Posted in: Ude

P1020280

Udsigt fra ruinbyen Gournia

Selv om det er 24 timer og to brusebad siden vi tog en dukkert i Ægæerhavet har jeg stadig smagen af salt i mundhulen. Huden er mærket af solen og øjnene løber i vand. Det sidste er eftervirkninger af den øjenbetændelse, vi tog med fra Danmark. Sådan skal det være. Man kan mærke kroppen, man kan mærke, man er på ferie.

Onsdag tog vi en slapper på hotellet om eftermiddagen, badede og gik en aftentur i byen inden vi landede på Tavernaen og nød et let aftensmåltid.

Vi står tidligt op og sætter kursen mod Sitia, en rolig by på den nordøstlige kyst. Sitia er valgt af to grunde: Der er et arkæologisk museum, hvor der er en samling af arkæologiske fund fra Paladset i Zakros, der er vores næste mål. Og Sitia giver os mulighed for at lave en afstikker til klosteret Toplou.

På vejen til Sitia gør vi holdt ved udgravningen i Gournia, der ligger i bunden af Mirambello-bugten. Gournia er en minorisk by. Byen har tre lag, men størstedelen af det udgravede område viser konturerne af en by, der er samtidig med Knossos, d.v.s. fra omkring 1900 f.v.t. Byen har fået sit navn efter alle de stenkar, der er fundet på stedet.

P1020293

Der har boet ca. 1000 indbyggere i byen, der i centrum har et mindre palads. På museet i Sitia lærer vi, at byerne fra minorisk tid er kendetegnet ved at paladset og byens torv ligger i centrum. Den vestligt del er helligdom, skatkammer, arkiv og forråd. Den østlige del er beboelse og socialt liv. Mod nord lå bygninger til forarbejdelse af fødevarer, madlavning og spisning. Og mod syd lå værksteder: vævestuer, pottemagerværkstæder, bronzestøberi, stenhugger- og stenskærer værksteder.

P1020302

Krukke med flintknive til flintskærerarbejde på museet i Sitia

Omkring kl. 13 tjekker vi ind på Hotel Archontikó i Sitia. Hotellet er simple living og afkoblet fra al nymodens teknologi som e-mail, wi-fi og hjemmeside. Aleksandra, der driver hotellet, er tysk og vil man booke et værelse på forhånd, så er det via et opkald til den stationære telefon, der står i det lille kontor under trappen.

IMG_8572

Aleksandras kontor

Senere på dagen kører vi op til klosteret Toplou. Toplou er det tyrkiske ord for kanonkugle., og klosteret tog sit navn efter Osmannerne indtog Kreta i år 1660, som et varsel om, at klosteret var i besiddelse af en kanon. Kanonen var oprindeligt anskaffet som værn mod sørøvere, men mon ikke, det var ment som et varsel til tyrkerne. Nok havde de indtaget Kreta, men klosteret i det nordøstlige hjørne var stadig græskkatolsk. Under alle omstændigheder har det stærkt fortificerede kloster spillet en hovedrolle i kretensernes frihedskampe, både i befrielseskampen mod Osmannerne i slutningen af 18’tallet og i befrielseskampen mod tyskerne under 2. Verdenskrig.

P1020347

Klosteret Toplou i baggrunden. I forgrunden likke kapel.

 

Men ud over sin rolle som frihedssymbol, er Toplou klosteret bedst kendt for sine meget smukke ikoner af maleren Ioannig Kornaroc. Mest berømt er et 133 * 85 cm plakette, der i ud over hovedmotiverne den hellige treenighed, Jesus dåb, Marias kroning of Adam og Evas udfrielse fra helvede består af 57 scener, med kunstnerens egen fortolkning af den græskkatolske kirkes trosbekendelse.