Blog: Første døgn på Kreta

15. oktober 2014 | Posted in Ude | By

Vi ankom nogenlunde planmæssigt til Heraklion lufthavn og efter at have samlet bagagen og fået nøglen til den bestilte udlejningsbil, kørte vi ad motorvej direkte til Ageos Nicolaos, hvor vi havde booket de to overnatninger. Vi nåede frem som mørket begyndte at sænke sig over øen.

morgenlys agios nocolaos

Hotellet ligger ved havnen i Ageoas Nicolaros med udsigt over Mirabello-bugten og til strandpromonaden og badende turister. Nabo til hotellet er en dejlig Taverna, hvor vi hurtigt slog os ned –  og således indledte vi 12 dages ophold på Kreta med at indtage det græske køkken og nyde græsk gæstfrihed. Så aftenen gik med at smage på græske specialiteter, nogle valgt af os, andre på husets regning. Og netop som vi tænkte at måltidet var slut, så dukkede der fade op med frugt og kager og en hel kande Raki. Det var jo ikke til at stå for.

Lettere kvæstede men fuld af videbegær stod vi tidlig op og spiste morgenmad på hotellet. Så vandrede vi gennem byen på jagt efter Ageos Nicolaos arkæologiske museum. Her skulle vores øjne åbnes for Kretas frodige historie. Men nej, sådan skulle det ikke være. Da vi nåede frem, var museet lukket p.g.a. ombygning. På skilte kunne vi læse, at ombygningen var planlagt at vare fra 2009 – 2013.

Således oplyste vendt vi tilbage til hotellet og gjorde klar til turens første udflugt.

Den var planlagt til Panagia Kera. Når man rejser er det godt at have en rejsefører, og her på Kreta er mit valg faldet på Palle Kjærulff-Schmidt’s smukke og levende bog “Sensommer på Kreta”. PKS skriver om Panagia Kera, at der er den bedste helligdom, de finder på deres rejse i Østkreta, og at alle vægge er fyldt med Kretas mest velbevarede byzantinske fresker.

P1020236

Kirken er berømt for sin egenartede trekantede næsten i sig selv ikoniske form, men jeg finder den mere charmerende fra bagsiden med de for byzantinske kirker så karakteristiske runde apsisser.

P1020237

Kirken er bygget i 12′ og 13’hundrede tallet. Det er i den periode, hvor Venetianerne endegyldigt har erobret øen fra Byzans. Men nok har de erobret øen, som de holder i et greb frem til 1669 – i mere end 400 år, men de erobrer aldrig Kreensernes hjerter. De forbliver græske og græskortodokse trods den romersk-katolske indflydelse. Den lille kirke Panagia Kera er et eksempel på byzantinsk kirkekunst blandet med romersk-katolske helgener. Således denne smukke fremstilling af Franz af Assis, som pave Franz som bekendt har hentet sit pavenavn fra.

P1020243

Fra kirken kørte vi 3-4 km til den arkæologiske udgravning af byen Lato. Ageos Nicolaos var oprindelig havneby til Lato. Lato var bygget som en fæstningsby lidt inde i landet på en høj. Man kender byen tilbage fra 700 f.v.t, altså på Homers tid. Men de rester, der står tilbage af byen i dag er fra romersk tid 300-100 f.v.t. Omkring år 100 f.v.t. blev byens centrum flyttet ned til havnen.

P1020249

Opstigning til Lato

P1020252

Indgang til vagttårn

P1020253

Byens rådsplads, hvor den evige ild brændte og hvorfra der var eneste adgang til byens skatkammer.

Aleksander den stores admiral Nearchos stammer fra byen.

Read More...