Posted in: Ude

8. februar 2016

IMG_1493

Den 8, februar ville Viswanathan – Mitraniketans stifter – være fyldt 88 år. I 2011 var jeg med til at fejre hans fødselsdag. I år var vi inviteret til hans memorial day.

Reghu Rama Das har besluttet, at den 8. Februar skal Viswanathan mindes ved en seminar dag, hvor der sættes fokus på Development Education, et tema der lå Sri Viswanathan meget på sinde. Man kan vel sige, det var hans livsværk. Uddannelse til de under privilegerede, en uddannelse der kan gøre dem til aktive samfundsborgere.

Hans store inspirationskilder var de indiske forbilleder Ghandi og Tagore – amerikanske Martin Bubber og danske Grundtvig. Når man besøger Mitraniketan føler man især inspirationen fra Tagora’s ”rural reconstriction program”, et program, der blev udfoldet som en del af skoleprogrammet på Santiniketan i den sektion der hedder Shriniketan

I Danmark vil man bedst kunne sammenligne projektet med en produktionsskolen. Man lærer gennem at røre og gøre. Her er programmet kombineret med en højskoledel: Mitraniketan Peoples College. Programmet når de elever, der ikke kvalificerer sig til en højere uddannelse i det formelle skolesystem.

IMG_1488

Grundsøjlen i livet på Mitraniketan er børnekostskolen. Her er ca. 200 elever fra 1 – 10 klasse, de 180 af dem er kostskoleelever. De kommer fra et stammeområde ca. 600 km herfra. De børn der går her nu har næsten alle forældre, der har gået på skolen. En del har endda bedsteforældre. Kønsfordelinger er således at ca. 1/3 af eleverne er drenge og 2/3 er piger.

Det var rørende at være en del af højtideligholdelsen af Memorial Day i morges, hvor eleverne sang så smukt for hans minde.

IMG_1500

Det efterfølgende seminar om Development Education var et godt eksempel på folkeoplysning. Det var i alt fald deltagernes tilbagemelding i den afsluttende session. Jeg tror mange oplever, at det er et vigtigt korrektiv til hverdagens uddannelsesdiskussion. Det er ikke så tit i denne del af verdenen, at folk mødes på tværs af professioner og social status og diskutere, hvordan man undgår at miste sine kulturelle værdier i et moderned uddannelsessystem.

Om formiddagen var der 2 taler af folk, der havde stået Viswanathan nært og som havde haft/ havde høje positioner i universitetsverdenen. Den ene leverede en lammende kritik af det formelle uddannelsessystem og isæt den bureaukratisering af uddannelsessystemet og af samfundet, der var et resultat af dette system.

Den anden – noget yngre bureaukrat – som han selv sagde, var bekymret for det kulturtab, der lå i at engelsk er medium i det højere uddannelsessystem. Børn/ unge lærer hverken at mestre deres modersmål eller engelsk. Staten Kerala har derfor åbnet et nyt universitet, hvor Mayalam er undervisningssprog. Han fortale om den udfordring det er, at skulle starte sådan en ny institution op.

Eftermiddagen havde mere karakter af en workshop, hvor der var dialog med deltagerne.

Der var en præsentation af en tysk gymnasieskole med et spændende uddannelsesprogram. Bl.a. var skolen med en gruppe elever og tre forældre på besøg i Kerala, hvor Mitraniketan har tilrettelagt et 14 dages besøgsprogram for dem.

Jeg havde et indlæg om ”Enlightenment – a tool to sustainable education”. Det var et indlæg, der blev rigtig godt modtaget. Vi sluttede det af med at præsentere en video produceret af nogle af Kirstens efterskoleelever om Human Rights in Saudi Arabia.

Dagen sluttede med et indlæg af Dr. V. Reghu om Development Education i Indien, med fokus på de ikke-akademiske uddannelser.

 

 

Vice president in Association for World Education