl. 13.30 blev helliget /viet af en af de mange præster, der bevægede sig rundt i byen med offervand, der blev stænket på hver ret.

Og så var det hele slut og alle pakkede på 15 minutter deres grej og bevægede sig hjemad igen.

I løbet af hele dagen var det kun tilladt ganske få køretøjer i gaderne, så alle tilskuere, hjælpere og turister kunne trygt bevæge sig rundt i byen. Kl. 14:15 startede den store hjemtur. Og det er klart at med så mange mennesker, der igen skulle ud af byen tog det rigtig lang tid i sneglefart. Men det var en stor oplevelse at være med til en så fantastisk velordnet og rolig fest.

 

Read More...

Højtydende malkekvæg er i lav kurs

23. februar 2016 | Posted in Ude | By Rikke Schultz

Kommentarer lukket til Højtydende malkekvæg er i lav kurs

I stedet satser Kerala’s regering på bevaring af oprindelige kvægracer

Der er en lille kvægstation på Mitraniketan. Den er en del af deres landbrug ressource center (KVK). Landbrug ressource centeret er finansieret af regeringen i Kerala. Dets opgave er at være formidlingscenter mellem landbrugsforskning og bønderne. Ca. 10 % af den erhvervsaktive del af befolkningen i Kerala har landbrug som hovederhverv.

På kvægstationen er der i øjeblikket omkring 12 køer og kvier og flere er undervejs. Hvor det tidligere var hybride racer, dvs. krydsninger mellem jersey og lokale racer, så er man nu i gang med en omlægning, så man fremover fortrinsvis skal arbejde med bevaring af truede oprindelige racer.

Vi får forklaret, at der er betydelig forskel på mængden og kvaliteten af mælken, når man sammenligner de hybride racer med de oprindelige racer. De oprindelige racer yder 1-2 liter mælk om dagen, hvor de hybride racer yder 16-20 liter. Men mælken fra de oprindelige racer indeholder en lang række stoffer, der kan anvendes af medicinalindustrien, som ikke findes i de hybride racer.

Det er den sidende hindunationalistiske regeringen, der har igangsat programmet for bevaring af oprindelige racer, som Mitraniketan nu er en del af.

Forbud mod slagtning af kaniner

Regeringen har også forbudt slagtning af kaniner. Kaninavl har også været et forsøgsprogram på KVK, men fremover kan kaninerne kun sælges som kæledyr.

Centeret har også et større demonstrationsbrug for hønseavl og en anselig ægproduktion. Så Mitraniketan er selvforsynende, når det kommer til mælk og æg, og man har en mindre overskudsproduktion, der sælges lokalt i Vellanad.

 

Read More...

Skolebørn i Indien hylder hver morgen nationen

21. februar 2016 | Posted in Ude | By Rikke Schultz

Kommentarer lukket til Skolebørn i Indien hylder hver morgen nationen

Hyldest til nationen

Hver morgen løfter alle skolebørn i Indien højre hånd som hyldest til nationen. Det gør de, uanset hvor i landet de går i skole, og uanset om det er en offentlig eller en privat skole. Og det er tæt på 100% af alle børn i Indien, der går i skole. Det er det regerende Hindu nationalistiske parti BJP med Modi i spidsen, der i 2014 har gennemført reglen om, at alle børn skal starte dagen med at hylde nationen.

Offentligt og privat skolesystem

Der er et velfungerende offentlige skolesystem. Det er gratis for alle børn op til 10. Klasse. Derefter kan de dygtigste gratis fortsætte på en offentligt ejet high school. Kommer man ikke gennem nåleøjet, så har forældrene mulighed for at betale for en privat high school plads.

Undervisningen i det offentlige skolesystem er på det lokale sprog. I Kerala betyder det, at der undervises på Malayalam op til 10. Klasse. Derefter er al undervisning på engelsk.

Parallelt med det offentlige skolesystem er to typer af private skoler. Deres undervisningssprog er for begge typers vedkommende engelsk. Derfor hedder de English Medium Schools. Der ene type er et eliteskoler. Her følges et curriculum, som kun de mest velbegavede børn kan klare. Lærerne er højt kvalificerede og højt lønnede. De forældre, der har råd, sender helst deres børn i disse skoler.

Non-profit skoler

Det lidt mere usikkert, hvorfor forældre vælger at sende deres børn i den anden type af privatskoler, de såkaldte non-profit skole, der kan minde om vores private realskoler. Vi bliver mest hyppigt mødt med den forklaring, at det er fordi forældrene tror, at skolerne er bedre end de offentlige, fordi undervisningssproget er engelsk og disciplinen bedre.

Men der kan også være andre forklaringer: Skolerne er mindre, de er værdibaserede, klassekvotienten er lavere og ofte har mindst den ene af forældrene har selv gået på skolen som barn.

Disse skoler har det p.t. svært i Kerala. De er presset af, at lokalregeringen har investeret massivt i det offentlige skolesystem, de er presset af øgede krav til standarder og infrastruktur, for at de kan beholde deres akkreditering, de er pressede af et stigende lønniveau for lærere i de offentlige skoler og de er presset af et faldende børnetal.

Det faldende børnetal

Helt overordnet må man sige, at både højere løn og faldende børnetal er er positiv udvikling, set fra både vores og den indiske regerings perspektiv. Men det er jo aldrig sjovt at være på den tabende side i en udvikling. Som privat institution er det heller ikke så morsomt, at det offentlige er lønførende.

Men det siges jo at konkurrence er sundt. De små private skoler er nødt til at være både effektive og innovative for at overleve, og for at være et godt alternativ til det offentlige skolesystem. Dem vi taler med er overbevist om, at disse skoler fortsat vil spille en stor rolle som et alternativ til det offentlige skolesystem, fordi forældrene bakker så kraftigt om om dem.

Derfor har der også været stor interesse blandt lærere, lærerstuderende og forældre for at høre om Friskolen i Jordløse, om forældrenes engagement og om lokalsamfundets kamp for at bevare sin skole.

 

 

Read More...