Posted in: Hjemme
Så er der gået lidt over en uge, det er mørkt, gråt og koldt og de små skovspurve putter sig. Vinden kommer fra øst og man tænker, hvordan det mon bliver at skulle krydse ned gennem Ungarn, Romanien og Bulgarien forhåbentligt inden al for lang tid.
Veteranbilen
Bilen kommer mere og mere til at ligne en bil. Lige nu er der gang i arbejdet med at tilpasse døre og den indvendige beklædning. Himlen er sat op, der er sat fire nye dæk på de nymalede fælge og chokerkablet er monteret.
Der forestår 4-5 dage mere med samlearbejde, men mest spændende bliver det at få bilen startet og få et overblik over udestående mekaniske problemer.
Plan B
Den forgangne uge blev også ugen med en plan B. Hvis vi ikke er køreklar når november rinder ud, så tager vi i stedet et fly til Istanbul og lejer en bil til vores rundtur i Tyrkiet.
Tyrkiet
Jo mere man dykker ned i historien jo mere vedkommende bliver det østlige hjørne af Middelhavet, Marmarahavet, Sortehavet, og dermed også Tyrkiet eller Lilleasien. Tyrkiet har kun eksisteret som nation eller nationalstat i ca. 100 år. Før det talte man om det Osmaniske rige og endnu før om det Bysantinske rige, det Østromerske rige eller slet og ret Romerriget. I dag er området befolket med tyrkere. Det Østromerske rige var befolket af bl.a. grækere, bulgarer, makedoner, serbere, og tyrkiske stammefolk. Folk der havde en identitet som folk, men ikke en nationalstat, men territorier de betragtede som deres. Territorier som i perioder løsrev sig fra kejsermagten.
Identitet
Lige nu er jeg meget optaget af, hvordan vi som mennesker leger med og italesætter vores identitet. Det bliver mere og mere tydeligt for mig, at identitet betyder lige så meget for os som mennesker som politisk/økonomisk status. Multietniske, politiske systemer som ex. Perserriget, Romerriget og Det østromerske Rige kan kun overleve, hvis man respekterer hinandens identiteter som folk. Indien og Kina er andre eksempler på det samme fænomen. Og Rusland befinder sig øjensynligt lige nu i vadestedet mellem ønsket om at være en Russisk nationalstat eller et multietnisk Eurasisk samfund. Men det at tilhøre et folk er kun en af flere mulige identitetsmarkører. Kulturkreds, religion og sprog er andre vigtige markører. Hvis vi skal forstå de igangværende konflikter i verden, så må de både anskues fra et psykologisk, økonomisk og geopolitisk perspektiv.
Forleden talte Palle med Trine i telefonen. Så fik han Olivia i røret, og i stedet for at sige ” hej morfar, det er Olivia” så sagde hun “hej farfar, det er Nanna”. Et helt uskyldigt identitetstyveri af en 2-årig, men alligevel et godt eksempel på, at vi hele tiden leger med vores identitet. Et andet eksempel på identitetsleg fra ugen der gik er Martin Krasniks biografi “Fucking Jøde”.
