Hjemme igen

25. februar 2015 | Posted in Hjemme | By

Hjemme

Så er vi hjemme igen i regnvåde og influenzaplagede Danmark.

Men dejligt igen at være sammen med familie, naboer og venner. Nu går der nogle dage med udpakning og små praktiske ting.

Tak for en god tur

 

Read More...

Thrakisk konge gjorde oprør mod Alexander den Store

29. december 2014 | Posted in Hjemme | By

Edirnes historie

Edirne ligger tæt ved den græske og bulgarske grænse og har i gennem historien været en strategisk vigtig by.

”The Rough Guide to Turkey” skriver at der altid har været bosættelse her på dette sted. På museet i Edirne kan vi læse, at Thrakierne har boet i området siden den neolitiske kultur ca. 10.000 f.v.t. og at området har været et vigtigt bindeled mellem de indoeuropæiske kulturer i øst og vest, ikke mindst i den periode, hvor man gik fra overvejende at være nomader til gradvist at blive bofaste.

Bronzealderen

I bronzealderen udvikles de første byer, bystater og stater i Anatolien, er Thrakierne et af de første europæiske folkeslag, der udvikler en særlig kulturel identitet, og derigennem afgrænser sig fra de omliggende kulturer. Den del af de Thrakiske stammer, der levede tættest på Anatolien havde tætte kontakter dertil og var influeret at de første bondekulturer her, mens Thrakierne længere mod nord i højere grad fortsatte deres nomadetilværelse.

P1030153

Thrakierne udvikler sig i 700’tallet f.v.t. til et rytterfolk

I overgangen fra bronzealder til jernalder kom der flere indvandrende folkeslag nordfra til Thrakien, hvor de bosatte sig i nogenlunde fredelig sameksistens med Thrakierne. Det første egentlige anslag mod Thrakierne kom, da den Persiske kong Dareios invaderede landet i 513 f.v.t. på vej mod Bosporus-strædet. Thrakerne kom under Persisk dominans indtil Tzar Ter den 1. (480 – 464) fik etableret et stærkt Odrysisk kongedømme.

Seuthes den 3 flytter Thrakiernes hovedstad

Thrakiernes (Odryserne) havde deres hovedstad i Edirne indtil 320 f.v.t. Dengang hed byen Uscudama. Det var Odrysernes konge Seuthes den 3. (330-300), der flyttede hovedstaden fra Uscudama (Ediene) til Seuthopolis (Kazanlak i det nuværende Bulgarien).

SeuthesIIIbronze

Byste af Seuthes den 3. fundet i hans grav

Seuthes den 3. startede sin regeringsperiode, mens Aleksander den 3. den Store herskede i Makedonien. 330 var året, hvor Alexander den Store på sit store felttog havde besejret Perserne og derfor lod sig udråbe til Persernes konge. Men selv om Makedonierne og Odryserne var thrakiske broderfolk (i alt fald ifølge Pavlov) havde Seuthes ikke til sinds uden videre at skulle underkaste sig Makedonerne. Odrysernes modstand mod Makedonernes overherredømme startede ved Phillip den 2. ’s (Alexander den Stores far) død i 336. I forbindelse med tronskiftet, forsøgte mange thrakiske stammer et oprør mod Alexander den Store. Men da først hans kampagne gik i gang (333) støttede mange thrakiske stammer ham med ryttersoldater.

I 325 bliver Alexander den Stores guvernør Zopyrion dræbt i et slag mod Geaterne, en thrakisk stamme, der levede omkring Donau og som aldrig havde underkastet sig Makedonierne. Den uro det skabte, benyttede Seuthes den 3. til en nyt oprør mod Makedonerne. Lysimachus fulgte efter som ny Guvernør i Thrakien, og efter Alexander den stores død i 323 forsøgte Seuthes sig igen med et oprør. Efter mange kampe måtte Seuthes acceptere Lysimachus overherredømme. Lysimachus udråbte sig til Konge over Thrakien og Seuthes valgte at flytte det Odrysiske kongedømme til det centrale Thrakien ( nu Bulgarien) og at etablere en ny hovedstad i Seuthopolis (nu Kazanlak i Bulgarien). Her ligger han begravet, hans grav blev fundet intakt i 2004 sammen med gravene efter en lang række andre Odrysiske konger, heraf en del der var før Seuthes. Stedet kaldes de Thrakiske kongers dal.

images

Indgang til grav. De Thrakiske kongers dal

Grækere, Romere og Osmanner i Edirne

Edirne fik senere af grækerne navnet Oresteia og senere af romerne navnet Hadrianopolis, den blev udråbt som hovedstad for det romerske Trakien af Kejser Hadrian.

Under romersk herrredømme (hvor Konstantin den Store flytter hovedstaden fra Rom til Konstantinopel (nu Istanbul) forblev byen af stor betydning som en fremskudt base på Balkan.

Så indtog Osmanen Murat den 1. byen i 1361, og gjorde byen til hovedstad i det Osmanniske rige i stedet for Bursa, der ligger syd for Istanbul. Byen fik nu navnet Edirne. Det skete 90 år før det lykkes Ottomanerne ved Mehmet eroberen, at besejre og indtage Konstantinopel/Byzans. Edirne var stedet, hvorfra Mehmet eroberen fik støbt de berømte kanoner, der gjorde det muligt for ham at gennembryde Konstantinopels mure.

IMG_9084

I den ældste moske i Edirne, Eski Cami fra 1414 prædiker Imamen stadig med sværd i hånd for at minde muselmænd om, at man må kæmpe for troen. Nogen har fjernet hans hoved på billedet på plakaten , der står uden for moskeen.

 

 

Read More...

Plan B

10. december 2014 | Posted in Hjemme | By

 

Nysynet

Det er den 10. december og bilen er synet og stort set køreklar. Det var i februar 2009 at vi lånte en transporter og kørte til Nordjylland. Med hjem havde vi et chassis, en karosse, løse døre uden vinduer og en masse papkasser med løsdele. 25.000 kr gav vi dengang. Der var nogen i England, der havde lavet et stort stykke arbejde med at svejse karosseriet og med at fremskaffe alverdens dele, og de lå – meget af det nyforkromet – fint og systematisk pakket i plastikposer og gamle aviser. Frank Neumann er MG-klubbens MGY mand. Han havde hentet bil og dele i England og fået den fortoldet ved ankomsten. Det var i 1991. Men efter 17 år opgav han projektet, købte en ny restaureret model i stedet. Og så solgte han papkassemodellen til os.

IMAG0092

Vores Marone Y til Y-træf i Tyskland, hvor den møder en søsterbil

Sådan startede det

Vi havde allerede en Y’er, da vi købte papkasseprojektet. En Marone (kastanjerød) fint restaureret bil, der er meget originalt istandsat. Den er kørende, men ikke egnet til langfart. Derfor undfangedes idéen, at man kunne gå i gang med at istandsætte en fra bunden, så der var egnet til langfart. En tur af Silkevejen til Kina var drømmen. Langsomt modnedes planen om at sætte en gammel Y i stand. Og den blev forstærket, da Jørgen Hanson sagde, at vi kunne få et vrag, han havde stående.

Vi fik hentet Jørgens vrag, men opgaven syntes uoverstigelig. Palle ringede til Frank Neumann, og så var det vi fik tilbudt papkassemodellen.

Y Hanson

Jørgen Hansons vrag af en Y-er, som det ser ud i dag.

Projektet var næppe lykkedes uden de tre modeller. Den færdige model havde hele tiden svar på, hvordan det skulle komme til at se ud. Og den afpillede model kunne fortælle, hvordan stilladset var konstrueret. Detaljer vi ikke kunne se på den færdige model, det kunne vi studere på den afpillede. Og derudover har den afpillede model leveret vitale dele, der ikke længere er i handel. Frank Neumann sagde, da vi købte papkassebilen, at der var nok 90% af delene. Det holder nok meget godt. De resterende dele er købt hos Moss i England, Lars Bonnevie ved Ringe og enkelte andre steder. Lad være med at spørge, hvad bilen har kostet os. Vi ved det ikke.

Plan B

Selv om bilen er synet, så er vi ikke ved at pakke bilen og drøne sydpå. Palle skrev således i en mail forleden:

Hej alle jer der nok forventede at Rikke og jeg var taget afsted. Det var vi også næsten i sidste uge, men et uheld i huset hos Rikke mor har betydet at vi har måttet bruge en rum tid på at hjælpe hende på hospital og fra hjem til plejehjem. Hun var faldet og brækket bækkenet 3 steder. Ja sådan kan det gå. Så hun kan ikke vende tilbage til sit hus og det indebærer jo altid en masse praktisk der skal ordnes og omsorg der skal tages hensyn til.

Så vi væbner os med tålmodighed og ser hvad plan B kan indeholde.
Måske er det fly til Istanbul, da vi har sat to af vore venner stævnemøde der i beg. af det nye år. Så det vil vi holde fast ved.
Skulle Rikkes mor ikke klare al den omvæltning, så der det også lidt hurtigere at finde et fly hjem igen end at skulle vende vognen og køre den lange vej.
Men I hører nyt om realisering af planerne.
Mange hilsner
Go jul og kom godt ind i det nye år.
Fra Palle og Rikke

Sådan kan små uheld vende op og ned på planer

Read More...

Rejse i Indien 2013

10. december 2014 | Posted in Hjemme | By

IMG_6301

Jeg har nu genetableret rejseblogger fra Indien i 2013 under siden tidligere rejser.

Her kan man læse om vores besøg i Santiniketan (fredens hus) nord for Kolkata i West Bengalen  og Mitraniketan (vennernes hus) i Kerala.
Begge skolesamfund grundlagt på skoletanker af Rabindranath Tagore og andre reformpædagogiske kræfter.

Der er også en længere diskussion af Tribal-begrebet, som fylder meget i den indiske selvforståelse. Det er et begreb – eller fænomen om man vil – der er væsenforskellig fra vores almindelige forståelse af begrebet kasteløs og som jeg har brugt meget tid på at diskutere med mine indiske venner.

Read More...

1. december

1. december 2014 | Posted in Hjemme | By

Første december er en særlig dag, der indvarsler både vinter og mørke og jul og hygge. I Delfi var det dagen, hvor Apollon (1) tog tre måneder fri fra opsynet med orakelarbejdet og overlod løjerne til vinguden Dionysos.

Bilen

Bilen er nu kørende, men den mangler stadig at blive synet. Lige nu er den hos den lokale mekaniker, for at få udskiftet pakningen mellem manifold og motor, der ved første testkørsel viste sig at være utæt. Ellers mangel der efterhånden kun detaljer – set i det store projekts perspektiv: sidespejle, vinduesviskere, el til varmeapparatet, montering af vandmåler, justering af lygter og bremser og et par indvendige lister hist og her.

Der har været op og nedture omkring bilen siden sidste blogindlæg. Men vi er stadige optimister, den skal nok blive klar, hvis vi vil det. En ting er sikkert, det ligger ikke til os at give op. Viljen er altid stærkere end krisestemningen. Og nu er målet lige inden for rækkevidde.
Men når man sætter sig ind i den Laguna, der starter uden et kny, har alt den komfort man kan ønske (incl. sædevarme) og som let kan repareres på et autoriseret Renault-værksted overalt på ruten, så dukker den kætterske tanke op “hvorfor kører vi ikke bare i den”.
Ud over komfort og service, så har den en kæmpefordel, som vi altid tidligere har vægtet på rejser: den er diskret. Den falder lige ind i bybilledet, hvor den kommer frem, uden at påkalde sig nogen former for opmærksomhed. Grøn Y vil ses, og vi vil være lette spore og at følge, hvis nogen ønsker det. Forleden nærlæste vi udenrigsministeriets anbefalinger vedrørende rejser til Tyrkiet. Og man må se i øjnene, at der i verden og især mellemøsten ikke er så fredelig, som der var bare for et år siden. Hadet og forråelsens kurve er for opadgående, og den rækker ifølge udenrigsministeriet også sine arme ind i Tyrkiet. Vi kan ikke være sikre på kun at blive opfattet som spændende rejsende, som vi blev det i 1980’erne, da vi krydsede Algeriet gennem Sahara. Vi kan møde folk, der vil se på os som repræsentanter for vestlig arrogance og dekadence.

Ser man kun på verden gennem nyhedsmediernes briller, så får man fornemmelsen af, at visse ledere i Mellemøsten deler værdier med Djenkis Khan, der ifølge Wikipedia er kendt for citatet:

Den største lykke er at besejre sine fjender, at jage dem foran sig, frarøve dem deres rigdom, se deres kære badet i tårer, og tage deres koner og døtre i favn.

Genghis_Khan

Djenkis Khan

 

1. Apollon (oldgræsk: Ἀπόλλων, latin: Apollo) er lysets og sangens gud i græsk mytologi. Da digtningen er styret af strenge krav til rytme og metrum, er han også mådeholdets og den lysende forstands gud. Han sættes derfor gerne over Dionysos, der var vildskabens og lidenskabernes gud. Apollon er søn af Zeus og Leto og tvillingebror til Artemis/Diana. Han er musisk og festlig, men også krigerisk og hævngerrig.

Read More...

Istanbuls historie

20. november 2014 | Posted in Hjemme | By

I dag har jeg fået lagt fortællingen fra vores besøg i Istanbul i 2011 på hjemmesiden. Det har været godt at få repeteret de mange gode oplevelser, vi havde med Karsten Fledelius som guide. Det bliver spændende at gen-besøge byen.

Læs mere her

Read More...

Søndag og stadig november

16. november 2014 | Posted in Hjemme | By

Så er der gået lidt over en uge, det er mørkt, gråt og koldt og de små skovspurve putter sig. Vinden kommer fra øst og man tænker, hvordan det mon bliver at skulle krydse ned gennem Ungarn, Romanien og Bulgarien forhåbentligt inden al for lang tid.

Veteranbilen
Bilen kommer mere og mere til at ligne en bil. Lige nu er der gang i arbejdet med at tilpasse døre og den indvendige beklædning. Himlen er sat op, der er sat fire nye dæk på de nymalede fælge og chokerkablet er monteret.
Der forestår 4-5 dage mere med samlearbejde, men mest spændende bliver det at få bilen startet og få et overblik over udestående mekaniske problemer.

Plan B
Den forgangne uge blev også ugen med en plan B. Hvis vi ikke er køreklar når november rinder ud, så tager vi i stedet et fly til Istanbul og lejer en bil til vores rundtur i Tyrkiet.

Tyrkiet
Jo mere man dykker ned i historien jo mere vedkommende bliver det østlige hjørne af Middelhavet, Marmarahavet, Sortehavet, og dermed også Tyrkiet eller Lilleasien. Tyrkiet har kun eksisteret som nation eller nationalstat i ca. 100 år. Før det talte man om det Osmaniske rige og endnu før om det Bysantinske rige, det Østromerske rige eller slet og ret Romerriget. I dag er området befolket med tyrkere. Det Østromerske rige var befolket af bl.a. grækere, bulgarer, makedoner,  serbere, og tyrkiske stammefolk. Folk der havde en identitet som folk, men ikke en nationalstat, men territorier de betragtede som deres. Territorier som i perioder løsrev sig fra kejsermagten.

Identitet
Lige nu er jeg meget optaget af, hvordan vi som mennesker leger med og italesætter vores identitet. Det bliver mere og mere tydeligt for mig, at identitet betyder lige så meget for os som mennesker som politisk/økonomisk status. Multietniske, politiske systemer som ex. Perserriget, Romerriget og  Det østromerske Rige kan kun overleve, hvis man respekterer hinandens identiteter som folk. Indien og Kina  er andre eksempler på det samme fænomen. Og Rusland befinder sig øjensynligt lige nu i vadestedet mellem ønsket om at være en Russisk nationalstat eller et multietnisk Eurasisk samfund. Men det at tilhøre et folk er kun en af flere mulige identitetsmarkører. Kulturkreds, religion og sprog er andre vigtige markører. Hvis vi skal forstå de igangværende konflikter i verden, så må de både anskues fra et psykologisk, økonomisk og geopolitisk perspektiv.

Forleden talte Palle med Trine i telefonen. Så fik han Olivia i røret, og i stedet for at sige ” hej morfar, det er Olivia” så sagde hun “hej farfar, det er Nanna”. Et helt uskyldigt identitetstyveri af en 2-årig, men alligevel et godt eksempel på, at vi hele tiden leger med vores identitet. Et andet eksempel på identitetsleg fra ugen der gik er Martin Krasniks biografi “Fucking Jøde”.

 

 

 

 

 

 

Read More...

Er I ikke kørt

6. november 2014 | Posted in Hjemme | By

Er I ikke kørt endnu?

Njar…

Arbejdet med at gøre bilen køreklar skrider nogenlunde planmæssigt fremad, men der er mange små og store ting, der væver sig ind i hinanden. Lige nu (kl. 20.30) er Palle igang med at sprøjtelakere 4 fælge, der netop er kommet hjem fra sandslibning.

Der er bestilt nye dæk fra Tyskland, og så er der et chokerkabel, der driller, fordi superchargeren kræver et længere chokerkabel end den gamle motor.

Det store projekt lige nu er at montere himmel. I går fik jeg klippet alle stofstykkerne til og Palle er ved at være klar med det underliggende træ arbejde. Sammen med himlen skal der monteres bagrude og sideruder. Derefter skal forskærme, trinbræt og forlygter monteres – og sæderne, så bilen kan prøvekøres, synes, indregistreres, forsikres o.s.v.

De sidste aftaler inden turen

I dag har vi været en del af åbent hus på Friskolen. Jeg var i “åbent historisk arkiv”, hvor vi havde fernisering på en udstilling om krigen i 1864. Der var gravet en del historier frem om unge mænd fra Jordløse, der var med i krigen. Nogen faldt. Nogen kom hjem og stiftede familie. En familie emigrerede til USA efter krigen, de var far, mor og fem børn. Det gik dem godt derovre, derfor kender vi til historien. Palle repræsenterede beboerforeningen. I morgen og lørdag skal vi flytte for Trine og Nick. Det er vores sidste aftaler “ud af huset” i år. Vi har sat 7. november som deadline for aftaler. Fra nu af handler det kun om bil og tur. Alt andet skal klares herhjemmefra via elektroniske medier.

Read More...

Hjemme igen

27. oktober 2014 | Posted in Hjemme | By

Så er vi hjemme igen og vi blev budt velkommen af en ny udsprunget gul Krysantemum – eller gul okseøje, som den hed, da jeg var barn. Den overlevede sidste vinter i en krukke og den har i så mange måneder stået med knopper uden at springe ud, at jeg næste havde opgivet, at den ville blomstre i år.

 

IMG_8763

Knossos – det største palads fra minorisk tid på Kreta

De sidste dage på Kreta bød på besøg i Zeus hule på Ida bjerget og på Minorernes palads ved Heraklion. Begge besøg gav stof til eftertanke om de dramaer, der har udspillet sig på Kreta og i de øvrige lande og bystater omkring Middelhavet i Bronzealderen. Ida hulen – der er mest kendt for legenden om Zeus’ fødsel – har været et religiøst kraftcenter og et offersted i mere end 3000 år. Den har været kultsted for både Minorerne, Mykenerne, Hellenerne og Romerne. Knossos havde sin storhedsperiode fra ca. 2000 – 1300 f.v.t. Minorerne forsvinder ud af historien mellem år 1600 – 1450 f.v.t., Mykenerne rykker en kort overgang ind i de efterladte og delvis ødelagte paladser indtil også de forsvinder ud i intetheden. Men hvor Minorerne kun har efterladt sig spor i landskabet i form af byer, paladser og endnu ikke tydere linear-A skrifter, så har Mykenerne efterladt sig en skat af myter, som er blevet foreviget af senere græske historikere og ikke mindst af forfatteren Homer i hans epos om krigen i Troya (Illiaden) og Odysseus fantastiske rejse hjem fra Troya.

Skjolde af bronze, der er ofret i Ida hulen omkring år 900 f.v.t.

Skjolde af bronze, der er ofret i Ida hulen omkring år 900 f.v.t.

Det bliver spændende at følge op på disse dramaer, når turen om forhåbentlig ikke alt for længe går til Tyrkiet.

Bilen

Og nu er nedtællingen til turen til Tyrkiet for alvor begyndt. Dagen er gået med mange timer i værkstedet. I morges kom en pakke med en afviserkontakt fra en Morris 1000. Så nu virker blinklys og vinger ubeklageligt. Palle er gået i gang med monterering af bagskærme. Næste step er at få benzinpåfyldningsrøret på plads, så vi kan få prøvestartet bilen og se, om det mekaniske virker, som det skal.

Read More...

Blog: Landsbyudvikling

12. oktober 2014 | Posted in Hjemme | By

I dag har vi været på Ryslinge Højskole.
Palle deltager i et kursus om landsbyudvikling.
Der var et spændende oplæg af Søren fra Samsø.

Billedet er fra Grækenland, november 2013. Da boede vi hoa en familie, der drev et landbrug i en nærliggende dal. De havde små lunde med Oliven, appelsin, fersken og clementin.

Read More...