Fra Namak Abrood til Isfahan

8. oktober 2018 | Posted in Ude | By Eva Rikke Schultz

Kommentarer lukket til Fra Namak Abrood til Isfahan

Fra Namak Abrood til Isfahan

Vi har undervejs besluttet, at Isfahan skal være slut destinationen for vores biler. Når de er godt parkeret der, vil vi tage en guided rundtur til Yadz og Shiraz og tilbage til Isfahan i en Van med lokal chauffør.
Vi synes at både bilerne og chaufførerne trænger til en god lang pause inden vi påbegynder hjemturen.

Vi bliver en ekstra dag i Namak Abrood for at hvile ud og nyde Det Kaspiske Hav inden sidste etape. Det bliver en fredag med heldagsregn, så vi når næppe uden for døren på det ellers så smukt beliggende hotel. Til gengæld er hotellet tæt på at blive forvandlet til et vandland. Den gigantiske glasfacade, der gør hotellet fra 1960’erne til et helt unikt bygningsværk, er hullet som en si, og de stakkels medarbejdere går hele dagen rundt med mopper og store spande i den gigantiske hall og tørrer vand op.

Heldigvis er det tørvejr lørdag morgen og vi sætter ud på det, der viser sig at være turens – i alt fald indtil nu – smukkeste etape. Vi kører ca. 150 km af bjergveje gennem et helt unikt landskab. De første 100 km er op ad bakke. Vi kører længe moderat opad igennem en floddal, i ca. 1500 m højde er bygget en dæmning, hvorefter vi følger den opdæmmede sø et stykke, så slipper vi floden og kravler over et pas i 2500 m højde.

Derfra starter nedturen fra bjergkammen, vi kommer til en ny opdæmmet sø på den anden side af bjergryggen og derfra følger vi floden ned mod højsletten og byen Karaj, der ligger i ca 1200 m højde.

Lidt før vi rammer højsletten gør vi holdt ved en restaurant. Det er rent 1001 nats eventyr. Udefra ser den ret uanselig ud, men da vi kommer indenfor går vi ned ad en lang trappe, og hernede åbner den sig op i et kæmperum og en vidunderlig have, der ligger helt ud til den brusende flod.
Vi får lækker mad: fisk, lammekoteletter og masser af salat og tilbehør, der smager som Østens mystik. Det skylles ned med lokal yoghurtdrik, vand og Coca Cola.

Rundt om Teheran

Karaj ligger tæt ved Teheran, men vi har besluttet, at Teheran ikke er noget godt sted for vores små biler. Men Imam Khromeini Airport ligger så tilpas langt fra Teheran, at vi kan få en mellemstation på Lufthavnshotellet Ibis.
Så turens indtil videre dyreste og mest kedelige overnatning har vi der. Det koster 38€ for et dobbeltværelse. Men det er OK og vi får et lidt sent men let aftensmåltid på hotellet.

Kashan

Næste stop er Kashan. Ifølge guidebogen en spændende by med mange gamle traditionelle huse. Så vi beslutter os for to overnatninger, så vi har en dag til at gå på opdagelse i byen.
Vi får booket os ind på Hotel Noghli House, der også får varme anbefalinger i guidebogen. Men desværre ligger det langt fra hovedvejen og i en snæver gyde. Belært af erfaringerne fra Zanjan holder vi ind i udkanten af byen, ringer til hotellet og får dem til at sende en taxi, der kan køre foran os hen til hotellet. Der skal en del overtalelse og en del hjælp fra de lokale handlende på det sted vi holder, før processen lykkes. Men det lykkes, og både vi og bilerne kommer godt frem. Hotellet har en aflåst gård, hvor bilerne kan holde parkeret og hvor vi er i gåafstand til de mest spænende seværdigheder.

Et røverisk overfald

Vi spiser frokost på hotellets restaurant og efter frokosten beslutter de andre sig for at tage et hvil, mens Palle og jeg beslutter os for at gå ud og se lidt på byen.
Hotellet minder i sin arkitektur om hotellet i Zanjan, og det er bygget over samme skabelon som de gamle karavanseraier. Det ligger inde i et netværk af små gyder og traditionelle huse. Hotel Noghli House består af to sådanne bygninger, der ligger lidt fra hinanden, men med fælles reception. Mellem de to huse er en udgang til et gydenetværk. Hvis man går den ene vej kommer man til en moske med bazar, tager man den anden vej, går man ned mod byens centrum og de store gamle paladser.
Vi tager vejen ned mod centrum. Det er varmt, kl. er 4 om eftermiddagen, det er siesta tid, bazaren åbner først kl. 5. Vi går ret alene i den øde gyde, men ind imellem kommer der motorcykler forbi med varer, lokal trafik tænker vi, folk der skal tilbage og passe deres arbejde, når bazaren åbner igen kl. 5. Vi går og hyggesnakker og tager billeder af alt det særlige, man får øje på i de smalle gyder, der er som taget ud af en film om det mellemste Østen eller Hodja fra Pjort. Pludselig kommer der en motorcyklist forbi os i halvhøj fart, og jeg mærket et kraftigt ryk i min taske, som jeg har over skulderen, mens han gasser op. Heldigvis har jeg fat i tasken med begge hænder, jeg holder godt fast mens jeg råber “ Hvad fanden har du gang i”. Palle stå lige bag mig og ser mig dreje i en 360 graders piruette, mens jeg råber og ender liggende i gyden bag motorcyklens baghjul. Palle når at stirre ham ind i øjnene inden han er væk, vi hører ham og en anden motorcykel forsvinde ud af gyden i høj fart.

Lidt chokerede går vi tilbage til hotellet og ind i receptionen, hvor vi fortæller om hændelsen, mens vi besigtiger skaderne. Jeg har under turen båret min taske over skulderen i en lærredspose, der fulgte med tasken, da jeg købte den. Den lærredspose har taget voldsom skade under hændelsen og den ene hank er sprunget. Det er nok der, der har reddet os. Tyven fra Kashan har mistet grebet om situationen, da hanken sprang.

Tilbage på hotellet sætter vi os i 1001-nats gårdhaven og drikker beroligende sødt rosenvand, som hotellet serverer for os i en grøn keramikkande, af små lerkrus, mens jeg forsøger at reparere nettet.

Traditionelle huse og religiøs festival

Heldigvis ender historien godt og uden men. Resten af vores ophold i Kashan er en stor succes. Det er første gang på turen, vi for alvor selv er på opdagelse i en Iransk by. Kashan har alt hvad man kan drømme om, men i et lille format, så det også er overskueligt.

Vi går en aftentur i de små gader og den nærliggende bazar. Byen er pyntet op til festival med flag og bannere i sorte, grønne og røde farver. Ved Moskeerne og i bazaren hænger sorte og grønne bannere overalt. Fatima på hotellet fortæller, at anledninger er, at man fejrer eller måske nærmere mindes profeten Imam Husayn ibn Ali og hans Martyrium i denne måned.

Husayn ibn Ali var barnebarn af Mohammed og en af Ali og Fatimas sønner. Han blev forfulgt, forrådt og fornedret af Yazid 1, der havde udråbt sig selv til Kalif efter Hussein’s far Ali’s død. Dagen, hvor det endeligt lykkedes Yazid at få Hussein ombragt, hedder Ashura og det er den 10. Dag i den første måned i den islamiske kalender. I år var det den 21. September, altså dagen før vi kørte ind i Iran.

Husayn ibn Ali blev halshugget efter at have været belejret i 10 dage, hvor han, hans familie og følge havde været uden mad og vand i 10 dage i byen Kabala i det nuværende Iran. En begivenhed, der siden var med til at samle muslimer til oprør mod Umayyadernes kalifat og skabe et stærkt afsæt for den Shiamuslimske bevægelse.
Så der har været mange aktiviteter i denne anledning i alle de byer vi har besøgt. Optog, sang og teater og mange sortklædte mennesker. Vi er spændt på at se, hvordan gadebilledet ændrer sig, når vi når til måneskifte den 9 oktober.

Kashan er kendt for sine traditionelle huse, men paladser er måske et mere korrekt ord for de pragtbygninger, vi besøger. De er bygget i 1800-tallet af rige Qajar-familier. Qajar-dynastiet var tyrkisktalende herskere med rødder i Azarbaijan. De havde deres storhedsperiode i Iran fra sidst i 17’tallet til 1925. Mange af de smukke palæer, hamamer (badehuse) og haver vi ser i de større byer har spor efter qajarerne. Selv om de var muslimer og byggede mange moskeer, så finder vi i udsmykningen af bygningerne også mange jagtscener og portrætter af mennesker. Et andet særligt fænomen de dyrkede, var spejlsale.
Som herskere var de enormt dygtige til at spille Englænderne og Russerne ud mod hinanden for egen vindings skyld. For Iran som nation var de næppe den store gevinst. Iran afstod i deres regentperiode store landområder til russerne ligesom de forærede store oliekonsessioner til englænderne uden det kom de almindelige iranere til gode.

Persiske haver

Efter besøg i paladser og et badehus tog vi piger en taxa ud til Fin Garden, der er en af de 9 Iranske haver, der er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste.

Måske skuffede besøget lidt oven på de overdådige paladser, vi havde besøgt om eftermiddagen. Men Fin Garden er en prototype på et Iransk haveanlæg, skal vi senere finde ud af. Og det er det ældste bevarede haveanlæg i Iran, det har sin grundstruktur tilbage fra 1590 i Safavidernes periode, men er efterfølgende blevet renoveret nogle gange bl.a under Qujarerne.

Storpolitik i Fin Garden

Anlægget gemmer også på et drama. En alt for reformivrig premiereminister under en alt for ung Shan blev henrettet i anlæggets badehus i 1852. Amir Kabir hed premiereministeren, der gerne ville reformere landet ved at reducere mullaernes magt. Den slags slipper man sjældent godt fra. Så han blev sat i husarrest i Fin Garden. Naser-Al-Din hed den unge Shah, der under pres afsagde hans dødsdom og sendte en bøddel til Fin Garden med den underskrevne dødsdom. Men inden bødlen fik svunget krumsablen, skar han sin pulsåre over med barberens ragekniv og forblødte på gulvets baderummet.

Oven på denne drabelige historie tog vi piger taxaen til den store bazar i Kashan, hvor vi fik set mange af de små arkitektoniske godbidder en bazar også byder på som Moske, karavanserai og madrassa (koranskole).

Næste morgen er vi på vej til Isfahan.

Read More...