Lidt reflektioner over turen til Brive
19. maj 2026 | Posted in Ude | By Eva Rikke Schultz
Kommentarer lukket til Lidt reflektioner over turen til Brive
Mandag d. 18.5.26
Så er vi nået frem til vores bestemmelsessted i Frankrig – Brive-la-Gaillarde i Perigord i Sydfrankrig. Endda to dage før planlagt. På torsdag starter MGEEOY 2026 her i Brive, med deltagelse af 306 MG’er fra 13 forskellige lande.
Undervejs har vi lagt vejen forbi 4 unikke byer: Verden og Trier i Tyskland og Autun og Vichy i Frankrig. Og vi har besøgt 4 keltiske arkæologiske parker m. museer. Verden og Trier er allerede omtalt her på bloggen.
Europas historie er fuld af krig og undervejs møder man mindesmærker af krigens helte – dem der kæmpede og dem der faldt – ikke mindst i kirkerne rundt om i byerne. En af heltene er en kvinde – Jeanne D’Arc – jomfruen fra L’Orleans fra 100-års krigen (1337-1453). Hun har fået sin egen basilika i Domrémy-la-Pucelle, som vi kommer forbi på vores rute. En slags oprejsning for, at hun blev brændt på bålet som kætter af englænderne i 1430. Men man glemmer at alt det der står, alle de smukke bygninger og parker og de dejligste mennesker man møder, skyldes fred og opgangstider – det absolut modsatte af krig.
Autun
Autun er ligesom Trier en by, der er grundlagt i tiden kort efter Gallerkrigene (58-51 f.v.t.). Det var i disse byer de slagne gallere (keltere) bosatte sig og lod sig opsluge af Pax Romanum. Altså de som ikke meldte sig som lejesoldater under romernes standart.
For romerriget fortsatte sine bestræbelser på at udvide imperiet – ikke for fredens skyld, men for at kejsere i spe kunne vinde hæder og på sigt magten i Rom. Så tidligere fjender blev gjort til venner, og gode soldater indrulleret i nye hære som lejesoldater. En gang soldat altid soldat. Indtil man som veteran kunne slå sig ned i de byer som romerriget anlagde netop til veteraner.
Vichy
Kurbyen Vichy er også anlagt af romerne. Jeg kender ikke detaljerne, men år 52 nævnes i denne kilde. Stedet blev valgt på grund af sine varme og efter sigende helbredende kilder. Byen fik en opblomstring som kur-by for den europæiske overklasse i 1800’tallet, og ironisk nok var netop byens store hotelkapacitet og jernbanen til Paris årsag til at byen blev valgt som hovedstad for Vichy-Frankrig. Vichy-Frankrig var den del af Frankrig, der blev holdt uden for 2. verdenskrig under den tyske besættelse af Frankrig i 1940.
Antihelten og pacifisten Pierre Laval, der forsøgte at indgå en traktat med tyskerne om Vichy-Frankrig under 2. verdenskrig, blev groft udnyttet af nazisterne og gjort grundigt til skamme. Han endte på skafottet i 1945. I dag hædres Charles de Gaulle i Vichy for sin modstand mod tyskerne.
Mindesmærke for Charles De Gaulle i Vichy
Kelterne
Hjemmefra havde vi bestemt, at denne tur skulle handle om Kelterne og vi havde udset os – med lidt hjælp fra AI – 4 steder, der skulle besøges undervejs.
Den første arkæologiske udgravning vi besøgte undervejs var Archaologipark Belgium – tæt ved Trier i Tyskland. I Frankrig besøgte vi i nævnte rækkefølge Alesia, Bibracte og Gergovia.
Gallerkrigene
Godt underholdt af sanglærker, højt oppe på Gergovia-plateauet med en fantastisk udsigt over landskabet i Arvernes og byen Clermont-Ferrand i Massif-Centrale besøger vi slagmarken, hvor Cæsar tabte et slag mod gallerhøvdingen Vercingetorix. Museet på stedet tegner portrætter af de to mænd, der mødte hinanden på slagmarken, af slagets gang, og af de kneb og tricks der til sidst førte gallerne til sejr. Tricks Cæsar tog ved lære af, så han ikke lod sig overrumple ved det afgørende slag i Alesia.
Efter slaget ved Alesia slog han sig ned på den nyerhvervede højslette Bibracte, hvor han i vinteren 52-51 f.v.t. skrev “De Bello Gallico” – kommentarer om gallerkrigene – og planlagde sit triumftog i Rom.
Cæsar kaldte som en samlebetegnelse kelterne i det nuværende Frankrig, Belgien og det sydlige England for gallere. Teksterne i De Bello Gallico viser, at Cæsar havde godt styr på de forskellige keltiske stammer, deres indbyrdes relationer og stridigheder. Del og hersk taktikker er gennemgående, og da det slutteligt lykkes Vercingetorix at samle de keltiske stammer efter sejren ved Gergovia får Cæsar hjælp i det afgørende slag fra germanske stammer i det nuværende Schweitz.
De keltiske Oppida
Cæsar kaldte de keltiske bosættelser for oppida (ental oppidum). De lå højt i landskaberne centreret omkring et kultsted der var omgivet at centre for håndværk. De var i begyndelsen ubefæstede samlingssteder for det omkringliggende landbrugsland.
Jeg tænker de keltiske samfund har mindet om de indiske kastesamfund. Et stærkt klassedelt samfund, med en kriger- præstekaste (druider), en håndværkerkaste og en bondekaste og med meget lidt mobilitet mellem kasterne. Man har været bundet sammen af fælles sprog, tro og æresbegreber.
Omkring år 120 f.v.t. begyndte man at befæste oppidaerne og der kan registreres en voldsom stigning i våbenproduktionen. Urolige tider var undervejs. Gergovia – den største oppidum vi besøgte – dækkede over et befæstet areal på 200 ha land. 70 år senere var de keltiske stammer på kontinentet en integreret del af romerriget.