Tre antikke byer omkring Kavala
14. marts 2024 | Posted in Ude | By Rikke Schultz
Kommentarer lukket til Tre antikke byer omkring Kavala
Det handler om miner, magt og mad
Områderne Østmakedonien og Thrakien i Grækenland er rige på det hele. Og de har derfor i antikken været efterstræbt af thrakere, grækere, persere, makedonere og romere.
Man får nemt fjender, når man bor oven på en guldmine. Når de mineralrige bjerge ligger, så man kan kontrollere indsejlingen fra Middelhavet til Sortehavet, og har en lang kyststrækning med naturlige havne bliver det dobbelt interessant. Denne cocktail bliver endnu mere giftig af, at det gennemstrømmes af to vandrige floder som Strymon og Nestos, der både fører guld med sig fra bjergene og danner et frugtbart floddelta.
Det er i dette område vi har besøgt tre antikke byer: Filippi, Amfipolis og Abdera.
Filippi
Lidt nord for Kavala ligger Filippi eller Phillippoi, som byen hedder på græsk. I oldtiden hed byen Krenides. Øen Thasos grundlagde her i 500 tallet f.v.t. en guldgraverlejr ved foden af bjerget Orbelos med tæt adgang til kystbyen Kavala.
Som vi kunne se på det arkæologiske kort (det arkæologiske museum i Kavala) over miner i bjergområdet i Pangaionbjergene, har området budt på alle de eftertragtede råstoffer som guld, sølv, kobber og tin, som i bronzealderen fik afgørende betydning for samfundsudviklingen.
Det var også et væsentligt interesseområde for Perserne, der helt fra Darius (den første), der regerede fra 522-486 f.v.t. som persisk storkonge havde blandet sig og besat områder hvor thrakerne og skyterne havde deres basis.
Da Darius forsøgte sig med et togt nordfra mod Athen blev han dog slået i 490 ved Maraton bugten. Hans søn Xerxes vendte tilbage i 480. Det er herfra vi kender fortællingen om slaget ved Thermopyles, nedbrændingen af Athen og derefter det store søslag, hvor persernes flåde blev slået og perserne endeligt opgav erobringen af det græske hovedland.
Athen havde stor interesse i bl.a. guldforekomsterne så ikke underligt blev det en eksilpolitiker Kallistratos fra netop Athen, der stod i spidsen for Krenides-kolonien fra år 360 f.v.t.
Thrakerne havde historisk haft stor interesse i området ikke mindst p.g.a. de rige guldfund og fortsatte presset på området. Dette førte til at Krenides i 356 f.v.t. bad den makedonske konge Philip d. II om hjælp mod de Thrakiske stammer. Han indtog byen og lod makedonske kolonister bosætte sig.
Efter Philip II død gik hans søn, den nye konge Aleksander III (den senere Aleksande den store) ind og afgjorde stridigheder om byens opland og fik derigennem en grænseaftale med Thrakien.
Senere blev området også en vigtig forpost for Aleksanders store togt mod perserriget, som satte ind øst for området ved overgangen ved Dardanellerne (nu tyrkisk område).
Byen fik nu navn efter den afdøde kong Philip.
Besøget i Filippi
Vi besøgte Krenides (nu Filippi) på en dejlig solskinsdag i marts. Området ligger meget smukt med bjergene som baggrund mod nord. Fund efter den græsk/makedonske tid findes på det tilknyttede museum, der er et besøg værd i tilknytning til besøget på det store område som Filippi har dækket.
Men området præges af den senere romerske tid. De græske/makedonske templer og beboelser ligger under resterne af romerske templer, agoraer m.v. fra tiden efter romernes besættelse af området i 200-100 tallet f.v.t. og flere århundreder frem til det østromerske riges stohedstid med basilikaer fra 400 og 500 tallet e..v.t..
Via Egnatia
Den berømte romerske vej Via Egnatia – der over land forbandt Adriaterhavet med Sortehavet – kom nord-vest fra og gik igennem både Kavala og Filippi. Vejen kan stadig ses i udgravningsområdet og flere steder både før og efter Filippi.
Vejen er opkaldt efter den romerske guvernør i Makedonien Gnaeus Egnatius, og udmærker sig ved at være et af de bedst beskrevne og bedst kendte vejanlæg der findes. Byggeriet igangsattes i 146 f.v.t.
Fra Rom går Via Appia, den første anlagte romervej fra 312 f.v.t., til havnebyen Brindisi. Efter en sejltur over Adriaterhavet fortsætter vejen som Via Egnatia fra havnebyen Durres (tidligere Dyrrachium) i Albanien de godt 1.100 kilometer hele vejen til Bosperus strædet og byen Byzans, senere Konstantinopel nu Istanbul.
Mange steder er vejen anlagt oven på endnu ældre makedonske og thrakiske veje.
Store romerske begivenheder er knyttet vejen: Cicero benyttede Via Egnatia på sin vej til eksil.
Cæsar rykkede så langt frem som muligt ad vejen før slaget mod Pompejus i 48 f.v.t.
Og i 42 f.v.t. rykkede Octavian og Marcus Antonius også frem ad Via Egnatia i opgøret med Brutus og Cassius, der mistede livet ved to slag nær Filippi i oktober 42 f.v.t.
Og igen formodes det at Via Egnatia blev brugt af Octavian (den senere Augustus) under sin fremrykning mod Actium i 31 f.v.t. hvor han slog Kleopatra og Marcus Antonius.
Filippi har været en meget vigtig romers by og var det også i den tidlige kristendom hvor Paulus i år 49 e.v.t. på sin anden missionsrejse kom til Makedonien. Han var rejst fra Lilleasien, overnattet ved eller på Samothrake med landgang næste dag i Neapolis og herfra til Filippi hvor han grundlægger den første menighed i Europa. Han bliver fængslet men det lykkes ham at fortsætte sin rejse til Thessaloniki hvor en ny menighed slutter sig til ham, men igen måtte han flygte videre til Veria (Berøa i apostlenes gerninger). Herfra til Dion og videre til Athen.
Amfipolis
Vi besøgte Amfipolis i 2022 og nu igen i 2024, da vi ikke havde så meget tid den første gang.
Byen har et fint lille museum, der bl.a. har et sølvskrin, og en guld-olivenkrans, udgravet af spartaneren Brasidas grav i Amfipolis. Herom nedenfor.
Men lad os starte med Homer. Den græske fortæller, der tilskrives Illianden og Odysséen.
Homer skriver i Illiaden om byen Eion. Efter denne by er ”Eion”, far til kong Rhessus opkaldt, der kæmpede på Troyas side i Illiaden.
Vi er her i Mykensk tid måske ca. 1.500 – 1.150 f.v.t.
Senere er der tegn på beboelse og der er udgravet en begravelsesplads fra 700 tallet f.v.t. i området.
Den persiske konge Darios den 1. indtager området omkring floden Strymos i 510 f.v.t
Men Athenienserne går efter de rige forekomster af metaller og i 476 f.v.t indtager general Cimon området, og byen bliver en egentlig atheniensisk koloni fra 437 til 424 f.v.t.
Men man var ikke glade for den atheniensiske måde at styre byen på og tog med åbne arme imod spartaneren Brasidas efter slaget om Amfipolis i 422 f.v.t.
I de efterfølgende år forsøgte athenienserne mange gange at erobre området tilbage, men det blev den makedonske konge Perdikkas i 362, der indsatte sig selv som makedonsk beskytter af Amfipolis.
Den makedonske kontrol over området varede til den romerske invasion ca. 160 år senere.
Kort opsummeret:
Efter Aleksander den stores død i 323 f.v.t. tog hans general Antipater magten i Makedonien og fra 317 f.v.t. hans søn Kassander, der gjorde en ende på Aleksanders familie, men som selv døde omkring 298 f.v.t.
Herefter bliver det Antigonos II der i 276 erobrer Makedonien og Thrakien og indleder det antigonesiske kongehus. Godt 100 år efter i 168 f.v.t og efter over 50 års krige kom Makedonien under romersk herredømme.
Uden for Amfipolis er museet i gang med at udgrave en kæmpe gravhøj kaldet Kastas. Med en omkreds på 487 meter, en diameter på 165 meter og en højde på 21 meter og med stensætning omkring højen er der tale om en meget stor gravhøj. I 1960’erne blev ca 70 grave afdækket, men først i 2014 er den store makedonske kammergrav fundet. Der graves stadig og da vi uanmeldt besøgte området blev vi venligt henvist til at vente med at komme, til det arbejde der nu var i gang kunne præsenteres. Ud fra antallet af personer og deres ca. alder er der muligvistale om Kassanders grav.
Kastas siges at være et største nyere fund fra antikken og at gravhøjen får Filip II grav i Vergina til at ligne en dværg. Der er planlagt et nyt museum på stedet, der forventes at åbne 2028-30.
Abdera
Abdera, der ligger i Nestorflodens delta, var en af kystbyer i Thrakien, der blev koloniseret af grækere fra Lilleasien omkring år 650 f.v.t. Det vil sige, at grækerne anlagde en kystby ved en af de naturlig havne langs kysten og etablerede en bosætning, hvorfra de kunne handle med de “indfødte” thrakere.
I 512 f.v.t. blev de invaderet af perserne og de var involveret i persernes angreb på skytere og makedonere. I 491 overgav flåden fra Thassos sig til perserne i Abdera havn, der efterfølgende blev persisk flådebase indtil perserne forlod området.
Hvornår det sker er lidt uklart, muligvis har perserne betalt for at kunne benytte havnen i de efterfølgende år.
I alt fald er der på museet i Abdera en fortælling om et af byens berømte bysbørn Demokritos.
Fortællingen er, at han blev uddannet af babylonske og persiske præster og magikere (astrologer) i Abdera, og at som yngre rejste til Persien, Indien, Egypten og de græske bystater i Lilleasien – altså i de daværende persiske besiddelser. Han var en kort overgang i Athen, men vendte derefter tilbage til Abdera og boede der til sin død.
Demokritos regnes i dag for græsk filosof og videnskabsmand, der er mest kendt for sammen med Leucippus at have udviklet teorier om atomet og universet.
Efter perserne har forladt området kæmper det thrakiske kongedømme Odryserne og Athenerne om kontrollen over byen og under den peloponnesiske krig er byen en overgang allieret med spartanerne mod athenerne. Der følger således nogle turbulente år frem til det bliver en makedonsk by 346 f.v.t. Efter Alexander d. stores død i 323 bliver Abdera en del af Lysimarkos kongedømme. Senere bliver byen en del af romerriget.
Det nye Abdera
Det antikke Abdera ligger i dag som en ruinby helt ude ved kysten og den moderne havn. Det nye Abdera ligger ca. 6 km nordligere. Området ligger i det frugtbare Nestor-delta og i dag produceres her vin, frugt, ris og lammekød. Der er et fint museum med spændende udstillinger, bl.a. om religion og dagligliv i antikken og en særudstilling med rekonstruktion af gamle græske musikinstrumenter.
Kavala
12. marts 2024 | Posted in Ude | By Rikke Schultz
Kommentarer lukket til Kavala
Kavala er hovedstad i Østmakedonien i Grækenland. Den beskrives som en af de smukkeste beliggende byer i Grækenland. ” den ligger som et amfiteater op ad bjerget Symbola på halvøen Panagia”. Citat fra Thyge C. Bro og Nanna Westergård-Nielsen – Makedonien, Europas første stormagt.
Vi nyder de første dage at gå fra den lille lejlighed, vi har lejet og ind mod centrum langs kysten og at se hvordan gående mødes og hilser og snakker med hinanden. ” Kavala er tilmed en levende og idyllisk by”, skriver Thyge og Nanna.
Kavala hed i antikken Neapolis. Der er fund fra neolitisk tid Ca. 7 – 6.000 år siden og fra bronzealdrene fra 5.000 – 3.000 år siden. Senere grundlægger beboere fra øen Thasos en koloni på stedet omkring 650 år f.v.t. Minerne i Pangaionbjergene mod vest og frugtbare dale er en magnet for nybyggerne, der tidligt omgiver Neapolis med en bymur.
Neapolis gik efter perserkrigene med i Det Deliske Søforbund – blev belejret af Sparta i 411-410 f.v.t. men holdt forbindelsen med Athen, der kvitterede med at give Neapolis forskellige privilegier. Samarbejdet med Athen blev bl.a. symboliseret ved en stele hvor gudinderne Athena og Artemis hilser på hinanden.
I 350 f.v.t. bliver Neapolis indtaget af den makedonske konge Filip II og indlemmet i Makedonien, som havneby for Filippi, der ligger ca. 25 km inde i landet nord for Neapoli/Kavala.. I byen er der levn fra et tempel bygget af marmor fra øen Thasos, der igen har afløst et tidligere tempel fra 600 tallet f,v,t. Der er også rester af bymuren fra 400-tallet.
Ligeledes er der levn af den berømte romerske vej Via Egnatia, der kommer via Thessaloniki og Filippi til byen. Byen blev indtaget af romerne i 168 f.v.t. Det var også i Kavala at Paulus gik i land i år 42 e.v.t. og begav sig til Filippi og skabte sig en menighed der.
Ved romerrigets deling blev Kavala en del af det Østromerske rige med Konstantinopel som hovedstad. Fra år 400 – 600 bliver der bygget mange byzantiske (græsk-romerske) kirker i byen og fortet bliver udbygget. Byen får det byzantinske navn Christoupolis. I den byzantinske periode var der til stadighed bevægelser i Bulgarien og Serbien, der arbejdede for at frigøre Balkanlandende fra byzantinsk dominans, herunder provinserne Thrakien og Makedonien.
Omkring 1190 nedbrændte normannerne byen under det tredje korstog
Osmannerne indtog byen i 1391 e.v.t., hvor byen igen blev raseret og brændt af. Derefter lå den forladt frem til 1520, hvor Osmannerne beslutter at genopbygge byen.
Et tegn på den lange osmanniske tid er det prægtige bygningsværk af en akvædukt, der er direkte inspireret af romerske akvædukter og opført i sultan Suleiman den Prægtiges tid ca. 1550 e.v.t.
Kavalas nyere historie
Kavala forblev under osmannisk overherredømme frem til Balkankrigene i 1912-13, hvorefter hele Græsk Makedonien med Thessaloniki som hovedstad – ved stormagternes hjælp blev en del af Grækenland.
Men det var på trods af Bulgarien. Rusland var allieret med bulgarske frihedskæmpere i den russisk-osmanniske krig i 1877-78; som Osmannerne tabte. Ved fredsslutningen efter krigen blev russere og osmannere enige om etablering af et Stor-Bulgarien, der inkluderede de tidligere osmanniske provinser Thrakien og Østmakedonien. Det satte de europæiske stormagter sig imod, og gav derfor områderne tilbage til osmannerne.
Bulgarien gjorde efter balkan krigene (1912-13) igen krav på landområderne Thrakien og Østmakedonien, og besatte områderne af flere omgange (fra 1916-18 og igen under anden verdenskrig). Bulgarerne stod bl.a. bag udryddelsen af det jødiske samfund i Kavala i 1944.
Efter anden verdenskrigs afslutning fulgte en borgerkrig i det nordlige Grækenland mellem kommunister, der havde kæmpet mod besættelsesmagterne Bulgarien og Tyskland, og revisionister, der ønskede at bevare kongemagten. Borgerkrigen medførte mange lidelser og en masseudvandring af makedonske kommunister. Efter anden verdenskrig har byen kæmpet for at komme på fode igen.
Mehmet Ali Pasha
Mehmet eller Mohammed Ali Pasha har sit eget museum i Kavala med en bronze rytterstatue uden for. Det var ikke noget, vi havde lagt meget i, før vores gode ven Jakob Erle skrev og fortalte, at han var grundlægger af det egyptiske kongehus.
Det fik os til at lægge vejen forbi museet, og her fik vi en lang og spændende livshistorie.
Mehmet blev født i Kavala i 1769 og voksede op i beskedne kår. Han blev beskæftiget inden for tobakshandel, gjorde karriere i sultanens hær og vandt chefens datter. Sammen byggede de det prægtige hus, der nu er museum, og fik 5 børn.
I 1798 fik den osmanniske sultan i Istanbul problemer med Napoleon og franskmændene i Egypten.
Han bad derfor Mehmet om at stå i spidsen for en hær, der med støtte fra englænderne kunne få franskmændene til at opgive deres forehavende i Egypten. I 1805 lykkedes det at få franskmændene til at opgive Egypten, og Den Store Port (styret i Istanbul) udnævnte ham til Guvernør (Wali) i Cairo.
Det lykkedes ham at blive en meget folkekær guvernør. I en alder af 40 år lærte han at læse. Han havde en meget praktisk tilgang til at løse problemer. Han tog ved lære af både franskmændene og englænderne og transformerede Egypten til en moderne stat med egen stående hær.
Som belønning gav sultanen ham rettighederne til skatteopkrævningen på øen Thassos. Pengene brugte han på at bygge et hospital og en koranskole for fattige drenge i Kavala.
Inden sin død i 1849 – 80 år gammel, blev han anenkendt af sultanen som uafhængig hersker af Egypten (Khedibe) med ret til selv at udpege sin efterfølger. Dynastiet regerede Egypten indtil Gamal Abdel Nassers revolution i 1952.
