Lidt reflektioner over turen til Brive
19. maj 2026 | Posted in Ude | By Eva Rikke Schultz
Kommentarer lukket til Lidt reflektioner over turen til Brive
Mandag d. 18.5.26
Så er vi nået frem til vores bestemmelsessted i Frankrig – Brive-la-Gaillarde i Perigord i Sydfrankrig. Endda to dage før planlagt. På torsdag starter MGEEOY 2026 her i Brive, med deltagelse af 306 MG’er fra 13 forskellige lande.
Undervejs har vi lagt vejen forbi 4 unikke byer: Verden og Trier i Tyskland og Autun og Vichy i Frankrig. Og vi har besøgt 4 keltiske arkæologiske parker m. museer. Verden og Trier er allerede omtalt her på bloggen.
Europas historie er fuld af krig og undervejs møder man mindesmærker af krigens helte – dem der kæmpede og dem der faldt – ikke mindst i kirkerne rundt om i byerne. En af heltene er en kvinde – Jeanne D’Arc – jomfruen fra L’Orleans fra 100-års krigen (1337-1453). Hun har fået sin egen basilika i Domrémy-la-Pucelle, som vi kommer forbi på vores rute. En slags oprejsning for, at hun blev brændt på bålet som kætter af englænderne i 1430. Men man glemmer at alt det der står, alle de smukke bygninger og parker og de dejligste mennesker man møder, skyldes fred og opgangstider – det absolut modsatte af krig.
Autun
Autun er ligesom Trier en by, der er grundlagt i tiden kort efter Gallerkrigene (58-51 f.v.t.). Det var i disse byer de slagne gallere (keltere) bosatte sig og lod sig opsluge af Pax Romanum. Altså de som ikke meldte sig som lejesoldater under romernes standart.
For romerriget fortsatte sine bestræbelser på at udvide imperiet – ikke for fredens skyld, men for at kejsere i spe kunne vinde hæder og på sigt magten i Rom. Så tidligere fjender blev gjort til venner, og gode soldater indrulleret i nye hære som lejesoldater. En gang soldat altid soldat. Indtil man som veteran kunne slå sig ned i de byer som romerriget anlagde netop til veteraner.
Vichy
Kurbyen Vichy er også anlagt af romerne. Jeg kender ikke detaljerne, men år 52 nævnes i denne kilde. Stedet blev valgt på grund af sine varme og efter sigende helbredende kilder. Byen fik en opblomstring som kur-by for den europæiske overklasse i 1800’tallet, og ironisk nok var netop byens store hotelkapacitet og jernbanen til Paris årsag til at byen blev valgt som hovedstad for Vichy-Frankrig. Vichy-Frankrig var den del af Frankrig, der blev holdt uden for 2. verdenskrig under den tyske besættelse af Frankrig i 1940.
Antihelten og pacifisten Pierre Laval, der forsøgte at indgå en traktat med tyskerne om Vichy-Frankrig under 2. verdenskrig, blev groft udnyttet af nazisterne og gjort grundigt til skamme. Han endte på skafottet i 1945. I dag hædres Charles de Gaulle i Vichy for sin modstand mod tyskerne.
Mindesmærke for Charles De Gaulle i Vichy
Kelterne
Hjemmefra havde vi bestemt, at denne tur skulle handle om Kelterne og vi havde udset os – med lidt hjælp fra AI – 4 steder, der skulle besøges undervejs.
Den første arkæologiske udgravning vi besøgte undervejs var Archaologipark Belgium – tæt ved Trier i Tyskland. I Frankrig besøgte vi i nævnte rækkefølge Alesia, Bibracte og Gergovia.
Gallerkrigene
Godt underholdt af sanglærker, højt oppe på Gergovia-plateauet med en fantastisk udsigt over landskabet i Arvernes og byen Clermont-Ferrand i Massif-Centrale besøger vi slagmarken, hvor Cæsar tabte et slag mod gallerhøvdingen Vercingetorix. Museet på stedet tegner portrætter af de to mænd, der mødte hinanden på slagmarken, af slagets gang, og af de kneb og tricks der til sidst førte gallerne til sejr. Tricks Cæsar tog ved lære af, så han ikke lod sig overrumple ved det afgørende slag i Alesia.
Efter slaget ved Alesia slog han sig ned på den nyerhvervede højslette Bibracte, hvor han i vinteren 52-51 f.v.t. skrev “De Bello Gallico” – kommentarer om gallerkrigene – og planlagde sit triumftog i Rom.
Cæsar kaldte som en samlebetegnelse kelterne i det nuværende Frankrig, Belgien og det sydlige England for gallere. Teksterne i De Bello Gallico viser, at Cæsar havde godt styr på de forskellige keltiske stammer, deres indbyrdes relationer og stridigheder. Del og hersk taktikker er gennemgående, og da det slutteligt lykkes Vercingetorix at samle de keltiske stammer efter sejren ved Gergovia får Cæsar hjælp i det afgørende slag fra germanske stammer i det nuværende Schweitz.
De keltiske Oppida
Cæsar kaldte de keltiske bosættelser for oppida (ental oppidum). De lå højt i landskaberne centreret omkring et kultsted der var omgivet at centre for håndværk. De var i begyndelsen ubefæstede samlingssteder for det omkringliggende landbrugsland.
Jeg tænker de keltiske samfund har mindet om de indiske kastesamfund. Et stærkt klassedelt samfund, med en kriger- præstekaste (druider), en håndværkerkaste og en bondekaste og med meget lidt mobilitet mellem kasterne. Man har været bundet sammen af fælles sprog, tro og æresbegreber.
Omkring år 120 f.v.t. begyndte man at befæste oppidaerne og der kan registreres en voldsom stigning i våbenproduktionen. Urolige tider var undervejs. Gergovia – den største oppidum vi besøgte – dækkede over et befæstet areal på 200 ha land. 70 år senere var de keltiske stammer på kontinentet en integreret del af romerriget.
Trier – Tysklands (nok) ældste by
11. maj 2026 | Posted in Ude | By Rikke Schultz
Kommentarer lukket til Trier – Tysklands (nok) ældste by
Trier har det hele: En byport og en 1800 år gammel bro over Mosel, velbevarede kirker fra 300’tallet, Jesus ligklæde, et bispesæde, Karl Marx fødehjem og traditionel postombæring.
Romertiden
Trier regnes for Tysklands ældste by. Den blev hovedbyen i den provins romerne kaldte for Gallia Belgica, den provins, hvor Cæsar besejrede gallerne, der var en del af den keltiske kulturkreds. Man regner byens grundlæggelse til omkring år 0. Omkring år 200 evt. er byen etableret med bymur, 4 byporte, forum og et romersk teater.
Under Kejser Konstantin den store (Romerrigets kejser fra 306-337 evt) får byen en opblomstring. her grundlægges den nuværende domkirke (i dag katolsk). Samtidig bygges kejser Konstantins tronsal som en Basilika, der står den dag i dag som den blev bygget – nu som protestantisk kirke. Kejser Konstantin er kendt som den kejser, der lovliggjorde kristendommen i romerriget. Kejserens mor Helena har en særlig status i byen, hvortil hun fra Jerusalem bringer Jesus ligklæde og to nagler fra korset. To uvurderlige relikvier i den katolske kirke.
Denne kjortel ligger opbevaret i domkirken i et særligt skrin og vises kun frem i forbindelse med særlige pilgrims marcher til Trier. Sidste gang i 2012, hvor marchen samlede omkring 500.000 troende.
Byporten – Porta Nigra
Den tilbageværende byport i Trier har en særlig historie. Oprindeligt havde byen 4 byporte, de tre af dem er taget af tidens tand, og de kolossale granitsten er for længst blevet genanvendt til andre formål efterhånden som byen har udviklet sig. Men nordporten fik lov at stå.
Det skyldes – lyder fortællingen – at en græsk munk fra Syrakus omkring år 1000 slog sig ned som eneboer i et tårnværelse i bygningen. I mange år levede han som hellig mand i denne celle. Efter sin død i 1035 blev han helgenkåret af paven, og ærkebiskoppen besluttede at ombygge byporten til en kirke. Således blev den ombygget og udbygget og fungerede som kirke indtil år 1804, hvor Kejser Napoleon kom forbi med sin hær for at udbrede den franske revolution til resten af Europa.
Men kejserens sans for det historiske vingesus beordrede han kirken nedrevet og bygningen ført tilbage tll sin oprindelige form. Det skete med enkelte undtagelser, og Porta Nigra er i dag den bedst bevarede byport fra romertiden i Europa.
Karl Marx
Karl Marx (1818-1883) er født i Trier og byens mest hædrede bysbarn. Ved Porta Nigra står en statue af Karl Marx i overstørrelse, i lyskurver lyser hans kontrafej rødt og grønt for gående og hans fødehus er omdannet til museum.
Karl Marx var født ind i den højere middelklasse, fik en god uddannelse og læste jura på universiteterne i Bonn og Berlin. Han blev dog hurtigt mere optaget af sociologi og økonomi og deltog engageret i studiemiljøet omkring Hegel og hans idealistiske tanker.
Karl Marx og de unge hegelister udviklede undervejs et mere kritisk syn på verden og den voksende ulighed i de europæiske samfund under kejsertiden, og Karl Marx tog arbejde som journalist på en række systemkritiske blade, bl.a. Rheinische Zeitung i Køln.
Denne kritiske tilgang betød at han gang på gang måtte leve i eksil, først i Paris, siden i Bruxelles og endelig i London, hvor han døde i 1883.
Karl Marx blev gift med sin ungdomskæreste Jenny, som han kendte fra forældrenes vennekreds. Sammen fik de 7 børn, hvoraf kun tre piger nåede voksenalderen. Arbejdet som revolutionær journalist kastede ikke mange penge af sig, så de levede og overlevede af hjælp fra først familien og siden rigere venner, der delte deres politiske synspunkter. En særlig rolle i den forbindelse spillede livsvennen Friedrich Engels. Det var også Engels der færdiggjorde hovedværket “Das Kapital” efter Marx død.
Trier i dag
Som så mange andre spændende gamle byer er Trier i dag en turistmagnet, der kan give mindelser om fx. en by som Prag. De fleste seværdigheder ligger inden for den gamle bymur og nås bedst til fods. Mange besøgende er pensionister, der fylder godt op på fortovscaféerne i byens mange gågader. Karl Marx’s hus er dog en glædelig undtagelse. Det var gæsterne helt overvejende unge studerende, der gav sig tid til fordybe sig i historien om det 20ende århundredes måske mest indflydelsesrige filosof.
Danmark og Verden
9. maj 2026 | Posted in Ude | By Rikke Schultz
Kommentarer lukket til Danmark og Verden
Bremen og Verden er et stykke Danmarkshistorie, det er svært at fortælle kort om, især fordi den stort set er skrevet ud af den danske nationale fortælling. Sådan er det jo ofte med nederlag fortællinger.
Danmark under Christian den 4. var i starten af 1600 tallet Nordeuropas førende stormagt, men det var en position, der var truet af især Sverige. Kongen selv var – ud over at være dansk konge – også hertug af Slesvig-Holsten. Og han havde ambitioner om at udvide sin interessesfære på sydsiden af Elben. Derfor anlæggelse af havnebyerne Glückstad og Whichhafen.
Det lykkedes også Christian d. 4 at få indsat sin næstældste søn som biskop i Verden, ærkebiskop i Bremen og senere fyrstebiskop i Verden.
Trediveårskrigen i Europa varede fra 1618-48. Den tysk-romerske kejser ønskede et endeligt opgør med protestantismen, der var udbredt i Norden og de Nordtyske hertugdømmer. Det danske rigsråd forsøgte at holde Danmark ude af krigen, men den krigsglade konge lod sig vælge af de nordtyske delstater (den nedersachiske kreds) som hærfører i sin egenskab af Hertug af Holsten.
Beslutningen fik katastrofale følger. Kongen tabte i 1626 et slag til kejserens tropper, hvor stort set hele hans hær af lejesoldater blev udslettet og han selv kun med nød og næppe overlevede og hvor det meste Jylland blev besat af kejserens tropper.
Sverige overtog herefter med langt større held rollen som protestanternes forsvarer, og endte med at indtage store dele af Polen og Nordtyskland – herunder Verden og Bremen.
Frederik d. 4 generobrede for en kort bemærkning området i 1712 under Den Store Nordiske Krig, hvor Danmark var allieret med Rusland og Nedersaksen mod Svenskerne. Under fredsforhandlingerne efter Den Store Nordiske krig blev det dog afstået til Hannover.
https://da.wikipedia.org/wiki/Kejserkrigen