Trier – Tysklands (nok) ældste by

11. maj 2026 | Posted in Ude | By Rikke Schultz

Kommentarer lukket til Trier – Tysklands (nok) ældste by

Trier har det hele: En byport og en 1800 år gammel bro over Mosel, velbevarede kirker fra 300’tallet, Jesus ligklæde, et bispesæde, Karl Marx fødehjem og traditionel postombæring.

Romertiden

Trier regnes for Tysklands ældste by. Den blev hovedbyen i den provins romerne kaldte for Gallia Belgica, den provins, hvor Cæsar besejrede gallerne, der var en del af den keltiske kulturkreds. Man regner byens grundlæggelse til omkring år 0. Omkring år 200 evt. er byen etableret med bymur, 4 byporte, forum og et romersk teater.

Under Kejser Konstantin den store (Romerrigets kejser fra 306-337 evt) får byen en opblomstring. her grundlægges den nuværende domkirke (i dag katolsk). Samtidig bygges kejser Konstantins tronsal som en Basilika, der står den dag i dag som den blev bygget – nu som protestantisk kirke. Kejser Konstantin er kendt som den kejser, der lovliggjorde kristendommen i romerriget. Kejserens mor Helena har en særlig status i byen, hvortil hun fra Jerusalem bringer Jesus ligklæde og to nagler fra korset. To uvurderlige relikvier i den katolske kirke.

Denne kjortel ligger opbevaret i domkirken i et særligt skrin og vises kun frem i forbindelse med særlige pilgrims marcher til Trier. Sidste gang i 2012, hvor marchen samlede omkring 500.000 troende.

Byporten – Porta Nigra

Den tilbageværende byport i Trier har en særlig historie. Oprindeligt havde byen 4 byporte, de tre af dem er taget af tidens tand, og de kolossale granitsten er for længst blevet genanvendt til andre formål efterhånden som byen har udviklet sig. Men nordporten fik lov at stå.

Det skyldes – lyder fortællingen – at en græsk munk fra Syrakus omkring år 1000 slog sig ned som eneboer i et tårnværelse i bygningen. I mange år levede han som hellig mand i denne celle. Efter sin død i 1035 blev han helgenkåret af paven, og ærkebiskoppen besluttede at ombygge byporten til en kirke. Således blev den ombygget og udbygget og fungerede som kirke indtil år 1804, hvor Kejser Napoleon kom forbi med sin hær for at udbrede den franske revolution til resten af Europa.

Men kejserens sans for det historiske vingesus beordrede han kirken nedrevet og bygningen ført tilbage tll sin oprindelige form. Det skete med enkelte undtagelser, og Porta Nigra er i dag den bedst bevarede byport fra romertiden i Europa.

Karl Marx

Karl Marx (1818-1883) er født i Trier og byens mest hædrede bysbarn. Ved Porta Nigra står en statue af Karl Marx i overstørrelse, i lyskurver lyser hans kontrafej rødt og grønt for gående og hans fødehus er omdannet til museum.
Karl Marx var født ind i den højere middelklasse, fik en god uddannelse og læste jura på universiteterne i Bonn og Berlin. Han blev dog hurtigt mere optaget af sociologi og økonomi og deltog engageret i studiemiljøet omkring Hegel og hans idealistiske tanker.
Karl Marx og de unge hegelister udviklede undervejs et mere kritisk syn på verden og den voksende ulighed i de europæiske samfund under kejsertiden, og Karl Marx tog arbejde som journalist på en række systemkritiske blade, bl.a. Rheinische Zeitung i Køln.
Denne kritiske tilgang betød at han gang på gang måtte leve i eksil, først i Paris, siden i Bruxelles og endelig i London, hvor han døde i 1883.

Karl Marx blev gift med sin ungdomskæreste Jenny, som han kendte fra forældrenes vennekreds. Sammen fik de 7 børn, hvoraf kun tre piger nåede voksenalderen. Arbejdet som revolutionær journalist kastede ikke mange penge af sig, så de levede og overlevede af hjælp fra først familien og siden rigere venner, der delte deres politiske synspunkter. En særlig rolle i den forbindelse spillede livsvennen Friedrich Engels. Det var også Engels der færdiggjorde hovedværket “Das Kapital” efter Marx død.

Trier i dag

Som så mange andre spændende gamle byer er Trier i dag en turistmagnet, der kan give mindelser om fx. en by som Prag. De fleste seværdigheder ligger inden for den gamle bymur og nås bedst til fods. Mange besøgende er pensionister, der fylder godt op på fortovscaféerne i byens mange gågader. Karl Marx’s hus er dog en glædelig undtagelse. Det var gæsterne helt overvejende unge studerende, der gav sig tid til fordybe sig i historien om det 20ende århundredes måske mest indflydelsesrige filosof.

Read More...

Amatørarkæolog gravede tværs gennem Homers Troja

15. januar 2015 | Posted in Ude | By Rikke Schultz

Kommentarer lukket til Amatørarkæolog gravede tværs gennem Homers Troja

Troja

Så nåede vi Troja og besøgte den sagnomspundne arkæologiske udgravning af det, man formoder var Homers Troja. Vejret var høj, flot solskin, temperaturen tæt på 10 grader og antallet af andre turister minimalt. Vi kunne ikke ønske os det bedre. Og der er masser at gå på opdagelse i. Med sine ni lag er det den mest kompliserede udgravning, vi hidtil har besøgt, så vi havde stor glæde af det ret grundige forarbejde, vi havde gjort.

Heinrich Schleimann

Historien om ruinbyen Troja begynder med den tyske amatørarkæolog Heinrich Schleimann, der med Homers Illiaden i hånden af Osmannerne havde fået tilladelse til at grave i en høj. Han var overbevist om, det måtte være det sted, Grækerne, med Agamemnon i spidsen, var gået i land for at tilbageerobre den smukke Helena. Helena var Menelaos kone , som Afrodite havde givet til prins Paris som belønning for, at han lod guldæblet falde i hendes vægtskål, da han skulle vælge, hvem af de tre gudinder – Hera, Athene og Afrodite – der var den skønneste.

Priams guldskat

Schleimann og hans hjælpere gik gang med gravearbejdet. De gravede en 40 meter bred og nogle steder 17 m dyb grøft, helt med til grundfjeldet, før de nåede ned til det lag, Schleimann kaldte city of Priam. Priam var Trojas konge og far til den sagnomspundne Hector og ulykkesfuglen Paris og 48 andre sønner og et ukendt antal døtre, der alle kæmpede i den Trojanske krig. Priam var nemlig af orientalsk afstamning, derfor kunne han holde harem. Det var her, Schleiman fandt den guldskat, som han kaldte Priams guldskat, hvoraf en stor del i dag befinder sig på Puskinmuseet i Moskva.

Thrakiske eller frygiske forfædre

Problemet var bare, at Schleimann i sin iver og ukyndighed gravede de lag væk, der vedrører den periode, som Homers kvad om Illiaden besynger. Den såkaldte ”Priams guldskat” Heinrich Schleimann fandt, stammer fra et arkæologisk lag fra ca. 2500 f.v.t. Det er der enighed om blandt de lærte, og selv Schleimann erkendte det inden sin død. De fantastiske guldsmykker er produceret af thragiske eller Frygiske guldsmede 1250 år før Priam blev født, og de har ligget dybt begravet under Trojas muld, da Agamemnon og hans kumpaner lagde til ved Lilleasiens kyst.

På tegningen ses de ni lag, og hvordan Schleiman har fjernet toppen,

hvor Troja VII har ligget. På fotoet kan man se hans grøft og hvor de

forskellige lag i udgravningen ligger.

Den trojanske krig

Om det så var her, den trojanske krig rent faktisk udspillede sig, det er stadig et uløst arkæologisk spørgsmål. Mange spor peger i den retning, men der er også mange ting, der forstyrrer billedet. En af de store arkæologiske udfordringer er, at man endnu ikke har fundet begravelsespladser i tilknytning til Troja og at man ikke har fundet lig i udgravningerne – altså der mangler spor af krig.

Hittitternes by

Det man ved med sikkerhed er[1]:

At Troja har været beboet i alt fald siden 3000 f.v.t – det dokumenterer de arkæologiske lag, der arkæologerne kalder Troja I –V.

At Troja II , der var en relativ stor befæstet bebyggelse omkring år 2500 f.v.t. (derfra hvor guldskatten stammer) er blevet destrueret af en brand.

Første billede viser indgangen til Troja II og det andet billede viser

resterne af det brændte citadel.

At byen blev genopbygget – Troja III – V (2500 – 1700), og at befolkningen har dyrket landet, holdt får og at der har været en stor produktion af uld, klæde og lerpotter og en aktiv samhandel med de andre folkeslag i regionen.

At der har været en indvandring omkring år 1700 af Hittitter (Luwian), der bragte mange heste til byen.

At byen Troja VI under det hittittiske navn Wilusa oplevede en ny guldalder, der sluttet bradt ved at et jordskælv lagde byen i ruiner omkring 1250. At beboerne må have nået at flygte, da jordskælvet ramte byen – igen mangler man de lig, man ville forvente at finde i ruinerne af en by efter et jordskælv.

At byen blev noget spartansk genopbygget i årene efter det store Jordskælv -Troja VII.

At Troja VII er blevet ødelagt af en brand omkring det tidspunkt, som beretningen om Trojas belejring er dateret til.

Illios

At Homer og de doriske grækere, der indvandrede til Lilleasien og Grækenland i 800’tallet f.v.t. , troede at Wilusa var den by, hvor Achilleus dræbte Hector og hvor Paris efterfølgende, med hjælp fra Afrodite, sendte en dødbringende et pil i Achilleus’ hæl, og at de derfor grundlagde en ny by Illion på stedet.

At kong Xerxes på vej til Hellespoint (Gallipoli) med sin hær i 480 f.v.t. ofrede 1000 stykker kvæg til guderne i Priams by, for at få krigslykken med sig.

At Alexander den 3. den Store gjorde noget tilsvarende, da han tog den modsatte vej i 334, og at hans efterfølger, Lucimarchos, byggede et Athene tempel til ære for Alexander den 3. den Store i Troja. At Antiochus den 1. (281-261) ryddede byen for Keltere og Galatier, der var trængt ind fra Europa, og at Romerne gav både Gallipoli og Troja i Pergamons varetægt, indtil Pergamon blev lagt ind under Rom i 133 f.v.t.

Rester af bad og brønd fra Lucemarchos tid

Romerne havde en særlig forkærlighed for Troja. Cæsar og Augustus mente, at de nedstammede i lige linje fra Aeneas, der var trojaner. Ifølge legenden flygtede han fra den brændende by med sin far på ryggen, byggede en flåde, og sejlede med sit følge rundt i Ægæerhavet, indtil han gik i land ved Rom og blev gift med kongen af Roms datter. Også Konstantin den Store udbyggede Troja, inden han besluttede at lægge sin nye hovedstad ved Bosporusstrædet i stedet for ved Hellespoint. Troja har, ud over at være en legende, haft strategisk betydning i forhold til at kontrollere indsejlingen til Marmarerhavet og dermed Sortehavet.

I dag graver man stadig ved Troja, og man er i gang med at kortlægge den romerske bebyggelse, der viser sig at være meget større end først antaget.

[1] Troia/ Wilusa Guidebook, sidst revideret i 2013

Read More...