Posted in: Ude

Pongala

Pongala, der foregår i delstaten Kerala, er en offerfest for ”The Supreme Mother”, gudinden der tilskrives rollen, som skaberen af alt levende, men også ødelæggeren af samme.

Pongala festen stækker sig over 9 dage op til fuldmåne oftest i februar og afsluttes på den niende dag, hvor månen har nået sin fulde størrelse, med en helt næsten ubeskrivelig offerfest.

Ubeskrivelig, fordi denne offerfest i omfang er meget stor og omfatter hindu kvinder, der kommer strømmende til fra det meste af Kerala delstaten i tog, busser, private biler og taxaer. Tidligt om morgenen tager 2-3 millioner kvinder plads ved vejsiden i hovedstaden Trivandrums mange gader og stræder. Her sætter de sig med et kogegrej og de madvarer, de vil tilberede, som et offer til The Supreme Mother, Attukalamma.

 

Byen søger for 3 brændte mursten til hver, der danner grundlag for kvindernes kogegrej. Selv sørger kvinderne for brænde nok til at koge de 2-3 retter de forbereder.

Vi tog bussen fra uddannelsesstedet Mitraniketan kl. 3 om morgenen. Bussen var bestilt kun med det formål at transportere kvinder fra landsbyen ind til Trivandrum med al deres pik-pak til offerfesten.

I bussen var kun to mænd, jeg og en ung fyr fra Danmark, der var nysgerrig som jeg, i at opleve denne offerfest.

Kl. 04.20 nåede vi frem til Mitraniketans City Center i Trivandrum og ud sprang vi alle og kvinderne begyndte deres forberedelser med kogegrej og mad.

Rikke og jeg tog fotografiapparatet over skulderen og begav os ud i byen for at opleve den usigeligt fredfyldte stemning af tusindvis af kvinder og en del børn, der punktligt sad ved vejsiden og arrangerede sig med kogegrej m.v.

Ild under gryderne kl. 10

Retterne de forberedte var til gudinden. Og først kl. 10, blev der, som med et slag sat ild under kogegrejet med en løbeild, der startede ved Attukalamma’s tempel og herfra fordelte sig til alle inden for få minutter.

Denne fuldstændige ro og afklarethed, som kvinderne viste overalt, hvor vi kom frem på vores vandretur i byen understregede, at kvinderne var meget forberedte og havde fuldstændig styr på, hvad de skulle gøre.

Alt imens rigtig mange mænd udgjorde de service hold, der sørgede for transport, drikkevarer og frokost.

Kort efter kl. 10 begyndte vandet at koge i de små gryder og med en koks overlegenhed tilberedte kvinderne hver især deres små retter af udsøgte råvarer, en ret som var tilberedt for at glæde gudinden, og som på et trylleslag kl. 13.30 blev helliget /viet af en af de mange præster, der bevægede sig rundt i byen med offervand, der blev stænket på hver ret.

Og så var det hele slut og alle pakkede på 15 minutter deres grej og bevægede sig hjemad igen.

I løbet af hele dagen var det kun tilladt ganske få køretøjer i gaderne, så alle tilskuere, hjælpere og turister kunne trygt bevæge sig rundt i byen. Kl. 14:15 startede den store hjemtur. Og det er klart at med så mange mennesker, der igen skulle ud af byen tog det rigtig lang tid i sneglefart. Men det var en stor oplevelse at være med til en så fantastisk velordnet og rolig fest.