Posted in: Ude
Bursa
Bursa hedder byen vi nåede i går. Planen var, at vi ville kører over Iznik. Iznik hed tidligere Nikea, og det er den by, hvor Biblens indhold engang i tidernes morgen (325 e.v.t) blev forhandlet mellem kirkens fædre. Det var dengang øst og vest endnu var en kirke, og hvor man blev enige om, hvilke profeter og evangelister der var ægte og hvilke, der var falske og hvad der er Gud og Jesus’ sande natur. Men på grund af snevejr, blæst og glatte veje kørte vi den direkte vej fra Istanbul til Bursa. Byen ligger smukt, som i et smørhul, og på denne årstid er den omgivet af sneklædte bjerge.
Kong Hannibal efter De puniske Krige
Bursa var Osmannerrigets første hovedstad, det viste vi godt, og det var grund nok for os, til at lægge vejen forbi, selv om den er stedmoderligt behandlet i vores rejselitteratur. Men den viste sig at have meget mere at byde på, end vi havde forestillet os. Grundlæggelsen af byen tilskrives Kong Hannibal, den Hannibal der gik over Alperne med sine krigselefanter, og som romerne endte med at banke i Middelhavet under De puniske Krige, hvorefter de nedbrændte Kartago.
Hannibal søgte med resterne af sin hær eksil hos den bethynske (thrakiske) kong Prusias (232-192 f.v.t.). Her blev han modtaget som en krigshelt, og i taknemmelighed byggede han sammen med sine soldater en ny by i Bethynien, som de kaldte Prusias. Den bydel ligger nu som et distrikt i Bursa, der både under Romerne, Østromerne og Osmannerne er blevet kraftigt udbygget. I dag er der godt 2.000.000 indbyggere. Blandt andet gjorde Kejser Justinian byen til center for silkeproduktion i det Osmanniske rige.
Silkevejen ender i Bursa
Silke produceres her stadigvæk, og når man siger at Silkevejen ender i Bursa, så får fænomenet Silkevejen pludselig en hel ny betydning for os. Vi har naivt troet, at silkevejene er handelsveje, silke bliver transporteret af fra Kina til Europa. Men langsomt er det ved at gå op for os, at silkevejene må være veje, langs hvilke man både producerer og handler silke.
Sultan Osmans mausoleum
Bursa gemmer på endnu en overraskelse. Ingen mindre end grundlæggeren af Osmannerriget, Sultan Osman (1288-1326) og hans søn Orchan (1326-1359) sammen med deres familier ligger begravet her. Oprindeligt havde de et stort fælles mausoleum, der er bygget af sten og marmor fra et tidligere byzantinsk kloster. Men det blev ødelagt af jordskælv. Så i dag ligger de i hver sin bygning tæt ved byens klokketårn.