Lidt nyere græsk historie – i Ukrainekrigens skygge

30. marts 2022 | Posted in Ude | By

Græske børn markerer frihedsdagen d. 25. marts i Astakos

I Arta på det græske fastland er vi tilbage i en mere nutidig historie. Efter anden verdenskrig udbrød der borgerkrig i Grækenland mellem de kommunistiske og de højre-nationale partisangrupper, der havde samarbejdet om at hælde de tyske nazister ud af landet. De højre-nationale løb med sejren, og vi har tidligere her på bloggen skrevet om de mange tusinde græsk-makedonske flygtninge, der hjulpet af kommunisterne og via Nordmakedonien fik nye hjem i Østeuropa og Canada. 

Makedonernes nyere historie er en lang identitetskrise

Lige før Arta ligger en historisk bro. Her underskrev de to partisangrupper en samarbejdsaftale i 1944. Desværre holdt den som nævnt kun til tyskerne var ude af landet. 


Fredag den 25. marts kører vi til byen Astakos for at tage en færge til øen Ithaka, hvor Odysseus efter myten var konge, da grækerne stævnede ud, for at hævne Menelaos, hvis kone – den smukke Helena – den trojanske prins Paris havde bortført til Troja.
I byen bliver vi modtaget af piber og trommer. Et stort optog er på vej gennem byens hovedgade.

Græske børn markerer frihedsdagen d. 25. marts i Astakos

Små børn i nationaldragter og store børn i hvidt og blåt går tydeligt klassevis i strækmarch gennem byen med græske flag til taktfaste rytmer fra gardemusikken. Langs gaden klapper bedsteforældre, forældre og søskende opmuntrende med. Optoget afsluttes af en gruppe ældre veteraner ligeledes i nationaldragter. Lidt efter samles alle på havnen og der er travlt med serveringer i de mange havnecaféer.

Klokken 13.00 lægger færgen til som planlagt og vi er på vej på ø-eventyr.

Kurs mod Ithaka

Fra Piso Aetos anløbshavnen på øen Ithaka er der kun 10 km til hovedbyen Vathy, hvor vi har booked et B&B for 3 nætter. Værtinden Kristina fortæller om dette smukke og særprægede lille hotel.:

”Efter jeg kom tilbage fra Sydafrika med mine to døtre i 1982, hvor jeg en årrække var skolelærer, købte vi huset her. Det var da en olivenoliefabrik, med ældgammelt maskineri drevet af et par maskiner, der med bælter til store aksler trak de forskellige pressere.”

 Vi fik vist de gamle billeder, hun havde og kunne genkende noget af det gamle indbo, der nu indgik i det utroligt smukke hus. 

Huset er fuldstændig renoveret og indvendigt båret af store jernkonstruktioner, der gør huset i stand til at modstå selv kraftige jordskælv. 
Ialt 7 værelser hvor 14 -16 gæster kan nyde udsøgte værelser centralt i byen. 
Foruden Kristina hjælper hendes to døtre og børnebørnene med at drive hotellet. 

Vores hotel på Ithaka


Ved morgenmaden lørdag morgen fortæller vores værtinde, at der er et arrangement på torvet i byen kl. 12, det er en demonstration for fred. Hun er selv en af arrangørerne. 

Vi vil selvfølgelig gerne deltage. Den 25. marts marcherede alle Grækenlands børn for at fejre grækernes befrielsen fra osmannerne (tyrkerne) i 1829. Den 26. marts danser de samme børn for fred i Ukraine.

Børn forbereder sig til fredsdans


Alle vi møder på vores vej er naturligvis oprørte over krigen i Ukraine og over russernes fremfærd. Men i Italien og Grækenland er det fredssymbolerne, der kendetegner markeringerne – ikke den massive støtte til Ukraine, som vi fornemmer præger billedet i Danmark. Vi ser ikke et eneste ukrainsk flag, men derimod de regnbuefarvede flag med fredstegn. 

Grækernes dilemma er vores allesammens dilemma. Vi vil både have frihed og fred. Men når valget bliver så konkret, som det er lige nu i Ukraine, så vælger flertallet friheden over freden. Så har vi krigen og alle dens ufattelige følger og strømmen af mennesker på flugt. 

Vi spørger lidt til det franske initiativ, hvor Frankrig sammen med Tyrkiet og Grækenland vil starte en evakuering af Mariupol over Sortehavet. ”Kan det mon skabe forsoning mellem Grækenland og Tyrkiet, der jo begge er medlemmer af NATO”, spørger vi. 

”Nej”, svarer vores værtinde resolut, ”Jeg stoler ikke på tyrkerne over en dørtærskel. De har besat Cypern”.

Vi siger ikke mere. Men grækerne forsøgte sig også med en invasion af Tyrkiets Vestkyst ved Smyrna (nu Izmir), da tyrkerne var i knæ efter første verdenskrig. En aktion der ikke faldt ud til grækernes fordel, og resulterede i at 100.000-vis af grækere blev udvist af Tyrkiet.

Vi har tidligere skrevet om forholdet mellem Grækenland og Tyrkiet her på bloggen:

Ærkefjenderne har valgt forskellige udviklingsveje

Fredsdue

Read More...

Ind i Grækenland

29. marts 2022 | Posted in Ude | By

Fra Brindisi sejlede vi til Igoumenitsa i Grækenland. Turen blev længere og lidt mere dramatisk end den havde behøvet. 

Færgen fra Brindisi er en kæmpe færge med tre bildæk, de to nederste til lastbiler og det øverste halve dæk er til mindre lastbiler, campere og personbiler. På de to nederste dæk holdt der måske 50 kæmpe lastbiler og på det øverste dæk holdt vi omkring 25 biler. Vi blev lempet op på øverste dæk via en rampe, der så blev trukket op, så der kunne holde lastbiler under rampen.


Oprindeligt lød sejlplanen på ind tjek kl. 11.00 afgang kl. 13.00. Kl. 13.15 fik vi en SMS om, at vi først behøvede at være der kl. 13.00, da færgen var 2 timer forsinket. Dermed rykkede den forventede ankomst i Igoumenitsa til kl. 01.00. Så vi var glade for, at vi havde booket et hotel i med 24/7 åbent. 
Sejlturen var fin nok, og der var god og solid forplejning, især beregnet på de mange lastbilschauffører, der også havde kahyt. Balladen begyndte, da vi lagde til havn i Igoumenitsa.

Der skete nemlig ikke rigtig noget oppe på tredje dæk. OK, der var jo mange lastbiler, der først skulle fra borde. Men da der var gået en lille time uden der overhovedet var sket det mindste, begyndte utålmodigheden at brede sig på tredje dæk.

Tilbage i skibets reception var der ingen hjælp eller svar at hente, men rygterne begyndte at svirre. Der var problemer at få sænket rampen. Nogen mente at rampen sad fast, andre at der holdt en lastbil under rampen, der ikke kunne starte. Begge dele kunne for så vidt være sandt. Nogen mente problemet kun kunne løses i Brindisi, så vi ville være nødt til at sejle med tilbage. Det eneste man kunne få ud af receptionen var, at vi kunne få en kop kaffe på skibets regning og vi kunne lægge os til at sove i salonen, så skulle de nok vække os, når vi kunne køre fra borde.

Imens kunne vi følge nye lastbiler, der kørte om bord og nye chauffører, der fik morgenmad i Caféen og nøgler til kahytter.

Til sidst var jeg så træt af de svirrende rygter, at jeg forlangte at tale med kaptajnen. Så kom der en styrmand der forklarede, at en lastbil ikke kunne starte, der var sendt bud efter en mekaniker og at færgen ikke vil sejle før alle biler var kørt fra borde.

Vi prøvede at få lidt søvn i salonen, og kl. 6.30 blev vi kaldt til bilerne. Nu var der masser af personale på tredje dæk, rampen var sænket og bilerne begyndt at køre fra borde.

Kl. 7.00 var det solopgang og vi kunne tjekke ind på hotellet og få et par timers søvn og et bad, inden vi skulle tjekke ud igen kl. 12.00.
Det gode ved at være i Grækenland er, at man kan tale med folk. Engelsk og tysk er meget udbredt sprog. Så vi fik gode snakke både i receptionen på hotellet og hos den bager vi holdt ind ved, for at få lidt morgenmad kl. 12.00.

Morgenmad i Igoumenitsa

Der er ifølge guidebogen ingen grund til at spilde tiden i Igoumenitsa, der blev fuldstændigt udbombet under anden verdenskrig.

Næste overnatning havde vi planlagt i byen Arta. Det var en køretur på godt 150 km, hvoraf en del var ny-anlagt motorvej. Undervejs skulle vi krydse floden Acheron. Det er den flod, de gamle grækere kaldte Styx, i hvis midte lå en ø, der var nedgangen til Hades. For at komme hertil, skulle man færges over af færgemanden Charon. Det blev man kun, hvis de pårørende havde lagt en mønt til færgemanden under den dødes tunge. Uden mønt ingen færgetur, og man var dømt til at vende tilbage, hvor man kom fra og blive genganger. (for en sikkerheds skyld gav min søster og jeg min mor en mønt med, da vi begravede hende i januar).

Broen over Styx

Men det var ikke kun de døde, der kunne blive færget over til øen. Også levende kunne blive færget over og aflægge et besøg hos dødeoraklet i Nekromanteion. Her kunne man efter omhyggelig forberedelse få lov at tale med de dødes sjæle. Processen før man blev ført ind i det allerhelligste minder om den proces, man skulle gennemgå for at komme til Asklepios – guden med de helbredende evner. Renselse, faste og de rigtige drømme før man kunne nærme sig de dødes sjæle eller skygger (psyke). 

I Odysséen beskrev Homer, hvordan Odysseus mødte de døde sjæle og erfarede den videre skæbne for en række af de græske mytiske figurer og Trojas helte: Ødipus moder, Mykenes konge Agamemnon, der blev slagtet som en okse ved krybben af sin kone ved hjemkomsten, Akilleus sjæl og Herakles skygge. Også hans egen mor dukker op og fortæller nyt om livet på Ithaka.

Krypten ved Nekromanteion

Geografien har ændret sig siden dengang, men Nekromanteion ligger der stadigt og man kan besøge krypten, hvor pilgrimmene gjorde sig klar til mødet med de dødes sjæle. Vi går også en tur i omegnen og ser Persefones hule. Persefone er frugtbarhedsgudinden Demeters datter, som Hades har bortført og gjort til underverdenens dronning. En gang om (for)året får hun lov at stige op fra Hades og deltage i De Eleusiske Mysteriefester, der skal sikre det kommende års høst. 

Read More...

De første kristne videreførte antikkens gravskikke

11. februar 2015 | Posted in Ude | By

Thessaloniki

Fra Argos på Peloponnes er vi kørt nordpå, og vi er i Thessaloniki, der er hovedbyen i den græske provins Makedonien. Vi havde en forventning om, at vi her kunne blive lidt klogere på Makedonernes historie og især på bronzealderens makedonier og deres relationer til thrakierne og frygierne. Men den del af Makedoniernes historie er sært fraværende på det arkæologiske museum i Thessalien. Det er som om historieskrivningen her kun har et formål: at dokumentere at makedonierne er et græsk folk. Fund der kunne pege i andre retninger, er i alt fald ikke udstillet på Det Arkæologiske Museum og heller ikke omtalt i museets i øvrigt udmærkede guide til Makedonien og Thessalonikis historie.

P1050055

Model af skibsvrag fundet i nærheden af Cypern med varer fra Rhodos. Sænket af sørøvere i 300’tallet f.v.t. Udstillet på museet i Thessaloniki.

Tidlig kristendom

Men så er der jo heldigvis så meget andet, der kan pirre ens nysgerrighed. Som ex. vis overgangen fra dyrkelsen af græske (og egyptiske) guder til kristendom i 300’tallet.
Lige ved siden af vores hotel ligger en bygning, der bliver kaldt Rotunden. Den er bygget i 306, som tempel for Zeus – siges der, men i hele sin konstruktion minder den mest om Pantheon i Rom, en cirkelformet bygning med nicher, der giver mulighed for at mange guder kan tilbedes i det samme rum.

P1050030

Bygning kaldet Rotunden. Thessaloniki

Men allerede i 330 bliver den ombygget til kirke, og den står i dag som museum over en af den tidlige kristendoms første kirker. Vi undrer os over loftudsmykningen, her er et absolut fravær af traditionel kristen symbolik. Men en engelsk professor, der også gæster kirken forklarer os, at i den tidlige kristendom, havde man endnu ikke udviklet sin egen ikonografi, og derfor anvendte man stadig antikkens symbolsprog.

Den historie får vi genfortalt, da vi besøger byens byzantinske museum. Men det er ikke kun antikkens symbolsprog, de kristne viderefører. Det er også deres gravskikke.

P1050116

Tidlig kristen symbolik var inspireret af antikken, og knyttede sig til forestillinger om livet i Edens have.

Her kan vi nemlig læse, at bortset fra kremering, accepterede de kristne en lang række af antikkens gravskikke, så som:

  • Man kunne begrave de døde med deres smykker og med deres personlige ejendele
  • De døde måtte medbringe mønter, så de kunne betale for rejsen til den næste verden
  • Man kunne opbevare krukker og andre gentande i graven, når det var en del af begravelsesritualet
  • Man kunne ofre brød og kød
  • Man kunne ofre vin til den døde, evt. gennem et armatur i loftet på graven
  • Man kunne dele måltider med den døde på mærke- og vågedage. Oven på graven kunne indrettes er særligt aflukke med en lav mur, hvor sådanne begivenheder kunne finde sted

Indtil omkring år 700 benyttede man også de samme begravelsespladser, som var blevet benyttet i antikken. Først derefter begyndte man at anlægge kirkegårde omkring kirkerne.

 

 

 

 

 

Read More...

Mykenerne på Peloponnes

8. februar 2015 | Posted in Ude | By

Mykenerne på Peloponnes

Her i den lille kystby i Grækenland, hvor vi nyder smagen af friske ny plukkede mandariner, bor vi kun få km fra Grækernes tidligere hovedstad Nafplio (begyndelsen af 1800 tallet) inden hovedstaden blev flyttet til Athen.

Kun 8 km nord for Nafplio ligger byen Argos hvor historien kan føres 7000 år tilbage og videre til brochealderen, til Hellenistisk tid og igen senere til den romerske tid med rester af mange bebyggelser. Kun 12 km nord for Argos ligger Mycenae (eller Mykene).

Sådan skrev vi i dagbogen i december 2013. Nu i februar 2015 er vi tilbage, for vi fik kun lejlighed til at se det sagnomspundne Mykene udefra gennem hegnet, da de havde tidligt vinter lukket.

IMG_0500

Udsigt fra Mykene

Mykene eller Mycenae

Der er mange sagn forbundet med Mycenae, der spiller en hovedrolle i Homers fortællinger i både Iliaden og Odyssen. Her skriver han om det velbyggede Mycenae, der er rigt på guld. Ifølge Homer er byen grundlagt af Perseus, søn af Danae og Zeus. Perseus store herodiske bedrift var at dræbe den slangeomslyngede Medusa.

P1040821

Et skab blandt mange med de rige guldfund

En anden sagnomspunden helt var Agamemnon, søn af Atreus, der var konge af Mykene. I Homers digtning tager Agamemnon til Troja (ca. 1190 – 1180) for at befri den skønne Helena fra prins Paris, der havde bortført hende til Troja. Helena er gift med kong Menelaos af Sparta, som så gerne vil have sin kone igen. Dette fører til krigen mod Troja og Trojas fald.

Helena (eller Helene) er i græsk mytologi årsagen til den trojanske krig. Hun betegnes som den skønneste kvinde i hele Hellas i sin tid. Grunden til dette var, at hun var datter af Zeus, der havde forvandlet sig til en svane da han gjorde Helenas mor, Leda, gravid. Derfor var Helena smuk og hvid som en svane, og født af et svaneæg. Gift med Menelaos, men bliver “givet” af Afrodite til prins Paris af Troja. (Wikipedia)

Uanset hvordan blodlinierne var på Agamemnons tid, var det kongelige hus af Atreus (Mykene) det stærkeste i Grækenland (Acheans).

De arkæologiske beviser siger at Mycenae blev beboet med neolistiske folk i 7000-tallet f.v.t. Men mellem 2100 og 1900 f.v.t. under bronze alderen blev området invaderet af Indo-Europæiske folk, der havde krydset Anatolien (Lilleasien) via Troja til Grækenland.

IMG_0476

Vægfriskoer fra Mykene

Indvandrerne medbragte en avanceret kultur til det daværende primitive Mycenae og andre beboelser på fastlandet. Denne kultur bliver der nu refereret til som Mycenaen (Mykensk) navngivet efter dets stærkeste kongedømme. De andre kongedømmer omfatter Pylos, Tiryns, Corinth og Argos alle på Peloponnes. Udløbere af den Mykenske civilisation findes også i Theben og i Athen og på Kreta.

 Besøg på dette kultursted

Da vi jo var i Athen og havde besøgt det arkæologiske museum og set de mange fund fra Mykene, ville vi rigtig gerne besøge dette kulturelle centrum på Peloponnes, ca. 120 km mod syd. Vi kommer der en skøn februar dag med høj sol og 16 graders varme. Masser af fine gule blomster står i fuld flor, frugttræer står med blomster og de første sommerfugle er i gang med at suge nektar. Her lykkes det os at få en bid af fordums storhed ind på nethinden fra dette storslåede sted. Beliggenheden er underskøn og storheden melder sig allerede inden man vandrer ind af stedets hovedport – Løveporten.

IMG_0492

Løveporten. Overliggeren vejer 18 tons herover hviler de store løvefigurer. Hovederne, der mangler, har øjensynligt været i metal

Byen Mykene bestod i 1200 tallet f.v.t. af et forsvarsværk omkring bebyggelsen med 13 m høje og 7 m tykke mure bygget af stenblokke på 6 og endog op til 18 tons. Meget står endnu. De gamle grækere troede da også at disse mure måtte være bygget af Kykloper, nogle af giganterne beskrevet i Odyssen.

IMG_0509

Byggesten lidt større end Lego-klodser

Da arkæologerne gik i gang med udgravningen af Mykene, fandt de meget rige fund i store kongegrave startende fra ca. 1650 f.v.t., guld, kobber, keramik, våben smykker og varer fra fjerne egne. Andre grave er senere og er tidsmæssigt fra dette riges storhed, der kulminerede fra ca. 1450 – 1200 f.v.t. Opbygningen af de stærke forsvarsmure starter omkring 1300 f.v.t. Herefter udbyggedes citadellet og de udførlige vandcisterner.

P1040815

En blandt adskillige dødsmasker i guld

Optegnelser over varer

Ligeledes er fundet rige skatte og optegnelser heraf ved udgravningerne. Optegnelserne er skrevet i Linear B skrift. Skattene omfatter varer importeret til Mykene f.eks. fajance fra Egypten, vaser og figurer med Kartouch af Amenhotep I og Amenotep III, amforaer med vin og æteriske olier, cypriotiske lamper, bronze figuriner fra Syrien og Palæstina, rav til smykker fra Danmark og Østersøen, udvekslet med fine bronze kander fra Peloponnes og import helt fra Afganistan af Lapis Lazuli – den smukke blå sten til smykker og til farvning. Optegnelser anfører også salg af Mykensk lertøj, der blev eksporteret til Italien, Sicilien, Sardinien og selv til Spanien Sejlskibe har i stort tal krydset middelhavet og Ægæerhavet med ladninger af varer.

IMG_0343

Importvarer til Mykene herunder rav og små bronzehjul fra Norden

Storhed og fald

Arkæologiske undersøgelser stadfæster at kongedømmet mistede sin storhed omkring 1200 f.v.t.

Ved en storbrand ca. år 1200 ophører paladset med at fungere, men mange af de andre bygninger blev genopbygget og er blevet anvendt til ca. år 1100 f.v.t.

Om det skyldtes udefra kommende magter eller rivalisering mellem kongedømmer på Peloponnes vides ikke. Men riget falder sammen samtidigt med Trojas fald, Knossos tilintetgørelse på Kreta og opløsningen af Hittitternes rige i Lilleasien.

Vi har tidligere beskæftiget os med den omsiggribende opløsning af disse riger. Ja selv faraoen Ramses i Egypten får denne opløsning at føle hvor perioden er afslutningen på det mellemste rige.

Mange kyndige har herefter snakket om den mørke periode, der fulgte. Om ændringer i keramikstilen og om manglen på skriftlige vidnesbyrd. Det har vi skrevet om i artiklen ”Historisk rids over det anatolske Tyrkiet fra 3000 – 500 f.v.t”, der har sammenhæng til det, der skete i Grækenland i perioden.

 

 

 

Read More...

I Athen hungrer folk efter det kvikke fix

7. februar 2015 | Posted in Ude | By

Adieu Athen

P1040927

Udsigten fra balkonen på vores hotelværelse

Vores sidste nat i Athen bliver mere hot end den første. Vi er sent ud at spise og der er masser af mennesker, der er i byen. De sidder rundt på små caféer, eller på trappetrin med en øl eller cafe-latte. Da vi kommer hjem til hotellet, lyder der skud eller drøn af kanonslag ude på gaden. Vores værelse er på femte sal med balkon, med udsigt til gadens natteliv. Da kanonslagene bliver flere og flere og de kommer tættere på, går vi lidt forsigtigt ud på balkonen, for at se, hvad der sker. Nede på gaden løber sortklædte unge mennesker med hætter rundt mellem biler og masser af motorcykler, der holder parkeret i vejsiden. Da vi ser til venstre, ser vi 20-25 kampklædte politibetjente med stave og visir. Pludselig kommer en flok af de sortklædte unge skubbende med to store affaldscontainere, som de forsøger at sætte ild til – siger og skriver 3 m fra vores bil, der holder parkeret overfor hotellet.

Vi fylder en spand med vand, klar til at hælde den ud over balkonen fra 5. Sal, hvis ilden skulle komme for tæt på bilen. Men da det endeligt lykkes for de unge at få ild i containerne, så fortsætter de heldigvis med at skubbe den op ad gaden, op mod pladsen, hvor politiet venter. Så vi sparer vandet og overlader de unge til politiet, der nok trods alt er bedre klædt på til at takle situationen end vi er. Ro i gaden bliver der først ved tretiden. Da vi vågner lørdag morgen er alle motorcykler og biler væk, vores bil er stort set den eneste, der stadig holder i gaden.

Vi spørger på hotellet til nattens begivenheder og få et undskyldende smil. Det her er Grækenland, de unge skal have tiden til at gå. Der er ikke nogen politiske budskaber bag.
Det er bare en billig måde at få et godt adrenalin kick på.Tja, måske er det knapt så skadeligt, som det er for dem, der sidder og fixer heroin på gadehjørnerne.

IMG_0418

Salg af lodsedler

Men der er andre, der er på jagt efter det kvikke fix. Gadesælgere med lodsedler og bookmakernes spillelokaler fylder godt i gadebilledet. Og foran landsretten demonstrerer en gruppe mennesker fra Thessaloniki i håb om, at retten vil forhindrer, at Canadian Eldorado Gold i konsortium med Greek Gold for tilladelse til at åbne en guldmine, der vil betyde, at mange mennesker skal tvangsflyttes.

IMG_0415

Demonstration foran landsretten

På parlamentspladsen er der støtte demonstrationer for den nye regering, der forsøger at fikse den græske økonomi ved at få nedsat tilbagebetalingerne på alt for store lån, nogen andre har taget for at fikse den græske økonomi.
Og mens nogen støtter regeringer, så er der andre, der forsøger at gøre opmærksom på netop deres forfærdelige sag, som nogen må hjælpe med af fikse.

P1040935

Read More...

Athen afspejler græske udfordringer i fortid og nutid

4. februar 2015 | Posted in Ude | By

Athen

P1040804

Vægmaleri i Athen fra 2010. Moder jord sprænger sine lænker og hjælper folket i kampen mod militæret og korrupte politikere. Fra en lyseblå sky overvåger Obama, Merkel og Sarkozy begivenhederne.

Det er svært at holde fokus på fortiden, når man er i en storby, hvor nutiden i den grad presser sig på. Det er som om fortiden taber i betydning, her hvor vi bor i graffiti-skoven på Athens Nørrebro. Og så skinner den alligevel igennem alle vegne, i arkitekturen og på de fantasifuldt dekorerede husfacader og i mind-sættet. ”Nu er det tiden, hvor vi skal have vores antikviteter tilbage”, siger en af hotelgæsterne uopfordret, som en kommentar til valget. Tyskerne/ Europæerne har ikke kun koloniseret Grækernes fremtid gennem gigantlån til korrupte politikere, de har også koloniseret Grækenlands fortid, der står som kronran på museer i Europas hovedsteder. Den græske middelklasses forventninger til den nyvalgte regering er tårnhøje. De fattige og hjemløse fortsætter deres tiggerliv og lægger sig om aftenen til at sove på en udfoldet papkasse, dækket af et tæppe på et læsted på gaden. Gerne et sted med lys, så man kan læse i en avis eller en roman.

Det danske institut i Athen

Vi deltager som tilhørere i en konference for arkæologer, arrangeret af Det danske Institut i Athen. På dansk initiativ er arkæologer fra førende europæiske (også græske) og amerikanske universiteter samlet, for at drøfte fortolkninger af den fortid, der graves op af jorden. Det er spændende at få indsigt i de spørgsmål, arkæologerne hidtil har stillet til deres fund og at høre dem diskutere svarene. Hvad er det for en logik, der ligger bag, når ex. en bestemt måde at lave drikkekar pludselig bliver moderne i en hel region? Ja, så moderne, at de endda er at finde i tidlige jernaldergrave i Danmark? Og kan vi overhovedet vide, om de havde samme symbolske betydning i Naxos og Næstved?

Et af de mere muntre indlæg af Marek Wecowski handler om den særlige græske drikkekultur, der udvikler sig omkring de græske vindriknings-symposier. Her får det en særlig betydning, hvilke drikkekar man anvender i den rituelle vindrikning.

Nestors kop

Et ex. på subjektivering af objekter i rituel betydning er Nestor’s kop, som Homer fortæller om I Iliaden. Der er fundet kopper i forskellige udgravninger, der er fortolket som Nestors kop, men der er også udgravet en lerkop, der hævder at være Nestor’s kop, da den bærer denne indskrift:

Nestors bæger er jeg , god at drikke af. Den, der drikker af denne kop, han lige med det samme ønsket om smukke – kronede Afrodite vil gribe[1] .

Vi bliver præsenteret for den idé, at der udvikler sig en særlig drikkekultur omkring et græsk aristokrati, hvor ”odd-size” drikkekar kommer på mode.

Et drikkekar skal både være stort (svært at løfte) og svært at drikke af. Det bliver en form for practical joke, hvem kan drikke af karret uden af spilde? Andre lege kan have til formål, at man drikker lange mere, end man ellers ville kunne. Og der udvikler sig en særlig poesi i tilknytning til drikkeritualerne.

Et andet interessant indlæg af den dansk/ svenske arkæolog Sanne Houby-Nielsen. Det handler om vævning med havsilke. Havsilke får man fra Pinna nobilis muslingen, og man har længe vist, at det blev anvendt i antikken, men ikke, at det var et kendt materiale allerede i den tidlige jernalder. Sanne sandsynliggør i sit indlæg, at det har være anvendt som islæt ved vævning af dragter, som gudinderne bar i prosessionsoptog i forbindelse med kultiske fester.

Det arkæologiske museum i Athen

IMG_0412

Vores nye viden skal stå sin prøve, da vi besøger det Arkæologiske museum i Athen. Har vi fået nye øjne at se på fortiden med? Det er svært at give et entydigt svar på. Vi bliver jo hele tiden klogere og bedre til at forstå, det vi ser. Vi bliver bedre til at placere tingene i tid og sted. På museet i Athen koncentrerer vi os om to samlinger, der begge vedrører bronzealderen.

Mykene

P1040821

Den ene samling vedrører udgravningen af Mykene og nogle andre udgravninger, der knytter sig til perioden omkring de minoriske og mykenske kulturer (2000 – 1180 f.v.t). Det er kulturer på det græske fastland og øer, der er samtidige med Hittitterne i Tyrkiet, The New Kingdom i Egypten og de store udgravninger, vi besøgte på Kreta i oktober. Mykenerne var dem, der ifølge Homer, med kong Agamemnon i spidsen, i 10 år belejrede Troja. Årstallet for afslutningen af krigen i Troja, der fastsættes til år 1180 f.v.t. markerer en brat afslutning på højkulturerne i det østlige Middelhav.
Agamemnons borg i Mykene er i øvrigt udgravet af den samme Heinrich Schleimann, som udgravede Troja. Også her blev der fundet store guldskatte. De dateres i dag til tiden omkring år 1500 f.v.t., altså noget tidligere end kong Agamemnon selv. Vores plan er fra Athen at køre til Mykene og se udgravningen af borgen der.

Santorini

IMG_0388

Vægmaleri fra Santorini

Den anden samling vi fordyber os i vedrører udgravninger på Øen Thera, der er en ø i det, der i dag er øgruppen Santorini. En vulkan eksploderede omkring år 1600 f.v.t og ændrede Santorinis geografi dramatisk. Santorini var en af øerne i Kykladerne. Den blev begravet i aske i forbindelse med vulkanudbruddet, så lidt i lighed med Pompei har man kunne udgrave en by, der er blevet levende begravet. Dog med den undtagelse, at på Santorini nåede mange at flygte inden den endelige katastrofe. Santorini var et selvstændigt rige inden eksplosionen, men under stærkt minorisk påvirkning. Eksplosionen er både blevet forbundet med myten om Atlantis og syndflodsmyten om Noahs ark i biblen. Øen har i dag status som et ferieparadis.

[1] Egen oversættelse fra engelsk

Read More...

Ærkefjenderne har valgt forskellige udviklingsveje

31. januar 2015 | Posted in Ude | By

Det første indtryk af Grækenland

Så er vi i Grækenland og vi er her på et tidspunkt, hvor alle holder vejret, spændt på konsekvenserne af det overståede valg. Det mærkes i nyhederne, men det mærkes også i det høje beredskab af politi i gaderne omkring Det græske Parliament.

P1040790

Aftenbillede af parlamentet i Athen

Vores hotel ligger i en gade i et ældre og noget anarkistisk præget kvarter. Alt er overmalet med graffiti, der hænger banner og anarkisternes sort/ røde flag på husene. Statistikken siger, at 50 pct. af de uddannede unge er arbejdsløse. Da vi tankede benzin, havde Palle en længere snak med den kvindelige tankpasser. ”Hvordan kan det være, du taler så godt engelsk”, spurgte Palle. ”Jeg har gået 20 år i skole”, svarede hun. I nat blev vi holdt vågne af fest, musik og gang i gaden lige til kl. 7 om morgenen. Vores hotelværtinde siger, at sådan er det hver nat. Folk sover om dagen og lever om natten, så det skal nok blive festligt.

Uddannelse, uddannelse, uddannelse er jo ofte det svar, man får, når man vil løse tidens udfordringer. Men Grækenland er et godt eksempel på, at uddannelse alene ikke løser alle problemer. Grækenlands nye finansminister forklarer i TV, at den nedskæringskurs EU fører, ikke hjælper til at skabe den vækst, der er nødvendig for at en ny generation kan få plads på arbejdsmarkedet. Derfor ønsker den nye regering bl.a. at hæve mindstelønnen, for at stimulere vækst og forbrug.

Tyrkiet versus Grækenland

P1040732

Tyrkisk lastbilschauffør på vej over Hellespont (Dardellerne) med 20 tons varer på ladet, der skal til Malmø.

Kontrasten mellem livet i Tyrkiet og i Grækenland er slående. Her i Grækenland taler alle engelsk og uddannelsesniveauet er højt. I Tyrkiet møder vi meget få, der taler engelsk. Til gengæld er landet præget af, at alt er under rekonstruktion og rigtig mange hænder er beskæftiget med byggeri eller produktion af byggematerialer. Væksten buldrer derudaf, og næsten alle de store virksomheder vi ser, bærer tyrkiske navne. Der er overraskende få multinationale selskaber repræsenteret i bybillederne. Mange af de unge vi møder, der arbejder i hotel og restaurationsbranchen og som taler lidt engelsk fortæller, at de læser på universitetet – ofte til lærer, og så arbejder de, for at tjene til studierne. Der er nybyggede universiteter i alle de byer vi kører igennem, hvor indbyggertallet er omkring 100.000 eller mere. Til gengæld mangler Tyrkiet fuldstændigt det ungdoms- og caféliv, der fylder meget i nattelivet i Thessaloniki og Athen.

De få ældre Tyrkere, vi møder og som taler engelsk er bekymrede for udviklingen. En bekymring går på væksten, der sker for lånte penge. Men den største bekymring vedrører islamiseringen. De oplever at den nuværende regering svigter de sekulære idealer, der var den allesteds nærværende landsfaders Ata Türks mærkesag. Der er mange unge piger i Tyrkiet, der har iført sig den traditionelle islamiske klædedragt. Noget tilsvarende gælder ikke for mændene. Det er nok ikke helt forkert, at der er en islamisering i gang, og at der er en stigende dæmonisering af vestlige værdier i Tyrkiet.

Den historiske konflikt

På turen til Athen overnattede vi Thessaloniki. Ved det såkaldte ”hvide tårn”, der er byens vartegn, var et mindesmærke. Først i 1912 blev Thessaloniki en del af Grækenland.

Det minder os igen om, hvor ungt Grækenland er som nation, trods det ældgamle historie og dets status som arnested for den europæiske kultur. Man kan på ikke tale om eksistensen af en græsk nationalstat før i 1829. Og sin nuværende størrelse fik Grækenland først efter anden verdenskrig i 1947.

Før det kan man tale om en græsk identitet, et græsk sprog og en græsk kultur. I grækernes selvforståelse var Det østromerke Rige, -Byzantinum – en græsk stat – ikke mindst fordi administrationssproget var græsk. De så Osmannernes næsten 500’årige styre (1453 – 1920) som en tyrkisk besættelse af Grækenland. Derfor bar de national-konservative grækere i 1910’erne på en drøm om at genskabe et Storgrækenland med Konstantinopel som hovedstad. Drømmen fik katastrofale følger, da grækerne efter første verdenskrig forsøgte sig med et erobringstogt i det Vestlige Tyrkiet med landsættelse af en 200.000 mand stor hær ved Smyrna (i dag Izmir).

P1030558

Den allesteds nærværende Ata Türk, her på en plakat i gården til en af Bursa’s talrige bazarer.

Den græske hær blev udraderet af Ata Türk og de efterfølgende fredsforhandlinger i Lucerne førte til en af historiens største folkeflytninger – Grækere bosat i Tyrkiet blev flyttet til det græske fastland eller de græske øer, mens tyrkere i stort tal flyttede den modsatte vej. Ata Türks mål var at etablere en tyrkisk nationalstat efter europæisk mønster. Det mål er i høj grad blevet opnået. Men Ata Türks reformpakke indebar også etableringen af en sekulær stat, og et opgør med sultanernes værdisæt. Det er den del af Ata Türks reform-pakke, der i dag er under pres af den nye politisk ledelse under Erdogan.

Tyrkiet rolle i dag

Europa vendte Tyrkiet ryggen under optagelsesforhandlingerne i EU i 2001. I dag vender Tyrkiet Europa ryggen, og ser i stedet sig selv som en vigtig spiller i den islamiske verden.

Set med mine briller, så er det en fantastisk gave for både Grækenland og Europa, at Tyrkiet i dag er en del af NATO. Men det er nok også rigtig godt for både Tyrkiet og EU, at Tyrkiet ikke er medlem af EU. Problemerne med sammenhængskraften i EU er store nok uden Tyrkiet. Men man kan drømme om, at Tyrkiet – i samspil med Nato – kan spille en større rolle i Mellemøsten og orienten, og at EU og USA kan se en interesse i, at Tyrkiet er et vækstlokomotiv her i regionen, uden at blive bange for det skygge.

Read More...

Marcus Aurelius fik græsk livlæge

21. januar 2015 | Posted in Ude | By

Asklepieion helsecenter i Pergamon

I opslaget om Lysimarchos betroede medarbejder, der tog skatten og for pengene skabte kongeriget Pergamon skrev vi kort om besøget i Asklepieion. Her følger en uddybning af myten om og filosofien bag helsecenteret.

Asklepios-myten

IMG_9845

Buste af Asklepion. Museet i Efesos.

Guden Asklepios var ikke oprindeligt en del af gudeverdenen. Ifølge Homer var han en læge i Thessalien, der var blevet undervist i lægekunst af den vise kentaur Keiron. Hans sønner deltog som læger i krigen i Troja på grækernes side. Men omkring 500’tallet f.v.t. bliver han et symbol for sundhed, liv og medicin og tilbedt som guddommelig. Derfor må han indskrives i gudernes verden.

I den græske gudeverden bliver man optaget som (halv)gud gennem slægtskab med de eksisterende olympiske guder. Derfor måtte han gøres til søn af Apollon, der som pestgud også var lægegud. Og han var som de andre græske guder heldigvis både menneskelig og potent. Så fortællingen lyder, at han blev forelsket i den billedskønne datter af Lapiterkongen Flegyas. Hun hed Koronis.

Koronis blev svanger, men under svangerskabet forelskede hun sig i den unge Iskys, og – trods svangerskabet – bedrog hun Apollon, mens han var bortrejst. Men Apollon har sat kragen (på det tidspunkt en hvid fugl) til at vogte sin elskede, og da kragen fortæller Apollon om Koronis bedrag, bliver han rasende.
I sit raseri betror han det til sin søster Artemis at ombringe de to unge elskende, og hun skyder dem med sine pile. Til Koronis anretter hun derefter et stort ligbål. Netop som flammerne slår op erfarer Apollon, at Koronis er svanger med hans barn, og i sidste øjeblik når han at rive det ufødte barn – en dreng – fra hendes skød. Efter denne dramatiske fødsel bringer Apollon den spæde Asklepios i pleje hos den lægekyndige Kentauer Keiron.

Også kragen må undgælde for Koronis utroskab. I sin vrede forvandler Apollons dens hvide fjer til sorte.

Asklepios faldt med sine helbredelsesmetoder hurtigt i unåde hos guderne. Især Hades – dødsrigets vogter – var utilpas ved hans virke. Så han klager sin nød til Zeus. Zeus havde indtil da set med milde øjne på hans barnebarns gøren og laden, men da han involverer sig i genoplivningen af kong Minos søn Glaveus på Kreta og Kong Theseus søn Hippolytos i Athen, bliver det også for meget for Zeus. Han mener, det får uoverskuelige konsekvenser for skellet mellem udødelige og dødelige. Derfor dræber Zeus Asklepolis med sin tordenkile.

P1030742

Det klassiske symbol for Asklepion: træet og slangen

Legenden lyder nu, at da Asklepios falder for tordenkilen, har han en recept på en helende mikstur i hånden. Der hvor recepten falder på jorden opløses den af regn, og af jorden gror der vilde hvidløg, der stadig er et vigtigt naturlægemiddel.
Asklepios er uløseligt knyttet sammen med slangen – en snog af sammen navn. I mange myter (som den om Glavius) forvandles han til en slange. På de klassiske Asklepieion (det græsk/romerske navn for helsecentre, hvor man tilbad Asklepios), havde man en slangegård med Æskulapsnoge og en af disse snoge skulle være hentet fra Asklepieion-centeret i Epidaurus, hvor Asklepius ifølge myten ligger begravet.

Ifølge Leo Hjortsø[1] arbejdede den store græske læge Hippokrates (460-ca. 370 f.v.t.) på sin lægeskole på Kos upåvirket af Asklepios-kulten i Epidaurous, som Hjortsø betegner som en mirakelkult.

Asklepieion i Pergamon

P1030808

Indskrift over indgangen til centeret

Derimod var Hippokrates metoder ikke ukendte på Asklepieion i Pergamon. Det blev grundlagt i 300 tallet f.v.t. af helten Archias, der var blevet helbredt i Epidauros og han bragte helbredelsesopskrifter med sig til Pergamon. Her arbejdede lægerne videre med metoderne og udviklede selv videre på disse.

Urter til medicin, bade, motion, psykoterapi og drømmetydning og operationsmetoder var centrale elementer i behandlingen på dette center, der over århundrederne udviklede sig til et kraftfuld sundhedscenter med rigtig mange faciliteter, herunder et teater, medicinsk klinik, forskellige behandlingsrum, templer, bibliotek, værelser, samlingsrum m.v.

P1030824

Afslapning og underholdning var væsentlige elementer i kuren

Lægen Claudius Galen

I romertiden fik stedet en ansigtsløftning under Kejser Hadrian Og de rester vi ser i dag er levn fra denne storhed i det første og andet århundrede e.v.t. Det var også her den berømte læge Galen (129-202 e.v.t.) arbejdede og videreudviklede de græske behandlingsmetoder fra Hippokrates med så gode resultater, at han blev livslæge i Rom for Marcus Aurelius. Her nedskrev han i årene 169 – 207 e.v.t. sine lægelige erfaringer i et større akademisk værk.

Galen studier og teorier hold helt frem til 1600 tallet i Asien og Europa. Men faktisk er næsten alle biologisk begreber, det meste af anatomien, meget af botanikken og de levende organismers struktur, der blev brugt frem til renæssancen direkte henførbare til Galens tekster.

Men Galens studier var begrænset af romernes forbud mod at dissekere mennesker. Så Galen arbejdede teoretisk og med dissektion af dyr, bl.a. aber. Først da den flamske anatom Andreas Vesalius gik i gang med at oversætte Galens græske tekster til latin, fandt der en grundig revurdering sted af Galens teorier og metoder. Galens nummerering af kranienerverne benyttes stadig i dag, ligesom den teknik der kaldes galenisk farmaci.

[1] Leo Hjortsø, Græske guder og helte, 1. Bogklubsudgave, 6. Oplag, Gyldendal 2001

Read More...

Hjemme igen

27. oktober 2014 | Posted in Hjemme | By

Så er vi hjemme igen og vi blev budt velkommen af en ny udsprunget gul Krysantemum – eller gul okseøje, som den hed, da jeg var barn. Den overlevede sidste vinter i en krukke og den har i så mange måneder stået med knopper uden at springe ud, at jeg næste havde opgivet, at den ville blomstre i år.

 

IMG_8763

Knossos – det største palads fra minorisk tid på Kreta

De sidste dage på Kreta bød på besøg i Zeus hule på Ida bjerget og på Minorernes palads ved Heraklion. Begge besøg gav stof til eftertanke om de dramaer, der har udspillet sig på Kreta og i de øvrige lande og bystater omkring Middelhavet i Bronzealderen. Ida hulen – der er mest kendt for legenden om Zeus’ fødsel – har været et religiøst kraftcenter og et offersted i mere end 3000 år. Den har været kultsted for både Minorerne, Mykenerne, Hellenerne og Romerne. Knossos havde sin storhedsperiode fra ca. 2000 – 1300 f.v.t. Minorerne forsvinder ud af historien mellem år 1600 – 1450 f.v.t., Mykenerne rykker en kort overgang ind i de efterladte og delvis ødelagte paladser indtil også de forsvinder ud i intetheden. Men hvor Minorerne kun har efterladt sig spor i landskabet i form af byer, paladser og endnu ikke tydere linear-A skrifter, så har Mykenerne efterladt sig en skat af myter, som er blevet foreviget af senere græske historikere og ikke mindst af forfatteren Homer i hans epos om krigen i Troya (Illiaden) og Odysseus fantastiske rejse hjem fra Troya.

Skjolde af bronze, der er ofret i Ida hulen omkring år 900 f.v.t.

Skjolde af bronze, der er ofret i Ida hulen omkring år 900 f.v.t.

Det bliver spændende at følge op på disse dramaer, når turen om forhåbentlig ikke alt for længe går til Tyrkiet.

Bilen

Og nu er nedtællingen til turen til Tyrkiet for alvor begyndt. Dagen er gået med mange timer i værkstedet. I morges kom en pakke med en afviserkontakt fra en Morris 1000. Så nu virker blinklys og vinger ubeklageligt. Palle er gået i gang med monterering af bagskærme. Næste step er at få benzinpåfyldningsrøret på plads, så vi kan få prøvestartet bilen og se, om det mekaniske virker, som det skal.

Read More...

Småture og sølvbryllup på græsk

22. oktober 2014 | Posted in Ude | By

 

Udsigt fra Villa Andreas

Udsigt fra Villa Andreas

Vi har et par rolige dage med base i Pánormo. Det er en lille hyggelig by ved nordkysten af Kreta med flere hoteller og restauranter end butikker, og det meste af året er her flere turister end fastboende. Villa Andreas ligger med udsigt til havet. Værtinden Lucy taler højt og længe da vi ankommer, og vi bliver introduceret til villaen og swimmingpoolens svagheder og hemmeligheder. Villa Andreas er hende og mandens ejendom. Hun står for udlejningen af en del ferielejligheder i byen og hun har et studio et sted i byen, manden har ansvar for en del vedligeholdelsesarbejder og han har kontor her i huset. Selve villaen er stor og rummelig og fin til 8 personer, Den særlige blanding af et sted, der lejes ud, men også i perioder anvendes af værtsparret selv. Især den store ikon væg i dagligstuen vidner om, at dette ikke kun er til udlejning.

P1020503

Katja ved lille aquadukt i mølledalen

Den større by nærheden hedder Rethymnon. Vi har haft tre besøg i Rethymnon. En dejlig vandretur i en canyon syd for byen, hvor venetianerne anlagde en række vandmøller i 1200-1600’tallet. Møllerne fik vand fra et vandfordelingssystem med vandopsamling i bjergene og anlæg af kanaler og akvædukter, der fordelte vandet til møllerne, hvorefter det blev samlet i et vandløb i bunden af gorgen.

P1020450

Vandkanal

En slentretur i byen med den venetianske havn og med gamle bygninger, der afspejler at både Venetienserne og efterfølgende Osmannerne har sat præg på byens arkitektur. Et stort fort, der er anlagt af venetianerne. Et lille museum indrettet i tyrkernes fængselsbygning for foden af fortet. Masser af små caféer, der konkurrerer om at tiltrække de efterhånden få turisters opmærksomhed. Ved foden af fortet ligger også tavernaen Melina, der senere på dagen bliver den smukke ramme om Kirsten og Jans sølvbryllupsfest.

P1020537 P1020539

Og fest bliver der – på græsk – eller er det på dansk – eller en kulturel blandingsform? Stedet er tydeligvis lydhør for Kirsten og Jans ønsker til en græsk fest med græsk mad, musik og dans. Og det får vi så hatten passer. Under middagen dukker to græske musikere om med lyre og lavouto. Og da de har slået kammertonen an, træder fire dansere ind på scenen i kreolske folkedragter. Så får vi en opvisning i kreolsk folkedans, der ikke lader russiske kosakker noget efter. Efter mange lækre forretter bliver vi inviteret med ud på gulvet og nu går det derudaf med kædedanse. Så kan vi forpustede sætte os ned og nyde hovedrettet: spydstegt lam med lækre salater til. Da musikken takker af bliver der serveret kaffe, is og kage og den uundgåelige Raki.

Kretensisk danser

Kretensisk danser

 

 

 

Read More...