Posted in: Ude

Stenskoven uden for Varna

Turist guide bogen om Varna, som vi købte på det arkæologiske museum, skriver om sten skoven en ca. 18 km vest for Varna: ”et unikt natuligt fænomen i et ellers næsten ørkenagtigt landskab, som kan få en til at spekulere på, om man står over for ruinerne af en ældgammel by, resterne af en mystisk tusindvis af år gammel skov eller et vildsomt Mars-agtigt sted, man er blevet teleporteret til.”

IMG_9018

Området er ca. 1 km langt med stenpiller eller søjler i op til 6 m højde. Et fænomen af smuk geologisk egenart, som forskere øjensynlig ikke lige har opskriften på. Men teorien er vel nærmest, at der for 50 mill år siden skete nogle dramatiske oversvømmelser, der skyllede ind over de nederste lag af Alperne og da vandet trak sig tilbage tog det jord og løs overflade med sig, og tilbage har vind og vejr bearbejdet resterne til disse gigantiske stalitter, som man kan nyde i dag.

Stedet nydes også af Bulgarere, der med andagt og med leg lever sig ind i dette mystiske landskab. Det er bestemt et besøg værd.

Industri og atter industri

P1020997

Omkring Varna er der rigtig meget industri, i egentlige industriområder, som nyder stor gavn af de mange kaj pladser i det store havneområde. Der er meget produktion af byggematerialer og kemisk industri, maskinindustri, møbelindustri, føde- og drikkevareindustri, produktion af husholdningsmaskiner og skibsværfter.

P1020999

En svævebane transporterer granuleret limsten over en afstand på ca. 5 km fra bruddet og ud til kysten. Kablerne til banen er spændt op på højspændingsmaster.

Så en tur ud i naturen i denne del af Bulgarien er en tur fyldt med kontraster. Drejer man hovedet til højre, så ser man et petrokemisk anlæg, ser man til venstre er det ren landlig idyl.

IMG_9004

Byen

Industrien sætter sit præg på byen Varna, som overhovedet ikke bærer præg af sin turisme. Det er en aktiv by med aktive mennesker, der nyder 1. Juledag med lange spadser ture i den store park eller ved den lange og brede strandbred. Bader i det opvarmede bassin 10 skridt fra havet og drikker en øl ved de få restaurationer, der holder åbent her ved juletid. Der er overhovedet ingen faldbyden af turisme- tingel-tangel. Faktisk bliver vi betragtet som lokale, og folk henvender sig på bulgarsk og må så erkende, at de får svar på engelsk – og det er helt fint!

P1030044

Bulgarsk bad. Mange mænd og en enkelt kvinde nyder et bad i varmtvandsbassin ved Sortehavskysten i Varna

Netop denne oplevelse af at befolkningen hviler i sig selv, gør det både spændende og rat at være her. Som udlændig falder man ind i byens liv, og er ikke genstand for alles blikke og den næste hurtige handel.