Posted in: Ude

Trier har det hele: En byport og en 1800 år gammel bro over Mosel, velbevarede kirker fra 300’tallet, Jesus ligklæde, et bispesæde, Karl Marx fødehjem og traditionel postombæring.

Romertiden

Trier regnes for Tysklands ældste by. Den blev hovedbyen i den provins romerne kaldte for Gallia Belgica, den provins, hvor Cæsar besejrede gallerne, der var en del af den keltiske kulturkreds. Man regner byens grundlæggelse til omkring år 0. Omkring år 200 evt. er byen etableret med bymur, 4 byporte, forum og et romersk teater.

Under Kejser Konstantin den store (Romerrigets kejser fra 306-337 evt) får byen en opblomstring. her grundlægges den nuværende domkirke (i dag katolsk). Samtidig bygges kejser Konstantins tronsal som en Basilika, der står den dag i dag som den blev bygget – nu som protestantisk kirke. Kejser Konstantin er kendt som den kejser, der lovliggjorde kristendommen i romerriget. Kejserens mor Helena har en særlig status i byen, hvortil hun fra Jerusalem bringer Jesus ligklæde og to nagler fra korset. To uvurderlige relikvier i den katolske kirke.

Denne kjortel ligger opbevaret i domkirken i et særligt skrin og vises kun frem i forbindelse med særlige pilgrims marcher til Trier. Sidste gang i 2012, hvor marchen samlede omkring 500.000 troende.

Byporten – Porta Nigra

Den tilbageværende byport i Trier har en særlig historie. Oprindeligt havde byen 4 byporte, de tre af dem er taget af tidens tand, og de kolossale granitsten er for længst blevet genanvendt til andre formål efterhånden som byen har udviklet sig. Men nordporten fik lov at stå.

Det skyldes – lyder fortællingen – at en græsk munk fra Syrakus omkring år 1000 slog sig ned som eneboer i et tårnværelse i bygningen. I mange år levede han som hellig mand i denne celle. Efter sin død i 1035 blev han helgenkåret af paven, og ærkebiskoppen besluttede at ombygge byporten til en kirke. Således blev den ombygget og udbygget og fungerede som kirke indtil år 1804, hvor Kejser Napoleon kom forbi med sin hær for at udbrede den franske revolution til resten af Europa.

Men kejserens sans for det historiske vingesus beordrede han kirken nedrevet og bygningen ført tilbage tll sin oprindelige form. Det skete med enkelte undtagelser, og Porta Nigra er i dag den bedst bevarede byport fra romertiden i Europa.

Karl Marx

Karl Marx (1818-1883) er født i Trier og byens mest hædrede bysbarn. Ved Porta Nigra står en statue af Karl Marx i overstørrelse, i lyskurver lyser hans kontrafej rødt og grønt for gående og hans fødehus er omdannet til museum.
Karl Marx var født ind i den højere middelklasse, fik en god uddannelse og læste jura på universiteterne i Bonn og Berlin. Han blev dog hurtigt mere optaget af sociologi og økonomi og deltog engageret i studiemiljøet omkring Hegel og hans idealistiske tanker.
Karl Marx og de unge hegelister udviklede undervejs et mere kritisk syn på verden og den voksende ulighed i de europæiske samfund under kejsertiden, og Karl Marx tog arbejde som journalist på en række systemkritiske blade, bl.a. Rheinische Zeitung i Køln.
Denne kritiske tilgang betød at han gang på gang måtte leve i eksil, først i Paris, siden i Bruxelles og endelig i London, hvor han døde i 1883.

Karl Marx blev gift med sin ungdomskæreste Jenny, som han kendte fra forældrenes vennekreds. Sammen fik de 7 børn, hvoraf kun tre piger nåede voksenalderen. Arbejdet som revolutionær journalist kastede ikke mange penge af sig, så de levede og overlevede af hjælp fra først familien og siden rigere venner, der delte deres politiske synspunkter. En særlig rolle i den forbindelse spillede livsvennen Friedrich Engels. Det var også Engels der færdiggjorde hovedværket “Das Kapital” efter Marx død.

Trier i dag

Som så mange andre spændende gamle byer er Trier i dag en turistmagnet, der kan give mindelser om fx. en by som Prag. De fleste seværdigheder ligger inden for den gamle bymur og nås bedst til fods. Mange besøgende er pensionister, der fylder godt op på fortovscaféerne i byens mange gågader. Karl Marx’s hus er dog en glædelig undtagelse. Det var gæsterne helt overvejende unge studerende, der gav sig tid til fordybe sig i historien om det 20ende århundredes måske mest indflydelsesrige filosof.