Posted in: Ude

Makedonerne på Aleksander den Stores tid

Elegance, superb kunstnerisk færdighed og et minimum af snerpethed.

Det er indtryk, der står klart efter et besøg i udgravningerne af Pella i Nordgrækenland. Pella var de makedonske kongers hovedstad og byen, hvor Alexander den Store voksede op.

Det storartede museum i Pella viser mange levn efter en af historiens meget bemærkelsesværdige epoker. Det Makedonske kongerige udviklede sig i generationerne op til Aleksander den Store, og det kulminerede med Makedonsk ledelse af de græske bystater i opgøret med perserne.

Elegancen lyser ud af de mange fund, der er gjort i Pella i form af terrakotta figurer, smykker, diademer, lertøj og bronzearbejder, i arkitektur, i bygningernes udsmykning, interiør, mosaikgulve og meget mere.

Det høje kunstneriske og håndværksmæssige niveau er blandet med en frigjorthed, der viser sider af den hellenistiske kultur, der var banebrydende for samlingen af de græske bystater mod den store persiske overmagt.

På muset i Pella fortælles at Makedonerne er et folk, der boede i bjergområdet i det vestlige Grækenland kaldet Pindus bjergene. Herfra vandrede de til området ved Olympen og slog sig ned her. De gjorde Dion ved Olympen til deres hellige sted. Herfra spredte de sig under ledelse af deres konge Amyntas I (530-496 f.v.t) til Bottiaea, og gjorde Aigai (Vergina) til deres hovedstad. Her er kong Philip II blandt andre begravet. Efterfølgende blev Pella Makedonernes hovedstad.

Også den tidlige forfatter Herodot har beskæftiget sig med Makedonerne.

Han beskriver dem som efterkommere efter Herakles og hans søn Themenos, der var blevet udvist fra Argos på Peloponnes. De fulgte Delfi oraklets råd og grundlagde en by, Aigai (Vergina) på den nordlige side af bjerget Bieria, og gjorde det for sæde af et kongerige, Ageads. Dette tidsfæstes til ca. 700 tallet f.v.t.

Sprogforskere sidestiller deres sprog med et dialekt af græsk, skønt de græske bystater på den tid ikke opfattede makedonerne som grækere. De var naturligvis også prægede af de nordligere og østligere folk som illyrier og thrakiere. I løbet af 400’tallet f.v.t indtager græsk kultur og sprog i større grad Makedonien. Dette tager til i 300’tallet f.v.t., hvor græske filosoffer og kulturpersonligheder bliver en del af det makedonske hof.

Men det er tydeligt, at de mere demokratisk orienterede græske bystater som Korinth og Athen i høj grad politisk og i styreform adskilte sig fra det makedonske kongerige, der byggede på en stærk konge, der både var landet leder og anfører i krig, dog omgivet af kongefamilien og adelen, der tilsammen blev kaldt kongens fæller. Repræsentanter herfra kunne i særlige tilfælde optræde på vegne af kongen.

Hertil kom folkeforsamlingen, som nok mest kan betegnes som en hærforsamling, der havde beføjelsen at godkende arvingen, hvis denne var mindreårig, når kongen døde.

Makedonske konger

Fra tilgængelige kilder har vi stykket denne lidt mangelfulde kongerække sammen (alle tal er f.v.t.):

Perdiccas I Første halvdel af 7 årh – (ca. 670)

1. Amyntas I (ca. 530-496). I følge museet i Pella, bevæger Makedonierne (de høje) sig under hans ledelse sig til Bottiaea og fortrænger en del af befolkningen her.
2. Alexander I (ca. 495- 452). Er konge under perserkrigene, øger guldproduktionen og indfører makedonske mønter (pengeøkonomi) efter lydisk forbillede
3. Perdiccas II (454 – 413)
4. Archelaus (413 – 399)
5. Amyntas, den ? (393 – 379), indfører ny diplomatisk praksis
6. Alexander II (370 – 368), får kontrol over Illyria, kommer i konflikt med Thessalien
7. Perdiccas III (365 – 359), kommer i konflikt med Molossia og Illyria og hans bror Philip II overtager
8. Philip II (359 – 336), udvider grænserne til Illyrierne, Paionians, Thrakierne. Får vendt magtforholdet til Athen. Udsletter byen Olynthos i 348. Vinder slaget ved Chaironeia i 338 og stadfæster sin magt i Grækenland
9. Alexander III, den Store, 336- 323.
10. Philip III, 323-319, halvbroder til Alexander den Store
11. Alexanden den IV, 319-316, søn af Alexander III født efter hans død. Alexander den Stores moder Olympia tager magten ved et kup og regerer for sit barnebarn Alexander den IV.
12. Cassander 317- 297, søn af Antipater, afsætter Olympia ved et kup. I 310 lader han Alexander den IV henrette.
13. Demetrius 294-288
14. Ptolemy ? søn af Ptolemy Soter
15. Antiochius 281-279 søn af Ptolemy
16. Antigonos Gonatas, 276 – 239 i Pella,
17. Demetrios II, 239 – 229
18. Antigonos Doson III, 229 – 222
19. Philip IV, 222 – 179 sidste der holdt riget
20. Perseus, 179 – 168, romerne mister tilliden, den tredje makedonske krig romerne vinder, Pella brændes af og den Makedonske stat bliver til 4 romerske administrative enheder med hovedsæde i Amphipolis, Pella, Thessaloniki og Pelagonia
21. Oprør Andriscus hævder at være iligitim søn af Philip V, ca 148. Oprøret slås ned.

Byen Pella

Byen blev grundlagt af Alexander I (495-454 f.v.t) men det var Amyntas III (393-370 f.v.t.) der hovedsagelig residerede fra Pella og som byggede det store palads.

Byen var en moderne by anlagt efter et grid med lige veje øst-vest og nord-syd dækkende et areal på 400 ha.

Paladset dækkede et område på 6 ha (60.000 kvadratmeter). Byen blev anlagt med vandkanaler til friskt vand og afløbskanaler til spildevand.

Udgravninger fra kongeriget

Ud over fund fra udgravningen af Pella er man i fuld gang med udgravning af det gamle Aigai. Hertil kommer at der udgravet ca. 3.500 grave, men der er stadig 540 gravhøje (ofte med adskillige grave i hver) tilbage i landskabet. De rige fund kan ses på museerne i Athen, Tessaloniki, Pela og i gravhøjen for Philip den II og Alexander den IV i Aigai.

Egeløv i guld

Traditionelt er egetræet udbredt i det gamle Makedonien og løvet fra dette træ har også lagt model til de underskønne kroner og diademer i guld, der er en del af de rige gaver en række konge og dronninger har fået med i graven i perioden fra ca. 700 til 300 f.v.t.. Egeløv med agern lavet i guld bundet med tynde guldtråde er pragtværker sammen med ringe, kobberkar, kopper og kander, våben, lertøj med motiver fra gudeverdenen, parfumer, og statuer af guder, miniaturer af møbler, vogne, heste m.v. Gravindholdet har afspejlet de ting, som den døde havde behov for til sin vej til dødsriget hos Hades. Selv guldmønter til betaling for rejsen.

Guld, sølv, kobber, elfenben, glas og fajance ja selv rav fra Østersøregionen er med i gravene.

Alexander den Store

I modsætning til mange af sine forfædre, der er gravsat i det Makedonske kongerige, er Alexsanders grav eller rester heraf en vanskelig identificerbar historie. Godt nok menes hans sarkofag at være den umådeligt smukt gjort sarkofag, der findes på det arkæologiske museum i Istanbul. Men der er forskere, der hævder, at det vist er en af hans nære efterfølgere, der er blevet begravet i sarkofagen. Problemet er, at der er så mange, der vil overtage arven fra Alexander den Store, da han dør. Og der er sådan set kun nogle få muligheder, enten at være en direkte efterkommer eller gift med en fra kongefamilien, eller at være i besiddelse af hans jordiske rester.

Dette spiller ind i intrigerne og følgerne af disse, der bl.a. betyder at han kone Roxane og søn Aleksander den IV, bosat i Pella bliver ryddet af vejen. Omkring 8 personer indtager betydende roller, som arvtagere af dele af det kæmpe rige efter Alexander den Store, og som bekæmper hinanden med det resultat at riget bliver opsplittet i flere riger. (se vor artikel Alexander den Store på denne hjemmeside).