Blog: Zakros
18. oktober 2014 | Posted in Ude | By Rikke Schultz
Kommentarer lukket til Blog: Zakros
Nedkørsel til Kato Zakros. Den arkæologiske udgravning ligger midt i billedet omgrænset af grønne oliventræer
Fra Sitia kører vi syd på til Kato Zakros (nedre Zakros). Vejen fra Sitia til Zakros er smal og snoet og der er ikke gjort meget ud af autoværn på strækningen. Men landskabet er trods bjergene blødt og imødekommende som mange steder på det græske fastland. Der er ganske frodigt og overalt ser man støvetgrønne olivenplantager. Da vi ved middagstid triller ind på stranden finder vi hurtigt en taverna i vandkanten, der også udlejer værelser. Således installeret og efter en øl på terrassen går vi i 33 graders varme i krig med at udforske ruinbyen.
Zakros er et af de fire paladser fra Minorisk tid, der er udgravet på Kreta. Minorerne er ifølge traditionen efterkommere af Kong Minos, der selv var halv gud og halvt menneske og som residerede på Knossos, det største og bedst kendte palads på Kreta. Historikerne inddeler minorisk tid i fire perioder: Før paladstid (2600-2000 f.v.t), ældre paladstid (2000 – 1700 f.v.t.), nyere paladstid (1700-1400 f.v.t) og perionen ”efter paladstid” (1400 – 1100 f.v.t.).
Baggrunden for inddelingen er to undergangsperioder, en i 16’tallet f.v.t og en i 14’tallet f.v.t. Begge undergangsperioden er antageligt udløst af naturkatastrofer. Den første undergang tilskrives et vulkanudbrud på øen Santorini, der også ofte sættet i forbindelse med de mellemøstlige kultures syndflodsmyter (ex. fortællingen om Noahs ark)og Atlantis-myten. Den anden naturkatastrofe er ikke dokumenteret, men antages at være udløst af store jordskælv. Når man overvejende hælder til naturkatastrofeteorien skyldes det, at der ikke er synlige tegn på at krig skulle være årsag til paladsernes pludselige kollaps i 1400’tallet.
Hvor om alting er, så er paladsområdet i Zakros øjensynligt bygget af to omgange, den ældste del er bygget mellem 1900 og 1700 f.v.t. og derefter er den sket en genopbygning i 1600’tallet.
Efter kollapset i 1400’tallet er paladsbyen blevet flyttet, hvilket betyder det særlige for dette sted, at der ikke efterfølgende er bygget oven på ruinerne. Zakros giver derfor særlige muligheder for at få et billede af livet på Kreta i det andet årtusinde f.v.t..
Palle på den brolagte vej, der har forbundet paladset med havnen
Ved paladset har været en naturlig havn, der har været centrum for handel med Egypterne og Nærøsten. I byens skatkamre er bl.a. fundet 6 bronzebarer og 4 elefantstødtænder som dokumentation for denne handel. I arkivet er fundet lertavler i linear A skrift. Der er også tydelige tegn på at tyren har spillet en central rolle i de religiøse ritualer i Zakros. Som noget helt særligt er der i mudderet i bunden af en offerbrønd i Zakros fundet en kop med oliven, der var så velbevarede, at man i dag har sikker viden om karakteren af datidens oliven.
En af de tidligere underjordiske kilder, der har forsynet paladset med drikkevand
Mens spændende synes jeg det var, at udgravningen afspejlede dronningens centrale placering i datidens religiøse liv. Fra dronningens gemakker var nedgang til særlige kultiske rum, hvor fresker på væggene afslører, at her er foregået hemmelige religiøse ceremonier. Ligeledes var der en underjordisk gang til den føromtalte underjordiske offerbrønd, hvor koppen med oliven er fundet.
Dronningens sminkebord i værelset med nedgang til de underjordiske rituelle rum
Blog: Det nordøstlige hjørne af Kreta
17. oktober 2014 | Posted in Ude | By Rikke Schultz
Kommentarer lukket til Blog: Det nordøstlige hjørne af Kreta
Udsigt fra ruinbyen Gournia
Selv om det er 24 timer og to brusebad siden vi tog en dukkert i Ægæerhavet har jeg stadig smagen af salt i mundhulen. Huden er mærket af solen og øjnene løber i vand. Det sidste er eftervirkninger af den øjenbetændelse, vi tog med fra Danmark. Sådan skal det være. Man kan mærke kroppen, man kan mærke, man er på ferie.
Onsdag tog vi en slapper på hotellet om eftermiddagen, badede og gik en aftentur i byen inden vi landede på Tavernaen og nød et let aftensmåltid.
Vi står tidligt op og sætter kursen mod Sitia, en rolig by på den nordøstlige kyst. Sitia er valgt af to grunde: Der er et arkæologisk museum, hvor der er en samling af arkæologiske fund fra Paladset i Zakros, der er vores næste mål. Og Sitia giver os mulighed for at lave en afstikker til klosteret Toplou.
På vejen til Sitia gør vi holdt ved udgravningen i Gournia, der ligger i bunden af Mirambello-bugten. Gournia er en minorisk by. Byen har tre lag, men størstedelen af det udgravede område viser konturerne af en by, der er samtidig med Knossos, d.v.s. fra omkring 1900 f.v.t. Byen har fået sit navn efter alle de stenkar, der er fundet på stedet.
Der har boet ca. 1000 indbyggere i byen, der i centrum har et mindre palads. På museet i Sitia lærer vi, at byerne fra minorisk tid er kendetegnet ved at paladset og byens torv ligger i centrum. Den vestligt del er helligdom, skatkammer, arkiv og forråd. Den østlige del er beboelse og socialt liv. Mod nord lå bygninger til forarbejdelse af fødevarer, madlavning og spisning. Og mod syd lå værksteder: vævestuer, pottemagerværkstæder, bronzestøberi, stenhugger- og stenskærer værksteder.
Krukke med flintknive til flintskærerarbejde på museet i Sitia
Omkring kl. 13 tjekker vi ind på Hotel Archontikó i Sitia. Hotellet er simple living og afkoblet fra al nymodens teknologi som e-mail, wi-fi og hjemmeside. Aleksandra, der driver hotellet, er tysk og vil man booke et værelse på forhånd, så er det via et opkald til den stationære telefon, der står i det lille kontor under trappen.
Aleksandras kontor
Senere på dagen kører vi op til klosteret Toplou. Toplou er det tyrkiske ord for kanonkugle., og klosteret tog sit navn efter Osmannerne indtog Kreta i år 1660, som et varsel om, at klosteret var i besiddelse af en kanon. Kanonen var oprindeligt anskaffet som værn mod sørøvere, men mon ikke, det var ment som et varsel til tyrkerne. Nok havde de indtaget Kreta, men klosteret i det nordøstlige hjørne var stadig græskkatolsk. Under alle omstændigheder har det stærkt fortificerede kloster spillet en hovedrolle i kretensernes frihedskampe, både i befrielseskampen mod Osmannerne i slutningen af 18’tallet og i befrielseskampen mod tyskerne under 2. Verdenskrig.
Klosteret Toplou i baggrunden. I forgrunden likke kapel.
Men ud over sin rolle som frihedssymbol, er Toplou klosteret bedst kendt for sine meget smukke ikoner af maleren Ioannig Kornaroc. Mest berømt er et 133 * 85 cm plakette, der i ud over hovedmotiverne den hellige treenighed, Jesus dåb, Marias kroning of Adam og Evas udfrielse fra helvede består af 57 scener, med kunstnerens egen fortolkning af den græskkatolske kirkes trosbekendelse.
Blog: Første døgn på Kreta
15. oktober 2014 | Posted in Ude | By Rikke Schultz
Kommentarer lukket til Blog: Første døgn på Kreta
Vi ankom nogenlunde planmæssigt til Heraklion lufthavn og efter at have samlet bagagen og fået nøglen til den bestilte udlejningsbil, kørte vi ad motorvej direkte til Ageos Nicolaos, hvor vi havde booket de to overnatninger. Vi nåede frem som mørket begyndte at sænke sig over øen.
Hotellet ligger ved havnen i Ageoas Nicolaros med udsigt over Mirabello-bugten og til strandpromonaden og badende turister. Nabo til hotellet er en dejlig Taverna, hvor vi hurtigt slog os ned – og således indledte vi 12 dages ophold på Kreta med at indtage det græske køkken og nyde græsk gæstfrihed. Så aftenen gik med at smage på græske specialiteter, nogle valgt af os, andre på husets regning. Og netop som vi tænkte at måltidet var slut, så dukkede der fade op med frugt og kager og en hel kande Raki. Det var jo ikke til at stå for.
Lettere kvæstede men fuld af videbegær stod vi tidlig op og spiste morgenmad på hotellet. Så vandrede vi gennem byen på jagt efter Ageos Nicolaos arkæologiske museum. Her skulle vores øjne åbnes for Kretas frodige historie. Men nej, sådan skulle det ikke være. Da vi nåede frem, var museet lukket p.g.a. ombygning. På skilte kunne vi læse, at ombygningen var planlagt at vare fra 2009 – 2013.
Således oplyste vendt vi tilbage til hotellet og gjorde klar til turens første udflugt.
Den var planlagt til Panagia Kera. Når man rejser er det godt at have en rejsefører, og her på Kreta er mit valg faldet på Palle Kjærulff-Schmidt’s smukke og levende bog “Sensommer på Kreta”. PKS skriver om Panagia Kera, at der er den bedste helligdom, de finder på deres rejse i Østkreta, og at alle vægge er fyldt med Kretas mest velbevarede byzantinske fresker.
Kirken er berømt for sin egenartede trekantede næsten i sig selv ikoniske form, men jeg finder den mere charmerende fra bagsiden med de for byzantinske kirker så karakteristiske runde apsisser.
Kirken er bygget i 12′ og 13’hundrede tallet. Det er i den periode, hvor Venetianerne endegyldigt har erobret øen fra Byzans. Men nok har de erobret øen, som de holder i et greb frem til 1669 – i mere end 400 år, men de erobrer aldrig Kreensernes hjerter. De forbliver græske og græskortodokse trods den romersk-katolske indflydelse. Den lille kirke Panagia Kera er et eksempel på byzantinsk kirkekunst blandet med romersk-katolske helgener. Således denne smukke fremstilling af Franz af Assis, som pave Franz som bekendt har hentet sit pavenavn fra.
Fra kirken kørte vi 3-4 km til den arkæologiske udgravning af byen Lato. Ageos Nicolaos var oprindelig havneby til Lato. Lato var bygget som en fæstningsby lidt inde i landet på en høj. Man kender byen tilbage fra 700 f.v.t, altså på Homers tid. Men de rester, der står tilbage af byen i dag er fra romersk tid 300-100 f.v.t. Omkring år 100 f.v.t. blev byens centrum flyttet ned til havnen.
Opstigning til Lato
Indgang til vagttårn
Byens rådsplads, hvor den evige ild brændte og hvorfra der var eneste adgang til byens skatkammer.
Aleksander den stores admiral Nearchos stammer fra byen.
Blog: Landsbyudvikling
12. oktober 2014 | Posted in Hjemme | By Rikke Schultz
Kommentarer lukket til Blog: Landsbyudvikling
I dag har vi været på Ryslinge Højskole.
Palle deltager i et kursus om landsbyudvikling.
Der var et spændende oplæg af Søren fra Samsø.
Billedet er fra Grækenland, november 2013. Da boede vi hoa en familie, der drev et landbrug i en nærliggende dal. De havde små lunde med Oliven, appelsin, fersken og clementin.
Hej Verden!
10. oktober 2014 | Posted in Hjemme | By Rikke Schultz
Kommentarer lukket til Hej Verden!
Så har vi fået en ny blog.
Vi havde engang en google rejseblog, der hed Palle og Rikkes rejseblog. Den forsvandt, da min gmail blev hacket. Ærgerligt, for der var mange spændende historier fra vores rejser i Egypten og Indien og Grækenland. Med denne nye blog vi vi fortælle om vores nye oplevelser ude og hjemme. Og undervejs vil vi bygge sitet op, så historier fra tidligere rejser også kommer til at ligge på sitet.
På tirsdag rejser vi til Kreta. Det bliver med fly og det er en familetur. Jan og Kirsten har inviteret til sølvbryllup og sammen med Per og Anne rejser vi derned en uge før. Vi regner med det bliver en god forberedelse til den noget længere tur til Tyrkiet, vi er ved at planlægge.