De rejsende er på vej hjem
19. februar 2015 | Posted in Ude | By Rikke Schultz
Kommentarer lukket til De rejsende er på vej hjem
Hjemturen
Fra Thessaloniki kørte vi til Pella og genså resterne af Alexsander den 3. den Stores fødeby og det museum, der er bygget der. Derfra kørte vi til Skopje i Makedonien, hvor vi var i fire dage og hvor vi sammen med John og Mjelma fik talt om situationen i Republikken Makedonien og i det hele taget om situationen på Balkan, som John følger tæt.
Bilreparation
Derfra kørte vi til Jagodina i Serbien, hvor vi fik skiftet olie og skiftet de bageste støddæmpere på bilen. Det var på det værksted, der sidste år hjalp os, da startspærren gik i udu. Dejligt professionelt og moderne Renault værksted, hvor man i forvejen kan booke en tid over nettet. Regningen lød på 132 euro for olieskift, nye filtre og to nye støddæmpere – påmonteret.
Vandtårnet i Vukovar står tilbage som et minde om de grusomheder, der er overgået byen
Vukovar
I dag krydsede vi Donau, da vi kørte over grænsen fra Serbien til Kroatien. Vi startede fra byen Novi Sad i Serbien og gjorde efterfølgende ophold i byen Vukovar i Kroatien. Byen Vukovar er en af de byer, det gik hårdest ud over i borgerkrigen, der fulgte efter Jugoslaviens opløsning. Byen var belejret og blev beskudt med tungt artilleri i 87 dage i 1991. Byen var nærmest ødelagt, da den faldt til Serberne den 18. November 1991.
Byen blev derefter etnisk udrenset for kroaterne, og den blev en del af den selvudråbte republik Serbian Krajina. I 1998 kom den tilbage til Kroatien gennem en aftale med FN.
Indbyggertallet i dag det halve af, hvad byen havde inden krigen startede. Dengang var der 84.000 indbyggere. Der er gjort et stort stykke arbejde for at genopbygge byen, men der er stadig mange ar efter krigen, både på bygningerne og i folks hjerter.
Den genopbyggede hovedgade i Vukovar
Så når der har været stille på bloggen en uges tid, er det ikke på grund af manglende oplevelser. Det er fordi, vi hver især er i gang med at skrive lidt længere artikler om vores oplevelser i det makedonske, både i Grækenland og i Republikken Makedonien.
Og så har vi, som alle danskere, også været optaget af de seneste dages skyderier i Danmark. For uanset hvor mange gange det bliver sagt, at begivenheder af den art ikke forandrer noget, så vil det forandre noget. Historien er fuld af eksempler på at noget, der på overfladen så ud som en lille begivenhed, viste sig at være tuen, der vælter det store læs.
De første kristne videreførte antikkens gravskikke
11. februar 2015 | Posted in Ude | By Rikke Schultz
Kommentarer lukket til De første kristne videreførte antikkens gravskikke
Thessaloniki
Fra Argos på Peloponnes er vi kørt nordpå, og vi er i Thessaloniki, der er hovedbyen i den græske provins Makedonien. Vi havde en forventning om, at vi her kunne blive lidt klogere på Makedonernes historie og især på bronzealderens makedonier og deres relationer til thrakierne og frygierne. Men den del af Makedoniernes historie er sært fraværende på det arkæologiske museum i Thessalien. Det er som om historieskrivningen her kun har et formål: at dokumentere at makedonierne er et græsk folk. Fund der kunne pege i andre retninger, er i alt fald ikke udstillet på Det Arkæologiske Museum og heller ikke omtalt i museets i øvrigt udmærkede guide til Makedonien og Thessalonikis historie.
Model af skibsvrag fundet i nærheden af Cypern med varer fra Rhodos. Sænket af sørøvere i 300’tallet f.v.t. Udstillet på museet i Thessaloniki.
Tidlig kristendom
Men så er der jo heldigvis så meget andet, der kan pirre ens nysgerrighed. Som ex. vis overgangen fra dyrkelsen af græske (og egyptiske) guder til kristendom i 300’tallet.
Lige ved siden af vores hotel ligger en bygning, der bliver kaldt Rotunden. Den er bygget i 306, som tempel for Zeus – siges der, men i hele sin konstruktion minder den mest om Pantheon i Rom, en cirkelformet bygning med nicher, der giver mulighed for at mange guder kan tilbedes i det samme rum.
Bygning kaldet Rotunden. Thessaloniki
Men allerede i 330 bliver den ombygget til kirke, og den står i dag som museum over en af den tidlige kristendoms første kirker. Vi undrer os over loftudsmykningen, her er et absolut fravær af traditionel kristen symbolik. Men en engelsk professor, der også gæster kirken forklarer os, at i den tidlige kristendom, havde man endnu ikke udviklet sin egen ikonografi, og derfor anvendte man stadig antikkens symbolsprog.
Den historie får vi genfortalt, da vi besøger byens byzantinske museum. Men det er ikke kun antikkens symbolsprog, de kristne viderefører. Det er også deres gravskikke.
Tidlig kristen symbolik var inspireret af antikken, og knyttede sig til forestillinger om livet i Edens have.
Her kan vi nemlig læse, at bortset fra kremering, accepterede de kristne en lang række af antikkens gravskikke, så som:
- Man kunne begrave de døde med deres smykker og med deres personlige ejendele
- De døde måtte medbringe mønter, så de kunne betale for rejsen til den næste verden
- Man kunne opbevare krukker og andre gentande i graven, når det var en del af begravelsesritualet
- Man kunne ofre brød og kød
- Man kunne ofre vin til den døde, evt. gennem et armatur i loftet på graven
- Man kunne dele måltider med den døde på mærke- og vågedage. Oven på graven kunne indrettes er særligt aflukke med en lav mur, hvor sådanne begivenheder kunne finde sted
Indtil omkring år 700 benyttede man også de samme begravelsespladser, som var blevet benyttet i antikken. Først derefter begyndte man at anlægge kirkegårde omkring kirkerne.
I Athen hungrer folk efter det kvikke fix
7. februar 2015 | Posted in Ude | By Rikke Schultz
Kommentarer lukket til I Athen hungrer folk efter det kvikke fix
Adieu Athen
Udsigten fra balkonen på vores hotelværelse
Vores sidste nat i Athen bliver mere hot end den første. Vi er sent ud at spise og der er masser af mennesker, der er i byen. De sidder rundt på små caféer, eller på trappetrin med en øl eller cafe-latte. Da vi kommer hjem til hotellet, lyder der skud eller drøn af kanonslag ude på gaden. Vores værelse er på femte sal med balkon, med udsigt til gadens natteliv. Da kanonslagene bliver flere og flere og de kommer tættere på, går vi lidt forsigtigt ud på balkonen, for at se, hvad der sker. Nede på gaden løber sortklædte unge mennesker med hætter rundt mellem biler og masser af motorcykler, der holder parkeret i vejsiden. Da vi ser til venstre, ser vi 20-25 kampklædte politibetjente med stave og visir. Pludselig kommer en flok af de sortklædte unge skubbende med to store affaldscontainere, som de forsøger at sætte ild til – siger og skriver 3 m fra vores bil, der holder parkeret overfor hotellet.
Vi fylder en spand med vand, klar til at hælde den ud over balkonen fra 5. Sal, hvis ilden skulle komme for tæt på bilen. Men da det endeligt lykkes for de unge at få ild i containerne, så fortsætter de heldigvis med at skubbe den op ad gaden, op mod pladsen, hvor politiet venter. Så vi sparer vandet og overlader de unge til politiet, der nok trods alt er bedre klædt på til at takle situationen end vi er. Ro i gaden bliver der først ved tretiden. Da vi vågner lørdag morgen er alle motorcykler og biler væk, vores bil er stort set den eneste, der stadig holder i gaden.
Vi spørger på hotellet til nattens begivenheder og få et undskyldende smil. Det her er Grækenland, de unge skal have tiden til at gå. Der er ikke nogen politiske budskaber bag.
Det er bare en billig måde at få et godt adrenalin kick på.Tja, måske er det knapt så skadeligt, som det er for dem, der sidder og fixer heroin på gadehjørnerne.
Salg af lodsedler
Men der er andre, der er på jagt efter det kvikke fix. Gadesælgere med lodsedler og bookmakernes spillelokaler fylder godt i gadebilledet. Og foran landsretten demonstrerer en gruppe mennesker fra Thessaloniki i håb om, at retten vil forhindrer, at Canadian Eldorado Gold i konsortium med Greek Gold for tilladelse til at åbne en guldmine, der vil betyde, at mange mennesker skal tvangsflyttes.
Demonstration foran landsretten
På parlamentspladsen er der støtte demonstrationer for den nye regering, der forsøger at fikse den græske økonomi ved at få nedsat tilbagebetalingerne på alt for store lån, nogen andre har taget for at fikse den græske økonomi.
Og mens nogen støtter regeringer, så er der andre, der forsøger at gøre opmærksom på netop deres forfærdelige sag, som nogen må hjælpe med af fikse.
Athen afspejler græske udfordringer i fortid og nutid
4. februar 2015 | Posted in Ude | By Rikke Schultz
Kommentarer lukket til Athen afspejler græske udfordringer i fortid og nutid
Athen
Vægmaleri i Athen fra 2010. Moder jord sprænger sine lænker og hjælper folket i kampen mod militæret og korrupte politikere. Fra en lyseblå sky overvåger Obama, Merkel og Sarkozy begivenhederne.
Det er svært at holde fokus på fortiden, når man er i en storby, hvor nutiden i den grad presser sig på. Det er som om fortiden taber i betydning, her hvor vi bor i graffiti-skoven på Athens Nørrebro. Og så skinner den alligevel igennem alle vegne, i arkitekturen og på de fantasifuldt dekorerede husfacader og i mind-sættet. ”Nu er det tiden, hvor vi skal have vores antikviteter tilbage”, siger en af hotelgæsterne uopfordret, som en kommentar til valget. Tyskerne/ Europæerne har ikke kun koloniseret Grækernes fremtid gennem gigantlån til korrupte politikere, de har også koloniseret Grækenlands fortid, der står som kronran på museer i Europas hovedsteder. Den græske middelklasses forventninger til den nyvalgte regering er tårnhøje. De fattige og hjemløse fortsætter deres tiggerliv og lægger sig om aftenen til at sove på en udfoldet papkasse, dækket af et tæppe på et læsted på gaden. Gerne et sted med lys, så man kan læse i en avis eller en roman.
Det danske institut i Athen
Vi deltager som tilhørere i en konference for arkæologer, arrangeret af Det danske Institut i Athen. På dansk initiativ er arkæologer fra førende europæiske (også græske) og amerikanske universiteter samlet, for at drøfte fortolkninger af den fortid, der graves op af jorden. Det er spændende at få indsigt i de spørgsmål, arkæologerne hidtil har stillet til deres fund og at høre dem diskutere svarene. Hvad er det for en logik, der ligger bag, når ex. en bestemt måde at lave drikkekar pludselig bliver moderne i en hel region? Ja, så moderne, at de endda er at finde i tidlige jernaldergrave i Danmark? Og kan vi overhovedet vide, om de havde samme symbolske betydning i Naxos og Næstved?
Et af de mere muntre indlæg af Marek Wecowski handler om den særlige græske drikkekultur, der udvikler sig omkring de græske vindriknings-symposier. Her får det en særlig betydning, hvilke drikkekar man anvender i den rituelle vindrikning.
Et ex. på subjektivering af objekter i rituel betydning er Nestor’s kop, som Homer fortæller om I Iliaden. Der er fundet kopper i forskellige udgravninger, der er fortolket som Nestors kop, men der er også udgravet en lerkop, der hævder at være Nestor’s kop, da den bærer denne indskrift:
Nestors bæger er jeg , god at drikke af. Den, der drikker af denne kop, han lige med det samme ønsket om smukke – kronede Afrodite vil gribe[1] .
Vi bliver præsenteret for den idé, at der udvikler sig en særlig drikkekultur omkring et græsk aristokrati, hvor ”odd-size” drikkekar kommer på mode.
Et drikkekar skal både være stort (svært at løfte) og svært at drikke af. Det bliver en form for practical joke, hvem kan drikke af karret uden af spilde? Andre lege kan have til formål, at man drikker lange mere, end man ellers ville kunne. Og der udvikler sig en særlig poesi i tilknytning til drikkeritualerne.
Et andet interessant indlæg af den dansk/ svenske arkæolog Sanne Houby-Nielsen. Det handler om vævning med havsilke. Havsilke får man fra Pinna nobilis muslingen, og man har længe vist, at det blev anvendt i antikken, men ikke, at det var et kendt materiale allerede i den tidlige jernalder. Sanne sandsynliggør i sit indlæg, at det har være anvendt som islæt ved vævning af dragter, som gudinderne bar i prosessionsoptog i forbindelse med kultiske fester.
Det arkæologiske museum i Athen
Vores nye viden skal stå sin prøve, da vi besøger det Arkæologiske museum i Athen. Har vi fået nye øjne at se på fortiden med? Det er svært at give et entydigt svar på. Vi bliver jo hele tiden klogere og bedre til at forstå, det vi ser. Vi bliver bedre til at placere tingene i tid og sted. På museet i Athen koncentrerer vi os om to samlinger, der begge vedrører bronzealderen.
Mykene
Den ene samling vedrører udgravningen af Mykene og nogle andre udgravninger, der knytter sig til perioden omkring de minoriske og mykenske kulturer (2000 – 1180 f.v.t). Det er kulturer på det græske fastland og øer, der er samtidige med Hittitterne i Tyrkiet, The New Kingdom i Egypten og de store udgravninger, vi besøgte på Kreta i oktober. Mykenerne var dem, der ifølge Homer, med kong Agamemnon i spidsen, i 10 år belejrede Troja. Årstallet for afslutningen af krigen i Troja, der fastsættes til år 1180 f.v.t. markerer en brat afslutning på højkulturerne i det østlige Middelhav.
Agamemnons borg i Mykene er i øvrigt udgravet af den samme Heinrich Schleimann, som udgravede Troja. Også her blev der fundet store guldskatte. De dateres i dag til tiden omkring år 1500 f.v.t., altså noget tidligere end kong Agamemnon selv. Vores plan er fra Athen at køre til Mykene og se udgravningen af borgen der.
Santorini
Vægmaleri fra Santorini
Den anden samling vi fordyber os i vedrører udgravninger på Øen Thera, der er en ø i det, der i dag er øgruppen Santorini. En vulkan eksploderede omkring år 1600 f.v.t og ændrede Santorinis geografi dramatisk. Santorini var en af øerne i Kykladerne. Den blev begravet i aske i forbindelse med vulkanudbruddet, så lidt i lighed med Pompei har man kunne udgrave en by, der er blevet levende begravet. Dog med den undtagelse, at på Santorini nåede mange at flygte inden den endelige katastrofe. Santorini var et selvstændigt rige inden eksplosionen, men under stærkt minorisk påvirkning. Eksplosionen er både blevet forbundet med myten om Atlantis og syndflodsmyten om Noahs ark i biblen. Øen har i dag status som et ferieparadis.
[1] Egen oversættelse fra engelsk
Ærkefjenderne har valgt forskellige udviklingsveje
31. januar 2015 | Posted in Ude | By Rikke Schultz
Kommentarer lukket til Ærkefjenderne har valgt forskellige udviklingsveje
Det første indtryk af Grækenland
Så er vi i Grækenland og vi er her på et tidspunkt, hvor alle holder vejret, spændt på konsekvenserne af det overståede valg. Det mærkes i nyhederne, men det mærkes også i det høje beredskab af politi i gaderne omkring Det græske Parliament.
Aftenbillede af parlamentet i Athen
Vores hotel ligger i en gade i et ældre og noget anarkistisk præget kvarter. Alt er overmalet med graffiti, der hænger banner og anarkisternes sort/ røde flag på husene. Statistikken siger, at 50 pct. af de uddannede unge er arbejdsløse. Da vi tankede benzin, havde Palle en længere snak med den kvindelige tankpasser. ”Hvordan kan det være, du taler så godt engelsk”, spurgte Palle. ”Jeg har gået 20 år i skole”, svarede hun. I nat blev vi holdt vågne af fest, musik og gang i gaden lige til kl. 7 om morgenen. Vores hotelværtinde siger, at sådan er det hver nat. Folk sover om dagen og lever om natten, så det skal nok blive festligt.
Uddannelse, uddannelse, uddannelse er jo ofte det svar, man får, når man vil løse tidens udfordringer. Men Grækenland er et godt eksempel på, at uddannelse alene ikke løser alle problemer. Grækenlands nye finansminister forklarer i TV, at den nedskæringskurs EU fører, ikke hjælper til at skabe den vækst, der er nødvendig for at en ny generation kan få plads på arbejdsmarkedet. Derfor ønsker den nye regering bl.a. at hæve mindstelønnen, for at stimulere vækst og forbrug.
Tyrkiet versus Grækenland
Tyrkisk lastbilschauffør på vej over Hellespont (Dardellerne) med 20 tons varer på ladet, der skal til Malmø.
Kontrasten mellem livet i Tyrkiet og i Grækenland er slående. Her i Grækenland taler alle engelsk og uddannelsesniveauet er højt. I Tyrkiet møder vi meget få, der taler engelsk. Til gengæld er landet præget af, at alt er under rekonstruktion og rigtig mange hænder er beskæftiget med byggeri eller produktion af byggematerialer. Væksten buldrer derudaf, og næsten alle de store virksomheder vi ser, bærer tyrkiske navne. Der er overraskende få multinationale selskaber repræsenteret i bybillederne. Mange af de unge vi møder, der arbejder i hotel og restaurationsbranchen og som taler lidt engelsk fortæller, at de læser på universitetet – ofte til lærer, og så arbejder de, for at tjene til studierne. Der er nybyggede universiteter i alle de byer vi kører igennem, hvor indbyggertallet er omkring 100.000 eller mere. Til gengæld mangler Tyrkiet fuldstændigt det ungdoms- og caféliv, der fylder meget i nattelivet i Thessaloniki og Athen.
De få ældre Tyrkere, vi møder og som taler engelsk er bekymrede for udviklingen. En bekymring går på væksten, der sker for lånte penge. Men den største bekymring vedrører islamiseringen. De oplever at den nuværende regering svigter de sekulære idealer, der var den allesteds nærværende landsfaders Ata Türks mærkesag. Der er mange unge piger i Tyrkiet, der har iført sig den traditionelle islamiske klædedragt. Noget tilsvarende gælder ikke for mændene. Det er nok ikke helt forkert, at der er en islamisering i gang, og at der er en stigende dæmonisering af vestlige værdier i Tyrkiet.
Den historiske konflikt
På turen til Athen overnattede vi Thessaloniki. Ved det såkaldte ”hvide tårn”, der er byens vartegn, var et mindesmærke. Først i 1912 blev Thessaloniki en del af Grækenland.
Det minder os igen om, hvor ungt Grækenland er som nation, trods det ældgamle historie og dets status som arnested for den europæiske kultur. Man kan på ikke tale om eksistensen af en græsk nationalstat før i 1829. Og sin nuværende størrelse fik Grækenland først efter anden verdenskrig i 1947.
Før det kan man tale om en græsk identitet, et græsk sprog og en græsk kultur. I grækernes selvforståelse var Det østromerke Rige, -Byzantinum – en græsk stat – ikke mindst fordi administrationssproget var græsk. De så Osmannernes næsten 500’årige styre (1453 – 1920) som en tyrkisk besættelse af Grækenland. Derfor bar de national-konservative grækere i 1910’erne på en drøm om at genskabe et Storgrækenland med Konstantinopel som hovedstad. Drømmen fik katastrofale følger, da grækerne efter første verdenskrig forsøgte sig med et erobringstogt i det Vestlige Tyrkiet med landsættelse af en 200.000 mand stor hær ved Smyrna (i dag Izmir).
Den allesteds nærværende Ata Türk, her på en plakat i gården til en af Bursa’s talrige bazarer.
Den græske hær blev udraderet af Ata Türk og de efterfølgende fredsforhandlinger i Lucerne førte til en af historiens største folkeflytninger – Grækere bosat i Tyrkiet blev flyttet til det græske fastland eller de græske øer, mens tyrkere i stort tal flyttede den modsatte vej. Ata Türks mål var at etablere en tyrkisk nationalstat efter europæisk mønster. Det mål er i høj grad blevet opnået. Men Ata Türks reformpakke indebar også etableringen af en sekulær stat, og et opgør med sultanernes værdisæt. Det er den del af Ata Türks reform-pakke, der i dag er under pres af den nye politisk ledelse under Erdogan.
Tyrkiet rolle i dag
Europa vendte Tyrkiet ryggen under optagelsesforhandlingerne i EU i 2001. I dag vender Tyrkiet Europa ryggen, og ser i stedet sig selv som en vigtig spiller i den islamiske verden.
Set med mine briller, så er det en fantastisk gave for både Grækenland og Europa, at Tyrkiet i dag er en del af NATO. Men det er nok også rigtig godt for både Tyrkiet og EU, at Tyrkiet ikke er medlem af EU. Problemerne med sammenhængskraften i EU er store nok uden Tyrkiet. Men man kan drømme om, at Tyrkiet – i samspil med Nato – kan spille en større rolle i Mellemøsten og orienten, og at EU og USA kan se en interesse i, at Tyrkiet er et vækstlokomotiv her i regionen, uden at blive bange for det skygge.
De rejsende siger farvel til Tyrkiet
28. januar 2015 | Posted in Ude | By Rikke Schultz
Kommentarer lukket til De rejsende siger farvel til Tyrkiet
Fra Ankara til Biga
Hittitterbyen Hattasu bliver vores farvel til Tyrkiet for denne gang. Det var ellers planen, at vi ville have været rundt om Tyrkiets Sortehavskyst inden vi kørte til Grækenland. Men i fredags tikkede der en mail ind fra Det Danske Institut i Athen, med en indbydelse til at deltage i en konference den kommende weekend. Her kommer en række forskere og fortæller om deres studier i fælles træk i den materielle kulturs udvikling i den tidlige jernalder i Grækenland. Det er måske lidt langhåret, men også lidt spændende, så vi har besluttet at køre mod Athen, så vi er fremme fredag aften.
Kæmpemarker ned nyplantede frugttræer nær Biga. Jorden har tidligere tilhørt en statsdrevet forsøgsgård, der nu er blevet privatiseret.
Så i dag sagde vi farvel til værterne på det hyggelige hotel i det gamle Ankara og så tog vi et langt sejt træk fra Ankara til Biga, tæt ved Gallipoli, hvor vi holdt nytårs aften for snart en måned siden. En tur på små 600 km. I morgen kører vi ind i Grækenland, så hvis alt går vel, er vi i Athen fredag aften, når konferencen starter.
Men farvel til Tyrkiet betyder ikke farvel til historien i denne omgang. Den fortsætter nemlig på den anden side af Ægæerhavet.
Hittitterne anlagde en by i en kløvedal omgivet af tågebjerge
28. januar 2015 | Posted in Ude | By Rikke Schultz
Kommentarer lukket til Hittitterne anlagde en by i en kløvedal omgivet af tågebjerge
Hattusa – Hittitternes kongeby
Vi kører fra Ankara i solskin, men inden længe, da kører vi opad og indover den bjergrige højsletten, lægger tågen sig over landskabet, og sigtbarheden er næsten lig nul. Sådan kører vi lidt mismodige de små 200 km ud til Bogazkale, den tyrkiske landsby, der ligger ved udgravningerne af Hittitternes gamle kongeby Hattusa. Men netop som vi drejer ind af den vej, der fører op til ruinbyen, brænder solen igennem tågerne, vi er i Kløvedalen og byen ligger foran os solbeskinnet og ophøjet.
Seks kilometer forsvarsmur slynger sig rundt i bjergene og indrammer et område af gigantiske dimensioner. Her var kongeborg med residens, administrationscenter og arkiver og templer til Hittitternes 1000 guder, prosessionsveje, forrådskamre og forsvarstårne og mindst 7 indgangsporte. Befolkningen boede uden for murene, men kunne om nødvendigt søge ly inden for.
Det særlige ved stedet er ikke de forholdsvis få ruiner, der er tilbage efter byen, der blev forladt efter en brand omkring år 1200 f.v.t., stort set samtidigt med Trojas fald. Det særlige, det magiske, er den måde, natur og kultur fletter sig ind i hinanden. Når man går oppe på borgmuren, så ser man ud over det samme landskab, som Hittitterkongen så ud over for mere end 3.200 år siden, og i dalen neden under går hyrderne med deres får, som de også gjorde det dengang.
Yazillikaya
Fra borgen kører vi 3 km ud til det nærliggende Kultsted, der er bygget som memorial for en af de sidste store Hittitterkonger, Tudhalia den 3. (1240-1213). Stedet minder på mange måder om Frygernes hellige sted, der også hedder Yazillikaya.
Efter Hittitterne forlod Hattusa flyttede Frygierne ind i ruinbyen og byggede en mindre borg inden for bymuren.
Stedet har været beboet siden bronzealderen. Hitterne havde hovedstad i Hattussa fra ca. 1750 – 1200 fvt. I den periode manifesterede de sig som stormagt i Anatolien og de førte en omfattende korrespondance med bl. a. Ramses den anden. Alt det er vi i gang med at skrive en længere artikel om.
Forgyldt konge bestak oraklet i Delfi
24. januar 2015 | Posted in Ude | By Rikke Schultz
Kommentarer lukket til Forgyldt konge bestak oraklet i Delfi
Lydien
Lydierne havde deres storhedstid i det vestlige Anatolien i årene 680 – 546 f.v.t. Deres hovedstad lå i Sardes (Sardis), ca. 100 km øst for Izmir (Smyrna). Deres mest berømte konge hed Krøsos, han blev også den sidste. Hovmod stod for fald i Krøsos regeringsperiode, og det var den persiske kong Kyrus –grundlæggeren af Perserriget – der i 546 satte en stopper for løjerne.
Guldudvindingsplads i Sardes
Lydierne vaskede bogstaveligt talt guld ud af floderne og deres konger blev stenrige. Legenden lød, at guldet stammede fra dengang, kong Midas, efter råd fra Dionysos, badede i floden for at blive fri af sin forbandelse.
Kong Midas og guldet
Det var selv samme Dionysos, der var årsag til forbandelsen. Kong Midas havde fanget en Silinus – eller Satyr fra Dionysos hjort, og leveret ham tilbage til Dionysos. Som tak tilbød Dionysos at opfylde et ønske fra kong Midas. Kong Midas ønskede, at alt hvad han rørte ved blev til guld. I nogle timer var han lykkelig for sit ønske, da alt mellem hans hænder blev til det pureste guld. Indtil han satte sig ved sit første måltid efter mødet med Dionysos.
Derefter måtte han gå tiggergang, for at få Dionysos til at ophæve fortryllelsen. Men det stod ikke i Dionysos egen magt. Der måtte nymferne hjælpe. Derfor skulle Kong Midas bade i floden.
Palle foran kong Midas hellige by i Yazilikaya dalen. Stedet var kultsted for Kybele.
Kong Krøsos brugte sin rigdom til at bestikke Oraklet i Delfi. Men det hjalp ham ikke, i sidste ende tabte han krigen mod Perserne.
De rejsende er på egen hånd
23. januar 2015 | Posted in Ude | By Rikke Schultz
Kommentarer lukket til De rejsende er på egen hånd
Kulturel smeltedigle
Fra Pergamon kører vi til Izmir, hvor vi afleverer Mette og Kirsten i Lufthavnen. Så er vi på egen fod igen, og der er brug for at fordøje gamle og nye indtryk. Vi kører til Efesos og er der i tre dage, fordøjer og får nye indtryk.
Izmir
Vi kører videre til Sardes, kong Krøsos og Lydiens hovedstad – og vi er på vej til Gordion, Frygierne og Kong Midas gamle hovedstad. Vi er på vej tilbage i historien, til årene før Alexander den 3. den Stores felttog. Vi er i gang med at binde Bronzealderens højkulturer sammen med de Indoeuropæiske riger, der gik forud for Persere, Grækere, Makedonere, Romere og Osmanner på den Anatolske højslette.
Moder jord
Vi befinder os i en kulturel, religøs, økonomisk og politisk smeltedigle som det tager tid at få hold på. Vi har mødt moderguderne Moder jord, Kubara, Kybele og deres efterkommere Artemis, Isis og Jomfru Maria – tilbedt side om side i Efesos.
Vi bliver præsenteret for utallige folkeslag der indvandrer, udvandrer eller blander sig med hinanden til nye generationer med nye idéer og idealer. Men vi skal nok få mere hold på det, end vi har lige nu, hvor vi virkelig er på egen hånd. På det konkrete plan, men også mentalt, fordi der ikke er mange sammenhængende beskrivelser at støtte sig til. Vi skal selv stykke historien sammen.
Marcus Aurelius fik græsk livlæge
21. januar 2015 | Posted in Ude | By Rikke Schultz
Kommentarer lukket til Marcus Aurelius fik græsk livlæge
Asklepieion helsecenter i Pergamon
I opslaget om Lysimarchos betroede medarbejder, der tog skatten og for pengene skabte kongeriget Pergamon skrev vi kort om besøget i Asklepieion. Her følger en uddybning af myten om og filosofien bag helsecenteret.
Asklepios-myten
Buste af Asklepion. Museet i Efesos.
Guden Asklepios var ikke oprindeligt en del af gudeverdenen. Ifølge Homer var han en læge i Thessalien, der var blevet undervist i lægekunst af den vise kentaur Keiron. Hans sønner deltog som læger i krigen i Troja på grækernes side. Men omkring 500’tallet f.v.t. bliver han et symbol for sundhed, liv og medicin og tilbedt som guddommelig. Derfor må han indskrives i gudernes verden.
I den græske gudeverden bliver man optaget som (halv)gud gennem slægtskab med de eksisterende olympiske guder. Derfor måtte han gøres til søn af Apollon, der som pestgud også var lægegud. Og han var som de andre græske guder heldigvis både menneskelig og potent. Så fortællingen lyder, at han blev forelsket i den billedskønne datter af Lapiterkongen Flegyas. Hun hed Koronis.
Koronis blev svanger, men under svangerskabet forelskede hun sig i den unge Iskys, og – trods svangerskabet – bedrog hun Apollon, mens han var bortrejst. Men Apollon har sat kragen (på det tidspunkt en hvid fugl) til at vogte sin elskede, og da kragen fortæller Apollon om Koronis bedrag, bliver han rasende.
I sit raseri betror han det til sin søster Artemis at ombringe de to unge elskende, og hun skyder dem med sine pile. Til Koronis anretter hun derefter et stort ligbål. Netop som flammerne slår op erfarer Apollon, at Koronis er svanger med hans barn, og i sidste øjeblik når han at rive det ufødte barn – en dreng – fra hendes skød. Efter denne dramatiske fødsel bringer Apollon den spæde Asklepios i pleje hos den lægekyndige Kentauer Keiron.
Også kragen må undgælde for Koronis utroskab. I sin vrede forvandler Apollons dens hvide fjer til sorte.
Asklepios faldt med sine helbredelsesmetoder hurtigt i unåde hos guderne. Især Hades – dødsrigets vogter – var utilpas ved hans virke. Så han klager sin nød til Zeus. Zeus havde indtil da set med milde øjne på hans barnebarns gøren og laden, men da han involverer sig i genoplivningen af kong Minos søn Glaveus på Kreta og Kong Theseus søn Hippolytos i Athen, bliver det også for meget for Zeus. Han mener, det får uoverskuelige konsekvenser for skellet mellem udødelige og dødelige. Derfor dræber Zeus Asklepolis med sin tordenkile.
Det klassiske symbol for Asklepion: træet og slangen
Legenden lyder nu, at da Asklepios falder for tordenkilen, har han en recept på en helende mikstur i hånden. Der hvor recepten falder på jorden opløses den af regn, og af jorden gror der vilde hvidløg, der stadig er et vigtigt naturlægemiddel.
Asklepios er uløseligt knyttet sammen med slangen – en snog af sammen navn. I mange myter (som den om Glavius) forvandles han til en slange. På de klassiske Asklepieion (det græsk/romerske navn for helsecentre, hvor man tilbad Asklepios), havde man en slangegård med Æskulapsnoge og en af disse snoge skulle være hentet fra Asklepieion-centeret i Epidaurus, hvor Asklepius ifølge myten ligger begravet.
Ifølge Leo Hjortsø[1] arbejdede den store græske læge Hippokrates (460-ca. 370 f.v.t.) på sin lægeskole på Kos upåvirket af Asklepios-kulten i Epidaurous, som Hjortsø betegner som en mirakelkult.
Asklepieion i Pergamon
Indskrift over indgangen til centeret
Derimod var Hippokrates metoder ikke ukendte på Asklepieion i Pergamon. Det blev grundlagt i 300 tallet f.v.t. af helten Archias, der var blevet helbredt i Epidauros og han bragte helbredelsesopskrifter med sig til Pergamon. Her arbejdede lægerne videre med metoderne og udviklede selv videre på disse.
Urter til medicin, bade, motion, psykoterapi og drømmetydning og operationsmetoder var centrale elementer i behandlingen på dette center, der over århundrederne udviklede sig til et kraftfuld sundhedscenter med rigtig mange faciliteter, herunder et teater, medicinsk klinik, forskellige behandlingsrum, templer, bibliotek, værelser, samlingsrum m.v.
Afslapning og underholdning var væsentlige elementer i kuren
Lægen Claudius Galen
I romertiden fik stedet en ansigtsløftning under Kejser Hadrian Og de rester vi ser i dag er levn fra denne storhed i det første og andet århundrede e.v.t. Det var også her den berømte læge Galen (129-202 e.v.t.) arbejdede og videreudviklede de græske behandlingsmetoder fra Hippokrates med så gode resultater, at han blev livslæge i Rom for Marcus Aurelius. Her nedskrev han i årene 169 – 207 e.v.t. sine lægelige erfaringer i et større akademisk værk.
Galen studier og teorier hold helt frem til 1600 tallet i Asien og Europa. Men faktisk er næsten alle biologisk begreber, det meste af anatomien, meget af botanikken og de levende organismers struktur, der blev brugt frem til renæssancen direkte henførbare til Galens tekster.
Men Galens studier var begrænset af romernes forbud mod at dissekere mennesker. Så Galen arbejdede teoretisk og med dissektion af dyr, bl.a. aber. Først da den flamske anatom Andreas Vesalius gik i gang med at oversætte Galens græske tekster til latin, fandt der en grundig revurdering sted af Galens teorier og metoder. Galens nummerering af kranienerverne benyttes stadig i dag, ligesom den teknik der kaldes galenisk farmaci.
[1] Leo Hjortsø, Græske guder og helte, 1. Bogklubsudgave, 6. Oplag, Gyldendal 2001