El Grego

2. marts 2025 | Posted in Ikke kategoriseret | By Rikke Schultz
El Greco født Domenikos Theotokopoulos var en græsk maler. Han signerede sine værker Δομήνικος Θεοτοκόπουλος for at understrege sin græske oprindelse. El Greco havde primært sit virke i Toledo i Spanien og regnes som en af de betydeligste kunstnerne i overgangen mellem europæisk renæssance og barok.
Sådan skriver Wikipedia.
El Greco er født 1.10 1541 i Iraklio, Kreta, Grækenland og død 7.04 1614 i Toledo, Spanien.

Billede: Vista y plano de Toledo, udført i perioden 1610-1614, giver et vue over byen Toledo af El Greco.
El Greco var således født græsk men blev en spansk maler, billedhugger, arkitekt og kunstteoretiker. Han fornyede 1500-tallets religiøse billedkunst i Spanien, og i begyndelsen af 1900-tallet fik han betydning for en række kunstnere, bl.a. ekspressionisterne og i Danmark J.F. Willumsen.
Tidlige arbejder
El Greco blev født på Kreta, hvorfra han kendte den byzantinske billedtradition, som han også fandt i Venedig; her slog han sig ned ca. 1566. Han arbejdede en tid i Tizians værksted, men blev senere mere tiltrukket af Tintorettos og Bassanos ekspressive malestil.
I 1570 tog han over Parma til Rom, hvor han malede et par portrætter, bl.a. af lægen Giovanni Battista Porta (ca. 1570-75, Statens Museum for Kunst).
På grund af sin åbenlyse kritik af Michelangelo blev El Greco imidlertid hurtigt ildeset i de toneangivende kredse i Rom. Han rejste derfor til Spanien, og fra 1577 (38 år gammel) var han i Toledo, hvor han fik bestilling på højaltertavlen til San Domingo el Antiguo. Tavlen med syv malerier, opbygget som en triumfbue, stod færdig i 1579 og betød en radikal fornyelse af den spanske religiøse billedtradition. Hovedbilledet med Marias himmelfart (Art Institute of Chicago) og Treenigheden (Museo Nacional del Prado, Madrid), der kroner tavlen, viser indflydelse fra såvel Tizian som Michelangelo.
Det kunstneriske gennembrud
Allerede her fremstår El Greco som en kontroversiel fortolker af religiøse emner, og senere kom han gang på gang i strid med bestillerne pga. sin frie behandling af en ellers cementeret ikonografi. Kong Filip 2. afviste en altertavle til slottet El Escorial med Den hellige Mauritius og den thebæiske legion (1580).
Til kirken San Tomé i Toledo udførte El Greco til gengæld 1586-1588 hovedværket Grev Orgaz’ begravelse, der beskriver et under ved grevens gravlæggelse i 1323.

Billede: Foto Palle Møldrup 2025.
Dette blev El Grecos kunstneriske gennembrud, og han etablerede snart et omfattende værksted for at klare den store efterspørgsel. Han udførte dog fortsat højst originale billeder, hvor hans interesse for den religiøse mysticisme fandt afløb i en ekspressiv malemåde.
Stil
Ved hjælp af et næsten fosforescerende lys, kolde farver, dybe skygger og ikke mindst forvrængninger i perspektiv og kropsproportioner opnåede han et dybt personligt, ofte næsten ekstatisk udtryk som fx i Kristus i Getsemane have (1590’erne, Toledo Museum of Art, Ohio).
Karakteristisk for El Grecos sene værker er de lange og slanke figurer med næsten dansende bevægelser som fx i Laokoon og hans sønner (1610-14, National Gallery of Art, Washington).
El Greco udførte små modeller i gips og voks som forarbejder til nogle af sine oliebilleder. Han stod endvidere ofte for såvel de plastiske som de arkitektoniske detaljer i indfatningen af sine altermalerier.
El Grego i Toledo, Spanien
I Toledo er El Grecos billeder udstillet på en række steder. For det første er der selve museet for El Greco. Her hænger f.eks. en række sene værker af evangelister og disciple og et stort billede af byen Toledo (se ovenfor).
Dertil en række kirker f.eks. kirken San Tomé med værket Grev Orgaz’ begravelse. Billedet blev malet hertil og det var også her begravelsen fandt sted.
Men begravelsen fandt faktisk sted ca. 250 år før El Greco fik opgaven at male billedet. Det var nemlig i denne kirke denne Lord Orgaz ønskede at blive begravet. Den katolske kirke havde to krav for at en sjæl kunne sikres en plads i himlen. Ud over at have levet et kristent liv skulle han begraves på et helligt sted, inde i en kirke og så skulle der betales for messer, der skulle holdes, for at opholdet i skærsilden blev så kort som muligt.
Derfor skulle der betales for plads inde i kirken og betales for messer. Men Lord Orgaz bestemte i sit testamente, at vasaller på hans herregård fremover skulle betalte for dette ved en årlig skat til kirken Santo Tomé. Således kunne pastoren fortsætte med at hjælpe de fattige, holde messer der kunne sikres herremandens sjæl og tages vare om graven i de kommende århundreder.

Detalje fra billedet, hvor Jesus og Maria sammen med andre frelste venter på at modtage Lord Orgaz i himmerriget.
Således var bønder og borgere fra Orgaz forpligtet til at betale en skat hvert år på to væddere, 14 kyllinger, et stort læs brænde, nok vin til at holde de årlige messer og 800 maravedis (datidens møntfod).
250 år senere mente bønderne og borgerne i Orgaz, at nu måtte de have betalt nok og at Lord Orgaz sjæl måtte være frelst og kommet i himlen. Men præsten ved kirken forudså, at hans indkomst dermed ville gå ned og forsvinde og lagde derfor sag an mod bønderne og borgerne. Der gik 19 år og endelig vandt præsten sagen. Så de stakkels bønder og borgere måtte udrede den store gæld. Præsten besluttede derfor, at han ville gengælde disse for de mange penge og bad derfor den mest berømte maler i Toledo, El Greco om at dekorere kapellet, så alle kunne se, det mirakel der var hændt to et halvt århundrede før. Ifølge legenden var to helgener St. Augustine og St. Stephen nemlig steget ned fra himlen under begravelsesceremonien og gravlagt Lord Orgaz for at være så god en kristen i hele sit liv.

På denne detalje fra billedet er malet et portræt af præsten, der bestilte billedet, hvor han står og læser op fra bibelen.

Underet som billedet beskriver er, at ifølge legenden steg to engle (her iført brokadekåber) ned fra himlen for selv at gravlægge Lord Orgaz. Bag englene ses et selvportræt af El Grego, der elegant løfter sin hånd.
Nu var det bare således, at den pris El Greco ville ha’ som betaling var 1.200 guld dukater, og det var langt mere end 19 års skat fra Orgaz borgere kunne dække, så præsten måtte derudover betale med kirkesølv, nogle varer fra sin egen ejendom og derudover forpligte sig til at betale for malerens pensler, billedrammer, maling og lærred i år fremover.

På billedet deltager også El Gregors søn også i begravelsen
Når du som besøgende i den lille kirke ønsker at besøge denne, for at betragte dette helt enestående maleri, må du betale 4 EURO pr. person hvorigennem du bidrager til biskoppen af Toledos kirkekasse, så alle besøgende betaler afdrag på El Greco’s billede.
På El greco museet i Toledo vises pt. en særudstilling med parafraser over El Gregos billeder. Her er vist en mere nutidig og satirisk version af Lord Orgaz begravelse.
